Tre ud af fire danske hold er favoritter til at gå videre til den egentlige UEFA Cup. Med andre ord skal man være mere end pessimistisk for at score de store odds hos Betsafe på de danske holds færden i UEFA Cuppens anden kvalifikationsrunde.

FC Midtjylland trak sorteper, da det ligger fast at ”Ulvene” skal en tur til Manchester. Selvom det ikke er for at møde Cristiano Ronaldo og Co. fra Manchester United, så må midtjyderne affinde sig med at være outsider når Manchester City byder op til dans

”FC Midtjylland er ikke komplet chanceløse, men med et par stærke indkøb i form af Chelseas Ben Haim og CSKA Moskva bomberen Jo, så er City nok et af de hold man meget gerne havde undgået”, lyder analysen fra Betsafe.com’s danske oddssætter, Benjamin Leander, der betegner FCMs chancer for at gå videre som nogenlunde de samme som OB havde, da fynboerne mødte Aston Villa i Intertoto Cuppen.

Til gengæld bør optimismen være i behold hvad angår de tre andre danske hold i turneringen:

”FC Nordsjælland står klart med de bedste muligheder. På trods af en skidt sæsonstart har de stadigvæk trukket det muligt svageste hold i hele kvalifikationen. Queen of South blev nummer fire i Skotlands næstbedste række, og med al respekt for skotsk fodbold, så er afstanden fra et midterhold i deres række til et midterhold i den danske række så stor, at FCN ingen problemer skal have med at spille sig videre."

Også Brøndby ligner en relativt sikker deltager efter at være blevet parret med finske Haka:

”Brøndby har lagt sig som farlig outsider i mesterskabskampen, og selvom de havde visse problemer med Torshavn i første kvalifikationsrunde, så tror jeg ikke Haka kan komme med noget, der for alvor kan overraske Tom Køhlerts tropper. Haka har haft det svært i den finske liga hvor de kun er 4’er indtil videre, så der skal en toppræstation til før de har en chance."

FC København har også trukket en skandinavisk modstander, men norske Lillestrøm er bestemt ikke nogen walkover:

”Lillestrøm har de sidste par år været et meget stærkt hjemmehold i norsk regi, og er ingen fremmed modstander for FCK, der mødte Lillestrøm ikke færre end fem gange på et år i 2005/06 sæsonen, og blot vandt et enkelt møde. Træner Ståle Solbakken var også meget utilfreds med at skulle til Norge, så selvom FCK er favorit er de vel det mest oplagte hold til at snuble.”, afslutter Leander.

Betsafe.com har følgende odds på de danske holds præstationer i UEFA Cuppens anden kvalifikationsrunde:

FCK – Lillestrøm 1,45 – 4,00 – 7,50

Queen of South – FC Nordsjælland 3,75 – 3,30 – 1,85

Haka – Brøndby 3,05 - 3,25 - 2,10

Manchester City – FC Midtjylland 1,25 – 4,65 – 8,75

********************************************

FC København går videre: JA 1,45 NEJ 2,55

Brøndby går videre: JA 1,35 NEJ 2,9

FC Midtjylland går videre JA 3,80 NEJ 1,22

FC Nordsjælland går videre: JA 1,18 NEJ 4,25

********************************************

Antal danske hold videre til UEFA Cuppen:
0 hold: 15,00
1 hold: 6,50
2 hold: 3,25
3 hold 2,50
4 hold: 7,50