Forud for søndagens kampe i spanske Primera Liga havde vores spanske ekspert, Daniel Svendsen, allerede i løbet af lørdagen gjort opmærksom på at en stor overraskelse lå og lurede på Riazor, hvor Deportivo tog imod Osasuna. Ifølge Daniel skulle pengene sættes på dagens under-dog, Osasuna...

Med en betaling på odds 7,00 hos bl.a Expekt*, og en chancevurdering for det overraskende 2-tal på 23%, lå der altså en meget stor værdi og ventede på de der turde. Betvalue var således helt oppe i 161%, dvs. en meget stor overbetaling for 2-tallet hos bookmakerne.

Selvom Deportivo skød sig i front allerede efter 19 minutter, og gik til pausen med denne 1-0 føring, udeblev overraskelsen ikke! Trods én mand i undertal i den sidste halve time af kampen, blev slutfacit på Riazor 3-1 til gæsterne fra Osasuna, med Savo Milosevic som dagens mand med 2 scoringer.

Daniel har nu ramt plet på alle 4 ud af sine hidtil 4 spilforslag til denne sæson i den spanske liga, og med en hitrate på 100%, og en tilbagebetaling på imponerende 288%, er der god grund til at følge godt med næste gang Daniel har en god fornemmelse i maven i det spanske...

Vi håber naturligvis at der var nogle blandt vores brugere, der fik glæde af det flotte odds! Og siger tak til Daniel for gaven!