Ølstykke FC's Serie 1-mandskab har vundet 50.000 kroner i NordicBet-konkurrencen om at være Danmarks populæreste seriehold.

Hvis spillere og trænere i Ølstykke FC's Serie 1-trup render rundt og smiler i disse dage, så er der ikke noget at sige til det. Holdet er nemlig blevet 50.000 kroner rigere efter førstepladsen i NordicBet-konkurrencen "Vi elsker seriefodbold".

- Vi er helt oppe at køre over, at vi vandt. Vi er så taknemmelige for opbakningen om holdet fra klubkammerater, venner og familie. Nu får afslutningsfesten i hvert fald et ordentligt løft, så tak til NordicBet* for et super tiltag, siger Jens Løwe Østerbye, træner for Ølstykkes Serie 1-hold.

Afstemningen foregik på internettet og var arrangeret af spilleselskabet NordicBet* for at sætte fokus på dansk seriefodbold. Mens Ølstykke snuppede den helt store præmie, så løb Københavner-klubben BK Fix med andenpræmien på 15.000 kroner. Herlev B73 tog sig af tredjepladsen og en gevinst på 10.000 kroner.

Stor interesse
- Stort tillykke til vinderne. Interessen for afstemningen har været enorm og kampen om sejren var hård. NordicBet* satser meget på dansk seriefodbold med odds på kampe helt ned til serie 2, så det var naturligt for os at støtte seriefodbolden med denne afstemning, siger Rune Brandt, pressechef hos NordicBet*.

Alle der stemte var med i lodtrækningen om en drømmerejse for to til 30.000 kroner til EM i fodbold inkl. kampbilletter, fly og hotel, weekendrejse til Tallinn, Estland og 5000 kroner på en NordicBet-spillekonto. Alle vindere kan ses på NordicBets hjemmeside.