I sidste uge bekendtgjorde vi ankomsten af en ny golfekspert, 20-årige Lasse Kristensen.

Nu har BetXpert så udvidet ekspertpanelet med endnu en frisk ung mand, Pætur Albinus. Trods sine kun 18 år har færøske Pætur imponerende indsigt i diverse sportsgrene, og han skal her på siden levere analyser af bordtennis, snooker og færøsk fodbold.

Sidstnævnte må man dog vente med til marts næste år, da de små nordatlantiske pjevse åbenbart fryser for meget om hænderne her om vinteren til at kunne spille fodbold.

Pætur lægger ud med et snooker-tip (spilstop torsdag kl. 21) til Premier League-storbraget mellem Ronnie O´Sullivan og Stephen Hendry, en kamp Ronnie-drengen bør vinde.

På snooker-fronten skal Pætur være co-ekspert med Peter Corneliussen der pt ikke har så meget tid til tip pga et nyt arbejde - men den gamle ræv forsikrer at han ikke er gået helt i hi; han skal nok stikke fidusnæsen frem ind i mellem.

Se oversigten over BetXperts analyser på forsiden eller her.