Betsafe » Anmeldelse


Betsafe
Betsafe ratings
Spiludbud
Spilvarianter
Odds/tilbagebetaling
Livebetting
Website
Ind/udbetalinger
Support
Indsatspolitik

Skandinavisk bookie med stærk support

Betsafe slog første gang dørene op i januar 2006 og tiltrak sig straks opmærksomhed, ikke mindst pga. deres løfter om lynhurtig support. De oprindelige folk bag – primært nordmænd – lagde al deres spillebranche-erfaring i udviklingen af produktet, og denne linie er fortsat efter Betsafe i maj 2011 blev opkøbt af svenske Betsson Group.

Bemærk: I januar 2012 har Betsafe og Betsson opereret med identisk udbud overfor det danske marked, men meldingen er at dette er en overgangsperiode. De to udbydere adskiller sig dog på flere områder på oddsene, primært i kraft af at odds ikke justeres op og ned synkront efterhånden som kunderne placerer spil.

 

Spiludbud

Betsafe dækker et stort udvalg af sportsgrene. Ud over de obligatoriske som fodbold, håndbold, ishockey, basketball og tennis, tilbyder man også et ganske gedigent udvalg på især vintersport, mens der også er odds på lidt mindre, men stadig vigtige områder som travløb, golf, baseball, cykling, atletik og motorsport. De skandinaviske rødder afspejler sig i udbuddet, som også dækker bandy og floorball. Dertil kommer diverse special-spil som f.eks. Melodi grand prix og politik.

I udbuddet af spil er bredden større end dybden. I fodbold går man ganske vist langt ned i rækkerne i visse, udvalgte lande (f.eks. England, Sverige, Norge), men i mange lande stopper man ved den bedste række. Det er altså ikke her, man skal spille på den græske 3. division.

 

Spiltyper

Betsafe tilbyder et ganske pænt udvalg af spiltyper på den enkelte begivenhed, hvor fodbold klart er den sportsgren med det højeste antal spilvarianter.

Det svinger dog en del fra liga til liga, og hvor de store ligaer har et enormt udvalg er det ofte mere sparsomt på de mere sekundære ligaer. På en lang række fodboldkampe findes der mere end 120 forskellige spil, lige fra over/under (med flere forskellige linier) til målscorere og halvlegsspil til spillerspecials, men kampene skal også have en vis bevågenhed for at komme op i det leje. Det "normale" antal spil på en given kamp ligger typisk på 30-40 stk.

På ishockey er der ofte udfalds- og mål-spil på de enkelte perioder, og generelt ligger antal spiltyper på 15-20 på ishockeykampe. På tennis kan der som oftest spilles 5-10 forskellige spil, herunder sætspil, over/under og handicap.

 

Odds

Betsafe har relativt gode, men ikke overordentligt høje teoretiske tilbagebetalinger. Indenfor fodbold har de en tendens til at ligge højt, ofte endda markedsledende, på favoritoddset.

Som hos mange andre bookies har Betsafe deres bedste tilbagebetaling på fodbold i de mest profilerede ligaer, mens de mindre eksponerede ligaer oddsmæssigt ligger noget dårligere. Ingen steder ligger Betsafe dog så lavt at de kan siges at skrabe bunden.

Indenfor enkelte ligaer (fx. Champions League og internationale kampe) sættes tbp vidt forskelligt, afhængigt af hvilke hold der mødes. Tilbagebetalingen kan her variere så meget som fra 92% til 95%.

Bemærk: I forhold til samhørigheden med Betsson skal det nævnes at de to udbydere adskiller sig på flere områder på oddsene, primært i kraft af at odds ikke justeres op og ned synkront efterhånden som kunderne placerer spil.

 

Livebetting

Betsafe's livebetting har undergået en stor udvikling de senere år, og fremstår i dag som én af de mest aktive - både hvad angår spiludbud og udvalget af spiltyper. Hvor deres livebetting tidligere var begrænset til tv-transmitterede fodbold-, håndbold- og tennis-kampe, går de i dag langt ud over dette, og på livebetting krydser de efterhånden klinger med de stærkeste af konkurrenterne.

Hovedvægten af live events er baseret på fodbold fra hele verden, men kampe fra tennis, ishockey, basketball, håndbold mv. er også ganske pænt repræsenteret.

Livebetting sektionen er bygget op med stort fokus på brugervenlighed, og det er med meget få klik muligt at navigere rundt mellem aktive begivenheder, oversigter over kommende kampe mv.

På udvalget af spil på de enkelte kampe er Betsafe ret godt med, og tilbyder diverse udfaldsspil og specialspil. Undervejs i kampene er kører ajourføringen af odds upåklageligt, og det er meget sjældent at der lukkes for udfald mens Betsafe justerer odds.

 

Website

I forbindelse med lanceringen af den danske platform i 2012 har Betsafe adapteret Betsson's platform, og udseende, navigation mv. er derfor helt identisk. Kender man den ene side, kender man også den anden.

Desværre har overgangen til Betsson-platformen medført at en lang række benævnelse af spiltyper som var unikke for Betsafe nu er blevet navngivet anderledes, mens andre spiltyper helt er forsvundet fra udbuddet og erstattet af noget andet. For nye kunder vil dette selvsagt ikke give grundlag for forvirring, men for gamle kunder kan disse ændringer godt tage lidt tid at vænne sig til.

Tidligere har vi kritiseret Betsafes website for at være tungt at danse med, men dette er der gjort op med i 2012-versionen. Den udfoldelige menustruktur gør det overskueligt at finde den ønskede sportsgren og liga, og sidestrukturen for hver liga giver et hurtigt overblik over mulige spiltyper når ligaen er valgt. En løbende spilkupon i højre side gør det muligt at følge med i sammensætningen af ens kupon, og det er nemt og hurtigt at placere et spil.

 

Ind- og udbetalinger

Mulighederne for ind- og udbetalinger begrænser sig til de allermest gængse metoder som kreditkort (Dankort, VISA og Mastercard), samt Neteller og Moneybookers. Tidligere kunne man indbetale via bank, men denne mulighed er fra januar 2012 fjernet.

Indbetales man med kreditkort koster det 2,5% af det indbetalte beløb i gebyr, hvilket er en hæmsko i et marked hvor bookmakerne i stigende grad påtager sig alle gebyrer

Ved udbetaling med Neteller eller Moneybookers vil din overførsel lande den efterfølgende dag, mens der ved ind- og udbetalinger med bank skal forventes 3 bankdages ekspeditionstid.

 

Support

Har man behov for assistance kan man henvende sig (på dansk) via email og telefon. Tidligere havde Betsafe en politik om at man modtog en bonus hvis man ikke fik svar indenfor 15 minutter, og selvom denne politik ikke længere er gældende, er svartiden blandt de bedste i branchen.

Hele døgnet stilles også en live chat til rådighed, hvor man kan komme i direkte forbindelse til en support-medarbejder i løbet af få sekunder. Mellem kl. 8 og midnat er live chatten bemandet af dansktalende personale, mens det resten af tiden foregår på engelsk. Man oplever nu og da at kommunikationen foretages på et forholdsvist "mekanisk" dansk med hyppig brug af standardsætninger, men i det store hele er supporten meget effektiv.

 

Indsatspolitik

Som oftest har hver begivenhed en generel grænse for maksimal indsats. Overskrides denne vil et evt. resterende indsats-beløb blive sendt til manuel godkendelse hos Betsafe, som i de fleste tilfælde modtager indsatsen.

Der er rapporteret om tilfælde, hvor spillere ikke får godkendt sine indsatser og sågar tilfælde hvor indsatsen er begrænset ret kraftigt. Dette er dog undtagelsen, og ikke reglen, og de fleste spillere vil ikke opleve en begrænsning af indsats i deres tid hos Betsafe.

 

Konklusion 4.5 af 5

Som kunde hos Betsafe bliver man mødt af et af markedets største udvalg af spil, og blandt de mange odds der i løbet af en uge kan spilles hos Betsafe, vil man i mange tilfælde kunne finde markedets højeste - ikke mindst på de forskellige specialspil der ofte tilbydes på kampe fra de større turneringer/ligaer.

Er man til livebetting er Betsafe ligeledes et must i porteføljen, da deres udbud af både kampe og spiltyper på denne front er blandt de allerbedste i markedet, hvilket også gælder deres support, som er tilgængelig hele døgnet og som oftest er både hurtig og effektiv.

 

Besøg Betsafe »

 

Anmeldelse opdateret d. 8. februar 2012, kl. 14:13 af

Besøg Betsafe »


Aktuelle bonuser

BONUS:


Signup: 100% op til 1000 DKK

Flere detaljer


Positive egenskaber Stort udvalg
Livebetting i toppen af markedet
Højt support-niveau
Negative egenskaber Kreditkort-gebyr
Tendens til kundespecifikke limits

BetXpert rating:
Betsafe ratings
Spiludbud
Spilvarianter
Odds/tilbagebetaling
Livebetting
Website
Ind/udbetalinger
Support
Indsatspolitik

Besøg Betsafe

Tilbagebetaling, odds

Gennemsnit: 93.2%
 
Fodbold
Champions Lge - 1X2 94,3%
Champions Lge - asian 92,0%
Champions Lge - O/U 93,4%
Europa League - 1X2 93,5%
Eng, Premiership - 1X2 94,3%
Eng, Premiership - asian 92,3%
Eng, Premiership - O/U 93,4%
Eng, Championship - 1X2 93,4%
Eng, League 1 - 1X2 91,5%
Ita, Serie A - 1X2 94,3%
Spa, Primera - 1X2 94,4%
Tys, 1. Bundesliga - 1X2 93,5%
Fra, Le Champ. - 1X2 93,2%
Dan, SAS Ligaen - 1X2 92,9%
Dan, Viasat div. - 1X2 92,6%
Nor, Tippeligaen - 1X2 94,2%
Sve, Allsvenskan - 1X2 94,2%
Hol, Æresdivisionen - 1X2 92,3%
Tyr, 1. liigi - 1X2 91,5%
Pol, Ekstraklassa - 1X2 93,3%
 
Ishockey
Dan, AL Bank liga - 1X2 91,4%
Sve, Elitserien - 1X2 93,5%
NHL - 1X2 93,7%
NHL - over/under 93,4%
NHL - moneyline 95,9%
 
US Sports
MLB - moneyline N/A
NFL - moneyline 95,2%
NBA - moneyline 95,1%
 
Tennis
ATP - moneyline 92,9%
WTA - moneyline 93,4%
 
Håndbold
Dan, Herreligaen - 1X2 91,6%
Dan, Dameligaen - 1X2 91,2%
Tys, 1. Bundesliga - 1X2 90,3%
 
Sammenlign tilbagebetalinger



Besøg Betsafe »

Behov for hjælp?

Har du problemer med en bookmaker, eller føler du dig uretfærdigt behandlet?

 

Så send en email til mail@betxpert.com og beskriv problemet så detaljeret som muligt.

 

Så vil vi hjælpe dig så godt vi kan!

Bookmaker ratings Top 10

Ti seneste artikler

22/02
10/02
10/02
09/02
08/02
06/02
06/02
02/02
27/01
23/01

Bookmakere, nyheds-oversigt