Efter to dages UEFA Cup, hvor vi ramte 5 ud af 7 tip og dermed tog hævn for sidste uges europæiske bitch-slapping (0/5), er det blevet fredag, og fiduserne fortsætter frejdigt.

Spil-udbudet er temmelig varieret i dag: Vi har NHL (hvis man er hurtig; her i nat), tennis, dansk ishockey og fodbold fra Tyskland, Irland og England.

Dagens Fidus er ishockey-semifinalekampen mellem SønderjyskE og AaB - hvor Mike Larsen forventer et målrigt opgør.

Fodboldmæssigt skal man især lægge mærke til Bundesligaens enlige fredagskamp som ifølge Morten Blond godt kan ende med en gevaldig Überraschung når Hertha Berlin tager imod Energie Cottbus.

Vi kan kun opfordre folk til at kaste et blik på analyserne. Lad jer inspirere; følg tippet eller lad være, det er op til jer. Brug informationerne og kast så også et gran af jeres egen sunde fornuft i. Det giver som regel det bedste resultat.

http://www.betxpert.com/ekspert/analyser.asp