Det tidligere europaparlamentsmedlem, Lord Kirkhope, vil have et totalforbud mod bettingreklamer i Storbritannien. Han mener, at bookmakerne sigter mod mindreårige. Læs mere i ugens bettingnyheder.

Lord Timothy Kirkhope vil have et totalforbud mod bettingreklamer på de britiske tv-kanaler. Det tidligere europaparlamentsmedlem for de Konservative holder ikke tilbage, når det kommer til bookmakernes reklamer.

Han vurderer nemlig, at de bevidst går efter de mindreårige. Han peger også på omsætningen for bettingreklamer, der lyder på hele 234 millioner pund, som et tegn på, at det er løbet løbsk.

Kirkhope bakker op om forslaget, der går på at bandlyse bettingreklamer under livetransmissioner af sport, men han vil foretrække at følge i Italiens fodspor. De har nemlig et totalforbud mod bettingreklamer.

Læs mere

Andre bettingnyheder fra uge 4

21/1 NFL vil afskaffe populære prop-væddemål

De såkaldte prop-bets på NFL er meget populære under Super Bowl, men står det til ligaen selv, skal de afskaffes i fremtiden. Ligaens vicepræsident, Jocelyn Moore, har overfor Kongressen tilkendegivet, at de ønsker at bandlyse spillervæddemål, da den type væddemål er mere følsomme over for mulig match- og spotfixing.
Læs mere

21/1 Storbritannien vil undersøge betting i gaming

Online gaming er et voksende marked, og der bliver brugt flere og flere penge på det hos unge mennesker. Faktisk er der i Storbritannien blevet brugt 12,4% flere penge i år end sidste år på gaming, og det er bekymrende for regeringen. De vil nu undersøge i hvor høj grad, dette også har på gambling i gamingverdenen.
Læs mere

21/1 Finsk bookmaker fyrer 400 medarbejdere

Finske Veikkaus har monopol på alt gambling i Finland, og der er dårlige nyheder for selskabets medarbejdere. Grundet en dalende aktivitet på det finske offline gamblingmarked har det statsejede firma nu været nødsaget til at fyre 400 medarbejdere samt sætte en del flere ned i løn.
Læs mere

22/1 Bookmaker i New Jersey tilbagebetaler indskud grundet forkert dom i NFL

En bookmaker i New Jersey har valgt at tilbagebetale tabte spil på NFL-kampen mellem New Orleans Saints og Los Angeles Rams. Det sker på baggrund af den forkerte dom, der kom i løbet af kampen. De har således valgt at tilbagebetale alle tabte spil på "spread" eller "moneyline", på grund af det forkerte "non-call". 
Læs mere

23/1 Professor: Spiludbyderes markedsføring overtræder spilleloven

Professor på CBS, Søren Friis Hansen, kritiserer i skarpe vendinger flere bookmakeres reklamer for at bryde spilleloven ved at lokke med social accept. Politikerne på Christiansborg deler professorens bekymring, mens branchen afviser kritikken
Læs mere

23/1 Kasinogruppe har fået kunders detaljer offentliggjort

En kasinogruppe på Cypern og Curacao har fået sine kunders detaljer offentliggjort, efter at der har været en sikkerhedsbrist i et it-system. Det har betydet, at adskillige firmaer under disse licenser, fik deres kunders adresser, transaktioner, navne og meget mere offentliggjort.
Læs mere

23/1 Spelinspektionen advarer nye licensmodtagere

Det svenske gamblingforbund, Spelinspektionen, har modtaget flere klager fra kunder hos nye bookmakere om, at de ikke overholder reglerne. Spelinspektionen har nu udsendt et brev til 66 nye licensmodtagere, hvor der står, at hvis de ikke overholder alle regler, så vil de omgående modtage en økonomisk straf.
Læs mere

24/1 Virginia lovliggører kasino og betting

Staten Virginia har nu gjort det lovligt at operere kasinoer og bookmakere i staten. Kasinoerne skal blandt andet være med til at ændre arbejdsløsheden i nogle af byerne i Virginia. 
Læs mere

24/1 Det sorte gamblingmarked vokser i Australien

En undersøgelse viser, at det sorte marked for gambling i Australien er et kraftigt stigende problem. I undersøgelsen vurderes det, at Australien mister ca. 270 millioner dollars hvert år i skatter, der skulle have været betalt for lovlig gambling.
Læs mere

24/1 Bettingapps måske ikke længere tilgængelig på Apple-produkter

En techside ved navn Mkodo har advaret firmaer om, at det nu kan være slut med bettingapps på Apples produkter, hvis ikke der sker opgraderinger. En app hos Apple skal nu skille sig ud fra en eventuelt tilhørende hjemmeside. Der skal være flere fordele og features ved app'en, end der er hvis man blot benytter den tilsvarende hjemmeside via browser.
Læs mere

25/1 Super Bowl-odds blev justeret på få minutter

Bookmakeren BetCris fra Costa Rica, der er kendt for at have stor indflydelse på det amerikanske marked, åbnede med Los Angeles Rams som Super Bowl-favoritter, akkurat som flere Las Vegas-bookmakere. Helt nøjagtigt 1,5 point-favoritter. Men inden for det første kvarter var favoritværdigheden tippet over på New England Patriots med 2,5 point. Årsagen var primært en kæmpe volumen på Patriots.
Læs mere

26/1 James Harden sætter historisk høj bettinglinje

James Harden har i de seneste 21 NBA-kampe mindst leveret 30 point, og det har fået Las Vegas-bookmakeren Westgate til at udbyde en historisk høj linje på James Harden. Således hed linjen 42,5 point mod Toronto Raptors, hvilket er højere end den forhenværende rekord på 41,5 - også sat af James Harden for kort tid siden.
Læs mere

26/1 DIF vil forbyde spil på første indkast

Dansk Idrætsforbund opfordrer lovgivere til at gøre det ulovligt at udbyde spil på mindre hændelser i kampe som første hjørnespark, første indkast og første kort. Forslaget er en del af en strategi for bekæmpelse af matchfixing, som forbundet netop har lanceret.
Læs mere

27/1 Bet365-ejere betaler næstmest i skat i Storbritannien

Bet365s ejertrio - Denise, John og Peter Coates - betalte i 2017-18 156 millioner pund i skat. Det var næstmest i Storbritannien, og det blev kun overgået af Stephen Rubin, der måtte slippe 181,6 millioner pund.
Læs mere