I går talte vi med begejstring om at gå fra UEFAs opulente Händel-hymne til den mere jævne irske ”Danny Boy”. Vi havde bare glemt at ”Danny Boy” faktisk handler om død og sorg. Ildevarslende for fredagens irske tip – og det gik da også galt. Beklager jinxeriet. Fecking shite, for at sige det på godt irsk...

Men never mind & top o´ the mornin´ to ya. For nu er det lørdag, og analysebordet bugner. Vi har trav og ishockey – og så en ordentlig bunke fodbold. Fra Tyskland, England, Italien, Frankrig – og såmænd også Argentina.

Se en oversigt over alle analyserne på forsiden eller hér: http://www.betxpert.com/ekspert/analyser.asp

Mon ikke man kan finde noget man kan bruge...

Farvel til Kurt

Husk at alt ikke går hjem; sådan er det. So it goes. Og tillad os så i øvrigt at sige farvel til Kurt Vonnegut Jr. der døde forleden. Forfatteren af ”Slaughterhouse-Five” (læs den) forstod bedre end de fleste det nytteløse i at ærgre sig over det skete. Nyd nuet.