Vi har hevet den dygtige brugertipper rasserj ind i ekspertpanelet hvor han skal skrive om den bedste danske fodboldrække.

Navn: Rasmus Jørgensen

Alder: 19 år

Beskæftigelse: Læser erhvervsøkonomi

By: København

Ekspertområde: Superligaen

Yndlingsklub: Brøndby

 

Se hans første eksperttip: http://www.betxpert.com/ekspert/tips/fc-nordsjaelland-ob-over-2-5-1


Bag rasserj gemmer sig den 19-årige erhvervsøkonomi-studerende Rasmus Jørgensen der sin unge alder til trods har en del års erfaring som tipper - fra kioskspil til online-betting. 

Og nu springer han altså ud som ekspertskribent efter at have demonstreret kompetence som brugertipper hvor han fik en tilbagebetaling på 121% for 34 tips. Og vigtigere end de flotte tal (der er tale om et lille grundlag): Hans analyser viser indsigt samt både lyst og evne til at formidle indsigten.

 

Vi giver ordet til Rasmus selv:

Jeg er en 19-årig fyr (20 til juli) med en enorm interesse for fodbold og betting. Jeg har selv spillet fodbold siden, jeg var 4 år gammel, hvoraf nogle  af disse var på eliteplan, hvor jeg bl.a. har spillet sammen med flere unge spillere, der nu spiller i Superligaen. Interessen for betting opstod ligeledes i en tidlig alder, da min far introducerede mig til kioskspil. Siden jeg var 16 år, har jeg haft mere seriøs tilgang til betting, hvor jeg er gik over til singlespil, i første omgang hos Danske Spil mens jeg siden min 18 års fødselsdag, har benyttet mig af diverse online-sites. eg gør mig udelukkende i single-spil, da jeg ser det som den rigtige strategi, når det handler om at skabe overskud på den lange bane. Jeg følger dansk fodbold og i særdeleshed Superligaen rigtig tæt, og ser alle de kampe jeg kan komme til i løbet af en sæson.