I en erkendelse af stigende aktivitet i vores forum, og efter flere opfordringer fra brugerne af BetXpert.com, har vi i dag foretaget en opdeling af vores forum, så debatterne fremover kommer til at ske i flere "rum".

Hvor alle indlæg og tråde hidtil har været at finde i ét rum, har vi - efter gennemgang af alle indlæg fra de sidste 6 måneder - foretaget en opdeling i følgende rum:

* Spilforslag (brugernes egne forslag, debat om forslag fra BetXpert.com, info om kampe, odds)

* Bookmakere (Debat om bookmakere, spørgsmål og svar om de enkelte bookies på nettet)

* Strategi (Debat om spil-strategier, systemer, spørgsmål til eksperterne)

* Live/resultater (Efterlysning af live updates og resultater, jubel/sviner-tråde mv.)

* Diverse (Alt det andet...)

Det primære formål med opdelingen er at kategorisere debatterne så de bliver mere overskuelige og desuden gøre det nemmere at opstøve informationer i tidligere indlæg, hvis man f.eks. ønsker at finde live-links til tysk håndbold, eller ønsker at vide hvad en "banker" er når man snakker spil-strategi, osv.

Den nye forum-struktur er meget fleksibel, og det er hensigten af vi fra tid til anden vil udnytte denne nye struktur til at oprette særlige "tema-forum", f.eks. i forbindelse med Euro 2004, OL el. lign. Den store grad af fleksibilitet gør endvidere, at hvis debatten på et tidspunkt skaber behov for at der oprettes et nyt permanent "rum", så kan dette gøres ganske nemt.

Det nye forum findes fortsat på adressen http://www.betxpert.com/forum - som standard lander man altid i det forum der har mest aktivitet, Spilforslag. Ønsker man i stedet at hoppe direkte til et af de andre rum, så indeholder den vandrette menubar direkte links til hvert enkelt rum.

God debat!