IQ-test. Hvad er det næste tal i denne række: 1984, 1988, 1992, 1996, 2000, 2004...

Svaret er: Nul og niks!

Tallene repræsenterer EM-slutrunder med dansk deltagelse. Seks gange i træk har vi kunnet heppe på vores fodboldlandshold i kamp med Europas bedste. Seks gange i træk!

Og det næste tal burde naturligvis være 2008. Men nej. Næste sommers slutrunde i Østrig/Schweiz går vi glip af...

Det står klart her hvor der mangler to spillerunder af kvalifikationsturneringen. Vel, Danmark har stadig en teoretisk chance, men den er så lille, at det nærmest er selvpineri at tage den alvorligt (vi skal naturligvis være de første til at gå jublende bodsgang HVIS miraklet skulle ske).

Catch-22

Morten Olsen og co. har 17 point og kan med sejr over Nordirland denne lørdag og Island på onsdag nå op på 23 point. Og dermed faktisk overhale Spanien (ikke Sverige som allerede har 23 point og har klaret sig bedst indbyrdes mod Danmark) der pt har 22 point. Nå, men det lyder da ikke helt vildt urealistisk? Jo. For først skal Spanien tabe på hjemmebane til Sverige (ok, det KAN ske) og derefter tabe samme sted til Nordirland. Og nordirerne vil kun have særlig interesse i at tæve Spanien hvis de forinden har slået Danmark – for så har DE nemlig stadig en chance for at kvalificere sig.

En rigtig ækel Catch-22 , med andre ord. Danmark SKAL slå Nordirland for at bevare chancen. Men hvis det sker, sænker vi den i forvejen ret lille chance for at nordirerne slår Spanien...

Nordirland-Danmark

Hmm. Så skete det alligevel: Vi pinte os selv med en gennemgang af den elendige teoretiske mulighed der trods alt består. Øv. Lad os nu komme videre.

Kvalifikationen er altså forspildt. Men der resterer to kampe – hvor Danmark om ikke andet har æren at spille for. Hvor langt bærer det mod Nordirland?

Læs analysen af kampen: http://www.betxpert.com/ekspert/lk/#63318

Hvad gik galt?

Nej, lad os alligevel pine os selv med lidt mere gransken. For hvor er det dog trist at gå glip af EM-slutrunden. Hvad gik galt?

Til en vis grad fra pressen og mindre indirekte fra store dele af befolkningen har der længe lydt krav om generationsskifte. Både på trænerposten og i spillertruppen.

Morten Olsen, denne gamle storspiller der nærmest var selvskrevet til at blive landstræner: Har han været en succes eller en fiasko?

Han tiltrådte i august 2000, efter EM-slutrunden i Belgien/Holland (hvor Bo Johansson stod ved roret, og hvor vi røg ud i indledende puljespil) og fik os med til VM i Sydkorea/Japan i 2002 – hvor det blev til en ottendedelsfinale (3-0-nederlag til England).

Derefter kom vi med til EM i Portugal i 2004 (efter at have henvist Norge til kvalifikationspuljens andenplads – oh fryd!) og nåede kvartfinalen. Igen blev det til et klart nederlag: Tjekkiet vandt 3-0.

Det kneb altså med at tage de sidste skridt, men vi var dog med til slutrunderne og viste ind i mellem flot spil. Men så begyndte den sorte periode.

Vi missede VM-slutrunden i 2006 ved at havne på tredjepladsen i kvalifikationspuljen efter Ukraine og Tyrkiet. Og nu har vi så kikset EM-kvalifikationen.

Morten Olsens skyld?

Er det Morten Olsens skyld? Har han været for ufleksibel i sin insisteren på 4-3-3 og hollandsk inspireret fløjspil? Tjah. Mere sandsynligt er det at spillermaterialet simpelthen ikke har været bedre. Der er ikke flere Laudrupper (i hvert fald indtil den nye generation får et par år på bagen), og Jon Dahl Tomasson er ikke hvad han har været – samtidig med at det ikke er lykkedes at finde en arvtager. Pudsigt nok er det vel faktisk fløjene der har gjort det bedst over årene: Jesper Grønkjær og den ellers ofte udskældte Dennis Rommedahl.

Men skulle Morten Olsen ikke have gennemført et generationsskifte på landsholdet – i stedet for at blive ved med at udtage Niclas Jensen, Thomas Helveg, Jon Dahl...? Igen: Der har ikke været oplagte afløsere. Ingen kunne have gjort det bedre.

Sørgeligt, men sandt: Danmark er simpelthen ikke bedre.

Nostalgi

Sådan gik det ved de seks EM-slutrunder i snor med dansk deltagelse:

1984: Semifinale. Straffesparkskonkurrence-nederlag til Spanien (Preben Elkjær brændte det afgørende spark). EM-vinder: Frankrig (Platini, Tigana, Giresse, etc).

1988: Vi røg ud i indledende pulje efter nederlag til Vesttyskland, Italien og Spanien. EM-vinder: Holland (Gullit, Van Basten, etc).

1992: Finalesejr over Tyskland! Bemærk dog at vi faktisk ikke kvalificerede os; det gjorde Jugoslavien – men holdet blev diskvalificeret pga borgerkrigene.

1996: Vi røg ud i indledende pulje efter uafgjort mod Portugal, 3-0-nederlag mod Kroatien og 3-0-sejr over Tyrkiet (der tabte alle sine kampe). EM-vinder: Tyskland (Bierhoff, etc).

2000: Vi røg ud i indledende pulje efter klare nederlag mod Frankrig, Holland og Tjekkiet. EM-vinder: Frankrig (Zidane, Henry, etc).

2004: Kvartfinale efter sejr over Bulgarien samt uafgjort mod Italien og Sverige (2-2 i denne kamp betød at de bitre italienere røg ud). I kvartfinalen fik vi tæv af Tjekkiet. EM-vinder: Grækenland (destruktiv, men effektiv kontra-bold, under træner Otto Rehhagel).