Lørdag d. 1. juli starter årets Tour de France, og traditionen tro guider vi gennem hele løbet, med tips og analyser af etaper, trøjer og ryttere. Cykelekspert Jesper Carstens har analyseret samtlige etaper, og i vores store Tour 2017-guide gennemgår han endvidere favoritter og outsidere til løbets trøjer, samt de danske deltagere.

Besøg vores store Tour de France 2017 optakt & guide her

Vores cykelekspert, Jesper Carstens, har analyseret alle etaperne, og vurderer at  2017-udgaven af Tour de France snildt kan gå hen og blive et meget interessant løb. Arrangørerne har ihvertfald gjort sit for at sammensætte en rute der indbyder til offensiv kørsel.

Den forsvarende vinder, Chris Froome, er atter favorit til den gule trøje, men især australske Richie Porte har vist storform i år. Kan han få bugt med de tilfældigheder der gennem årene har kostet dyrt, er der lagt op til en spændende duel mellem Froome og Porte. Med Quintana, Contador, Aru og danske Fuglsang som andre aspiranter til podiepladserne.

Kun uheld synes at kunne forhindre Peter Sagan i at hjemføre årets grønne pointtrøje, men ifølge Jesper Carstens er kampen om bjergtrøjen et fuldstændig åbent slagsmål mellem både klassementryttere og lykkeriddere.

Blandt danskerne i årets Tour finder vi med stor sikkerhed Astana-rytterne Jacob Fulgsang og Michael Valgren, mens Lars Bak også forventes at være blandt de udvalgte hos Lotto-Soudal. 

Når årets løb er skudt i gang lørdag d. 1. juli i tyske Düsseldorf, vil Jesper Carstens komme med tips til de enkelte etaper (i det omfang der findes værdi).

Som noget nyt i år, vil de enkelte etapeoptakter desuden blive fulgt til dørs af Jesper med friske synspunkter og kommentarer frem mod hver enkelt etape.

Go' Tour!

Besøg vores store Tour de France 2017 optakt & guide her