Domsafgørelse: Teleselskaber skal lukke for skinbettingsider

Af , Tir. 6. feb. 2018, 15:41
Denne side indeholder henvisnings-links.
0
Du skal være logget ind for at stemme på artikler

Fakta

Hvad er skinbetting?

I computerspillet Counter-Strike kan man købe og vinde skins. Counter-Strike spilles fra spilplatformen Steam.

Skins er udsmykninger til våben, ens avatar eller andet udstyr i spillet. Det kan for eksempel være en særlig farve, mønster eller andet iøjenfaldende.

De kan være mere eller mindre sjældne og deraf have varierende værdi. Priserne på et enkelt skin kan være helt op til 10.000 kroner.

Skins kan bruges på såkaldte skin betting-hjemmesider, hvor de bruges som indskud i onlinecasinoer. Her kan man blandt andet spille roulette, blackjack og coinflip om sine skins.

Skinbettingsider er mange gange anonyme uden mulighed for at finde ud af, hvilket firma der står bag.

Det vurderes, at markedet for skin betting var på mellem 3,9 - 5,1 milliarder dollars i 2016.

Kilde: UK Gambling Commission, DR, Berlingske, Gaming Intelligence og Politiken.

Relaterede emner, ordbog

Ludomani
Spillemyndigheden

Kommentarer (6) Til kommentarer

Seks hjemmesider, der tilbyder såkaldt skinbetting til danske Counter-Strikespillere, skal nu blokeres af de danske teleselskaber. Det har Retten på Frederiksberg i dag afgjort. Dommen kommer, efter Spillemyndigheden har lagt sag an mod teleselskaberne, der tidligere har nægtet at blokere for siderne.

 

Retten på Frederiksberg har i dag afgjort, at teleselskaberne 3 og TDC skal blokere for adgangen til seks hjemmesider, der udbyder såkaldt skinbetting. Det skriver DR. 

 

"Hjemmesiderne udbyder spil i Danmark, som kræver tilladelse efter spilleloven og en sådan tilladelse foreligger ikke," oplyser Spillemyndigheden i kendelsen. Retten skulle tage stilling til, hvorvidt i alt 24 hjemmesider, der tilbyder ulovligt spil, skal blokeres, og seks af disse tilbyder altså skinbetting.

  

Spillemyndigheden anmodede i september 2017 teleselskaberne om at blokere for adgang til de seks hjemmesider. Da teleselskaberne ignorerede Spillemyndighedens ønske, lagde Spillemyndigheden sag an. Spillemyndigheden har især været bekymret, fordi de seks sider primært henvender sig til børn under 18 år.

 

Hos Teleindustrien, som er teleselskabernes brancheorganisation, ser man ikke noget problem i, at branchen nu skal blokere for skinbetting-sider. Direktør, Jakob Willer, understreger dog i P1 Orientering, at det er nødvendigt, at sådan en beslutning træffes i en domstol, da det vil være "ret indgribende at afskære danskere fra dele af internettet."

 

Kun begyndelsen

Henrik Thrane Brandt, der er souschef hos Center for Ludomani kalder i P1 Orientering dagens dom "en god begyndelse", men advarer samtidig imod, at der sandsynligvis vil dukke nye sider op, så snart de andre bliver blokeret.

 

Spillemyndigheden oplyser i en pressemeddelelse, at den løbende overvåger udbud af pengespil på nettet dels gennem et elektronisk udsøgningssystem, hvor kvalificerede medarbejdere gennemgår udbuddet og behandler anmeldelser af potentielt ulovlige sider samt via anmeldelser fra borgere og udbydere.

 

Teleindustriens direktør, Jakob Willer, har overfor Esportsmagasinet tidligere udtrykt bekymring for, hvor mange sider det potentielt kan handle om på globalt plan, hvis det eneste kriterie for blokering er, at det handler om skinbetting.

 

Spillemyndighedens direktør, Birgitte Sand, er dog opmærksom på, at det næppe er sidste gang, der må skrides ind overfor sider, der tilbyder skinbetting.

 

"Vi er bekendt med, at der findes flere sider, der udbyder skinbetting, men har anlagt en forsigtig første tilgang på dette område, da vi havde behov for at afprøve sagerne i retten. Det er en af vores fornemste opgaver at sikre et både fair og trygt spilmarked i Danmark, siger hun i en pressemeddelelse."

 

Ifølge en undersøgelse, P1 har foretaget, har 96 procent af Counter-Strikespillende børn i alderen 9 til 17 år prøvet skinbetting. Knap halvdelen af dem, der har svaret på rundspørgen, oplyser desuden, at de gambler med skins ugentligt eller oftere. Og en ud af fem siger, at de opfatter sig selv som afhængig af skinbetting.

 

Følgende hjemmesider skal nu blokeres. Siderne markeret med en stjerne (*) tilbyder skinbetting:

 

csgoblaze.com(*)

csgocrash.com(*)

csgofast.com(*)

csgolounge.com(*)

dota2lounge.com(*)

skinarena.com(*)

betrally.com

betcart.com

winneronlinecasino.com

backgammonmasters.com

jackpotwinnerscasino.com

ndcasino.com

lucky18casino.com/

1xbet.com

oceanbets.com

primeslots.com

casinoblusky.com

parklaneecasino.com

atlanticcasinoclub.com

meridianbet.com

euromooncasino.com

osiriscasino.com

cashpotcasino.com

casino1club.com

Bookmaker anmeldelser