Den første EM-konkurrence af fire er nu afviklet, og Brian Larsen fra Skovlunde bliver som vinder af konkurrencen den første mand vi sender afsted på en tur for 2 til et 5-dages ophold i London til en forhåbentlig stor fodbold-oplevelse! Et stort tillykke skal naturligvis lyde til Brian herfra!

Der var meget tæt kamp om 1. pladsen mellem Brian og nummer 2, Kristoffer Rohde fra Sabro, der begge med 14 rigtige skabte pæn afstand til de øvrige i toppen, og med 14 ud af de 16 rigtige kampe viste stor kunnen. I sidste instans var det dog Kristoffer der måtte strække våben efter at den ubarmhjertige tiebreaker kom i brug pga. lighed mellem de to helt i top...

Helt tomhændet går Kristoffer dog ikke fra konkurrencen, selvom det nok har været ærgerligt at se hovedpræmien forsvinde i de sidste kampe. Vi sender en "party pack" indeholdende alt godt til en god fodboldaften hjemme foran skærmen (øl, fodboldtrøje, pizza vouchers, caps, merchandise mv.) afsted til Kristoffer, og ønsker tillykke.

Også et stort tillykke til de 3 øvrige vindere i EM-konkurrencens 1. udgave, som blev:

Nr. 3. René Jørgensen, Bagsværd (12 rigtige)
Nr. 4. Frank Brøndum, Randers (12 rigtige)
Nr. 5. Kenn Jensen, Kirke Hyllinge (12 rigtige)

Disse tre vinder hhv. 300, 200 og 100 kr. indsat på en spillekonto hos vores konkurrence-sponsor, Betfair*. Så er der i det mindste lidt at fornøje sig med...

Vi ruller allerede videre med den næste konkurrence i rækken, og minder atter om at der er sidste frist for deltagelse allerede onsdag d. 16. juni kl. 18:00, hvor Grækenland og Spanien sparkes igang.

Den fulde resultat-liste for den første konkurrence, samt alle øvrige konkurrence-kuponer kan ses på http://www.betxpert.com/konkurrence hvor det stadig er muligt at tilmelde sig konkurrencen, hvis ikke du allerede er med. Der er stadig 3 "præmie-pakker" at vinde - alle identiske med den ovenfor beskrevne, og deltagelse er helt gratis!

Fortsat held og lykke til alle i konkurrencen!