Tips & analyser » Ekspertanalyse

Kommentarer (4)

BEMÆRK: Tour de France starter d. 30. juni, men spil-deadlinen er d. 22. juli, kl. 17.30 - den dag Tour de France slutter. 

Hvor findes spillet?

Unibet.dk – Cykling – Tour de France – Specials – ”Hvor mange etaper vinder rytteren”

Antal spurter i 2012

Tour de France 2012 er offentliggjort – i hvert fald nøgleetaperne, for mens vi for længst har set profilerne for de hårde etaper, så mangler profilerne for de flade etaper, og de kommer heller ikke før kort før løbsstart. Men ifølge letour.fr skal vi forvente 9 flade etaper – et par af disse kommer formentligt ikke til at ende i en spurt, men ser vi på de seneste fire udgaver, så har vi et fingerpeg om antal spurtafslutninger:

Tour de France 2011: 7 spurter

Tour de France 2010: 7 spurter

Tour de France 2009: 6 spurter

Tour de France 2008: 6 spurter

Her har jeg dog kun taget etaper, hvor de rene sprintere sprinter med, og ikke de hårde spurter, hvor man ser folk som Hushovd og Goss præge podieskamlen.

Realistisk set får vi altså 6-7 spurter i 2012, og det er værd at bemærke at siden 2009 er den gået op på 7 spurter – det kan man fx takke HTC-holdet for, for de begyndte at organisere i en meget større grad grundet Cavendish, og har på egen hånd sørget for et par af spurterne. Den rolle forventer jeg at Sky overtager i 2012, mens også Lotto og Project 1T4i (hvis de inviteres) har stor interesse i at få en spurt. Så 6-7 spurter er meget, meget realistisk.

Chancevurdering

Til chancevurderingen tager vi udgangspunkt i 6 forventede spurter. Sidste år varierede hans odds fra 10-15. I år forventer jeg, at han er stærkere, og vil kunne presse Cavendish en tand mere. I dette spil er 8 % på hver af de 6 etaper er meget realistisk.

Der er dermed 92 % sandsynlighed for at han ikke vinder de enkelte etaper. Udregningen ser derfor således ud:

(1-0,92^6) = 39,36 %  (Korrekt bv er derfor 114,144 %. Spilbar ned til 2,54)

Konkurrencen

Cavendish er formentligt til den tid favorit på hver enkelt etape, mens Greipel, Kittel og Farrar følger efter. Petacchi virker til at være lidt gammel, især hvis han også kører Giro d’Italia. Umiddelbart skal man altså holde øje med Cavendish, Kittel og Farrar, mens de øvrige falder under en ”øvrige”-kategori.

Der er ingen tvivl om, at Cavendish er den bedste af disse. Han virker til at være hurtigst, og han får et helt dedikeret tog til ham. Renshaw kommer han bestemt til at mangle, men spørgsmålet er om han ikke hurtigt vender sig til erstatningen – det kunne jo fx vise sig at være Edvald Boasson Hagen. Tour de France er stadig 6-7 måneder væk, så eventuelle fejl i tog-organisationen skal nok blive rettet før Tour de France, men Cavendish har det til tider med at misse den første spurt i starten af en Grand Tour, så her vil der formentligt komme en del tvivlsspørgsmål til Cavendish og Sky, hvis det gentager sig.

Tyler Farrar er ikke en sprinter, der skovler tonsvis af sejre ind, og det hænger sammen med at han ikke har den hurtigste topfart – til gengæld bliver han ofte leveret flot, men i ren hastighed er der et par stykker, der overgår ham. Han har ”kun” taget 1 Tour de France-sejr, og han skal håbe på en lidt kaotisk spurt, hvor hans hold leverer ham perfekt, for hvis han bliver skudt af i en position bag Kittel, Cavendish og Greipel, så er chancen ikke den største for at han overhaler dem.

Og så er der 2011-sensationen, Marcel Kittel¸ der virkelig slog igennem med tonsvis af sejre som neo-pro. Ja, faktisk tangerede han Mark Cavendish’ rekord mht. antal sejre som neo-pro, og det vidner i den grad om talent. Han har sågar også Grand Tour-ekspertisen, da han kørte – og tog en etapesejr – et par etaper af Vuelta a España. Men Tour de France køres der altså lige en tand stærkere, og det er forventeligt, at han i hvert fald misser de par første spurter, fordi han simpelthen lige skal vende sig til tempoet. Til gengæld har han et hold, der nærmest udelukkende kører for ham, fordi han vil være den primære årsag til at de blev inviteret – det er endnu ikke afgjort, men jeg tør godt satse på at Kittel og 1T4i er med i Tour de France i år.

”De øvrige” er en stor samling af hurtige folk. Alessandro Petacchi har helt bestemt erfaringen, men han mister mere og mere af topfarten. I 2011 var han – under Tour de France – både uheldig men også langsom, når alt endelig flaskede sig for ham. Til gengæld vandt han en etape i Giro d’Italia, hvor han slog Cavendish, så helt vil jeg ikke afskrive ham. Og så alligevel, for Petacchi har tabt sig en del for at kunne hjælpe holdet mere end førhen, og kører han således Giro d’Italia, så vil han nok skulle bruge nogle kræfter på at hjælpe deres klassementskort, og så er han umiddelbart svækket under Tour de France.

En anden interessant rytter, er multitalentet Peter Sagan, der tog tre etapesejre under Vuelta a España 2011. Men knægten er alt: sprinter, puncheur, nedkører og dygtig til at køre en prolog. Hans svagheder er stort set kun længere enkeltstarter og bjerge. Det betyder, at rigtigt mange etaper går hans vej, men i kampen mod Greipel og Cavendish på flad vej, så tror jeg at Sagan lige mangler det sidste – til gengæld bliver han svær at bide skeer med på de kuperede afslutninger.

Matt Goss har kæmpe ansvar hos GreenEDGE. Det er primært ham, der skal hente de store sejre og jagte point, og derfor kan han godt risikere at få en lang sæson forud for Tour de France. Og hvis han kommer med, så er han en Freire-type, der er bedst på de hårde og lange ruter (som Milano-San Remo og VM, hvor han hhv. vandt og blev 2’er i 2011) med en opadgående afslutning. Altså meget lig Sagan.

Mark Cavendish har et stærkt våben i Edvald Boasson Hagen, der sagtens kan spurte, hvis Cavendish ikke er til stede i finalen. Det betyder, at selvom Cavendish er væk, så vil der blot dukke en ny konkurrent op, og med to etapesejre i 2011 er Hagen ikke en man skal kimse ad. Han foretrækker også en hård afslutning, men kan bestemt også på flad vej, om end han ikke er lige så hurtig som Cavendish.

Og så er der også russiske Dennis Galimzyanov, der er en dygtig sprinter, men holdet vil i den grad fokusere på Menchov. Galimzyanov er hurtig, men helt klart kun en outsider til enkelte etaper.

Med andre ord: Der er bestemt mange om buddet, men det er primært Cavendish, Farrar og Kittel der har forudsætningerne for at konkurrere mod Greipel på hans type afslutninger. Øvrige konkurrenter skal have dagsformen på deres side.

André Greipel – Gorillaen

Umiddelbart rangerer jeg Greipel lige under Cavendish, men samtidigt over Farrar, mens jeg har Kittel i en jokerrolle mellem Greipel og Farrar. Erfaringen har Farrar dog i forhold til Kittel, så i Tour de France-sammenhæng tror jeg godt, at de to kan bytte plads. Forskellen på Greipel, Farrar og Kittel er dog ikke særlig stor.

I 2011 havde Omega Pharma – Lotto hele tre stjerner med: Gilbert, Jurgen van den Broeck og Greipel. Jurgen van den Broeck styrtede relativt hurtigt ud af løbet, og nåede ikke at få meget indflydelse. Men Gilbert var især i starten på jagt efter point, og på 5. etape kørte han fx spurten (og blev 2’er i kaotiske omstændigheder), mens Greipel også spurtede med og blev 6’er. Greipel havde næppe vundet, selv hvis Gilbert havde hjulpet, men i 2012 kan Greipel altså være sikker på, at holdet kører for ham i alle spurterne.

Jurgen van den Broeck er der stadig, men med mange, mange kilometer på enkeltstartscyklen er Lottos bedste chance André Greipel. Og holdet er ret centeret om tyskeren. Lars Bak og Greg Henderson er tilføjet til Adam Hansen, Marcel Sieberg, Jürgen Roelandts og Vicente Reynes, og til sammen ville de 6 udgøre et meget stærkt tog for Greipel. Jürgen van den Broeck kræver formentligt også et par folk, men udover Jelle Vanendert er det ikke fordi holdet vader i folk, der kan hjælpe i bjergene, og det minder efterhånden lidt om de gamle dage, hvor Cadel Evans brokkede sig og var tydeligt frustreret over den manglende support.

Greipel har altså holdet, og i 2011 viste han, at han også kunne levere varen selv, da han på 10. etape oversprintede Mark Cavendish og stak af sted med en etapesejr. Denne dag var Greipel og Cavendish dog begge forholdsvist alene (Greipel havde en til at sætte tempo, men det var Oss, der førte an og Cavendish der åbnede spurten foran Greipel), og her har Greipel en lille fordel: Han er nemlig ganske dygtig på egen hånd, så i en uorganiseret spurt klarer han sig helt fint.

I min optik er André Greipel den andenstærkeste spinter i feltet. Og hvis vi forudsætter, at der er 6 spurter, så vil Cavendish formentligt være den største favorit til at vinde hver enkelt af dem, men dette odds for at Greipel vinder mindst én etape virker lidt for højt.