Torsdag starter den 133. udgave af British Open. Turneringen, som er den ældste af de 4 major-turneringer, spilles i år på Royal Troon i Ayrshire. Danmark er denne gang repræsenteret ved to spillere, Thomas Bjørn, som sidste år blev nummer 2, og Anders Hansen.

Sportingbet har Tiger Woods som favorit til at vinde turneringen til odds 8,00. Verdensetteren har dog haft lidt spillemæssige problemer i år, så helt så urørlig som tidligere er han bestemt ikke.

De nærmeste konkurrenter til amerikaneren kunne være Ernie Els og Phil Mickelson. Ernie Els, som vandt The Open på Muirfield i 2002 og som traditionelt altid gør det godt i British Open, giver 8,50 gange pengene igen hos Sportingbet.

Phil Mickelson, som tidligere på året endelig vandt sin første major-turnering, spiller med en selvtillid som sjældent set. Sportingbet er ude med odds 13,00 på amerikaneren som vinder af turneringen.

Danske Thomas Bjørn kunne være et frækt bud i denne weekend. Efter lang tids problemer fik han i sidste uges turnering på Loch Lomond atter sit spil til at fungere. Efter skuffelsen sidste år, hvor han nok burde have vundet, vil han under alle omstændigheder være opsat på et flot resultat. Sportingbet giver hele odds 67,00 for en sejr til Bjørnen. Sammenlignet giver Dansk Tipstjeneste odds 35,00 for samme væddemål.

Der kan også spilles på bedste europæer hos Sportingbet. Her er spanieren Sergio Garcia favorit til odds 5,50. Thomas Bjørn giver her odds 17,00, mens sidste uges vinder på Loch Lomond franskmanden Thomas Levet giver flotte odds 26,00.

Af andre interessante væddemål hos Sportingbet kan nævnes, at sidste års overraskende vinder Ben Curtis giver odds 201,00 - eller hvad med Anders Hansen til odds 251,00. Her giver Dansk Tipstjeneste odds 60,00!!!

Der er selvfølgelig en masse andre spændende væddemål på British Open, som alle kan ses hos Sportingbet.