Den forgangne uges OddsXpert vinder efterlod ingen tvivl. Mandag kiggede han på udvalget, fandt det for let og lod tip være tip. Først tirsdag gik jagten ind på point til stillingen. Og da først "MDK84" kom i fart, kiggede han ikke tilbage. 6 skud og 6 træffere, og flotte 9,90 point. Nærmeste konkurrent "tavse" opnåede 8,85 point for 6 ud af 7 tip, og dermed blev Danmarks sejr i Slovenien afgørende for OddsXpert konkurrencen. Havde Niclas Bendtner ikke scoret til 2-1 ville "tavse" have gået til top. Det gjorde han ikke - godt for fodbold-Danmark og godt for "MDK84".

For sin sejr belønnes "MDK84" med 500 kr. indsat på en Sportingbet konto!

En ny ugekonkurrence er allerede igang, og ønsker du at blande dig i kampen om titlen, så afgiv dine tip ved at klikke på linket herunder. Idag er der Premier League, samt tysk og fransk sekunda-bold på plakaten.
http://www.betxpert.com/oddsxpert

Det er pærelet at være med - og helt og aldeles gratis. Hver dag vil der på ovennævnte side være odds for tre udvalgte sportsbegivenheder fra Sportingbet. Du skal således dagligt vælge hvilket tegn (om noget) du ønsker at satse på. Et afgivet tip koster eet point - med chancen for at få flere igen. Den der henter flest point for ugen/måneden belønnes med præmier indsat på en Sportingbet konto.