En svensk undersøgelse fra Lund Universitet viser, at sportsbettorne generelt var gode til at minimere deres spil under coronakrisen. 

Ifølge ny, svensk undersøgelse fra Lund Universitet har et flertal af svenske spillere mindsket deres spilleaktivitet under coronapandemien. Dog er der lidt over en fjerdedel, som har skruet op for deres spil. Det skriver iGamingBusiness.

Undersøgelsen inkluderer 2.016 personer, som er blevet spurgt ind til deres spillevaner både før og efter coronaudbruddet. 

Resultaterne viste, at 5,9 procent havde spillet mere efter pandemiens indtog, mens 11,6 procent havde spillet mindre. De spillere, der var mest tilbøjelige til at spille mere, var pokerspillere. Herefter kom bingospillere efterfulgt af onlinekasinospillere. 

Spillere, der primært benytter sig af landbaserede kasinoer, landbaserede slotmaskiner og sportsvæddemål var dem, der i mindste grad havde øget deres spillevaner siden coronaudbruddet.  

Over halvdelen af sportsbettorne spillede mindre under coronakrisen

Anders C. Håkansson, underviser på Lund Universitet og hovedansvarlig for undersøgelsen, mener, at man generelt ud fra undersøgelsen kan drage en konklusion om, at spillerne med lav risiko for at havne i spilleproblemer var dem, der havde nemmest ved at stoppe eller mindske spilleforbruget. Og at dette betyder, at andelen af spillere med øget spil skal findes hos dem, som er i fare for eller har udviklet spilleproblemer. 

Af de 2.016 adspurgte personer svarede de 389 af dem, at de kategoriserede sig selv som værende sportsvæddemålspillere. Heraf svarede lige under 60 procent af dem, at de spillede mindre, mens stort set alle populære sportsgrene var lukket ned.

Lidt over syv procent svarede, at de spillede mere på andre sportsgrene, som stadig var i fuld vigør. 20 procent sagde, de gik over til at spille mere på hestevæddeløb, mens 11,3 procent erkendte, de øgede deres spil på onlinekasinoer. Slutteligt gav over 16 procent udtryk for, at de havde øget deres spil på ”andre spil”. 

Anders C. Håkansson mener, at de, som spillede mere, ”havde tydelige tegn på problematiske spillemønstre.” Dette gældende for undersøgelsen generelt såvel som særskilt sportsbettorer. 

Flugter med meldingerne fra Danmark

Tendenserne fra Sverige går nogenlunde i tråd med det, man oplevede hos Danske Spil*, da krisen var på sit højeste. Tilbage i marts udtalte oddsansvarlig hos bookmakeren, Peter Emmike Rasmussen, at omsætningen var faldet på sportsvæddemål

“Coronavirussen har naturligvis også stor betydning for Oddset, som naturligvis lider under de utrolig mange aflysninger, den har medbragt. Så både omsætningsmæssigt og også antallet af kunder er mindre end normalt.”

Tallene fra Sverige går også meget godt i spænd med, hvad Spillemyndigheden meldte ud i maj angående mønstret i Danmark. BetXpert skrev således i en artikel den 13. maj:

”I pressemeddelelsen (fra Spillemyndigheden, red.) lyder det, at der i perioden 9. marts til 3. maj var et fald på 60 procent i indskud på væddemål sammenlignet med samme periode sidste år. Dette indbefatter både onlinespil såvel som indskud lavet i fysiske butikker. 

Morten Niels Jakobsen, direktør i Spillemyndigheden, siger:

”Det ser i høj grad ud til, at nogle af de tiltag, der er taget i forbindelse med nedlukningen af Danmark, har haft en effekt på dele af spilmarkedet – især for væddemål, landbaserede kasinoer og fysiske spilleautomater.”

Med ”tiltag” henviser direktøren formentlig til, at alle fysiske kasinoer og spillehaller har været lukkede siden 11. marts.” 

De unge øgede deres spil

Det var primært de unge, som havde en tendens til at øge deres spil. 17,7 procent af spillerne i alderen 18-24 år og 13 procent af de 25-29-årige havde således tilkendegivet, at de havde øget deres spil under coronakrisen. 

Tallet hedder 7,5 procent for de 30-30-årige, 4,6 for de 40-49-årige, 2,5 for de 50-59-årige og 4,1 procent for dem på 60 og derover. 

Den svenske undersøgelser giver desuden ingen klare fingerpeg om, at der skulle være sammenhæng mellem månedlig indkomst og øget spil for at vinde penge grundet den økonomisk og arbejdsmæssige usikre tid.