I den forgangne uge 26 hvor OddsXpert-konkurrencen var både kortere og længere end normalt, blev førstepladsen snuppet af "Biilsen" (der dermed tog et skridt op ad stigen efter at være blevet 2er i uge 23).

Biilsen var bagud før søndag, men her ramte han odds 4 for uafgjort i ordinær kamp i Spanien-Sydafrika. Og dermed kom han op på 8,51 point, nok til at tage førstepræmien på 700 kr (indsættes på en Sportingbet-konto).

Andenpræmien går til "smilemil". Han og "NeverMinds" fik begge 7,73 point, men smileemil vandt lodtrækningen om andenpladsen og de medfølgende 300 kr.

Vinderne får en mail fra BetXpert.

Bizar uge
Uge 26 var forfulgt af uheld og fejl. Fredag skete der et kiks her hos BetXpert der betød at der slet ikke blev udlagt kampe. Og søndag blev der udlagt to tenniskampe der først skulle spilles mandag.

Dette blev desværre opdaget så sent at vi ikke kunne nå at udlægge nye kampe, og det blev derfor besluttet at afvente mandagens resultater før vi gjorde uge 26 op. Men også på det punkt forregnede vi os - det viste sig nemlig at de to tenniskampe gik så sent i gang mandag at var gået mere end 24 timer i forhold til det originale forventede starttidspunkt (søndag kl 12). Og så siger reglerne klart: Annullering.

Annulleringen fik dog heldigvis ingen indflydelse på uge-konkurrencen.

Måneds-konkurrence
Om annulleringen får indflydelse på måneds-konkurrencen, vil vise sig. Juni slutter denne tirsdag. Pt er det også hér Biilsen og smilemil der ligger i spidsen, men der kan stadig nå at ske ting og sager.

Deltag selv i kampen om 7.000 kr. - hver måned
Husk, at også du kan få del i præmierne hos Sportingbet. Det eneste du skal gøre er at sørge for at deltage i OddsXpert-konkurrencen og holde tungen lige i munden når du placerer dine tegn. Lige nu kan du byde ind med tips til den nye ugekonkurrence på: http://www.betxpert.com/oddsxpert

I OddsXpert konkurrencen er der hver måned 7.000 kr. på højkant, sponsoreret af Sportingbet. Og det er pærelet at være med - og helt og aldeles gratis.

Så nemt er det  
Hver dag vil der på konkurrence-siden være et udvalg på 3-5 kampe plukket fra dagens sportsbegivenheder, alle listet med odds fra Sportingbet. Ud fra kampene skal du hver dag vælge ét tip du ønsker at satse på for dagen - eller vælge at stå over. Hvert tip koster 1 point, men rammer du rigtigt, scorer du et antal point svarende til det odds du rammer.

Ugentligt uddeles en 1. præmie på 700 kr. og en 2. præmie på 300 kr., og hver måned begaves de 6 bedste deltagere med henholdsvis 1.500, 1.000, 600, 400, 300 og 200 kr. Alle præmiepenge indsættes på en Sportingbet-konto.