Så er det tiden for alle dygtige ekspert-spirer med interesse for italiensk Serie A, spansk La Primera og engelsk Premier League at komme op af stolene!

Vores eksperter på de tre nævnte ligaer søger alle efter en en eller flere dygtige co-eksperter til at hjælpe dem med at dække ligaerne, så vi her på BetXpert.com samtidig kan øge kvaliteten af dækningen på disse tre af de aller-største ligaer i verden, og aflaste de faste eksperter på ligaerne en smule ved at trække flere dygtige eksperter ind i vores panel.

Går du rundt og ved mere end de fleste om Serie A, La Primera eller Premier League, så send en mail til os på [email protected] og skriv lidt om hvorfor lige netop du skal være co-ekspert på en af ligaerne. Så kan det være vi kvitterer med en plads i vores ekspert-kvalifikationen!

Kvalifikationen til de ledige ekspert-pladser lægger ud i den førstkommende weekend, og forventes at køre i 3-4 uger.

Af hensyn til administrationen af ekspert-kvalifikationen og til målrettet fokus blandt ansøgerne, skal alle ansøgere være begrænset til kun at søge pladsen på én af ligaerne.