Ishockey A-VM 2005

Ishockey A-VM 2005
Emne: Optakter
Af , og , Tor. 28. apr. 2005, 17:04
Denne side indeholder henvisnings-links.
0
Du skal være logget ind for at stemme på artikler

Relaterede emner, ordbog

Indsats
Denne sæsons VM-turnering bliver en anderledes oplevelse end ellers.

Med aflysning af den nordamerikanske privatturnering NHL, er der nemlig mulighed for at opleve alle de store stjerner udfolde sig for deres respektive fædrelande. Det vil sige, alle dem der har fundet det umagen værd, for der er jo visse primadonnatyper der sikkert allerede ligger på strandene rundt omkring i verden. Andre har pådraget sig skader mens de har hygget sig i diverse europæiske turneringer.

Under alle omstændigheder har antallet af storstjerner aldrig været større end det er i år. Så skal det blive spændende at se, om det lykkes trænerne at få disse spillere til at fungere som en enhed, eller om det i virkeligheden gavner de nationer der kommer med en mere sammentømret enhed, som f.eks. Danmark og Østrig.

Ser vi på turneringen ud fra et spillemæssigt synspunkt, er der nogle gode perspektiver. Jeg er sikker på, at der vil komme en del overraskelser i de kommende uger. Nogle nationer vil overgå tidligere præstationer og nogle af favoritterne vil skuffe. Dvs, måske vinder de, men der kan sagtens ligge nogle gode handicapodds og vente på os spillere.

For at fange så mange af disse overraskelser har BetXpert denne gang oprettet et VM-team, bestående af Peter Seeberg, Jakub Droppa og Poul V. Nielsen. Seeberg sidder med overblikket over NHL'erne, Jakub Droppa har i sit korte BetXpert-virke allerede vist, at han har check på Tjekkiet og Slovakiet - det er rigtig godt med en mand der taler dialekten på den egn - og Poul har taget sig af Oddsetligaen og de tidligere VM-turneringer. Vores håb er, at det fine resultat fra det netop afsluttede B-VM kan forbedres yderligere; vi vil gøre hvad vi kan.

For bedre at kunne danne sig et indtryk af de forskellige nationer, har vi sammensat en lille oversigt (se forneden) med de vigtigste informationer. Det skal ikke opfattes som en total gennemgang, idet der kan forekomme ændringer på holdene, helt ind i den første uge, men som et sammendrag af de faktorer der har væsentlig betydning for hvem der skal satses på.

Rigtig god fornøjelse foran TV-skærmen.

Analyser og tip kan ses på vores VM-side: http://www.betxpert.com/ekspert/vm/

Peter, Jakub & Poul

VM-turneringens struktur


VM afvikles i år i Wien og Innsbruck.

Indledende gruppespil - lørdag d. 30. april-torsdag d. 5. maj:
- 4 puljer à 4 hold.
- De 3 bedste fra hver pulje går i mellerunden.
- Nummer sjok skal kæmpe i nedrykningsspillet.

Mellemrunde - fredag d. 6. maj-onsdag d. 11. maj:
- Der dannes to grupper à 6 hold.
- Holde fra pulje A møder hold fra pulje D, mens B-holdene møder C-holdene.
- Fra hver gruppe går 4 hold videre til playoff.

Nedrykningsspil - fredag d. 6. maj-onsdag d. 11. maj:
- Agterlanternerne fra hver pulje møder hinanden.
- De to dårligste rykker ned.

Playoff - torsdag d. 12. maj-søndag d. 15. maj:
- Kvartfinaler, 12. maj
- Semifinaler, 13. maj
- Bronzekamp, 14. maj
- Finale, 15. maj

Danmarks indledende kampe spilles i Innsbruck og kan følges på TV3:
- Lørdag d. 30. april kl. 20:15: Finland-Danmark
- Mandag d. 2, maj kl. 20:15: Sverige-Danmark
- Onsdag d. 4. maj kl. 16:15: Danmark-Ukraine

Gruppe A


Slovakiet
I gruppe A finder vi verdensmestrene fra 2002 Slovakiet. De seneste fem år er holdet blevet alt fra nr. 1 til nr. 4. Det er rigtig flot eftersom holdet er en nation som kun har "levet" i lidt over 10 år. Men i år hvor NHL er lukket og slukket er der virkelig store forventninger til dette hold. Man har stjerner som Satan, Handzus, Hossa og jeg kan blive ved. Mere end stjerner handler det dog om stabiliteten, og den har vaklet lidt i de to-tre træningskampe op til VM. Dog har 2 af træningskampene været med et "B"-hold og ikke mange spillere fra det hold er at finde i truppen som drager til Wien.

Forventningerne for Slovakiet er blandede, det hele kommer an på hvordan holdet kommer til at fungere sammen, så hvis man skal spille på dem i de kampe hvor der er en lidt stærkere modstander end lige Hviderusland, så skal man lige se dem an. Men man har helt klart holdet til at gå hele vejen, og Slovakiet er også blandt mine favoritter sammen med Tjekkiet og Rusland. Kæderne er virkelig unikke. Hvis man stiller med dem som spillede sammen under træningen op til VM, så vil der være en St. Louis kæde, med Demitra og Nagy krydret med Hossa, men dræber-kæden vil uden tvivl være Palffy, Stümpel og Satan.

Hvis man skal se på nogle svagheder, kan man måske udpege defensiven, da nogle af nøgleforsvarsspillerne er tvivlsomme til starten mod Hviderusland på lørdag. Det kan være at der vil opstå nogle huller bagi, da holdet er utrolig offensivt indstillet. Men jeg tror dog at Chara vil være stærk nok til at holde styr på sit forsvar og med Lasak som sidste skanse og med prisen for bedste keeper i Tjekkiet i år, vil dette snarere bære end briste.

Som sædvanligt vil slovakkerne blive betegnet som favoritter til top 4. /JD


Rusland
Rusland kommer som sædvanligt som en af favoritterne til kampen om VM-medaljerne. Deres forberedelse har ikke været uden problemer, for så sent som i starten af april måtte de skifte landstræner. Bilyaletdinov, der ledte et stjernespækket Bars Kazan ud i kvartfinalen imod Yaroslavl og tabte fire kampe i træk, trak sig tilbage. Det skete efter at Bars Kazan's NHL-stjerne, Kovalchuk, meddelte, at han nægtede at spille for Rusland hvis Bilyaletdinov havde det mindste med holdet at gøre. Det bliver derfor Vladimir Krikunov fra Dynamo Moskva der skal forsøge at rette op på sidste års fiasko, hvor russerne ikke nåede længere end til mellemspillet og kun opnåede sejre over Danmark og Japan. Krikunov er måske ukendt for mange, men han stod i spidsen for Hviderusland til OL i 2002, hvor det blev til den sensationelle sejr over Sverige i kvartfinalen.

Krikunov har sat sit præg på holdet og der er ikke mange gengangere fra sidste år. Kovalchuk, Ovechkin og Yashin er de mest prominente gengangere. Fra hans egen klub Dynamo er der syv spillere, heriblandt keeperen Eremenko. Han kommer nok til at sidde på bænken til at starte med, for Sokolov er fortsat førstevalg. Der er tre interessante unge spillere med. 18-årige Malkin, 2.draft i 2004, er et kæmpe talent der kan slå igennem allerede i år. 21-årige Semins, Washington Capitals, har allerede vist sit værd og får nu chancen på landsholdet. 21-årige Kulyash er en stor stærk back som det skal blive spændende at følge. Ham er der sikkert mange forwards der kommer til at slå sig på.

Rusland har efter Krikonovs tiltræden spillet finaler i Euro Hockey Tour imod Sverige. Det blev til sejre på 2-1 ude og 5-2 hjemme efter en meget imponerende indsats.

For mig at se er Rusland en ret sikker kvartfinalist og derfra kan alting ske. Holdet er fyldt med kvalitet og en medalje er klart inden for rækkevidde. Det store spørgsmål er blot om holdet kan klare presset når det virkelig gælder. /PN


ØstrigPå hjemmebane er der store forventninger til det østriske landshold. Der er krav om en forbedring af sidste års kedelige exit med tre nederlag i mellemrunden efter at have gået ubesejret gennem indledende runde. Der er også en grim plet fra OL-kvalen, hvor Østrig snublede i den sidste kamp, 4-5 til Ukraine der ikke havde noget at spille for.

Ser man på puljerne er der også gode muligheder for hjemmeholdet i år. Nøglekampen bliver den imod Hviderusland i indledende runde, for der er næppe point imod både Rusland og Slovakiet. Kommer Østrig videre til mellemrunden skal de møde holdene fra den knap så skræmmende pulje D og står derfor med en fair chance for en plads i kvartfinalerne.

Østrig er blevet ramt af en del skader i optakten, Dalpiaz, Divis, Lukas og Szüzs er ude, men den mest savnede bliver nok angriberen Thomas Koch. Han var rigtig stærk i OL-kvalen tidligere i år og er et stort tab, ifølge træner Herbert Pöck.

Fra AHL kommer André Lakos og Matthias Trattnig, der til daglig spiller i Syracuse Crunch, begge rutinerede spillere med stor indflydelse på holdet. Vanek, en stærk angriber der blev Østrig's topscorer sidste år med 2 mål og hele 7 assists, og Thomas Pöck, en back af den agressive type der gerne kommer frem til en del skud især i powerplay, må Østrig nok se langt efter. De er med i slutspillet i AHL for hhv. Rochester og Hartford. Skulle en af dem blive slået ud i første runde er der reserveret en plads i truppen.

Ser man på Østrigs træningskampe er der ikke de store sensationer der. Holdet er veltrænet og kommer topmotiveret til dette VM.

Min vurdering er, at Østrig er en god kandidat til en kvartfinaleplads. /PN


Hviderusland
Når man tænker på Hviderusland, så tænker man på OL i Salt Lake City. En chokerende sejr på 4:3 mod et stjernespækket svensk hold i kvartfinalen hvor Salo droppede og Sverige røg ud. Men siden da er det gået op og ned, uden de helt store resultater, først en tur om nedrykningsspil i 2003 efter et skidt VM, og derefter fejede man al modstand til side da man rykkede op i den bedste række med en score på 34:9.

Man skuffede også i kvalifikationen til OL i Torino, og derefter sagde træner Mikhail Zakharov op og Glen Hanlon tog over. En ny tankegang og spillestil blev indført og i allersidste testkamp mod Danmark spillede man utrolig flot hockey, men fik dog kun 1:1 efter en føring på 1:0. Holdets største stjerne er uden tvivl NHL-spilleren fra Anaheim Mighty Ducks, Ruslan Salei, som i år toppede pointstatistikkerne i Rusland for Bars Kazan, mens NHL var lukket. Derudover kan man ikke mønstre de stærkeste forsvarere, og det bliver nogle unge urutinerede, der vil få svært ved at holde de store stjerner fra Rusland, Slovakiet og de andre hold fra "the super eight" - og derfor får målmand Mezin utrolig meget at lave mellem stængerne.

Offensivt ser det mere positivt ud end de forgangne år, og man det er i form af at man denne gang har en spiller der kan gøre det på egen hånd. 20-årige Mikhail Grabovski, som også til dagligt er at finde i NHL, men i år lavede 36 point for Nizhnekamsk i Ruslnad.

Men alt i alt vil det være et hold, man kan have blandede forventninger til, der træder på isen i første kamp mod Slovakiet. De vil uden tvivl kæmpe med alt hvad de har og spille fysisk, men om det rækker tvivler jeg på. Dog vil de give Østrig kamp til stregen om den 3.plads der giver adgang til mellemspillet. /JD

Gruppe B


Canada
Oh Canada! Efter i en årrække at have haltet bagud på den internationale scene er Canada i suveræn stil opsteget til verdens ubestridt førende ishockey nation. At man snuppede guldet ved OL 2002 og i sidste års World Cup of Hockey var ikke uventet, al den stund Canada i de turneringer kunne stille med absolut stærkeste hold. Samtidig har de stolte Canucks imidlertid også snuppet to VM guldmedaljer i træk med noget der minder om C-trupper, og har således gjort rent bord i de seneste fire store internationale turneringer.

Til dette års VM gør spilstoppet i NHL at Canada i princippet har alle deres bedste folk til rådighed, hvorfor det turde være en smal sag at udpege canadierne til oplagt guldfavorit. Imidlertid står man med det problem, at langt de fleste topspillere ikke har været i aktion siden september. Derfor har man valgt at sammensætte truppen ud af såvel de spillere der under NHL-lockout´en har søgt til Europa samt de mest motiverede af de spillere der har siddet ledige hjemme i Canada. Mange store stjerner savnes på holdet (eks.Joe Sakic, Mario Lemieux, Martin St.Louis, Jerome Iginla etc.), men det er dog lykkedes at samle en ganske slagkraftig trup, der må forventes at kunne gå rigtig langt.

I mål er man som altid uhyre stærkt besat med Martin Brodeur, Roberto Luongo og Marty Turco, hvis styrke ingen andre nationer kan konkurrere med. Brodeur er uden tvivl en af NHLs allerbedste goalies og manden bag New Jerseys mange flotte resultater. Luongo regnes for et af de største talenter og har allerede bevist sit værd med bundholdet Florida, mens Turco er solid i kassen hos Dallas.

Forsvaret er bundsolidt, men har nok det problem at lidt for mange af spillerne savner seriøs kamptræning. Kun Sheldon Souray og Dan Boyle har spillet på højt niveau, mens resten af forsvaret først skal have pulsen op igen. Kommer de op på niveau er der så også tale om et homogen samling backs, der med folk som Wade Redden, Ed Jovanovski og Scott Hannan har masser af fysik og to-vejs potentiale. Angrebet ser rigtigt stærkt ud, men i første omgang må "europæerne" Rick Nash, Joe Thornton, Brendan Morrison og Dany Heatley trække læsset. Som med forsvaret skal de andre først op i omdrejninger på et hold der ellers kan fremvise forwards som ShaneDoan, Simon Gagne, Ryan Smyth eller de evige Detroit-slidere Kris Draper og Kirk Maltby. Masser af offensiv kraft og målnæse i det canadiske angreb.

Canada har således et stærkt hold, også stærkere end de hold det har vundet VM-guld de sidste to gange, men den manglende kamptræning kan blive fatal i de afgørende kampe. Den indledende gruppe bør canadierne vinde uden alt for store problemer, men herefter kan det blive svært mod de store europæiske nationer, det har en hel sæsons kamptræning at trække på.

Stadig vil jeg ikke tøve med at udnævne Canada til forhåndsfavorit. Kommer dette hold først i gang bliver det virkelig svært at stoppe. /PS


USA
Team USA er ofte svært at blive klog på i VM-sammenhæng. Drejer det sig om OL, hvor man har de bedste spillere til rådighed skal man altid regne med amerikanerne. Til VM har USA flere gange stillet med halve college-hold, og har derfor til tider været i svære problemer. Denne gang har man haft adgang til de bedste spillere, men ledelsen har valgt primært at satse på yngre sultne spillere, der næsten alle har kamptræning fra de netop overståede europæiske liga´er. Det er der kommet et ganske interessant hold ud af, der næppe har styrken til at blande sig i den absolutte topstrid, men som på en god dag kan ventes at ville udfordre selv de stærkeste hold.

På målmandsposten har USA ikke de store navne, men ringe er det nu heller ikke med Ty Conklin, Rick DiPietro og Tim Thomas at vælge imellem. DiPietro regnes for et pænt stort talent, og har gjort det fint med NY Islanders, men han har slet ikke spillet i denne sæson. Conklin er førstegoalie i Edmonton og har spillet hos Wolfsburg i DEL, ligesom han sidste år stod på det US-hold der vandt bronze, og tilmed blev valgt til turneringens bedste målvogter. Thomas blev vraget i NHL, men har gjort det flot for Jokerit i Finland. Conklin bør være nummer et med DiPietro som backup.

Forsvarsmæssigt hælder man til unge spillere som John-Michael Liles, Jordan Leopold og Paul Martin samt veteranerne Aaron Miller og Hal Gill. Helt ok uden at være prangende. Der burde være offensiv kraft fra de unge folk, mens den defensive placeringsevne nok halter en anelse. De bagerste rækker er lidt af et spørgsmålstegn som vi først får besvaret når turneringen kommer rigtigt i gang.

I angrebet har man de to veteraner Mike Modano og Doug Weight som kendte ansigter og naturlige playmakere. De to bliver krumtapperne i et angreb der ellers tæller en vrimmel af spillere, der pga. NHL-konflikten næsten alle har spillet i Europa i denne sæson.

Erik Cole har gjort det forrygende for Eisbären og blev valgt til playoff MVP i DEL. Mike Knuble scorede masser af mål for Linköping, og folk som Matt Cullen, David Legwand, Mike York og Jeff Halpern forsøgte sig med større eller mindre held i diverse ligaer. Læg dertil spillere som Mark Parrish og Brian Gionta, og vi har en ganske kapabel samling US-forwards, der ikke kommer til at mangle energi.

Man skal ikke sløse i forsvaret mod USA og man skal slet ikke spille nonchalant, thi så slår the US-boys til.

Holdet kan som sagt ikke regnes blandt favoritterne, men bør kunne snuppe andenpladsen i puljen og måske endda drille ishockey-storebror Canada. Skal USA komme rigtig langt må holdets goalies vokse og forsvaret spille over evne. /PS


Letland
Letland hører til den bløde mellemvare i VM-sammenhæng, men det er absolut en nation der er på vej frem. De stiller op til dette VM med en gennemrutineret trup, anført af 38-årige NHL-keeper Arturs Irbe, Columbus Blue Jackets.

På holdet er der flere spillere der er velkendte i danske kredse. Tambijevs, Semjonovs, Sprukts og Macijevskis har alle spillet i Danmark, sidstnævnte spiller stadig i Odense.

I optakten har kæden med Tambijevs og Semjonovs vist gode takter. Det bliver der også brug for, for sidste års topscorer Zoltoks, Nashville Predators, er af tragiske årsager ikke med denne gang.

Under en kamp i den russiske liga kollapsede han og afgik ved døden. Han var klart Letlands farligste forward (5 point sidste år) og vil være stærkt savnet. Der er dog flere farlige spillere, som Pantalejevs og to spillere fra minor league, Ziedins og Berzins. Letland kan i det hele taget fremvise gode resultater, bla. sejr over Tyskland og knebne nederlag til Slovakiet.

Letland skal nok regne med at afgøre deres videre skæbne i turneringen i kampen mod Slovenien. Både Canada og USA er sikkert for stor en mundfuld for letterne, men en plads i mellemspillet er bestemt inden for rækkevidde. /PN


Slovenien
Slovenien var ikke med ved sidste VM, idet de var en tur nede i 1.division. Her havde de ingen problemer med at vinde pulje B i Polen, bl.a med klare sejre over Polen og Italien.

Idet mine færdigheder i det slovenske sprog er temmelig begrænsede, har det været meget svært at finde facts omkring holdet.

Jeg har dog opsnuset, at Slovenien kommer med flere unge spillere i forhold til B-VM sidste år. Den største interesse tilfalder givetvis den blot 18-årige forward Anze Kopitar. Han spiller til daglig på J20-holdet i Södertälje og har i denne sæson opnået 49 point på blot 30 kampe. Ham vil der helt sikkert blive holdt øje med.Ellers ser det ud til, at et par af de store pointslugere fra B-VM ikke er at finde i årets trup. Det er dog med et stort forbehold at jeg nævner dette.

Sammenlagt ser det ud til, at Slovenien kommer med en ung og spillelysten trup, men ambitionerne skal nok gå i retning af at undgå nedrykning. /PN

Gruppe C


Sverige
Sverige er et af de mest konstante hold i VM-sammenhæng. Over de sidste 10 år har svenskerne sikret sig medaljer ikke færre end otte gange. Desværre har man kun fået det ædleste metal én enkelt gang, tilbage i 1998, hvilket har fået frustrerede sportsreportere hinsidan til at rive sig i håret og rase over manglende killer-instinkt. I smertelig frisk erindring står to finalenederlag i træk mod Canada, hvor særligt 2003 fadæsen huskes. Her førte Sverige 2-0 og havde kampen under kontrol, men man lukkede canadierne ind i matchen, og tabte slutteligt 2-3 i overtiden på en omdiskuteret scoring fra Anson Carter, der først blev godkendt efter mange minutter og talløse video-replays. Pucken VAR over stregen!

Denne gang kan Sverige ikke mønstre deres to superstjerner Peter Forsberg og Mats Sundin, og satser i stedet på en trup centreret omkring mesterholdet Frölunda. Selvfølgelig er megatalentet fra guldvinderne Henrik Lundqvist med blandt de tre goalies, og Lundqvist er åbenbar førstemand. Skulle han svigter er Stefan Liv klar til at tage over, og som tredjevalg findes Johan Holmqvist.

På back-pladserne ligner det noget i retning af Ronnie Sundin og Christian Bäckman fra Frölunda, Kenny Jonsson og Thomas Rhodin, samt Mattias Norström og Magnus Johansson evt. Niklas Kronwall. Ganske solidt, selv om der i lettere betænkelig grad savnes lidt mere offensiv fremdrift. Bäckman og Jonsson er nok bedst i den henseende, mens Norström kan kaste sin store krop rundt nede i egen forsvarszone. Noget superforsvar er det ikke, men svenskerne plejer altid at vise stor pucksikkerhed og gode evner til at få spillet til at flyde helt nede fra egen zone.

Hos holdets forwards er der som vanligt udmærket to-vejs potentiale og fysik tilsat defensiv ansvarlighed. Jörgen Jonsson, Per-Johan Axelsson, Mikale Samuelsson og Samuel Påhlsson skal nok sørge for at slide godt i det. Helt fremme er der naturligvis allestedsnærværende Daniel Alfredsson, der om nogen er holdets leder. Alfie er altid god for en perfekt pasning eller et skud oppe i krydset, og han får god hjælp af målfarlige spillere som Magnus Kahnberg, Mattias Weinhandl og ekstremt farlige Henrik Zetterberg. Tvillingerne Daniel og Henrik Sedin kan cirkle i en uendelighed, og veteranen Jonas Höglund kan skam kunsten at score endnu.

Alt i alt et rigtig fint angreb der nok skal føre Tre Kronor ganske langt, og som også bør sikre holdet førstepladsen i den indledende pulje, selv om man bestemt ikke skal afskrive Finland. En medalje til Tre Kronor ligger som antydet altid lige for, men det er ikke oplagt at den denne gang skulle blive af guld. /PS


Finland
Finland er et hold man altid kan regne med giver fuld indsats. De sidste par år har Suomi godt nok ikke haft det store held i VM-sammenhæng, men sidste års indsats i den prestigefyldte World Cup of Hockey med deltagelse af cremen af international ishockey gav en ret overraskende plads i finalen, som man kun tabte knebent til de canadiske superstjerner. Meget flot af Finland, der har en spændende generation af spillere på vej.

Særligt på målmandsposten vrimler det med stortalenter som Kari Lehtonen, Ari Ahonen og Antero Nittymaki. Lehtonen regnes som kommende såkaldt franchise-goalie hos Atlanta Thrashers, og så gør det mindre at Miika Kiprusoff har meldt fra til VM. Veteraner som Pasi Nurminen og Fredrik Norrena er også at finde i bruttotruppen, så der kommer til at blive kamp om de endelige VM-billetter. Uanset hvad, ser Finland ud til at være dækket rigtig godt ind på den vigtige position.

Forsvaret består af gamle kendinge og fremstår som en sammentømret enhed, hvis indbyrdes kendskab er af stor betydning. Der er rigeligt med fysisk kraft, spilforståelse og offensive kvaliteter i de finske backs. Kimmo Timonen og unge Joni Pitkanen er de offensive katalysatorer, mens Ossi Vaananen, Lasse Kukkonen, Antti-Jussi Niemi og Petteri Nummelin runder en yderst velsammensat defensiv af.

På forwards-siden har finnerne ligeledes mange erfarne spillere, og selv om spillere som Saku Koivu, Tuomo Ruutu og Teemu Selanne ikke er at finde i truppen må man igen sige, at også denne del af det finske hold har masser af dybde. Offensiv leder er uden tvivl Olli Jokinen, der får god hjælp af spillere som Niklas Hagman, Ville Peltonen, Lasse Pirjeta, Niko Kapanen og Tomi Kallio.

Stærke to-vejs spillere som Riku Hahl, Esa Pirnes, Jarko Ruutu og Mikko Eloranta vil være i stand til at stille mange forhindringer op for modstanderne allerede i neutral zone. Alt i alt et kompetent angreb, hvis eneste mangel synes at være netop fraværet af ovennævnte spillere som Koivu og Ruutu.

Finland bliver svære at slå, da den defensive ansvarlighed plejer at være et kendemærke. Hvorvidt man så kan få gang i det kvikke angrebsspil er en lidt anden sag, og måske er finnerne lidt for afhængige af Jokinen. Respekt bør der om alle omstændigheder herske om Suomi, der via deres sammenspillede mandskab godt kan nå rigtig langt. Den indledende pulje bliver en kamp med de evige rivaler fra Sverige om førstepladsen, mens der formentlig er dømt bøllebank til såvel Ukraine som de danske løver. /PS


Danmark
Danmark kommer igen til A-VM med "mission: Undgå nedrykning". Det bliver en meget svær opgave, men som turneringen er opbygget kan forskellen på succes og fiasko være indsatsen i en enkelt kamp.

I forhold til sidste VM er der en del udskiftninger på holdet. I forsvaret er stærke rutinerede kræfter som Jesper Duus og Dan Jensen forsvundet, og talentfulde Daniel Nielsen er skadet. Forsvaret bygges denne gang op med tre backpar. Kaptajn Jesper Damgaard og Andreas Adreasen, Christian Schioldan og Morten Dahlmann samt Frederik Åkesson og Thomas Johnsen. Det er helt klart et kompetent forsvar, men jeg har lidt betænkelighed omkring veteranen Åkesson. Han er bundrutineret, men hurtig er han ikke længere. Imod stærke nationer tror jeg, at han vil få problemer med at hænge på hvis han kommer for langt frem på banen. Så vi må håbe, at rutinen kan opveje det minus.

I angrebet er der også et par dramatiske ændringer. Spillere som Ronny Larsen og Jens Nielsen er sat af holdet efter deres ringe indsats/indstilling i OL-kvalen. Jeg er sikker på, at træner Lundström gav dem et ultimatum efter nederlaget til Norge og da de ikke viste nogen forbedring var det ud af klappen. En modig og korrekt beslutning, for hvis man ikke kan tage sig sammen og kæmpe for sit landshold, er der andre der står klar til at slås for pladsen.

Danmark stiller med fire gode kæder i år. Green, Staal og Nordby står for højt tempo og en stor fightervilje. Hvem husker ikke Bo Nordbys forfatning efter finaleserien i OddsetLigaen, efter at han havde kæmpet som en terrier i samtlige kampe.

Lasse og Kasper Degn sammen med klubkammeraten Mini Monberg er en rutineret kæde der står for den store kreativitet, men som også skal hæve deres niveau en tand, i forhold til OddsetLigaen, for at blive rigtig farlige. Det har de vist at de kan hver især, men kan de også gøre det på samme tid?

Mike Gray, Christoffer Kjærgaard og Mads True er den rutinerede blanding, med altid kæmpende Gray og de mere tekniske True og Kjærgaard på fløjene. De vil sikkert gøre sig godt i boxplay med Gray klar til et evt. breakaway.

Den mest interessante kæde er uden tvivl babykæden med supertalentet Frans Nielsen flankeret af de hyperfarlige Peter Regin og Jannik Hansen. Den kæde kan godt gå hen og blive et af denne turnerings store samtaleemner. De spiller i et tempo der matcher de fleste store nationer og kan Lundström få matchet dem imod nogle lidt tunge forsvarsspillere, så bliver det rigtig sjovt at være dansk fan. Jeg er ikke i tvivl om, at denne kæde vil gøre sig bedre bemærket end flere af de megastjerner de kommer op imod, for i modsætning til visse spillere vil de give alt hvert sekund de er på banen. Skal der spilles på en dansk topscorer tror jeg, at han findes i denne kæde.

Den vigtigste spiller på det danske hold er ham der står i målet. Danmark kommer naturligvis under stort pres i alle kampene, men heldigvis har vi tre gode keepere med. Peter Hirsh er klart førstevalg og han har i de seneste opvarmningskampe vist kanonform. Som reserver er Michael Madsen og familien Nielsens andet supertalent, Simon, klar hvis Hirsch bliver skadet.

Resultatmæssigt skal vi ikke regne med point imod Finland og Sverige, det vil ihvertfald være meget overraskende. Nøglekampen bliver den imod Ukraine. Her mener jeg, at Danmark godt kan sætte sig igennem og sikre sig en plads i mellemrunden. Det vil kræve en 100% indsats, men det er jo netop spillerne til en sådan præstation landstræneren har udtaget. Jeg tror på en dansk indsats der i denne turnering vil ligge et pænt stykke over det holdet præsterede sidste år. /PN


Ukraine
Danmarks direkte modstander til 3.pladsen, der giver adgang til mellemspillet, er Ukraine. De ligger altid lige på vippen mellem nedrykningsspil og mellemspil. Holdet er dog præget af mange spillere fra den bedste russiske liga og det er tegn på høj kvalitet. Og på holdet hviler intet stort pres, de kan kun overraske, da ingen forventer så meget af dem, og fokus er rettet på andre hold.

Sidste år blev det til én sejr, 6:2 over Frankrig i nedrykningsspillet, men dette var nok til at blive i A-gruppen, mens Frankrig og Japan måtte en tur ned i den næstbedste division. Man lagde blidt ud med at tabe 2:0 til Slovakiet, men efter det fulgte to øretæver, først med 5:1 mod Finland og derefter hele 7:1 mod USA. Ikke prangende, men i år burde holdet have lidt bedre spillere til rådighed, selvom den allerstørste spiller, Fedotenko, har meldt afbud. Holdets bedste spiller vil være Vadim Sachrajcuk, som kommer fra mesterklubben i Rusland, Dinamo Moskva. Det er ham der skal gå ind og tage ansvar hvis holdet skal opnå bedre position end sidste år.

Mit bud på holdets placering vil være blandt nedrykningskandidaterne igen i år. Dog vil kampen med Danmark blive en såkaldt neglebider. Selvom den russiske liga er bedre end den danske og svenske, har Danmark på papiret et bedre hold. Og danskerne har vist stor moral i deres testkampe. /JD

Gruppe D


Tjekkiet
Tjekkerne har skuffet de seneste par år, selvom de har haft holdet til at gå hele vejen. Efter Nagano og fremefter var der ingen som kunne slå tjekkerne, men lige pludselig skete der noget, og slovakkerne overtog, og derefter canadierne.

Sidste år havde man alle mulighederne, da man spillede hjemme og havde et hold der var præget af flere stjerner fra NHL. Ikke mindst havde man æren af Jaromir Jagr, og efter en sløv start på turneringen kom man i gang, men i kvartfinalen tabte man overraskende til USA på straffeslag.

I år kommer tjekkerne med et endnu stærkere og mere stjernebesat hold. Der er virkelig kørt de store kanoner frem. I VM-testkampen mod Finland i opgøret om 3.-4.pladsen i Euro Hockey Tour (Rusland vandt med 2:1 og 5:2 over Sverige) tabte man dog 4:0. Det skal man dog tage med et gran salt, som med alle testkampe, for det er ikke dér det gælder for alle spillere. Især ikke for dem som allerede har sikret sig en billet til VM. Det er for det meste dem som ikke helt er så sikre, der kæmper r.... ud af bukserne og så bliver det en blandet affære. Så selvom testkampe kan bruges til meget, så betyder resultatet intet, og det er virkelig ved VM det gælder.

I den forgangne uge er man fra tjekkernes side blevet nødt til at sortere nogle spillere fra og valget faldt på en NHL-spiller ved navn Martin Havlat, samt på Pilar og Kotalik. På grund af skader og private problemer bliver Patrik Elias og Roman Hamrlik også nødt til at blive hjemme. Men stadig er man blandt top kandidaterne til top 3 og det skal tjekkerne også nok opnå.

Der hviler et kæmpe pres på dem fra nationens side, men hvem skulle ellers kunne modstå sådan et pres end rutinerede NHL-spillere... /JD


Tyskland
Tyskland har undergået en flot forvandling over de sidste par år. Tysk hockey var en overgang helt nede på bunden af bølgedalen, men er nu kommet stærkt tilbage, mens talenterne skyder op overalt. Aldrig tidligere har der været så højt til loftet i den tyske talentmasse, men man mangler desværre stadig at producere helt store stjerner. Måske kommer der et par stykker, der om nogle år kan måle sig med de spillere som f.eks nabolandet Tjekkiet spytter ud i bunkevis. For nuværende må tyskerne nøjes med at gøre små fremskridt, og dette VM var udset til at blive endnu et skridt i den rigtige retning. Hvorvidt det lykkedes rent resultatmæssigt er mere tvivlsomt, thi germanerne er ramt af skader til nøglespillere som Marco Sturm, Stefan Usthof og Olaf Kölzig. Lidt et problem, da bredden af topspillere er ikke voldsomt stor hos tyskerne.

Målet må i Kölzigs fravær vogtes af Oliver Jonas fra mesterholdet Eisbären. Jonas stod en flot finaleserie for sit klubhold, men fik i øvrigt kun chancen fordi netop Kölzig, der blev engageret af Eisbären i januar, løb ind i en knæskade. Backup kunne meget vel blive Alexander Jung eller måske den i AHL spillende Dimitri Patzold. Patzold har dog ikke haft nogen specielt god sæson hos Cleveland, og målmandsposten er i det hele taget noget tvivlsomt dækket ind hos tyskerne.

Forsvarstruppen indeholder et par spændende talenter i form af spillere som Dennis Seidenberg, Christian Ehrhoff og Christoph Schubert. Spillere der er ved at etablere sig i NHL og AHL, og indeholder meget potentiale. Veteranerne Stefan Retzer, Andreas Renz og Lasse Kopitz sikrer en god rutine, og at man holder skøjterne på isen. De er vant til at stå og piske pucken væk fra egen zone, men kan dog også være med til at starte de kontraangreb, som tyskerne generelt skal sætte deres lid til, i hvert fald når man er oppe mod de tunge drenge.

Netop den skadede Sturm bliver hårdt savnet i det hurtige kontraspil, hvor man i stedet kan håbe at Jochen Hecht overtager en større del af ansvaret. Ellers er der lidt langt mellem snapsene i det fremadrettede, men man har dog pæn kvalitet med folk som Klaus Kathan, Andreas Morczinietz, Eduard Lewandovski og Daniel Kreutzer. Desuden skal angrebshåbet Marcel Goc nok skabe sig sine chancer eller hvad med Mr.Veteran himself i form af kaptajn Jan Benda, der synes at have spillet i en menneskealder hos et utal af klubber over hele verden. Overordnet en arbejsmandspræget offensiv, der godt kan mase mindre stærke modstandere, men som helt sikkert kommer til kort mod de store hockey nationer.

Tyskland kommer til at kæmpe med Schweiz om andenpladsen, og lykkedes talenterne kan de godt gå hen og snuppe rang to i puljen. Meget mere kan tyskerne næppe håbe på, og på forhånd tror jeg mest på de må nøjes med tredjepladsen. Det primære må være at få samlet mere erfaring, og så ellers tage de chancer der byder sig undervejs. /PS


Schweiz
Schweiz kommer med et meget rutineret hold, uden de store ændringer på det hold der sidste år blev nr.8, efter nederlag til Slovakiet i kvartfinalen.

I år er Schweiz i pulje med Tjekkiet, Tyskland og Kazakstan, så der skulle være rigtig gode muligheder for en plads i kvartfinalerne igen, i hvert fald må en plads i mellemspillet ikke glippe.

Der har ikke været de store problemer med skader i truppen, men en uge før VM har den stærke Marcel Jenni meldt fra. Färjestad-forwarden med 171 landskampe døjer med nakke/ryg-problemer og er altså definitivt ude af truppen. Mark Streit ZSC, Lions, er lidt tvivlsom, men den rutinerede back skal nok være meget skadet for at misse VM. De bærende kræfter på holdet bliver nok de to keepere Gerber og Bührer samt angriberne Rüthemann og Plüss, hvor især Martin Plüss er i fin form lige nu.

Bortset fra Gerber, Färjestad, og Plüss, Frölunda, kommer hele truppen fra den hjemlige liga og der er ikke udsigt til forstærkninger senere i turneringen. Det giver landstræner Ralph Krueger de bedste forberedelsesbetingelser til en turnering hvor Schweiz vil få god opbakning fra tilskuerpladserne. /PN


Kasakhstan
Kasakhstan reddede livet i A-gruppen ved at spille en god række kampe i nedrykningsspillet. Her blev Frankrig og Japan besejret, men i indledende runde blev det til lutter nederlag og blot tre scoringer.

Der er sket store forandringer i truppen siden sidste VM, kun en enkelt kæde er næsten intakt. Der er ikke meget der indikerer, at Kasakhstan skulle være væsentlig stærkere ved dette VM, men de har til de flestes overraskelse kvalificeret sig til OL i Torino. Det skete da Østrig på hjemmebane snublede imod Ukraine og dermed gav Kazakhstan en chance imod Frankrig. Den tog de med en sejr på 1-0, med scoring i 1.periode og en yderst defensiv indstilling derefter. Frankrig løb stormløb imod Kazakhstan i resten af kampen, men fandt det umuligt at gennembryde deres stærke forsvar. Det var særdeles bemærkelsesværdigt, at Kasakhstan vandt turneringen med en negativ målscore.

Min vurdering af Kasakhstan i dette VM bliver, at Tyskland og Schweiz er for stor en mundfuld for dem og Tjekkiet er de chanceløse imod. Det bliver derfor igen et spørgsmål om at undgå nedrykning, en kamp de sikkert er velforberedte på. /PN

Læs kommentarer (0)

Bookmaker anmeldelser