Hovmod står for fald, som de lærde siger, men vi vover pelsen alligevel...

Med én uge afviklet og én uge tilbage af den af Expekt* arrangerede tipsdyst mellem BetXpert og Xpertodds, ser det ud til at afgørelsens stund allerede er nær.

Differencen på de to kombattanter er i øjeblikket på hele 1.777 kr. Vores egen Rasmus B. Olesen har lige nu et indestående på 2.410 kr., dvs. en forrentning af den oprindelige pulje på knap 20%, mens modstanderen, Jesper Helmin fra Xpertodds, har en aktuel saldo på 633 kr. Intet er som bekendt ovre før den fede dame har sunget, og det gør hun altså først om en god uges tid (torsdag d. 12. maj kl. 12:00), men det ser ganske lyst ud for Rasmus.

Det skal nævnes at Jesper Helmin har været grusomt forfulgt af uheld - et uheld der kulminerede tirsdag hvor en pæn gevinst der smuttede i sidste minut. Jesper havde spillet 1X i Wrexham-Brentford, men skæbnen og Brentford var hård ved ham med scoringen til 1-2 kort før slutfløjtet.

Rasmus spillede tirsdag to doubler i tennis; Mathieu kombineret med hhv. Horna og Stepanek. Kombinationen viste sig dog at være kævt sat, da Mathieu var den eneste af de tre som ikke holdt... Med et spil på under 2,5 mål i Liverpool-Chelsea fik Rasmus dog dækket tabet ind og holdt status quo for dagen.

Kan Rasmus holde de gode takter? Eller finder Helmin tilbage til de evner han udviste da han for år tilbage sad i Ekspertpanelet her på denne side?

Følg Tipsdysten hos Expekt*, samt her på siden.