Der er ingen topopgør at finde i denne uges midtuge-runde i Serie A. Den kommer oven på en uge, hvor subtoppen blev ekstra spændende og top 4-ræset fik en ny kandidat.

Knap er en Serie A-runde afsluttet, før vi skal have gang i en ny. Efter en tørkeperiode under landsholdspausen bliver vi forkælet med masser af Serie A, når runde 30 allerede sparkes i gang tirsdag.

Den kommer oven på en runde med få overraskelser og flere motivationssejre. Med ni kampe tilbage ser det ud til, at Chievos og Frosinones skæbner er forseglede, mens der er hård konkurrence om at undgå 18. pladsen og dermed den sidste nedrykningsplads. Den er Empoli nu røget ned på, men de ligger med maksimum fire points margin op til hold som Bologna, Udinese og SPAL. Og med de tre sidstnævnte hold i fin form kan Sassuolo, Genoa, Cagliari og Parma, der længe har nydt en midtertilværelse, ikke vide sig sikre.

Derudover er der også rig spænding i subtopfeltet. Lazio vandt søndag aften over Inter på Giuseppe Meazza og har nu pludselig kun tre point op til AC Milan på den Champions League-givende fjerdeplads. Og endda med en kamp i hånden. AC Milan er efter en god periode havnet i problemer, og de fulgte i weekenden nederlaget mod Inter op med et nyt tab mod Sampdoria.

Den 30. spillerunde byder på bemærkelsesværdigt mange opgør, der på papiret er ulige matchups. Men det giver også en masse interessante spots.

AC Milan - Udinese

Spilles tirsdag d. 02/04 kl. 19:00. Se mere info i vores matchcenter.

Nummer fire fra toppen mod nummer fem fra bunden, men samtidig også et Milan-mandskab under pres og et Udinese-hold på vej frem. Efter en rigtig god start på 2019 er AC Milan faldet af på den, og Udinese kommer lige fra en vigtig sejr over Genoa. Nu spilles kampen dog på San Siro, og så er det nok begrænset, hvad Udinese kan formå at gøre ved milaneserne. De kan måske drille, men odds på foreløbigt 1,53 for Milan-sejren virker trods alt fair vurderet.

Cagliari - Juventus

Spilles tirsdag d. 02/04 kl. 21:00. Se mere info i vores matchcenter.

Juventus spiller på rutinen i ligaen for tiden, og det er svært at sige noget til. Med nyt liv pustet ind i Champions League-drømmen og en ligatitel, man godt må tage for givet, skal de egentlig bare sørge for, at de forbliver i en nogenlunde form. Det er Cagliaris chance. Sardinerne er fremragende på hjemmebane og skal passe på, de ikke bliver rullet ind i nedrykningsdyndet.

Løse spiltanker: Cagliari +0,75 til odds 1,94 hos NordicBet (nu odds 1,93 hos Bethard)

Med Ronaldo fortsat stærkt tvivlsom kan jeg godt lide Cagliaris chancer for drille Den Gamle Dame målt op mod oddset. Jeg tager Cagliari +0,75 til odds 1,94 hos NordicBet.

Empoli - Napoli

Spilles onsdag d. 03/04 kl. 19:00. Se mere info i vores matchcenter.

Empoli er tilbage under nedrykningsstregen, og nu er spørgsmålet, om de kan stække et Napoli-mandskab, der er fuldstændig isoleret på andenpladsen. Man kan få en pæn +1-linje på Empoli, men jeg er meget i tvivl. Napoli-offensiven har sprudlet i de seneste uger og er på vej til at peake i næste uge, hvor Arsenal venter i Europa League.

Torino - Sampdoria

Spilles onsdag d. 03/04 kl. 21:00. Se mere info i vores matchcenter.

En af rundens mest spændende kampe. Torino og Sampdoria mødes i en direkte duel om Europa League-pladserne. Begge sidder på 45 point og vil forsøge at undgå at tabe et skridt i den ekstremt tætte subtop om kvalifikation til Europas næstfineste turnering. Torino kommer ind til kampen i svingende form efter et ellers fremragende 2019, mens Sampdoria er begyndt at kunne spille på udebane og har gjort det fint i de seneste to kampe med sejre over Sassuolo og AC Milan.

Løse spiltanker: Sampdoria +0,25 til odds 2,06 hos Bethard

Jeg stiller mig undrende over, at Torino er blevet gjort til så markante favoritter, som det er tilfældet. Sampdoria +0,25 ligger til 2,06 hos Bethard og det, synes jeg, er flot.

Genoa - Inter

Spilles onsdag d. 03/04 kl. 21:00. Se mere info i vores matchcenter.

Hvad skal vi tro om Inter? Efter en meget meriterende Derby della Madonnina-sejr over AC Milan kom Nerazzurri ned på jorden igen søndag aften, hvor de tabte 0-1 på hjemmebane til Lazio, der ellers har svært ved at præstere mod top 4-holdene. Nu venter så en tricky kamp mod Genoa på Marassi, hvor genoveserne er meget stærke. Oven i begynder det at spidse til i bunden, og Genoa har brug for point. Og så er der selvfølgelig hele Inters angribersitaution. Icardi-miseren virker stadig ikke til at nå meget nærmere en løsning, og nu bakser afløseren Lautaro Martinez også med en skade. De var begge savnet i nederlaget til Lazio.

Løse spiltanker: Genoa +0,5 til odds 1,89 hos Bethard (nu odds 1,87)

Alt i alt har jeg svært ved at give Inter megen tillid i dette opgør. Genoa +0,5 kan fås til odds 1,89 hos Bethard, og det, synes jeg, indeholder værdi.

Frosinone - Parma

Spilles onsdag d. 03/04 kl. 21:00. Se mere info i vores matchcenter.

Er løbet kørt for Frosinone? Meget tyder på det. Holdet har 10 point op til stregen med ni kampe igen, og nok så vigtigt har de bare ikke niveauet til Serie A. Det gør kampen mod Parma ekstra spændende, for hvor kampen normalt kunne være et udmærket spot for Frosinone til at få tre motivationspoint – Parma er trods alt helt oppe at finde på 11.pladsen – så spidser det som allerede proklameret til i bunden, og Parma har nu faktisk "kun" otte point ned til stregen.

Løse spiltanker: Parma +0 til odds 2,06 hos Bethard (nu odds 2,11)

Jeg tager Parma +0 til odds 2,06 hos Bethard. Holdet fra skinkebyen gør det fornuftigt spillemæssigt og er bedre end Frosinone. Samtidig er Parma bemærkelsesværdigt gode til at hente point på udebane.

Roma - Fiorentina

Spilles onsdag d. 03/04 kl. 21:00. Se mere info i vores matchcenter.

Roma fik søndag aften fravristet sit udsyn til Europa League af bysbørnene fra Lazio. Der skal derfor tre point på tavlen mod Fiorentina, mod hvem Roma endda har særlig revanche til gode – 7-1-nederlaget i Coppa Italia tidligere på året sidder stadig alt for frisk i de romerske erindringer. Samtidig har Fiorentina mere eller mindre udspillet sin chance i Serie A og ligger særdeles isoleret på 10. pladsen, hvor florentinerne har 10 point op til en Europa League-plads og 13 point ned til nedrykningsstregen.

Løse spiltanker: Over 2,75 mål til odds 1,95 hos Bethard (nu odds 1,94)

Mens særligt Fiorentina kan spille frit og måske kan få Federico Chiesa tilbage, ser jeg ikke mange grunde til, at det ikke kan blive underholdende endnu engang. Jeg tager over 2,75 mål til odds 1,95 hos Bethard.

SPAL - Lazio

Spilles onsdag d. 03/04 kl. 21:00. Se mere info i vores matchcenter.

Det ser fornuftigt ud i begge lejre. Lazio står meget stærkt i sit Europa-kandidatur og har endda en realistisk chance for at tage en top 4-placering – noget, der meget smertefuldt glippede i allersidste øjeblik af 2017/2018-sæsonen. Samtidig er SPAL godt på vej til at sikre sig en ny sæson i Serie A. Jeg vil egentlig ikke bruge så meget mere tid på kampen, der ser ud til at være prissat meget fair. Lazio giver fornuftige odds 1,77 for en udesejr.

Sassuolo - Chievo

Spilles torsdag d. 04/04 kl. 19:00. Se mere info i vores matchcenter.

Det er kun et spørgsmål om tid, inden Chievo officielt er rykket ned. De kæmper ellers bravt, men lige lidt hjælper det. Nu venter Sassuolo, der på det seneste har spillet ugideligt – og det er vel egentlig forståeligt. Men nu begynder Sassuolo efterhånden at kunne ane motivation igen. Som allerede nævnt et par gange spidser det til i bunden, og Sassuolo kan ikke helt gå på sommerferie endnu. Derfor ser de 1,72, man kan få Sassuolo-sejr, også ud til at være rigtigt prissat af markedet.

Atalanta - Bologna

Spilles torsdag d. 04/04 kl. 21:00. Se mere info i vores matchcenter.

Bologna har fundet formen på det rigtige tidspunkt og ligner efterhånden et hold, der skal spille Serie A igen til næste sæson. Men intet er givet endnu, hvor Bologna kun lige akkurat har sneget sig op på den rigtige side af nedrykningsstregen med tre sejre i træk. Ikke desto skal de nu på en svær opgave ude mod velspillende Atalanta, der hele tiden har brug for point for at holde sig til i Europa League-striden – og også holde liv i en Champions League-drøm med tre point op til svingende AC Milan på fjerdepladsen. Af den årsag et spændende opgør mod Bologna, men ikke et, hvor jeg ser værdi. Atalanta-sejr giver odds cirka 1,5 og det har jeg ingen indvendinger mod.

Regnskab (Serie A-optakter 2019):

Seneste optakt:

Tip
Antal & indsats: 1
Netto-overskud: 1,1
Tilbagebetalingsprocent: 210 % 

Bologna – Sassuolo: Bologna (2,1 NordicBet*) VUNDET (2-1)

Løse spiltanker
Antal & indsats: 4
Netto-overskud: 3,47
Tilbagebetalingsprocent: 186 %

Udinese – Genoa: Udinese -0,25 (2,15 Bethard) VUNDET (2-0)
Sampdoria – AC Milan: Sampdoria +0,25 (1,88 Bethard) VUNDET (1-0)
Fiorentina – Torino: Torino +0,25 (2,09 Bet365*) HALV VUNDET (1-1)
Frosinone – SPAL: SPAL +0 (1,9 Bethard) VUNDET (0-1)

Samlet:

Tip

Antal & indsats: 26
Netto-overskud: 0,69
Tilbagebetalingsprocent: 102 %

Løse spiltanker
Antal & indsats: 29
Netto-overskud: 8,03
Tilbagebetalingsprocent: 127 %