Efter at have observeret mistænkelige spilmønstre på svensk 2. division Södra Svealand har Svenska Spel standset alt spil på rækken og opfordrer alle bookmakere på det svenske marked til det samme.

"Når antallet af mistænkelige kampe er så mange, at der kan stilles spørgsmålstegn ved integriteten af ​​hele serien, ser vi ingen anden løsning er at stoppe alle spil."

Så kontant er meldingen fra Svenska Spel, efter at den statsejede spiludbyder har konstateret et mistænkeligt spilmønstre i flere kampe i den svenske række 2. division Södra Svealand. 

Svenska Spel opfordrer samtidig de andre bookmakere på det svenske marked til at følge trop.

Læs mere 

Andre nyheder fra spillebranchen

22/07 Paddy Power føjer flere hold til sin Save Our Shirt-kampagne

Den irske bookmaker, Paddy Power, snød i sidste uge en hel fodboldverden med et provokerende bud på en spillertrøje for Huddersfield. Det viste sig at være et PR-stunt for kampagnen Save Our Shirt, der helt fjerner sponsorernes navne fra trøjerne. Nu er skotske Motherwell samt engelske Newport, Southend og Macclesfield blevet en del af kampagnen.
Læs mere
Læs mere

22/07 Bookmakere vil have EU til at øge forbrugerbeskyttelsen

Sammenslutningen af private bookmakere i EU, EGBA, opfordrer EU til at lave et sæt spilleregler for forbrugerbeskyttelse, der skal gælde på tværs af landegrænser. I dag er det hvert enkelt medlemsland, der definerer sine egne regler, og EGBA mener ikke, at det er rimeligt, at man som forbruger skal have dårligere vilkår, fordi man bor i det forkerte land.
Læs mere

22/07 Spanien forbyder spil på ungdomsturneringer

De spanske myndigheder har, som vi kender det herhjemme, indført et forbud mod at udbyde spil på turneringer og begivenheder, der har deltagere, som udelukkende eller primært er under 18 år.
Læs mere 

23/07 Kindred får tæv på aktiemarkedet efter halvårsregnskab

Kindreds aktie er faldet med 19 %, efter firmaet, der bl.a. står bag Unibet, har offentliggjort sit regnskab for første halvår af 2019. Især et fald på 32 % af firmaets EBITDA er årsag til den negative udvikling på aktiemarkedet.
Læs mere (betalingsside)

23/07 Britiske myndigheder vil have mere klarhed om loot boxes

Den britiske spillemyndighed, UKGC, har beklaget sig til det britiske parlament over manglende muligheder for at sanktionere mod salg af loot boxes, som UKGC finder nært beslægtet med gambling.
Læs mere

24/07 Cypern bandlyser spilreklamer i dagtimerne

I Cypern er det ikke længere tilladt for spiludbydere at reklamere på TV i dagtimerne. Mere præcist må der ikke sendes reklamer for spil fra klokken 06:00 om morgenen til klokken 23:00.
Læs mere

24/07 Evertonstjerne sigtet af FA for brud på bettingregler

Den colombianske forsvarsspiller, Yerri Mina, som Everton hentede for et højt millionbeløb i Barcelona efter VM sidste år, er blevet sigtet af FA for at bryde forbundets bettingregler. Yerri Mina tog tidligere på året del i en reklame for en colombiansk bookmaker.
Læs mere

25/7 Bethard bliver Esbjergs officielle bettingpartner

Esbjerg har indgået en aftale med Bethard, der betyder, at den svenske bookmaker bliver bronzevindernes officielle bettingpartner det kommende år. Bethard er samtidig blevet hovedsponsor i 1. divisionsklubben Kolding IF.
Læs mere

25/7 ComeOn vil appellere bøde for spil på svensk ungdomsfodbold

For nogle uger siden var ComeOn en af flere bookmakere, der fik en bøde af de svenske myndigheder for at udbyde spil på begivenheder, hvor det primært var unge under 18, der konkurrerede. ComeOn kritiserer de uklare regler på området og vil appellere bøden.
Læs mere

25/7 Domstol omstøder Spelinspektionens licensbeslutning

En svensk domstol har omstødt Spelinspektionens beslutning om at udstede begrænsede licenser til fire udbydere på et år. De fire udbydere får nu lov at have licens på det svenske marked de kommende tre år. 
Læs mere  

25/7 Britiske myndigheder overvejer tabsloft

Den britiske spillemyndighed (UKGC) overvejer at pålægge spiludbydere at sætte loft over, hvor meget spillere må tabe ude, for at forhindre folk i at tabe mere, end de har råd til.
Læs mere