Lørdag eftermiddag tager øjeblikkets absolutte førerhold i den tyske Bundesliga, Werder Bremen, hjemme på Weserstadion imod genopstandne Dortmund, der fra en aktuel 6. plads har indledt en seriøs jagt på de øvrige tophold i ligaen.

Werder har haft lidt problemer i de to seneste kampe - en smal sejr sikret på et straffe i overtiden hjemme mod Kaiserslautern og en nulløsning ude mod Schalke, har stillet den ellers så velfungerende angrebsmaskine med Ailton i spidsen en smule i bero. Dortmund møder med 3 sejre i træk, heraf 2 på udebane, og møder op med Ewerthon og Koller i storform.

Ifølge vores tyske ekspert, Per Marxen, er der gode chancer for at hente en ganske god betaling på et lidt overraskende 2-tal i kampen. Et udfald der ikke styrkes mindre af at Werder-truppen er ramt af virus, og sandsynligvis må undvære en række stamspillere - bl.a. er Davala, Charisteas og Borowski i farezonen.

Selvom Werder har gjort det ganske imponerende i denne sæson, har de ikke vundet hjemme over Dortmund i de seneste 3 sæsoner, hvor gæsterne er løbet med 2 sejre og en uafgjort.

Er der en overraskelse på vej på Weser?

Læs Per Marxen´s analyse af Werder-Dortmund på http://www.betxpert.com/ekspert/tys1 hvor der naturligvis også findes analyser til alle øvrige weekend-opgør i Bundesligaen.

Husk også at du i vores statistik-sektion kan sammenligne hold med hinanden - en sammenligning af Werder og Dortmund kan ses på http://www.betxpert.com/stats/compare.asp?team=810&team2=823&league=tysbl1

God spilleweekend!