Stort og småt, bittert og sødt, absurd og morsomt. Torben N. Sørensen tager et blik på de seneste begivenheder i spilleverdenen og runder i den forbindelse så forskellige fænomener som en 92-årig jackpot-millionær, det hedengangne (men stadigt spøgende) DDR samt EU-kommissær Charlie McCreevys kamp mod de europæiske spillemonopoler...

Tyskland i søgelyset

Tyskland kan på sigt blive blive scenen for den helt store gambling-strid i EU.
16 tyske delstater vedtog sidste år en række stramninger af spilleloven, og de ny tillæg til den eksisterende tyske gambling-lov trådte i kraft til nytår. Set over én kam har de til hensigt at forhindre tyskerne i at gamble over Internet, dvs. hos andre selskaber end statsmonopolet.
Bl.a. forhindrer den nye lovgiving spilleselskaber fra andre EU-lande i at reklamere, annoncere, sponsorere eller på anden vis være til stede i det offentlige rum. Det er i strid med EU-loven om frit udbud af service-ydelser, og det har da også fået EU-kommissær på området, ireren Charlie McCreevy, ud af busken:
Charlie McCreevy udtalte for nyligt, at: ”Den tyske lovgivning er i direkte strid med EU’s grundpripper om et åbent indre marked.”

Det interessante er naturligvis, hvad der kommer til at ske. Tyskland er en stor dreng i klassen, så EU-kommissær McCreevy har kastet sig over lidt mindre Sverige, der har fået to måneder til at svare tilfredsstillende på lignende problemer.
Første slag i krigen, EU kontra de nationale spillemonopoler, kommer derfor muligvis til at stå i Sverige, mens EU-kommissær McCreevy lader tyskerne vente.
I Sverige er det (ligesom i Danmark) forbudt udenlandske spilleselskaber at operere og annoncere. Tilbage i april 2006 gav EU-kommissionen (også dengang med McCreevy som ansvarlig på området) en officiel irettesættelse til Sverige, fordi den svenske stat forbrød sig mod Artikel 49 i EF-traktaten (den, der garanterer arbejdskraftens frie bevægelighed samt et frit indre marked for udveksling af varer og serviceydelser). Ikke overraskende er der siden intet hændt, og nu kan det ifølge EU-kommissæren være nok. Sverige har fået to måneder yderligere til at svare tilfredsstillende på McCreevys seneste officielle henvendelse, ellers falder EU-hammeren.

Se, det er interessant, for alle ved, at det svenske svar til EU-kommissionen ikke kan blive tilfredsstillende. Og alle ved lige så vel, at den svenske stat (lige så lidt som den tyske... eller danske...) ønsker at rette sig efter McCreevys henvisninger og fjerne statsmonopol-beskyttelsen.
Selvom det indtil videre har fået meget lille (eller ingen?) effekt, så skal det siges til Charlie McCreevys hæder, at han juridisk arbejder hårdt på, at EU-traktaten skal overholdes.
McCreevy har hos EU’s øverste instans, EF-Domstolen, igangsat sager imod ikke færre end 10 medlemstater (heribandt Danmark). Igen er spørgsmålet: Hvad kommer der reelt til at ske? Om to måneder er vi med Sverige som prøveklud måske en lille smule klogere. I hvert fald venter det meste af Europa med spænding på, hvordan de svenske polikere vil tackle Charlie McCreevy.

Aftonbladet: ”Kom så, Charlie”

Der er ingen tvivl om, hvilken side, Sveriges største avis, Aftonbladet, er på i spillestriden mellem den svenske stat og EU-kommissær Charlie McCreevy. I januar publicerede Aftonbladet et åbent brev, hvor de opfordrede EU til at vride armen rundt på den svenske stat for at få den til at anerkende EU-traktatens Artikel 49.
De to chef-redaktører, Jan Helin og Anders Gerdin, adressede brevet direkte til EU-kommissionen og Charlie McCreevy og opfordrede i utvetydige vendinger til at skride ind overfor Sveriges negligering af gældende EU-lov. De to chef-redaktører gør opmærksom på, at den svenske stats forbud mod udenlandske spilleselskabers ret til at annoncere i Sverige har negativ indflydelse også for svensk erhversliv (læs: manglende reklame- og annonce-indtægter). Aftonbladet står foran ikke færre end tre retssager i Sverige, anklaget for ulovligt at have bragt sportsbetting- og poker-annoncer for EU-baserede spilleselskaber. Ifølge EU-jura fuldt lovligt, men ikke ifølge svensk.
Det åbne brev efterlyser ”stærke handlinger (...) så hurtigt som muligt” fra EU-kommissionens side: ”Det er på høje tid, at der bliver sat en stopper for den svenske regerings mangel på respekt for EU-traktaten,” lyder det bl.a. i Aftonbladets skrivelse.

Licens fra det kommunistiske DDR

Velvidende, at ting tager tid (og juridiske slagsmål mellem EU og dets medlemsstater er bestemt ingen undtagelse, tværtimod), mener det europæiske fastlands største spilleselskab, Gibraltar-baserede bwin * , at de har fundet en snedig genvej til det tyske marked. bwin * har nemlig fået en tysk domstols ord for, at de må operere i Østtyskland.
Det tyske retssystem er mere end en anelse kompliceret, idet de tyske delstaters domstole har samme bemyndigelse som Danmarks Højesteret. Og i den forbindelse har domstolen for delstaten Sachsen for nylig afsagt følgende kendelse: ”Under licens-godkendelse af det tidligere kommunistiske DDR få dage før genforeningen mellem de to tysklande i 1990 har bwin * ret til at udbyde services (...) herunder væddemål via Internet.”
Ikke overraskende klappede bwin * i hænderne, for domstolsafgørelsen var et slag i ansigtet på den tyske forbunds-regering, som aktivt søger at udelukke udenlandske spiludbydere fra det tyske marked. Samtidig pointerede den sachiske domstol dog, at afgørelsen kun er gældende for delstater i det tidligere DDR, og at den ikke giver ret til at operere i ”de vestlige tysklande”.

Forbudt... og du risikerer at blive snydt...

I USA har den snart afgående præsident George W. Bush kæmpet ihærdigt imod terrorister samt spilleselskaber baseret uden for Nevada, Atlantic City og diverse indianer-reservater.
I Washington er man udover at lovgive imod Internet-gambling nu også gået over til at være bekymret for de illegale gambleres pengepung, skulle de vinde. Man bliver næsten rørt over at læse Washington State Gambling Commissions henvendelse sidste uge til potentielle lovovertrædere:
Fra den amerikanske hovedstads Gambling Kommission lød det:
“I anledning af, at Super Bowl finder sted om få dage, advarer Kommissionen om, at det er ulovligt at spille hos udenlandske spilleselskaber. Og ikke alene er det ulovligt, men du risikerer at vinde og ikke få dine penge udbetalt...”
.... jeg lader den lige stå lidt....
Retfærdigvis skal det siger, at der også er et andet godt argument. Internet-gambling hos udenlandske spilleselskaber straffes som en ”Class C felony offense”, hvilket kan være lig med tre måneder i fængsel samt en bøde på $10.000... samt konfiskation af ens gevinster, naturligvis... Måske det er derfor, Kommissionen er urolig for, om de udenlandske spilleselskaber nu også udbetaler gevinsterne...?

Turneringspoker sætter rekorder

Der er gang i turnerings-pokeren som aldrig før. De tre store poker-selskaber, FullTiltPoker, PokerStars og PartyPoker, slår i øjeblikket alle turnerings-rekorder, hvad angår præmier og antal spillere.
PokerStars’ ”Sunday Million” havde for nylig 7.520 deltagere, hvilket afstedkom en samlet præmiesum på ikke mindre end 7,5 mio. kroner. 1.080 spillere nåede ”i pengene”.
FullTiltPoker’s ”One Million Dollar Guaranteed” havde et højere buy-in ($535), men var alligevel i stand til at tiltrække 2.252 deltagere, hvilket genererede en samlet præmiesum på ca. 10,5 mio. kroner.
PartyPoker’s ”$300.000 Guaranteed” tiltrak 1.735 spillere og en samlet præmiesum på ca. 1,75 mio. kroner.

Best and worst

Casino-informationsportalen CasinoMeister.com har netop offentliggjort sin 2007 ”Best and Worst”-liste over Internet-casinoer, og den slags er nyttig information, hvis man har en roulette- eller blackjack-gambler i maven.
Prisen som bedste Internet-casino gik for femte år i træk til Gibraltar-baserede 32Red.com, men lige så interessant er det altid at se, hvem der befinder sig i den anden end af skalaen. Det absolut ringeste casino i 2007 blev det costa ricansk-baserede CirrusCasino.com.
Hvorfor? I begrundelsen lyder det bl.a.: ”CirrusCasino er blevet berygtet for udpræget tilbageholdenhed med at udbetale gevinster til spillere, som har vundet mere end deres oprindelige indskud...”

Fremtiden sikret

Én spiller, som ikke kan klage over manglende udbetaling, er 92-årige Elmer Sherwin, der for nylig vandt en 105 mio. kroners jackpot på Cannery Casino i Las Vegas. Den amerikanske bedstefar kan det der med enarmede tyveknægte. I 1989 vandt han på Mirage Casino på den anden side af Las Vegas’ The Strip en jackpot på 23 mio. kroner.
Den nye gevinst burde være nok til at sikre Elmer økonomisk resten af livet.


Dette er den anden artikel om stort og småt i spilleverdenen. Som et nyt tiltag bringer BetXpert hver måned en opdatering på, hvad der er sket af opsigtsvækkende, faktuelle, skæve eller sjove ting den seneste måned indenfor spilleverdenen. Nyheder af dansk og global karakter indenfor ikke kun sports-betting, men gambling i det hele taget vil finde vej til den månedlige feature-artikel.



Læs Torben N. Sørensens øvrige artikler: http://www.betxpert.com/articles/main.asp?cat=spil

Og se hans spilforslag: http://www.betxpert.com/ekspert/torben/