Venstre skal have en ny partiformand efter Jakob Ellemann-Jensen har valgt at trække sig fra posten. Ved det kommende landsmøde den 18. november skal Venstre stemme om, hvem skal være den nye partiformand og det kunne umiddelbart ligne en valgkamp mellem næstformand Stephanie Lose og Troels Lund Poulsen.

Vælgerne ser ikke ud til at belønne Venstre for at træde ind i midterregeringen sammen med Socialdemokraterne og Moderaterne. I de seneste meningsmålinger foretaget af Epinion har Venstre historisk lave 8,7 procent.

Da Jakob Ellemann-Jensen overtog formandskabet havde Venstre 24,6 procent og ved folketingsvalget i 2022 fik Venstre 13,3 procent af stemmerne.

Ved pressemødet deltog også Stephanie Lose og Troels Lund Poulsen og netop de to kan komme i spil til den ledige formandspost.

Med Jakob Ellemanns exit bliver Stephanie Lose fungerende formand for Venstre og overtager det organisatoriske ansvar for Venstre frem til landsmødet i november.

Troels Lund Poulsen overtager posten som vicestatsminister og økonomiminister, mens han fortsat også fortsat er forsvarsminister.

Venstre: Odds på ny partiformand

Venstres Landsmøde afvikles i Herning Kongrescenter i weekenden den 18. og 19. november. Her skal partiet vælge ny formand.

Ny partiformand Højeste odds Bookmaker
Troels Lund Poulsen 1,12
Stephanie Lose 6,25
Søren Gade 10,00
Marie Bjerre 15,00
Sophie Løhde 18,00
Morten Dahlin 20,00
Thomas Danielsen 20,00
Mads Fuglede 30,00
Kristian Jensen 60,00
Anders Fogh Rasmussen 100
Jan E. Jørgensen 150
Morten Løkkegaard 200,00

Læs mere om odds på politik

- Jeg må konstatere, at min person skygger for Venstres resultater i regeringen. Min person skygger for, at vi kan komme fremad igen. Derfor tager jeg konsekvensen og træder tilbage som formand for Venstre og træder ud af Folketinget.

  • Jakob Ellemann-Jensen ved mandagens pressemøde

Opbakning til Troels Lund Poulsen

Vil den kommende partiformand mon trække Venstre ud af regeringssamarbejdet og tilbage i den blå blok? Eller vil det lykkes en ny formand at træde tydeligere igennem i regeringen og få fremgang i meningsmålingerne?

Partiet skal undgå intern uro omkring valget af ny formand og der må ikke opstå tvivl om partiets politik og kurs. Her er Troels Lund Poulsen nærmest symbolet på stabilitet.

Troels Lund Poulsen har siddet i Folketinget siden 2001 og været miljøminister, undervisningsminister, erhvervs- og vækstminister, beskæftigelsesminister og i den nuværende regering har han været økonomiminister og forsvarsminister.

Flere Venstre-profiler har meldt deres støtte til Troels Lund Poulsen

  • Mit eneste bud er Troels Lund Poulsen som formand og Stephanie Lose som næstformand. Jeg kan faktisk ikke se andre kandidater, det må jeg sige. De beviste under Jakob Ellemanns sygefravær, at de var i stand til at styre Venstre i regeringen og styre organisationen, så det har jeg fuld tillid til. - Claus Hjort Frederiksen 
  • I den situation Venstre er i lige nu, så er Troels det bedste bud på en ny formand - gruppeformand Lars Christian Lilleholt
  • Jeg vil stærkt opfordre Troels og Stephanie til at melde sig på banen som et makkerskab, der kan føre Venstre gennem denne svære tid og genvinde noget af fordums styrke. - Søren Gade

Troels Lund Poulsen har tidligere afvist at have ambitioner om at blive formand og ved Jakob Ellemanns pressemøde mente Troels Lund Poulsen heller ikke, at det var et passende tidspunkt at diskutere formandsposten.

Vender vælgerne mon tilbage til Venstre?

Troels Lund Poulsen er ikke en stemmesluger og det kan være en taktisk overvejelse at vælge den mere folkelige Stephanie Lose til formand. Hun fik et kanonvalg til regionalvalget i Region Syddanmark i 2021, hvor hun fik 147.485 personlige stemmer.

Da danskerne satte deres kryds i stemmeboksen til folketingsvalget i november sidste år fik Troels Lund Poulsen blot 4.584 personlige stemmer.

Til sammenligning fik Venstres nu afgåede partiformand Jakob Ellemann-Jensen 20.945 personlige stemmer, mens Søren Gade hentede 17.998 personlige stemmer.

Der er valg til Europa-Parlamentet søndag den 9. juni 2024, mens næste folketingsvalg skal senest finde sted den 31. oktober 2026.

Seneste partiformænd for Venstre

Uffe Ellemann-Jensen – 1984-1998

Anders Fogh Rasmussen – 1998-2009

Lars Løkke Rasmussen – 2009-2019

Jakob Ellemann-Jensen – 2019-2023

Ofte stillede spørgsmål

🔎 Hvornår skal Venstre vælge en ny partiformand?
Der skal vælges en ny formand ved Venstre Landsmøde i Herning den 18. og 19. november.

🔎 Hvem er favorit til at blive ny formand for Venstre?
Bookmakerne Nordicbet* og Unibet* har Troels Lund Poulsen som favorit til at overtage posten.