Her på tærsklen til årtusindets andet årti er det nærliggende at gøre status over, hvad det første decennium har bragt af forandringer i betting-verdenen. Mennesker - herunder gamblere - har det med at glemme, hvad der er sket på den lange bane, og blot huske den seneste tids oplevelser. Det skader derfor sjældent at tage et tilbageblik.

Torben N. Sørensen har kigget på udviklingen og de vigtigste begivenheder i betting-verdenen de seneste 10 år.

Fagre Nye Spille-verden
Betting-verdenen på tærsklen til 2010 er en del anderledes, end den var, da det tyvende århundrede randt ud.

Internet-gambling, herunder især bookmaking, havde gode år i slutningen af det tyvende århundrede. Internet blev hvermands-eje omkring 1995-96, og dermed var grundlaget for en hastigt stigende bookmaker-omsætning skabt. I stedet for at gå ned til bookie-butikken - om det i Danmark var den lokale tobaks-kiosk, der dobbel-agerede som forhandler for Dansk Tipstjeneste, eller det var den lokal William Hill-shop i Bradford - kunne gamblere sidde hjemme og bette, og det frit over lande-grænser.

Det afstedkom fra 1995 en nærmest eksplosiv omsætnings-fremgang. I anden halvdel af 90’erne steg bookmaker-omsætningen med omkring 350 procent hvert år.

Det er anslået, at den samlede globale betting-omsætning på Internet i 1996 blot var godt 100 mio. kroner - det dengang fordelt (ved årsskiftet 1995/96) på kun 17 Internet-gambling udbydere. Heraf tog sports-betting langt størstedelen af omsætningen.

Den omsætning steg i årene frem drastisk til ved årskiftet 1999/2000 at være på knapt 20 mia. kroner - en 200-dobling på mindre end fem år.

I 2003 var den globale online-gambling vokset til ca. 380 mia. kroner, hvoraf sports-bettingen stod for godt 60 procent.

30-35 %’s årlig vækst
Det var oplagt, at den eksplosive vækst ikke kunne fortsætte, om ikke andet så af den simple årsag, at de fleste potentielle bookmaker-kunder ved årtusindskiftet på dette tidspunkt havde erhvervet sig adgang til Internet, så vækst den vej eller af denne årsag var begrænset.

Omsætnings-fremgangen fald derfor, men Internet-gambling var med en 30-35 procents årlig vækst stadig et af de hastigst voksende markeder i den internationale business-verden.
Skal man tro undersøgelser fra Casinomeister, så var der i 2003 ca. 12 mio. online-gamblere, heraf 5,3 mio. fra USA og 4 mio. fra Fjernøsten (Internet-gambling er - muligvis overraskende for mange europæere - mere omfattende, både hvad angår antal spillere samt samlet omsætning, i Fjernøsten, end det er i Europa).

Også hvad angår omsætning har Sydøstasien de seneste år vist de største vækstrater. Antallet af gamblere i regionen vokser ufortrødent - fra 7,4 mio. i 2006 til estimerede ca. 15 mio. her på tærkslen til 2010. Det samlede antal Internet-gamblere i verden i dag med det amerikanske marked lukket ligger formentlig på ca. 35 mio.

Der er ved årskiftet til 2010 ingen eksakte tal for den årlige omsætning, men meget tyder på, at den ligger på lige godt 500 mia. kroner. Ifølge den engelske ”Online Gambling Research and Markets Group” vil den globale års-omsætning på Internet-gambling i 2015 stige til minimum 750 mia. kroner.

53.000 spil-udbydere
Det var ikke kun antallet af gamblere og summene af dollar, euro, yan, whatever, der var hastigt voksende i det første årti i det 21. århundrede. Det var antallet af Internet-spiludbydere så sandeligt også.

Allerede i 2002 var der mere end 32.000 online-websites, hvor dristige gamblere kunne sætte deres penge på spil. I 2004 var det estimerede antal udbydere 53.000.

Det lyder jo af at være et lettere sindsygt tal, men det skal ses i lyset af, at mange af disse sites i virkeligheden var ét og samme, eller i det mindste ejet af ét og samme selskab/udbyder, så det reelle antal udbydere var mere i omegnen af 12.000.

Dét er naturligvis også temmeligt højt, og de fleste spil-udbydere var da også uden egentlig licens. Langt de fleste af disse ”halv-illegale” - eller måske mere præcist: ikke-nationalt-licenterede - betting-sites var placeret i Kina, Vietnam, Thailand, Myanmar, Malaysia, Singapore, Indonesien og Filippinerne, altså i Sydøstasien.

Stadig i dag på tærkslen til 2010 finder man adskillige af denne slags gambling-sites i Sydøastasien, mange af dem i øvrigt ganske veldrevne og med en fra gambler-synspunkt pletfri historik (altså til at stole på, omend ingen stat går ind og garanterer for kundernes penge eller retssikkerhed). Når det er sagt, skal det med, at der gennem tiden også har været ikke så få lyssky sites, som er blevet lukket ned ”over-night” med pengene forsvundet.

I dag anslås det, at der på Internettet findes knapt 50.000 spille-sites.

Betfair*
Perioden omkring årtusindskiftet var pga. den hastige vækst i Internet-gamblingen et eldorado for klartskuende èntrepenører, og som de mest succesfulde af slagsen står Andrew Black og Edward Wray, mændene bag spillebørsen Betfair*, som blev stiftet i 1999.

Betfair* fandt en revolutionerende niche i at introducere væddemål som børskurser - kunderne kan udbyde/sælge eller indgå/købe væddemål til priser/odds, som markedet på Betfair* bestemmer. I denne forbindelse fungerer Betfair* som en ganske almindelig (spille)børs, og deres overskud skabes af en lille procent-andel af væddemåls-vinderens gevinst.

Konceptet blev hurtigt en gigant-succes, og for professionelle gamblere er en opdatering af ”Betfair-odds” i dag lige så væsentlig som bookmakernes gennemsnits-pris.

To gange - i 2003 og 2008 - har Betfair* modtaget the ”Queen’s Award for Enterprise” som symbol på at være Storbritanniens mest succesfulde erhvervs-virksomhed.

Den eksponelle vækst i sportbetting-verdenen var midt i decenniet tilsyneladende uendelig. Flere seriøse undersøgelses-firmaer, bl.a. tyske Kaiser, spåede som ”det mest negative scenarie” en konstant vækst på minimum 20 procent om året i minimum 10 år (frem til 2015), det udfra Internettets stadig større udbredelse, flere ”leisure money” mellem folks hænder, samt de hastigt voksende markeder (med en hastigt voksende middelklasse) i Latinamerika, Østeuropa og Sydøstasien.

Alt så således rosenrødt for Internet-spiludbyderne, hvoraf PartyGaming med poker som den helt store løftestang eksploderede til at være verdens største Internet-spiludbyder og sammen med konkurrenterne/kollegerne havde kronede dage.

Lige indtil oktober 2006, hvor George W. Bush rev gulvtæppet væk og med et pennestrøg fjernede halvdelen af verdensmarkedet - USA.

”Krigen mod Terror”
Med et republikansk flertal i både kongressen og senatet gennemførte præsident Bush the “Unlawful Internet Gambling Enforcement Act” som en del af USA’s ”Krig mod Terror”.
George W. Bush’s argument for at sætte en stopper for Internet-gambling var - direkte citat: ”We're going to protect our ports. We're going to defend this homeland, and we're going to win this war on terror. (red.: “Vi vil beskytte vores havne. Vi vil beskytte vores hjemland, og vi vil vinde Krigen mod Terror”).

Det er ret indlysende, at Internet-gambling ikke havde meget med Krigen mod Terror at gøre, men meget behændigt blev the “Unlawful Internet Gambling Enforcement Act” smidt ind som en del af the ”Port Security Bill”, som ingen - trods en vis valen modstand fra demokratiske senatorer - for alvor havde lyst til at trodse i efter-9/11-årene.

Den virkelig baggrund for Internet-gambling-blokaden skulle findes et andet sted, nemlig i Las Vegas, hvor man ikke så med milde øjne på alle de dollar, der hvert år forlod USA til diverse oversøiske Internet-gambling-sites.

Med ét slag var USA og dermed 50 procent af online-gambling verdensmarkedet lukket - godt 35 procent af sportsbetting-markedet og op mod 65 procent af poker- og casino-gamblingen (23 mio. amerikanske Internet-pokerspillere forsvandt) var væk.

De tidligere så guldrandede pokerfirmaer som PartyPoker, PokerStars o.lign. gik en grim tid i møde, og ditto for større sportsbetting-firmaer som f.eks. Sportingbet, som på dette tidspunkt var verdens næststørste. Ikke kun røg (mere end) halvdelen af indtjeningen, ledende chefer blev arresteret, så snart de satte foden på amerikansk jord, og bøder i den tre-cifrede million-klasse blev udstedt af amerikanske domstole med rund hånd.
Der var dømt krise i betting-branchen.

Men - hvad udad tabes, må indad vindes. Mange mindre europæiske bookmakere blev kun marginalt berørt af den amerikanske lukning, og de større aktører satte tæring efter næring. Sålede skar Sportingbet som et illustrativt eksempel deres antal ansatte ned fra 1.100 til ca. det halve. I Asien var man næsten uberørt, og hos europæiske bookmakere drev en større fokus på det sunde europæiske marked langsomt, men sikkert omsætningen op igen, og i 2007 samt første halvdel af 2008 var den årlige vækstrate for Internet-bookmakerne støt 30 procent.

Finanskrisen
Så ramte bombe nummer to i det nu snart forgange decennium - to år efter, at George W. Bush havde lukket det amerikanske spillemarked. Finanskrisen.

I starten, i september og oktober 2008, mærkede Internet-spiludbyderne ikke det store, men derefter begyndte krisen at kradse. En direktør for en skandinavisk bookmaker baseret i Malta sagde det udmærket, da han fortalte mig: ”Der er sådan set ikke nogen ændring - folk spiller som før - bortset fra én ting. Når de har tabt pengene på kontoen, sætter de ikke nye ind...”

At folk spillede helt som før, var dog en sandhed med modifikationer, for fra flere sider fra bookmaker-ansatte hørte jeg noget à la følgende: ”Folk tager flere chancer, de spiller typisk flere kombo’er end tidligere... i stedet for at spille en single, double eller max. tre kampe i kombination spiller folk nu måske fem kampe i kombi for at få et højere odds.”
Dét medførte helt naturligt, at bookiernes indtjeningsgrad steg, men forretningsmæssigt var det en ringe trøst, for når folk havde tabt deres indestående på kontoen, var de tilbageholdende med at indsætte nye penge.

Det gode for bookmakerne er dog, at folk tilsyneladende bare skal spille. Omsætningen kom sig i løbet af 2009 stille og roligt, og på nuværende tidspunkt er den globale omsætning estimeret til at være tæt på samme niveau som for godt et år siden, hvor finanskrisen ramte.

Den hjemlige andedam
Jeg skal i denne oversigt over ti-årets udvikling også huske at nævne det danske spillemonopol, Danske Spil*, men ret beset er der ikke meget at berette af nyudvikling eller opsigtsvækkende begivenheder derfra.

Det mest interessante var i 2006, hvor koncernen skiftede navn fra Dansk Tipstjeneste til Danske Spil*. Et navneskifte, som ikke kun varslede en mere tidssvarende profil, men måske også begyndelsen på enden for det spil, som Tipstjenestens startede sin eksistens med - tips-kuponen.

Det er i hvert fald kendetegnende, at Tips13 og Tips12 bliver mere og mere marginaliseret i forhold til Oddset, herunder Den Lange, og Danske Spils øvrige produkter, hvoraf Lotto er langt det største.

Danske Spils årsomsætning er betydelig set med danske øjne, og de ca. 11 mia. kroner kroner, som koncernen årligt modtager spil for, er da også en omsætning, som mange middelstore bookmakere glædeligt ville give en arm og et ben for.

Set med danske briller bragte i 2001 især Dansk Tipstjenestes tidligere marketings-chef Holger Kristiansen (manden bag ”Oddset”) danskerne ind i Internet-gamblingens verdensomspændende univers. En del danskere inden da, primært via britiske bookmakere, var bekendt med bookmaking udenom Dansk Tipstjeneste, herunder online-gambling, men der blev først for alvor taget hul på det ikke uinteressante kunde-potentiale i kongeriget, da Holger Kristiansen fra Malta lancerede Bet24 direkte rettet mod danske og i lidt mindre grad andre skandinaviske bettere.

Holger Kristiansen havde via sin fortid i Tipstjenesten en unik indsigt i den potentielle kunde-gruppe, og i kølvandet på Bet24’s succes fulgte hurtigt andre skandinaviske online-bookmakere, hvoraf i dag svenske Unibet* (også med base i Malta), som dog blev skiftet allerede i 1997, er den største.

Fra DM i Tips til bookie-direktør
Nu vi har den danske vinkel, skal jeg da også nævne, at to andre bookmakere (udover Bet10) trådte frem på scenen. Endda var Scandic Bookmakers stiftet helt tilbage i 1997 af den af Tips-Bladet kårede tidligere Danmark-mester i Tips, Claus Rasmussen (han vandt, da han var 13), og han er fortsat direktør for selskabet. Scandic Bookmakers er en mindre, men solid aktør på det danske og skandinaviske spillemarked, og selskabet opererer fra Malta.

At det er dansk, betyder dog ikke nødvendigvis, at det er hverken godt eller dejligt. I 2007 så en anden dansk bookmaker, Wauwbet, dagens lys, men det varede ikke længe, for efter et år måtte selskabet dreje nøglen pga. konkurs. Uheldige gamblere, som har penge til gode hos Wauwbet, venter fortsat på at få udbetaling (den maltesiske gambling-komission har dog sørget for, at folk har fået halvdelen af deres tilgodehavender).

Måske det var selskabets addresse i Maltas største by Sliema, som prædestinerede fiasko. Den forrige lejer af Wauwbet’s kontorlokaler på Triq Qui-Si-Sana - hvilket oversat fra maltesisk betyder ”Her-er-godt-at-være” - var European Poker Magazine, et bi-månedligt poker-magasin i tre udgaver, tysk, fransk og italiensk, med en 60.000 eksemplarer stor distribution i fem lande, og som denne skribent havde fornøjelsen at være CEO for... det gik også konkurs... :-(

Striden med EU
Kigger man på spil i Danmark, er der sket forbløffende lidt over de seneste 10 år bortset fra, at Tipstjenesten/Danske Spil har været på en lang glidebane, ikke af tabt omsætning, men tabte markeds-andele (danskernes spille-omsætning er steget, men Danske Spils omsætning er stort set uændret).

I princippet er det ikke kun forbudt for andre spiludbydere end Danske Spil* at operere på dansk jord, det er også forbudt for dem at annoncere og markedsføre sig. Det forhindrer dog ikke, at man i diverse medier fortsat ser reklamer fra internationale bookmakere.

I 2009/2010 fortsætter staten Danmark med at trodse EU-lov ved at håndhæve et uovligt spille-monopol. Disputten mellem Christiansborg og Bruxelles har verseret nærmest hele decenniet. Indtil videre er der intet som helst konkret sket, omend seneste udmeldinger kunne tyde på, at man måske i 2011 finder en løsning, som sigter på udlicitering af en lille håndfuld tilladelser til at udbyde spil i Danmark (læs denne artikel).

Det skal dog lige ske først, og indtil nu er vinderen af Danmarks lovovertrædelse af EU-loven klart den danske statskasse og Danske Spil*. Det er med forhaling indtil videre lykkedes gratis at købe 10 indbringende år med monopol.

Alt på EU-niveau med implikationer for medlems-staterne de seneste 10 år er dog ikke gået gamblerne imod.

I 2003 fik skattevæsenerne i diverse EU-lande nemlig et heftigt rap over fingrene. Lindman-dommen ved EF-domstolen bekendtgjorde, at loven om fri udveksling af tjenesteydelser indenfor EU også omfatter spil, hvilket gjorde det skattefrit at vinde penge i andre EU- og EFTA-lande. EF-domstolen fastgjorde, at beskatning kun kan finde sted én gang, og at det allerede er/var sket via spiludbyderens afgifter det sted denne har hjemme.

Praksis havde hidtil været, at gevinster vundet udenfor Danmark var skattepligtige i Danmark.

Som modtræk har staten Danmark de seneste år imidlertid strammet skruen overfor vindende gamblere. Lovens bogstav er ikke ganske klart, men uanset om det drejer sig om poker eller sportsbetting, så er pointen - vinder man på den lange bane, anses man som ”drivende enhverv”, og så bliver man pludselig skattepligtig af sit overskud (uanset dette måtte være vundet hos en EU-baseret spil-udbyder), og man er kriminel, hvis man ikke opgiver dette overskud.