Sæsonstart i Spanien: Barcelona og Real Madrid har oprustet, mens konkurrenterne har solgt ud. Det ligner endnu en duel om La Liga-titlen.

Læs denne optaktsartikel hvor La Liga-ekspert "Higuain" ser nærmere på alle 20 klubber... 

Der er lagt op til endnu en isoleret dyst mellem Real Madrid og Barcelona når det spanske mesterskab skal afgøres i 2013/2014-sæsonen. Begge klubber har forstærket sig. Barcas erhvervelse af brasserstjernen Neymar er det hidtil største indkøb, mens Real Madrid har været på rov i Sociedad og stadig fisker efter Tottenhams Gareth Bale.

 

De tætteste udfordrere, Valencia og Atletico Madrid, har begge solgt deres største stjerne i form af Roberto Soldado og Radamel Falcao. Og Real Sociedad får nok svært ved at forsvare sidste sæsons flotte 4. plads efter salget af profilen Asier Illaremendi til Real Madrid.

Kampen om de europæiske billetter (efter Barca og Real har snuppet deres) bliver sandsynligvis meget tæt. Det samme gør bundkampen, omend oprykkerne umiddelbart ligner nedrykkere.

Alméria

Athletic Bilbao

Atlético Madrid

Barcelona

Celta de Vigo

Elche

Espanyol

Getafe

Granada

Levante

Málaga

Osasuna

Rayo Vallecano

Real Betis

Real Madrid

Real Sociedad

Real Valladolid

Sevilla

Valencia

Villarreal

 

Bemærk at transfervinduet først lukker ved udgangen af august.

  


OP



 officiel hjemmeside
ALMÉRIA

Almeria er blandt de nyere spanske klubber og var senest i Primera Division fra 2007 til 2011, hvor man dog rykkede ned med et brag. Nu har den sydspanske middelkystby igen et hold i landets bedste række. Almeria blev nr. 3 i Segunda Divsion og spillede sig op i La Liga med Play-Off sejre på samlede 3-2 over Las Palmas og 4-0 over Girona i finalen. 

2012/12: 3 i Segunda 


2013/14: 18-20?

Man har solgt topscoreren fra sidste sæson og haft en del udskiftning i truppen. Samtidig fornyede træner Javi Gracia ikke sin kontrakt med klubben og tidligere ungdoms- og reservetræner Francisco Rodriguez har derfor overtaget roret.

Det ser meget svært ud for Almeria i den kommende sæson. Klubben har forstærket sig pænt i bredden, men mangler kvalitet, og jeg har svært ved at se sydspanierne undgå nedrykning.

Bud på idealopstilling

(4-4-2) Ustari – Nelson – Pellerano/Dubarbier - Torsiglieri - Christian Fernandez – Soriano/Marcos Tébar - Corona – Aleix Vidal – Verza/Suso – Oscar Diaz – Rodri

Sæsonspil

Bedste odds Bookmaker
Mester 9001
Ladbrokes
Nedrykker 1,8
Betsafe


Sidste sæson

Almeria blev nr. 3 i Segunda Division og måtte i Play-Off for at spille sig i Primera Division. Hele sæsonen var man relativt stabil med kun meget få udfald. Almeria var året forinden kun et enkelt point fra Play-Off pladserne, hvilket var en stor skuffelse for nedrykkerne. Dette år skulle det være og Almeria gik da også ind i slutspillet som favoritter.

Gennem hele sæsonen havde Almeria vist stor offensiv karakter, som det 3. mest scorende hold i Segunda Division anført af Charles. Offensiven sendte da også Almeria i den bedste række med samlede sejre på 3-2 over Las Palmas i semifinalen og 4-0 over Girona i finalen. Angriberen Charles nettede hele 27 gange i ligaen, mens han scorede 5 af Almerias 7 mål i play-off kampene.

Sæsonen igennem viste Almeria en frygtindgydende offensiv og i vinterpausen lejede man Falque i Tottenham. Den unge angriber bidrog fint til offensiven, men scorede kun 2 mål i 22 kampe. I stedet var det angrebsmakker Charles, der stod for målscoringen. Ingen af de to angribere er dog længere i klubben.

Transfers

http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/almeria

Vigtigste

Ind: Oscar Ustari, Suso, Nelson, Rodri, Torsiglieri

Ud: Charles, Falque

Almeria har formået at holde på de fleste profiler og kun få spillere fra start-11’eren har forladt oprykkerklubben. Det er dog ikke helt uefne spillere, der har forladt holdet.

Således er topscorer Charles, der scorede 32 af holdets 79 scoringer sidste sæson, solgt til Celta Vigo for €1 mio. mens lejesvenden, Iago Falque, der helt i front udgjorde makkerskab med Charles, er tilbage i Tottenham.

Til gengæld har Almeria hentet flere nye spillere ind til den kommende sæson. Tidligere Getafe målmand, Oscar Ustari, er hentet ind for at erstatte 38-årige Esteban. Ustari har tidligere rutine fra Primera Division og har spillet 2 landskampe for Argentina.

Til forsvaret har man hentet Sebastian Dubarbier i Cordoba, mens Nelson og Marco Torsiglieri er hentet ind på lejeaftaler fra henholdsvis Palermo og Metalist Kharkiv. Det øger kvaliteten og bredden i forsvarskæden. Det store spanske talent Suso er hentet ind fra Liverpool og kan spille både kant og offensiv midtbane.

Som erstatning for Charles og Falque helt i front har man hentet Oscar Diaz i Lugo og Rodri fra Barcelona B på en lejeaftale. Rodri har erfaring fra La Liga sidste år, da han var udlejet til Zaragoza og scorede 2 mål i 12 kampe. Diaz blev topscorer for Luga i foregående sæson med 15 mål. Marcos Tébar er hentet i Girona og spiller samme position som rutinerede Soriano, nemlig defensiv midtbane. Det er dog ikke udelukket, at Almeria får brug for 2 6’ere i flere La Liga kampe, hvor man skal gribe det defensivt an.

Før ny sæson

Almeria har spillet følgende træningskampe: 0-2 nederlag til Valladolid, 1-0 sejr over Villarreal, 3-2 sejr over Murcia.

Almeria spillede under Javi Gracia 4-4-2. Francisco Rodriguez har overtaget trænerposten og ynder sandsynligvis samme formation.

Skader/Karantæner

http://www.holdnyt.dk/skader-karantaener/fodbold/spanien-primera-liga-bbva

Nøglespillere/Hold øje med

Suso. En teknisk stærk spiller med god fart og lyst til at udfordre. 19 årige Suso har spillet på samtlige spanske ungdomslandshold og har 14 Premier League kampe for Liverpool på CV’et. Suso kan bestemt blive en profil med sine udfordringer på kanten og farlige pasninger.



OP

 officiel hjemmeside

ATHLETIC BILBAO

Europa League-finalisten fra 2012 var blandt de klubber, der skuffede mest i seneste sæson med 12.-plads i La Liga. Der var en del uro mellem klubben, nogle af spillerne og træner Bielsa, hvilket betød, at stjerneangriberen Fernando Llorrente brugte meget tid på bænken. Nu er han fortid i klubben – det samme er Marcelo Bielsa, som er erstattet af den tidligere Valencia-træner, Ernesto Valverde. 

2012/13: 12

2013/14: 8-10?

Baskerklubben står derfor over for lidt af en genopbygning af holdet i den kommende sæson og har til dette hentet et par erstatninger, som naturligvis er baskere, ligesom resten af truppen.

Klubben har noget, som ingen andre har. Det helt specielle fællesskab baskerne har, som skaber en helt særlig atmosfære på hjemmebanen, skal klubben have frem igen efter en sæson med intern uro. Nu får man så en ny start med en ny træner og et par stærke spillerindkøb.

Bilbao bør kunne skabe en stærk hjemmebane, ligesom i tidligere sæsoner. Samtidig har holdet masser af kvalitet og flere unge spillere, hvis niveau hæves sæson for sæson. Holdet bør kunne forbedre sidste sæsons placering, men får nok svært ved at spille med om de europæiske pladser, da 6-7 klubber stadig er markant bedre.

Bud på idealopstilling

(4-3-3/4-5-1) Iraizoz – Iraola – San José – Ikeza – Aurtenetxe – Iturraspe – Beñat – Susaeta – De Marcos/Kike Sola – Muniain - Aduriz

Sæsonspil

Bedste odds Bookmaker
Mester 750

NordicBet
Nedrykker 20
Ligatopscorer: Aduriz 81
Ladbrokes
Slutplacering: Bilbao - Sociedad 2,1 - 1,65
Unibet

 

Sidste sæson

Ovenpå Europa League-succesen forrige år, hvor man nåede til finalen og undervejs slog Manchester United ud, var det en skuffende sæson, hvor man endte som nr. 12. Der var meget polemik mellem Marcelo Bielsa og Fernando Llorrente, som skabte uro i klubben. Llorrente ønskede at forlade klubben, men Bielsa ville ikke lade stjerneangriberen gå, hvilket medførte bortvisning fra træning og flere interne stridigheder.

Baskerholdet har i tidligere sæsoner været skræmmende på San Mamés foran et intimiderende hjemmepublikum. Sidste sæson tabte man dog alt for mange kampe hjemme, hvilket var medvirkende til den skuffende sæson.

Transfers

http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/athletic-bilbao

Vigtigste

Ind: Beñat, Kike Sola

Ud: Fernando Llorrente, Amorebieta

Llorente var topscoreren fra tidligere sæsoner og den store medvirken til at Bilbao kom I Europa League finale I 2012. Han havde dog længe ønsket at forlade klubben og valgte at skifte til Juventus på fri transfer fra sommeren af. Naturligvis en kæmpe svækkelse for Bilbao, som dog gjorde brug af Aritz Aduriz, der scorede 14 gange sidste sæson. Angriber Kike Sola er hentet i Osasuna, som erstatning. Han nettede 9 gange i sidste sæson.

Amorebieta er solgt til Fulham. Forsvarsspilleren er rigtig stærk og spillede en del kampe for Athletic Bilbao. Han har tiden foran sig og bliver savnet, om end Bilbao har stærke forsvarsspilere. Største køb blev købt i Real Betis, hvor Beñat blev hentet for €8 mio. Den teknisk stærke midtbane mand med de kreative afleveringer bliver en stor gevinst for de bolchestribede.

Før ny sæson

Athletic Bilbao har i optaktskampene slået Eintracht Braunschweig 4-0, spillet 0-0 mod Freiburg og tabt 4-1 til Zaragoza.

Athletic Bilbao spillede under Marcelo Bielsa 4-5-1. Ernesto Valverde spillede samme opstilling i Valencia, mens 4-4-3 også ofte var i brug. 4-5-1 kunne han meget vel holde fast i, men med indkøbet af Kike Sola, vil der også være mulighed for at spille 4-4-2 med Kike Sola og Aduriz på toppen.

Skader/Karantæner

http://www.holdnyt.dk/skader-karantaener/fodbold/spanien-primera-liga-bbva

Nøglespillere/Hold øje med

Iker Muniain. Ung kantspiller med masser af fart i støvlerne. Muniain er kun 20 år, men har allerede spillet 129 kampe for Athletic Bilbao. Udfordrer meget gerne qua sin speed, men scorer som offensiv spiller for få mål. Muniain er et kæmpetalent, men havde en skuffende sæson og har endnu ikke fået sit endelige gennembrud. Med en ny træner, der er gammel U-landstræner og har god kendskab til de unge spillere, forventer jeg gode muligheder for en stor sæson for Iker Muniain.

Beñat. Central midtbanespiller og meget pasningsstærk. Stor kreativitet i sit spil og slår mange afgørende afleveringer. Har en udsøgt sparketeknik og er altid en trussel på frispark og slår en virkelig gode dødbolde.



OP

 

 officiel hjemmeside

ATLÉTCO MADRID 

Madrid-klubben har efter Diego Simeones ansættelse haft stor succes med Europa League-titlen i 2012 og Copa Del Rey titlen i sidste sæson. Atlético markerede sig som 1.-udfordrer til Barcelona og Real Madrid og sluttede sikkert som nr. 3 i ligaen og kvalificerede sig dermed direkte til Champions League.

Atletico var nærmest uovervindelige på hjemmebane sidste sæson, og Simeone har fået skabt en stærk organisation på holdet, hvilket har resulteret i en virkelig solid defensiv. Radamel Falcao var med sine 28 mål den helt store stjerne hos Atletico Madrid, men er nu fortid i klubben. 

2012/13: 3

2013/14: 3? 

Trods salget af Falcao forventer jeg, at Atletico Madrid igen i år vil være næstbedst efter Real Madrid og Barcelona. Atletico har beholdt resten af truppen og forstærket bredden. Succestræneren Simeone er stadig ved roret, og de sidste par succesfulde sæsoner må også have givet stor tro på egne evner. 


Der er nok ingen der kan røre Real Madrid og Barcelona, men modsat er Atletico Madrid pt. et skridt foran Valencia, Malaga, Sevilla og Real Sociedad. Naturligvis bliver Falcao savnet, men David Villa og Baptistao er gode erstatninger, og Diego Costa er vokset sæson for sæson.

Bud på idealopstilling

(4-5-1) Courtois – Juanfran – Godin – Miranda – Filipe Luis/Insua – Arda Turan - Mario Suarez – Gabi – Koke – Diego Costa – David Villa

Sæsonspil

Bedste odds Bookmaker
Mester 100 Betsafe
Nedrykker 250 Betsafe
Ligatopscorer: David Villa 34
Ladbrokes
Slutplacering: Atlético - Valencia 1,3 - 3,2
Unibet
Slutplacering: Atlético - Valencia 1,4 - 2,7
Betsafe

Sidste sæson

I en lang periode lå Atletico Madrid side om side med Barcelona i toppen af La Liga. Atletico Madrid kunne dog ikke holde kadencen oppe sæsonen igennem og endte forventet som nr. 3 i ligaen, et godt stykke efter Barcelona og Real Madrid. Madrid klubben viste sig dog som den eneste klub i Spanien, der kunne udfordre de store og den tidligere spillerprofil, Diego Simeone, har virkelig sat sit præg på klubben og skabt stor succes.

Således endte Atletico Madrid også med at vinde Copa Del Rey, da man efter forlænget spilletid besejrede Real Madrid med 2-1 i finalen – endda på Santiago Bernabeu. Radamel Falcao var den helt store stjerne med sine 28 mål i ligaen, men er nu solgt for €60 mio. til nyrige Monaco.

Transfers

http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/atletico-madrid

Vigtigste

Ind: David Villa, Leo Baptistao, Martin Demichelis

Ud: Radamel Falcao, Pizzi

Med hele 52 mål i 67 kampe må salget af columbianske Falcao siges at være et gigantisk tab for Atletico Madrid. Falcao var blandt de hotteste angribere sidste sæson og med 28 mål i ligaen var han Madrid absolut vigtigste spiller.

Pizzi spillede en flot sæson i Deportivo og kom den sommer tilbage fra leje. Atletico Madrid har dog valgt at sælge den unge offensivspiller til Benfica for €6 mio.

Med salget af Falcao har Atletico måttet hente erstatninger til angrebet, hvilket jeg synes man har formået med succes. David Villa er hentet for €5 mio. i Barcelona og må siges at være et røverkøb. David Villa hungrer for at få gang i karrieren efter en langvarig skader og vil med tanke på VM 2014 gøre alt for at spille en fremragende sæson. Lea Baptistao er ligeledes hentet ind til angrebet. Den 20 årige brasilianer scorede sidste sæson 7 mål for Rayo Vallecano og ligner en stærk signing som fremtiden mand i front.

Defensiven var sidste sæson meget stærk hos Atletico Madrid og Martin Demichelis er hentet i malaga på en fri tranfer. Demichelis er en stærk central forsvarsspiller med masser af rutine. Dog forventer jeg kun, at argentineren bliver reserve for Godin og Miranda i centralforsvaret.

Arda Turan var en stor profil sidste sæson og tyrkeren havde meldt ud, at han ville forlade klubben denne sommer. Det har han dog droppet og bliver nu i klubben, hvilket er af stor betydning for Atletico Madrid.

Før ny sæson

Atletico Madrid har været i Sydamerika og spille træningsturnering. Her blev det til et 1-0 nederlag til argentinske Estudiantes, mens man slog Sporting Cristal 1-0 og Nacional 2-0.

Diego Simeone spiller 4-5-1 og David Villa bliver sandsynligvis den nye mand på toppen. Jeg forventer ikke så mange ændringer hos Simeones start-11, men jeg synes holdet har forstærket sig markant i bredden, hvor bare angrebet udgøres af David Villa, Batistao, Adrian og Diego Costa.

Skader/Karantæner

http://www.holdnyt.dk/skader-karantaener/fodbold/spanien-primera-liga-bbva

Nøglespillere/Hold øje med

Der kunne nævnes mange profiler på dette mandskab, men jeg har valgt en rutineret stjerne og en kommende stjerne.

David Villa er det kendte navn og bliver en af nøglespillerne, da han skal løfte den tunge arv efter Radamel Falcao. Villa har vist sin målfarlighed i adskillige sæsoner for Valencia og Barcelona, samt landsholdet og har gode forudsætninger for at blive en succes i Atletico Madrid.

Oliver Torres. Den kun 18-årige midtbanespiller har fået 8 indhop i seneste sæson og er et kæmpetalent. Han sammenlignes med Iniesta og har flere af de samme kvaliteter. Torres kan med sin skarpe pasninger og hurtige driblinger blive en spændende joker hos Atletico Madrid i den kommende sæson og vil sandsynligvis blive en stor spiller for klubben i fremtiden.


OP

 

 officiel hjemmeside

BARCELONA

Messi var outstanding sidste sæson med 46 ligascoringer, og Barcelona nåede fremragende 100 point og blev på overlegen vis mestre med 15 point ned til Real Madrid. Barca skuffede dog i Champions League, da man samlet tabte 4-0 til Bayern München i semifinalen.

Barcelona holdt fast i spillesystemet på trods af, at Tito Vilanova overtog trænerstyringen fra Pep Guardiola. Vilanova har nu måttet trække sig fra posten pga. sin kræftsygdom, og ny mand i sædet er Tata Martino, som er hentet fra Newell’s Old Boys, der blev nr. 2 både i Copa Libertadores og den agentinske Primera. 

2012/13: 1

2013/14: 1?

Martino har et offensivt kavalleri, der siger spar 2 og i træningskampene frem mod denne sæson har givet flere storsejre. Spørgsmålet bliver, hvordan Martino vil holde styr på sin trup med kæmpestjerner (og -egoer) som Messi og nytilkomne Neymar.

Kan de rutinerede folk på den centrale midtbane holde niveau, så ligner det igen et mesterskab. Offensiven ser uhyggelig ud, og pt. ser Real Madrid ikke ud til helt at kunne udfordre Barcelona. Defensiven er ikke forstærket, men kan stadig nå at blive det. Forsvaret er helt klart mestrenes achilleshæl, men offensiven er stærk og med den megen boldbesiddelse, vil man nok tabe et fåtal af point, trods en tvivlsom defensiv.

Bud på idealopstilling

(4-3-3) Valdes – Dani Alves – Pique – Puyol/Macherano – Jordi Alba – Busquets – Iniesta – Xavi – Messi – Neymar – Pedro/Alexis

Sæsonspil

Bedste odds Bookmaker
Mester 1,7
Centrebet
Tonybet
Nedrykker 1000
Betsafe
Ligatopscorer: Messi 1,73
Bet365
Ladbrokes
Ligatopscorer: Neymar 15 Bet365
Slutplacering: Barcelona - Real Madrid 1,65 - 2,15
Unibet
Slutplacering: Barcelona - Real Madrid 1,6 - 2,2 Betsafe
Flest ligamål: Messi - C. Ronaldo 1,72 - 2,0 Betsafe
Flest ligamål: Neymar - David Villa 1,71 - 2,01 Betsafe

Sidste sæson

På trænerfronten var der lidt rod, da Tito Vilanova af flere omgange måtte holde orlov pga. behandlinger for sin kræftsygdom. Det havde dog ikke den store betydning for præstationerne i La Liga, da Barcelona fra første fløjt satte sig på førerpositionen og hurtigt udnyttede Real Madrid mange pointtab og afgjorde mesterskabet.

Messi var helt unik i sidste sæson med 46 scoringer i ligaen. Modsat var defensiven ikke prangende og Puyol/Pique duoen var flere gange fraværende grundet skader, men havde også problemer med at finde niveauet.

Barcelona var suveræne i ligaen, men meget afhængige af Lionel Messi. Det viste sig også med al tydelig i Champions League semifinalen, hvor Messi grundet skade kun kunne spille for halvt blus. 7-0 tabte man samlet til Bayern München.

Transfers

http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/Barcelona

Vigtigste

Ind: Neymar, Bojan

Ud: Thiago Alcantara, David Villa, Bojan, Deulofeu, Abidal

Barcelona lavede årets dyreste transfer, da de hentede Neymar for €57 mio. Siden da er Cavani dog købt af PSG for €64 mio. Neymar ser ud til at blive en voldsom stor forstærkning og hans talent er uomtvisteligt.

Neymar viste sit vanvittigt høje niveau under Confederations Cup, hvor han var turneringens absolut bedste spiller. Det store spørgsmål er, om Barcelona kan få samarbejdet mellem Messi og Neymar til at fungere. Lykkes det for de to verdensstjerner, så har Barcelona uden sammenligning den bedste offensiv i verden.

Barcelona udnyttede en tilbagekøbsklausul hos Roma og købte Bojan tilbage for €13 mio. Bojan er med det samme udlejet til Ajax. Ligeledes har man udlejet det 20 årige offensive stortalent, Gerard Deulofeu, til Everton. Deulofeu blev topscorer for Barcelonas B-hold med 18 scoringer i Segunda Division.

Eneste salg er Thiago Alcantara og David Villa. Thiago blev købt af Bayern München for €25 mio. og er næppe den største svækkelse i den kommende sæson, hvor Iniesta og Xavi stadig står foran i køen. Årene fremover ville Thiago dog kunne være blevet en stor profil. David Villa fik ødelagt sidste sæson af skader og er skiftet til Atletico Madrid for at få karrieren på rette køl igen.

Eric Abidal er kommet sig over sin kræftsygdom og har på en fri transfer forladt Barcelona til fordel for Monaco.

Før ny sæson

Catalanerne har fået en lidt svingende opstart med et par storsejre og et nederlag. Barcelona tabte endnu engang til Bayern München med 2-0 i træningskamp. Denne gang dog med adskillige reserver. Ellers har man spillet 2-2 med Lechia Gdansk og slået Vålerenga med 7-0 og Santos med 8-0. Mod Santos sprudlede offensiven og man scorede adskillige flotte mål.

Træner Martino kommer næppe til at lave mange ændringer og holder sig sandsynligvis til 4-3-3 formationen. Barcelona har en fremragende offensiv, men er tyndt besat i defensiven, hvorfor rygterne har gået på indkøb af Daniel Agger og David Luis.

Skader/Karantæner

http://www.holdnyt.dk/skader-karantaener/fodbold/spanien-primera-liga-bbva

Nøglespillere/Hold øje med

Messi. Behøver ikke den store introduktion. Messi er verdens bedste fodboldspiller og betyder alverden for Barcelona, som er to forskellige hold med og uden.

Neymar. Neymar er en fremragende tekniker med mange kvaliteter. Han er en stærk udfordrer med masser af fart og et fremragende spark. Neymar har potentiale til at blive verdens bedste fodboldspiller i en lang årrække frem. Endnu mangler han dog at bevise sit værd på den store scene væk fra Sydamerika.

 


OP

 officiel hjemmeside

 

Celta de Vigo

Det så sort ud langt henne i sæsonen, men med to sejre i de sidste to runder reddede Celta Vigo sig fra nedrykning, med et enkelt point ned til stregen. Nu har den tidligere Barcelona-profil Luis Enrique har overtaget posten som træner fra Abel Resino. Luis Enrique bliver genforenet med flere af de spillere han trænede på Barcelonas B-hold.

Succesoplevelsen ved overlevelse må have givet et solidt rygstød, men Celta Vigo bliver sandsynligvis en del af bundstriden igen i år, selvom chancerne for overlevelse er bedre i denne sæson. 

2012/13: 17

2013/14: 14-17?


Michael Krohn-Dehlis mandskab har mistet topscorer Iago Aspas til Liverpool og nye offensive folk skal tage over. Men Celta Vigo har den fornødne styrke i det defensive og har forstærket sig med flere stærke navne i offensiven.

Jeg tror Luis Enrique er en god mand på trænerposten. Han har tidligere haft stor succes i sit arbejde med unge spillere. De spillere, der sidste sæson var med til at forblive i La Liga, har også fået yderligere erfaring, hvilket kan kaste noget godt af sig. Derfor forventer jeg ikke, at Celta Vigo bliver blandt nedrykkerne.

Bud på startopstilling

(3-5-2) Yoel – Lago – Túñez/Cabral/Fontas – Jonny – Oubiña – Fernandez – Rafinha – Krohn-Dehli – Nolito - Charles

Sæsonspil

Bedste odds Bookmaker
Mester 2501
Ladbrokes
Sportingbet
Nedrykker 5,5
Betsafe

Sidste sæson

Celta Vigo lå til nedrykning stort set hele efteråret. Det store problem var offensiven, hvor hovedsageligt Iago Aspas bød ind med sine 12 scoringer. Derudover var man tyndt besat med målscorere, trods dygtige spillere. Alligevel reddede Abel Resino – der tog over i vinters – tropperne og sikrede klubben endnu en sæson i La Liga med 6 point i de sidste to runder.

Aspas har nu forladt klubben, men offensiven er styrket med bl.a. sidste sæsons topscorer i Segunda B, Charles, som er hentet for €1 mio. Ellers har klubben investeret i unge spillere, der skal vise sit værd i La Liga og bredden er blevet større i offensiven.

Transfers

http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/celta-vigo

Vigtigste

Ind: Yoel, Rafinha, Charles, Fontas, Nolito

Ud: Iago Aspas, Javi Varas, Demidov, Pranjic, Park

Javi Varas lejeaftale er slut og målmanden er tilbage i Sevilla. Ind som erstatning er Lugos keeper Yoel hentet. Demidov, Park og Daniel pranjic har ligeledes afsluttet deres lejeaftaler og er vendt tilbage til henholdsvis Frankfurt, Arsenal og Sporting Lissabon.

Iago Aspas var den store stjerne sidste sæson, hvor angriberen nettede 12 gange. Han er solgt til Liverpool for €8,2 mio. Celta Vigo har dog hentet flere offensive spillere ind, men det er tvivlsomt om de kan erstatte Aspas. Ind er hentet Charles, som scorede 32 mål for Almeria i 46 Segunda Division kampe sidste sæson. Charles er en giftig angriber, men kan få svært ved at tage steppet op i Primera Division.

Celta Vigo har hentet Barcelona talenter. Den unge forsvarsspiller Fontas er hentet for €1 mio. i Barcelona. Han var sidste sæson udlejet til Mallorca, hvor han fik nogle kampe. Rafinha er lejet i Barcelona. Offensivspilleren var blandt profilerne på Barcelonas B-hold sidste sæson og scorede 10 gange. Han er lillebror til Thiago Alcantara. Nolita er købt i Benfica for €2,4 mio. Det tidligere Barcelona talent var udlejet til Granada sidste sæson og spillede en ganske pæn sæson. Angriberen er dog ikke målfarlig nok, men en dygtig spiller og kan blive en gevinst.

Før ny sæson

Celta Vigo har i sommerens træningskampe tabt 1-0 til FC Porto og spillet 0-0 med Southampton.

I Roma spillede Luis Enrique 3-5-2 og er sandsynligvis noget mere offensivt orienteret end tidligere trænere i Celta Vigo. De offensive indkøb passer også godt til 3-5-2 opstillingen, men Celta Vigo er bundhold og kan næppe tillade sig at satse for offensivt.

Skader/Karantæner

http://www.holdnyt.dk/skader-karantaener/fodbold/spanien-primera-liga-bbva

Nøglespillere/Hold øje med

Rafinha. Offensiv midtbanemand med fart og finurlige driblinger. Samtidig er den unge spanier målfarlig og slår mange målgivende afleveringer.

Charles. Sidste sæsons Segunda Division topscorer med hele 32 mål i 48 kampe. En målfarlig angriber, der er virkelig afslutningsstærk og som helt sikkert bliver værd at holde øje med.

 


OP

 officiel hjemmeside

 

ELCHE

Elche rykkede sikkert op i La Liga, da man vandt Segunda Division med stor pointmargin til konkurrenterne. Palmebyen har ikke været i den bedste række siden 1989, hvor man rykkede ned med et brag.

Elche, der ligger i Valenciana-provinsen, var uden de mere prominente navne i sidste sæson og spillede ikke synderligt seværdigt. Det var dog nok til at rykke op i Primera Division, og Elche har henover sommeren oprustet ganske pænt. 

2012/13: 1 i Segunda 

2013/14: 18-20?

Træneren er den samme, og den defensive spillestil, som man fremførte i sidste sæson, bliver nok også den samme. Spørgsmålet er så, om det er nok til at forblive i den bedste række.

Trods oprustning, forventer jeg, at Elche får det virkelig svært. De offensive forstærkninger er ikke stærke nok til at løfte holdet det, der kræves. Elche mangler tempo, og det kræver naturligvis tilvænning når man rykker op. I La Liga kan man ikke gå succesfuldt igennem en hel sæson ved kun at spille defensivt og stå dybt.

Bud på startopstilling

(4-4-1-1) Toño – Suarez – Botia/Lombán - S?punara – Albácar – Stevanovic – Ruben Perez – Rivera – Fidel – Manu - Coro

Sæsonspil

Bedste odds Bookmaker
Mester 9001
Ladbrokes
Nedrykker 1,8
Betsafe

Sidste sæson

Elche vandt ret klart den næstbedste række, selv om Segunda-mestrene var blot 10.-mest scorende hold. Det var bestemt ikke offensiven, der bragte Elche tilbage i landets bedste række, men nærmere en uhyggeligt stærk defensiv, som i 42 ligakampe kun lukkede 27 mål ind. På hjemmebane tabte man kun en enkelt kamp og Elche viste stabilitet gennem hele sæsonen.

Transfers

http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/elche

Vigtigste

Ind: Toño, Manu, Stevanovic, Ruben Perez, Botia

Ud: Angel, Jordi

Elche har forstærket sig med flere navne, der har erfaring fra landets bedste række. Der er hentet forstærkninger til samtlige kæder. Rutinerede Toño er hentet ind som målmand og har erfaring fra Granada. Økonomien er dog trang hos oprykkerne og derfor er spillerne hovedsageligt hentet ind på fri transfer eller lejeaftaler.

Elche har været i Sevilla og leje Botia til forsvaret, Stevanovic til kanten og Manu Del Moral til angrebet. Ganske fornuftige forstærkninger. Ruben Perez er hentet hos Atletico Madrid og den centrale midtbanespiller gjorde det fornuftigt i Betis, der lejede ham for sidste sæson.

Både Angel og Jordi er taget til Levante. Jordi spillede en del sidste sæson på midtbanen og var en ganske målfarlig midtbane. Angel har i flere omgange gjort sig som angriber for Elche og scorede de forgangne år 13-15 mål pr. sæson. Sidste sæson blev det dog til mindre spilletid og færre scoringer.

Før ny sæson

Elche slog Valladolid 2-1 på udebane, før man fik stryg af Benfica i sin egen indbydelsesturnering. Rodrigo scorede 3 mål for Benfica på 25 minutter og selvom Benfica manglede flere stjerne var de klasser over Elche og vandt 3-1. Elche spillede efterfølgende 1-1 med rivalerne Hercules fra nabobyen Alicante.

Træner Fran Escribá havde voldsom stor fokus på defensiven i Segunda Division. Trods forstærkninger i offensiven, så flytter man nok ikke dette fokus, når man skal gøre sig i en langt hårdere række.

Skader/Karantæner

http://www.holdnyt.dk/skader-karantaener/fodbold/spanien-primera-liga-bbva

Nøglespillere/Hold øje med

Stevanovic. En kreativ og udfordrende kantspiller, der endnu ikke har fået sit gennembrud i Sevilla. Derfor er han udlejet til Elche og kan blive en stor gevinst for oprykkerne.

 


OP

 officiel hjemmeside

 

ESPANYOL

Espanyol har de seneste 5 sæsoner ikke opnået det store i ligaen, hvor man hver gang er endt i ingenmandsland, fri af nedrykning og uden chancer for europæisk deltagelse. Det nye stadion gav Espanyol et løft, men holdet er for svingende og har næppe kvalitet til mere end en midterplacering. 

2012/13: 13

2013/14: 14-16? 

Flere faste startere er blevet solgt i sommerpausen, og det ligner umiddelbart en svær sæson for Barcelona-klubben. Pga deres rutine forventer jeg dog ikke, at Espanyol rykker ned, men jeg tror de bliver en del af bundstriden og skal kæmpe hårdt for at forblive i La Liga.

Truppen er ikke særligt bred og man kan ikke tåle skader og karantæner i specielt stort omfang, før det får stor betydning for holdet.

Bud på startopstilling

(4-4-1-1 eller 4-5-1) Casilla – Capdevilla – Moreno – Colotto – Javi Lopez – Simao – Victor Sanchez – Mubarak – Albin – Pizzi/Stuani – Sergio Garcia/Boufami

Sæsonspil

Bedste odds Bookmaker
Mester 1501
Centrebet
Sportingbet
Nedrykker 10
Ladbrokes

Sidste sæson

Espanyol blev nr. 13 og var mod slutningen af sæsonen ikke i stor fare for nedrykning, mens man heller ikke havde mulighed for at kvalificere sig til europæiske turneringer.

Espanyol fik en forfærdelig start på sæsonen, da man lå sidst med bare 9 point efter 13 runder. Det betød, at Pochettino blev afskediget og Javier Aguirre overtog cheftrænerposten midt i November. Mexicaneren fik omgående succes og vendte bøtten hos Espanyol. Espanyol spillede en hæderlig forårssæson og kunne måske have kæmpet om europæiske pladser, hvis det ikke var for den dårlige start.

Transfers

http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/espanyol

Vigtigste

Ind: Pizzi, Bifouma

Ud: Raul Baena, Verdu, Jordi Amat, Forlin

Forlin og Verdu var begge sikre start-11’ere i sidste sæson og de to profilers afgang er et tab for Espanyol. Raul Baena var fast reserve, men kom stort set i kamp hver weekend. Jordi Amat var lejet ud til Rayo Vallecano og forsvarsspilleren præsterede på højt niveau, hvorfor Laudrups Swansea købte ham denne sommer for €2,6 mio. Han kunne godt have forstærket holdet, som udover Forlin har beholdt sine forsvarsspillere.

Bifouma er hentet ind fra Las Palmas og er en farlig angriber. Dog har Espanyol både Stuani og Sergio Garcia, men Bifouma styrker bredden i de forreste geledder. Pizzi er lejet i Benfica og kan både spille offensiv midtbane og angriber. Den unge portugiser spillede sidste år en fin sæson som lejesvend i Deportivo og kan godt blive en succes for Espanyol.

Før ny sæson

Espanyol har spillet 0-0 med Montpellier og 1-1 med Tottenham i sommerens træningskampe.

Skader/Karantæner

http://www.holdnyt.dk/skader-karantaener/fodbold/spanien-primera-liga-bbva

Nøglespillere/Hold øje med

Pizzi. Den unge offensivspiller har endnu ikke fået sit gennembrud, men har potentiale til at blive en rigtig god angriber. Hidtil har han ikke været målfarlig nok, men jeg forventer, at han får meget spilletid i Espanyol og gode muligheder for for alvor at slå igennem i La Liga.

 


OP

 officiel hjemmeside  

GETAFE

Getafe ligger lidt uden for Madrid og er lillebror til de to store hovedstadsklubber. Normalt områdets nr 3, men i sidste sæson blev man overhalet af den fjerde Madrid-klub, Rayo Vallecano. Getafe har de seneste par sæsoner levet en ret anonym tilværelse i La Liga med en 11.- og 10.-plads. 

2012/13: 10

2013/14: 11-13 

Name

Getafe har de laveste tilskuergennemsnit i La Liga og opmærksomheden på klubben er begrænset. Alligevel spillede Getafe en ganske god sidste sæson og skabte en flot hjemmebanestatistik.

Målet må igen være en top-10 placering, men jeg synes Getafe er gået svækket ud af transfervinduet, hvor midtbanen har mistet kvalitet og bredde. Holdet kan næppe forvente at få en lige så god start på den nye sæson og en lige så stærk hjemmebane.

Truppen er nok for stærk og for bred til, at man bliver en del af bundkampen, men man skal næppe forvente at spille med om de pladser, som er adgangsgivende til de europæiske turneringer.

Bud på startopstilling

(4-4-1-1) Moya – Miguel Torres/Valera – Rafa – Alexis – Escudero – Pedro Leon – Gavilan/Lacen – Diego Castro – Borja – Lafita – Alvaro Vasquez/Colunga

Sæsonspil

Bedste odds Bookmaker
Mester 1501

Centrebet

Ladbrokes

Nedrykker 10
Betsafe
Slutplacering: Getafe - Rayo Vallecano 1,44 - 2,65
Unibet

Sidste sæson

Getafe spillede en god sæson, hvor man specielt var stærk på hjemmebanen. Helt frem mod slutfasen spillede man så småt med om Europa League-pladserne, men 4 nederlag i de sidste 4 runder betød, at man endte som nr. 10 udenfor de sjove pladser.

Luis Garcia skiftede igennem sæsonen uhyre meget ud i sin trup, og rigtig mange spillere var i kamp, lige fra målmandspositionen til de øvrige kæder. Det gav en sund konkurrence og var nok een af årsagerne til en godkendt sæson. Sæsonen igennem havde man dog problemer med at lave mål, og topscorer var Alvaro Vasquez med sølle 7 kasser.

Transfers

http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/getafe

Vigtigste

Ind: Roberto Lago, Nico, Pedro Leon, Escudero

Ud: Barrada, Miguel Torres, Xavi Torres

Unge Barrada har de seneste to sæsoner været stærk på midtbanen og har en stor fremtid foran sig. Han er solgt til Al-Jazera fra hjemlandet Marokko for €10 mio. Miguel Torres var en fin reserve på backpositionerne, men er røget til Olympiakos, mens midtbanemand Xavi Torres er solgt til Betis for €2,8 mio.

De to centrale midtbanefolk udgør et tab for Getafe, hvor Barrada specielt var en fremtidens mand med kvaliteter i det offensive. Dog er midtbanen et af de steder, hvor Getafe er ret bredt besat.

Ind er kommet forsvarsspilleren Robero Lago fra Celta Vigo, angriberen Nico er vendt tilbage efter en tur i Celtic og så er både Pedro Leon og Escudero blevet tilknyttet permanent efter lejeaftaler. Pedro Leon er profilen på holdet og en stærk teknisk spiller, mens de øvrige er spillere til bredden.

Før ny sæson

Getafe har spillet en del træningskampe. Det er blevet til sejr over Groningen på 3-1, 0-0 mod Bastia og nederlag til Brighton, AZ, Heracles og Feyenoord.

Skader/Karantæner

http://www.holdnyt.dk/skader-karantaener/fodbold/spanien-primera-liga-bbva

Nøglespillere/Hold øje med

Pedro Leon. Midtbanemanen er opfostret i Real Madrid og nu købt permanent. Han har været stærk for Getafe i de seneste sæsoner, hvor specielt hans pasningsstyrke og sparkekvaliteter skinner igennem.


OP

 officiel hjemmeside

 

GRANADA

Granada tog for nogle sæsoner siden turen direkte fra 3. bedste række til La Liga og overlevede lige præcis første sæson med en 17.-plads, et enkelt point over stregen. Den plads blev i sidste sæson forbedret til en 15.-plads.

Den sydspanske klub har haft godt gang i svingdøren denne sommer og har ambitioner om at avancere yderligere i ligaen. 

2012/13: 15

2013/14: 14-17? 

Granada har haft gavn af lejeaftaler fra Udinese, som er samarbejdsklub og det har man også benyttet sig af i år. Der er desuden lavet nogle spændende signinger med erfarne La Liga-spillere, der skal hjælpe klubben frem.

Holdet er svært at bedømme. Det kan komme med i nedrykningskampen, men har handlet pænt ind i sommeren og har gode muligheder for at forblive i La Liga. Flere erfarne spillere er hentet ind og folk som Buonanotte bør hæve sit niveau.

Granada har en stærk hjemmebane og møder altid stor opbakning fra egne fans. Det kan blive afgørende for Granadas færd i den kommende Primera sæson.

Bud på startopstilling

(4-4-1-1) Roberto – Siqueira/Douglas Santos – Mainz – Diakathé/Coeff – Nyom – Buonanotte – Mikel Rico – Iturra – Dani Benitez – Piti/Brahimi – Riki/El Arabi

Sæsonspil

Bedste odds Bookmaker
Mester 4001
Bet365
Ladbrokes
Nedrykker 5
Betsafe

Sidste sæson

Granada forbedrede sidste sæson sin placering og endte som nr. 15. Granada var ganske solide på udebane og havde et pænt tag på de indbyrdes konkurrenter i bunden af Primeraen. Holdet scorede ikke ret mange mål, og signinger som Buonanotte og Nolito opfyldte ikke rigtigt de store forventninger, hvorimod flere af de rutinerede kræfter markerede sig positivt.

El Arabi blev topscorer med 8 sæsonscoringer. Lucas Alcaraz blev ansat som træner i januar og har fortsat chefgerningen når den nye sæson starter.

Transfers

http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/granada

Vigtigste

Ind: Douglas Santos, Iturra, Brahimi, Piti, Riki

Ud: Iñigo Lopez, Iriney Santos, Toño, Ighalo, Torje

Brahimi spillede en god sæson som lejesvend og er nu hentet permanent for €4 mio. i Rennes. Midtbanespiller Iturra er hentet på fri transfer i Malaga. Det samme er Piti i Rayo Vallecano og Riki i Deportivo. Tre gode signinger med masser af La Liga erfaring og alle på fri transfer.

Douglas Santos er købt for €2,8 mio. i Nautico. Den kun 19 årige brasilianer er et stort talent, som forventes at skulle overtage venstre back pladsen fra anfører Siqueira.

Den rutinerede keeper Toño er rykket til Elche på fri transfer. Ighalo er tilbage i Udinese efter endt lejeaftale og angriberen bliver savnet, men er erstattet af gode nyindkøb. Flere af de rutinerede midtbanespillere i Torje, Santos og Inigo Lopez er ligeledes rykket videre.

Før ny sæson

Granada har tabt til Watford, slået La Roda og spillet uafgjort med Hercules.

Lucas Alcaraz spiller oftest med 4-4-1-1, men ændrer af og til formationen til 4-4-2 alt efter modstander. Med indkøbene af Piti og Riki er der rig mulighed for at spille begge formationer.

Skader/Karantæner

http://www.holdnyt.dk/skader-karantaener/fodbold/spanien-primera-liga-bbva

Nøglespillere/Hold øje med

Douglas Santos. Hentet i brasilianske Nautico. Den blot 19 årige Santos spiller venstre back og har et stort løbepensum, samt masser af fart til at udfordre på kanten og komme i overlaps.

Diego Buonanotte. Den lille venstrekant kom i vinter til fra Malaga. Han er blevet sammenlignet med Messi pga. speed, gode driblinger og lave tyngdepunkt, samt en hurtig venstre fod. Desværre har Buonanotte ikke levet op til forventningerne. For nogle år siden var Buonanotte chauffør i en bil der forulykkede og slog flere af hans kammerater, der var passagerer i bilen, ihjel. Det har taget hårdt på den unge argentiner, der aldrig rigtig har rejst sig. I Granada får han dog fast spilletid og jeg tror stadig på et gennembrud fra den driblestærke argentiner.


OP

 officiel hjemmeside

 

LEVANTE

Den lille Valencia-klub har gjort det ganske pænt de sidste sæsoner, og målsætningen er at etablere sig som fast midterklub i La Liga.

Levante er stærke på hjemmebane, hvor publikum altid støtter de lokale helte. På udebane har Levante det dog virkelig svært, da man ofte står meget defensivt og afgiver alt initiativ. 

2012/13: 11

2013/14: 12-15

Levante har hentet den tidligere Mallorca-træner Joaquin Caparros. Den 57-årige spanier har masser af erfaring som træner for adskillige spanske La Liga-klubber, og det kunne godt være et samarbejde, der udmønter sig i succes.

Mit bud er dog, at Levante falder et par placeringer denne sæson, uden dog at komme i fare for nedrykning. Der er mange ubesvarede spørgsmål i truppen. man har sagt farvel til flere erfarne spillere og ledertyper, og nye folk skal finde sig til rette med nye positioner i hierarkiet. Det kan tage tid. Samtidig er der ikke garanti for at Ivanschitz, Barral og Nong bliver nogen succes i angrebet.

Bud på startopstilling

(4-4-1-1) Navas – Lell – Navarro – Vyntra – Juanfran – El Zhar – Iborra/Pinto – Diop – Rios – Barral/Nong - Ivanschitz 

Sæsonspil

Bedste odds Bookmaker
Mester 2501

Centrebet

Ladbrokes

Nedrykker 5
Betsafe

Sidste sæson

Karakteristisk for Levante endte man midt i tabellen og var alligevel blandt de lavest scorende hold i ligaen. Holdet levede på en stærk organisation. Levante afgav ofte initiativ på udebane og forsøgte at hente sine sejre på hjemmebane.

Defensiven var vigtig, og Obafemi Martins var nærmest eneste rigtigt farlige spiller for Levante, hvorfor man var tyndt besat i angrebet, da han forlod Levante i marts til fordel for Seattle Sounders. Levante vinder ofte deres sejr med få mål og tæt margin, og jeg tror ikke stilen kommer til at ændre sig meget denne sæson.

Transfers

http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/levante

Vigtigste

Ind: Ivanschitz, Sergio Pinto, David Barral

Ud: Michels, Martins, Barkero, Muñua

Obafemi Martins var klubbens topscorer sidste sæson, men forlod klubben midt i Marts. Barkero er taget til Zaragoza på en fri transfer og var ellers en af de faste midtbanefolk hos Levante. Michel fik ligeledes en del kampe på midtbanen, men er solgt til Valencia for et småt beløb.

Som erstatning i angrebet er hentet Ivanschitz i Mainz. En god signing sammen med David Barral, der har erfaring fra 4 sæsoner i Primera for Sporting Gijon. Sergio Pinto er købt i Hannover 96 og er en rutineret styrmand til midtbanen.

Den aldrene keeper, Muñua, er skiftet til Fiorentina og det kan godt blive et tab for Levante. Han strålede af rutine og lederskab, sammen med Levantes anfører og forsvarskrumpat, Sergio Ballesteros, som har stoppet karrieren efter 5 år i klubben. Det betyder at nye spillere skal tage over som ledere og det kan give problemer hos Levante.

Før ny sæson

Man har slået Alzira og Hellas Verona med 2-1, mens Benfica slog Levante 2-1 i sommerens træningskampe.

Skader/Karantæner

http://www.holdnyt.dk/skader-karantaener/fodbold/spanien-primera-liga-bbva

Nøglespillere/Hold øje med

Ivanschitz. Den østrigske angriber er en spændende spiller og scorede 7 mål for Mainz sidste sæson i Bundesligaen. Levante er sjældent synderligt stærk i offensiven, og Ivanschitz skal løfte en tung arv fra Obafemi Martins. Derfor er der pres på angriberen, som dog kan vise sig at blive en stor succes.


OP

 officiel hjemmeside  

MÁLAGA

Malaga skal sandsynligvis vænne sig til ikke at spille med i toppen af ligaen fremover. Da en rig oliesheik købte klubben, lignede de ellers en ny udfordrer til Real Madrid og Barcelona, men det holdt ikke længe, før rigmanden igen trak sig ud af projektet.

 

Malaga holdt dog sammen på stumperne i sidste sæson og fik en nydelig sjetteplads. Men nu er en del profiler solgt. 

2012/13: 6

2013/14: 7-9

 

Schuster er en rutineret træner med erfaring fra La Liga og mon ikke han får det bedst mulige ud af truppen. Men truppen er langt dårligere end sidste sæson, og jeg forventer ikke, at Malaga kommer til at spille med om de pladser, der giver adgang til europæisk fodbold. Defensiven er fin, og enkelte offensive profiler er også til stede, men bredden er nærmest ikke-eksisterende.

Derfor kan det næsten også blive en fordel, at Malaga (pga økonomiske problemer) har karantæne fra europæisk fodbold, da tre turneringer ville blive for meget for så smal en trup.

Bud på startopstilling

(4-4-2) Willy – Jesus Gamez – Welligton – Flavio/Sergio Sanchez – Antunes – Duda – Camacho – Tissone – Eliseu – Seba Fernandez/Portillo – Santa Cruz

Sæsonspil

Bedste odds Bookmaker
Mester 350
NordicBet
Nedrykker 20
Betsafe
Ligatopscorer: Santa Cruz 201
Bet365
Slutplacering: Real Sociedad - Málaga 1,55 - 2,3 Betsafe

 

Sidste sæson

Hen over sommeren 2012 lukkede Sheikh Abdullah Al-Thani for det varme vand, og budgettet faldt, hvorfor man solgte lidt ud. Truppen forblev dog relativt stærk, og Malaga var blandt de større overraskelser i Champions League, hvor man kun var et overtidsmål fra at nå til semifinalerne.

 

Malaga blev desuden nr. 6 i ligaen og kvalificerede sig til Europa League, men blev karantænedømt pga. rod i økonomien. Malaga appellerede, men det blev afvist.

 

Malaga havde fortsat sin hjemmebane som et stærkt våben. Her hentede man størstedelen af pointene i ligaen. Isco var den store profil, og den unge spanier blev bedre og bedre, jo længere sæsonen skred frem.

 

Manuel Pellegrini formåede at få det bedste ud af truppen og alt i alt var det en succesfuld sæson både i ligaen og i Champions League.

 

Transfers

http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/malaga

 

Vigtigste

Ind: Tissone, Flavio

Ud: Isco, Toulalan, Joaquin,

 

Malaga er svækket voldsomt mod den kommende sæson. 5-6 stamspillere fra sidste sæson har forladt klubben, og man har ikke hentet voldsomme erstatninger ind. Offensivmand Isco er solgt til Real Madrid, defensiv-midtbanemand Toulalan er røget til Monaco, mens Fiorentina har købt fløjspiller Joaquin. De tre var de største profiler hos Malaga i sidste sæson.

 

Derudover er Demichelis, Saviola, Baptista og Iturra alle fortid i klubben. Ind er hentet midtbanespilleren Tisssone, som sidste sæson spillede hos Mallorca. I Academica har man hentet forsvarsspiller Flavio, som sidste sæson spillede fast i det centrale forsvar. Antunes var sidste sæson i Malaga på en lejeaftale, og venstrebacken er nu købt fri og fast tilknyttet.

 

Før ny sæson

I sommerens træningskampe har Malaga slået Genk, Augsburg og Algeciras, mens man har tabt til Genclerbirligi og Aston Villa.

 

Bernd Schuster har overtaget cheftrænerposten efter Manuel Pellegrini, som er taget til Manchester City. Schuster har erfaring fra La Liga, da han tidligere har været træner i Getafe og Real Madrid. Tyskeren får dog sin sag for, da spillermaterialet er langt ringere end i sidste sæson.

 

Skader/Karantæner

http://www.holdnyt.dk/skader-karantaener/fodbold/spanien-primera-liga-bbva

 

Nøglespillere/Hold øje med

Eliseu. Portugiseren bliver formentlig Malagas helt store profil i den nye sæson, hvor han tager over på venstrekanten for Isco. Eliseu har god power og et formidabelt spark og scorede sidste sæson flere virkeligt gode mål.

 

 


OP

 officiel hjemmeside

 

OSASUNA

Osasuna er ikke blandt de mest eksotiske hold i den spanske La Liga. Klubben, der har til huse i Pamplona, har oftest en meget defensiv tilgang til sine kampe. Der er tale om et klassisk sydlandsk mandskab, der henter størstedelen af sin pointhøst på hjemmebane foran et iltert hjemmepublikum. Til gengæld er det typisk sløjt, når man spiller på udebane. 

2012/13: 16

2013/14: 14-16

 

Osasuna har ikke den store kvalitet i truppen, men man spiller som et hold og giver sig som regel 100% for hinanden – i hvert fald når man spiller hjemme. Osasuna har samme målsætning hver sæson, som hedder overlevelse. Det skinner også igennem på spillestilen.

 

Cheftræner Mendilibar har et fast koncept at spille efter. Det har man haft i flere sæsoner og stammen fra sidste sæson er næsten den samme til den kommende sæson. Osasuna har en rutineret trup og spiller ud fra de forudsætninger, de har. Hjemmebanefordelen i Pamplona er tung og så længe, man henter mange sejre her, så tvivler jeg på, at Osasuna skulle gå hen at rykke ned.

Bud på startopstilling

(4-4-1-1/4-5-1) Fernandez – Marc Bertran – Arribas – Flaño – Damia – De Las Cuevas – Silva – Pûnal – Armenterros – Nino – Núñez/Oriol Riera

Sæsonspil

Bedste odds Bookmaker
Mester 2501
Centrebet
Ladbrokes
Nedrykker 5
Betsafe

 

Sidste sæson

Efter et par gode sæsoner med slutplaceringer i den bedste halvdel af rækken, endte Osasuna på en lidt skuffende 16. plads og var med i nedrykningskampen frem til sidste runde. Osasuna hentede som sædvanligt langt størstedelen af sine point hjemme i Pamplona, og spillet var endnu engang ikke noget, der imponerede diverse fodboldentusiaster.

 

De ærgerrige spillere og temperamentsfulde fans skaber dog altid en kulisse og viser en fight uden lige, som ofte er nok til at skrabe det antal point sammen, der kræves for at overleve i Primera Division.

 

Transfers

http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/osasuna

 

Vigtigste

Ind: Joan Oriol, Núñez, Oriol Riera

Ud: Kike Sola,

 

Topscorer Kike Sola er rejst, mens Joseba Llorente ryger tilbage til Real Sociedad efter endt lejeophold. Lamah er fortsat udlejet til Swansea.

 

Osasuna er altså ikke voldsomt svækket og har hentet erstatninger for Kike Sola. Nûñez scorede mange mål i Libertad i Paraguay. Det samme gjorde Riera med 18 scoringer for Alcorcon i Segunda Division og begge angribere ligner fornuftige signinger. Joan Oriol er hentet i Villarreal og styrker forsvaret - hvert fald i bredden.

 

Osasuna har fortsat fokus på defensiven, og de har formået at holde fast på sidste sæsons startere.

 

Før ny sæson

Osasuna har spillet en del træningskampe denne sommer, og også her har det defensive været udgangspunktet. Således har man tabt til Ajax og Tenerife, mens det er blevet til uafgjort mod Breda, Twente, Heerenveen og Nijmegen. Man er altså uden sejre, men har set ganske fin ud i defensiven, som igen er det, man skal overleve på i La Liga.

 

Skader/Karantæner

http://www.holdnyt.dk/skader-karantaener/fodbold/spanien-primera-liga-bbva

 

Nøglespillere/Hold øje med

José Núñez. 24 årig angriber hentet i Libertad. Scorede 18 mål i 37 kampe i deres nationale liga og ligner manden, der skal overtage for Kike Sola helt i front.

 

 


OP



 officiel hjemmeside

RAYO VALLECANO

Madrid-klubben var den helt store overraskelse sidste sæson, da man sæsonen igennem lå godt til i kampen om de europæiske pladser og på fornem vis endte som nr. 8. Rayo har et dejligt stemningsfuldt lille stadion, hvor udeholdene oftest har det svært. Her henter Rayo en del sejre, men holdet imponerede ligeså på udebane i sidste sæson. 

2012/13: 8

2013/14: 17-19

 

Rayo Vallecano havde en ganske fin trup med nogle stærke offensive navne. Rod i økonomien har dog betydet, at man har måttet sælge ud i truppen. Af samme grund er man blevet idømt karantæne fra de europæiske turneringer. CAS afviste Rayos appel i sidste måned, og 2014/15 bliver derfor uden europæisk fodbold.

 

Men det kvalificerer Rayo sig nok alligevel ikke til.


Det kan blive svært for Rayo at overleve den nye sæson efter de mange spillerafgange. De kommer med stor sandsynlighed til at være blandt de hold, der mod slutningen skal spille om at undgå nedrykning. Rayo har dog et par unge spændende spillere, som kan være med til at løfte truppen, og samtidig er hjemmebanen stadig et våben.

Bud på startopstilling

(4-4-1-1) Rubén – Tito – Galeano – Gálvez – Nacho – Cueva – Raul Baena – Trashorras – Vasquez - Bangoura - Bueno

Sæsonspil

Bedste odds Bookmaker
Mester 9001
Ladbrokes
Nedrykker 5
Betsafe

Sidste sæson

Rayo spillede dejlig angrebsivrig fodbold, hvilket gav mange sejre, men også kostede nogle lussinger, da tilgangen af og til var lidt naiv. Man lukkede da også enormt mange mål ind, taget sin placering i ligaen i betragtning.

 

Rayo var bedst stillede i offensiven, hvor spillere som Leo Baptistao, Dominguez, Bangoura, Piti m.fl. gjorde det virkelig solidt og kunne true stort set alle hold i ligaen med deres offensive spil. Specielt hjemme var der stor energi med den spillestil, og her lykkedes man bl.a. med sejre over Atletico Madrid, Betis og flere andre stærke hold.

 

Transfers

http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/rayo-vallecano

 

Vigtigste

Ind: Bueno, Raul Baena

Ud: Leo Baptistao, Javi Fuego, Piti, Alejandro Dominguez, Jordi Amat

 

Rayo har pga. dårlig økonomi været nødt til at sælge profiler og lade løntunge spillere gå. Leo Baptistao var topscorer i sidste sæson med 7 mål. Den unge brasilianer er et stort talent og er blevet solgt til Atletico Madrid for €6 mio. Piti var en dejlig kreativ type på den offensive midtbane, men er hentet ind af Granada på fri transfer.

 

Dominguez var den angriber, der spillede mest i sidste sæson og var en god ledertype. Han er taget til Olympiakos på en fri transfer. Jordi Amat var på leje i sidste sæson og spillede fast i det centrale forsvar. Han bliver en stor svækkelse. Det samme gør Javi Fuego, som hele sæsonen spillede fast på den centrale midtbane.

 

Det er altså 5 spillere fra start-11’eren, som Rayo har måttet slippe, og alle var blandt profilerne sidste sæson. Ind er hentet angriber Bueno i Valladolid, som gjorde det pænt med 6 kasser i sidste sæson. Raul Baena er kommet fra Espanyol og skal gå ind på den centrale midtbane. Han har erfaring fra La Liga og er en fin signing.

 

Samlet set er Rayo dog kommet meget skidt ud af transfervinduet, og truppen er blevet skåret ned, samtidig med at kvaliteten er formindsket.

 

Før ny sæson

Rayo har været i England og spillet optaktskampe. Man tabte 4-3 til Milton-Keynes, 1-0 til Millwall og slog Portsmouth 2-0. Ikke ligefrem imponerende resultater mod engelske segundahold.

 

Skader/Karantæner

http://www.holdnyt.dk/skader-karantaener/fodbold/spanien-primera-liga-bbva

 

Nøglespillere/Hold øje med

Bangoura. Det er svært at få øje på de helt klare profiler i Rayos trup. Bangoura er opfostret i Rayo og den 21-årige offensivspiller kom ind i truppen sidste sæson og fik meget spilletid. Han har god speed og sparker godt. Kan både spille kant og angriber og bliver spændende at følge i den nye sæson. Sidste sæson scorede han 3 gange.

 


OP

 officiel hjemmeside

REAL BETIS

Betis blev den store af de to Sevilla klubber i sidste sæson. En flot hjemmebanestatistik, hvor defensiven strålede, medførte en flot 7.-plads til de grøn/hvid-stribede. Betis har dog siden haft en del udskiftning i truppen, og bl.a. har deres største stjerne, Beñat, forladt dem. 

2012/13: 7

2013/14: 7-9

 

Sevilla-klubben, der har fået dansk selskab i form af Stephan Andersen på mål. skal spille Europa League, hvilket sandsynligvis vil trække en del opmærksomhed og koste kræfter, da man ikke har været vant til europæisk fodbold længe. Derfor skal Sevilla nok heller ikke forvente at spille med i toppen i ligaen, men en slutplacering i top-10 bør være et realistisk mål for Pepe Mels tropper.

 

Man har mistet nogle profiler, men også hentet stærkt ind. Det kan blive afgørende, om Betis nyindkøb falder godt til og hurtigt viser kvalitet. Betis har en stærk hjemmebane og nogle erfarne spillere, der skal holde niveau fra sidste sæson.

Pepe Mel har været træner i 3 sæsoner nu og skabt en stærk spillestil. Det bliver en udfordring for Betis at skulle deltage i tre turneringer, hvilket kan komme til at koste i ligaen, men jeg forventer at se Betis i den bedste halvdel.

Bud på startopstilling

(4-4-2/4-4-1-1) Andersen – Javi Chica/Steinhöfer – Amaya – Paulao – Didac Vila/Nacho – Ruben Castro – Xavi Torres/ – Reyes/Matilla – Lopez/Sevilla – Verdu/Rodriguez - Molina

Sæsonspil

Bedste odds Bookmaker
Mester 521
MermaidBet
Nedrykker 15 Betsafe

 

Sidste sæson

Betis spillede en supergod sæson og kvalificerede sig til Europa League. Pepe Mel fik skabt en stærk organisation og Betis lukkede kun sølle 18 mål ind i sine hjemmekampe. En stærk defensiv kombineret med stærke offensive kræfter i Jorge Molina og Ruben Castro betød, at man vandt rigtigt mange kampe.

 

Samtidig havde man Beñat på midtbanen, der spillede en stor sæson og den stærke midtbane var også meget medvirkende til angribernes succes. Desværre for Betis, har man ikke formået at holde på midtbaneprofilen. Betis har dog hentet pænt ind og ser igen stærke ud frem mod den kommende sæson.

 

Transfers

http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/betis

 

Vigtigste

Ind: Stephan Andersen, Joan Verdu, Lorenzo Reyes, Braian Rodriguez, Didac Villa, Xavi Torres

Ud: Beñat, Joel Campbell, Ruben Perez, Pabon, Cañas

 

Beñat var Betis bedste spiller sidste sæson. Den centrale midtbanespiller kronede det med landsholdsudtagelse og blev solgt for €8 mio. til Athletic Bilbao. Samtidig er Campbell, Ruben Perez, Pabon alle tilbage i deres respektive klubber, efter endt lejeaftale. Cañas som spillede fast på den centrale midtbane er hentet af Swansea på en fri transfer.

 

Stephan Andersen er hentet ind som ny målmand i Betis. Erfarne Joan Verdu er hentet gratis i Espanyol og en god signing til den offensive midtbane. Didac Villa er hentet som venstre back i Milan, mens man har hentet Rodriguez for €1 mio. i Huachipato i Chile. Midtbanen er forstærket med Xavi Torres fra Getafe, samt Reyes fra Huachipato. Dermed ser den defensive midtbane igen stærk ud.

 

Før ny sæson

Betis spillede hele 9 kampe henover sommeren og kun tabt en enkelt 2-1 til Everton, hvor Andersen bl.a. droppede fælt. Bl.a. besejrede man Bolton og Wolves og spillede uafgjort med Fulham og Braga.

 

Skader/Karantæner

http://www.holdnyt.dk/skader-karantaener/fodbold/spanien-primera-liga-bbva

 

Nøglespillere/Hold øje med

Ruben Castro. Han scorede hele 18 mål i sidste sæson og havde stor medvirken i, at Betis endte så højt i ligaen. Castro har masser af erfaring og er en stærk afslutter. Han bliver nok også vigtig for Betis i den kommende sæson.

 

 


OP

 officiel hjemmeside

 

REAL MADRID

Real Madrid tabte hurtigt mesterskabet på gulvet sidste sæson. Det blev en skuffende, trofæløs sæson, hvor snakken mest af alt gik på Mourinho og Ronaldos fremtid. Nu har man fået ny træner, og kongeklubben skal ud at vinde titler denne sæson, da man ikke kan leve med to sæsoner på stribe uden et trofæ. 

2012/13: 2

2013/14: 2

 

Den nye træner Ancelotti får dog sin sag for. Real Madrid har handlet pænt ind, men de evige rivaler fra Barcelona ser med indkøbet af Neymar virkelig stærke ud. Rygterne går stadig på et indkøb af Gareth Bale, hvilket kan blive en nødvendighed, hvis man skal spille med om mesterskabet.

 

Real Madrid har forstærket sig, men er stadig et skridt efter Barcelona. Med en ny træner skal en ny stil også implementeres, og selv om Real Madrid med stor sandsynlighed stryger i top-2, så bliver det sidste skridt nok svært at tage. Real Madrid kan ændre på meget med et indkøb af Gareth Bale, men det er vigtigt, at Real finder stabilitet i sit spil og ikke smider lige så mange nemme point, som i sidste sæson.

Bud på startopstilling

(4-4-2) Casillas – Carvajal – Pepe – Sergio Ramos – Marcelo – Ôzil – Casemiro/Alonso – Modric – Isco – Ronaldo – Benzema

 

Sæsonspil

Bedste odds Bookmaker
Mester 2,25
Bet365
Betsafe
NordicBet
Nedrykker 1000 Betsafe
Ligatopscorer: C. Ronaldo 2,63
Bet365
Ligatopscorer: Benzema 41 Bet365
Ligatopscorer: Isco 66
MermaidBet
Slutplacering: Real Madrid - Barcelona 2,1 - 1,67
Slutplacering: Real Madrid - Barcelona 2,2 - 1,6
Betsafe
Flest ligamål: Messi - C. Ronaldo 1,72 - 2,0 Betsafe

Sidste sæson

Sidste sæson sluttede meget skuffende med et finalenederlag til lokalrivalerne, Atletico Madrid, i Copa Del Rey-finalen, hvor man tabte med 2-1 efter ekstra spilletid. Tidligt i sæsonen tabte man ligaen til Barcelona og så endte Champions League ligeledes med et skuffende semifinalenederlag til Dortmund.

 

Mourinho stoppede i Real Madrid efter endt sæson og var ikke en synderligt populær herre. Det var en enorm skuffelse for Real Madrid ikke at vinde et trofæ i sæsonen, og snakken om krise og konflikter mellem træner og spillere internt gik også ofte i medierne.

 

Nyansatte Carlo Ancelotti skal altså løfte Real Madrid et niveau og ændre på en skuffende sæson.

 

Transfers

http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/real-madrid

 

Vigtigste

Ind: Carvajal, Isco, Casemiro, Illarramendi

Ud: Albiol, Higuain, Callejon

 

Der har været mindre udskiftning i truppen end forventet. Ronaldo var rygtet retur til Manchester United, men har valgt at blive. Det samme har Ôzil, Di Maria og Khedira, som ligeledes har været rygtet væk.

 

Ind er hentet Carvajal, som er opfostret i Madrid. Carvajal spillede en fremragende sæson for Leverkusen sidste år og bliver sandsynligvis første valg på højre back. Casemiro er købt i Sao Paulo. Den unge brasilianer var i klubben på leje i foråret og har nu spillet sig til en fast plads på den centrale midtbane ifølge Marca. Han har gjort det fremragende i sommerens optaktskampe.

 

Isco og Illarramendi er de største køb for i alt €60 mio. Illarramendi spillede en god sæson for Real Sociedad i sidste sæson, men det er svært at forestille sig den unge basker i startopstillingen, hvorfor det virker som et meget dyrt køb. Isco var den store stjerne i Malaga i sidste sæson og har spillet flere landskampe. Den unge kantspiller står foran Di Maria i køen og ligner en god forstærkning.

 

Albiol, Callejon og Higuain er alle solgt til Napoli. Higuain var Real Madrids 2. største salg i historien til €36 mio. De to øvrige var reserver og salget af disse svækker ikke Real Madrid. Higuain havde en skidt sæson og Ancelotti har valgt at sate på Benzema, hvorfor salget var naturligt.

 

Før ny sæson

Real Madrid vandt Champions Cup henover sommeren. En turnering spillet i USA med mange gode deltagende hold. Bl.a. slog man PSG 1-0 og siden Chelsea med 3-1 i finalen.

 

Skader/Karantæner

http://www.holdnyt.dk/skader-karantaener/fodbold/spanien-primera-liga-bbva

 

Nøglespillere/Hold øje med

Cristiano Ronaldo. Man kan ikke komme uden om, at Cristiano er den absolutte nøglespiller. Portugiseren lavede 34 mål i ligaen i sidste sæson, og uden ham er Real Madrid et helt andet (mindre farligt) hold.

 


OP

 officiel hjemmeside 

REAL SOCIEDAD

Real Sociedad skal forsøge at kvalificere sig til Champions League-gruppespillet, men har trukket en svær Play-Off modstander i Lyon. Samtidig skal nordspanierne forsøge at forsvare deres imponerende flotte liga-fjerdeplads fra sidste sæson, som blev sikret på et fremragende forår. 

2012/13: 4

2013/14: 4-6?

 

Real Sociedad har solgt en profil i defensiv-midtbanemand Illarramendi, men har stadig stor kvalitet i truppen og mange kampafgørende spillere i offensiven. Flere af konkurrenterne er svækket i offensiven. Champions League- kvalifikationen har naturligvis holdt mange spillerne i klubben, og det kan muligvis lokke yderligere forstærkninger til Sociedad.

 

Jeg har pæn tro på, at Real Sociedad igen kan spille sig til en flot placering i La Liga, omend en fjerdeplads måske kan blive svær (men ikke umulig) at nå igen.

Real Sociedad har en stærk trup og en bedre bredde til denne sæson. Det er der også brug for, da de uanset kval. kampen mod Lyon skal spille europæisk fodbold til efteråret (evt Europa League). Det bliver interessant at se, hvordan de reagerer på dette. Det kan blive skadeligt for indsatsen i ligaen.

Bud på startopstilling

(4-2-3-1) Bravo – Carlos Martinez – Mikel Gonzalez – Inigo Martinez – De La Bella – Bergara – Ruben Pardo/Granero – Griezmann – Prieto – Vela - Agirretxe

Sæsonspil

Bedste odds Bookmaker
Mester 321
MermaidBet
Nedrykker 45
Betsafe
Slutplacering: Valencia - Real Sociedad 1,62 - 2,2
Unibet

Sidste sæson

På et aldeles imponerende forår formåede Real Sociedad stik mod alles forventninger at kvalificere sig til Champions League kvalen, da holdet endte som nr. 4 i La Liga. Igennem foråret spillet man afsindigt godt og tabte kun en eneste kamp i de sidste 20 ligaopgør. Bl.a. slog man både Valencia og Sevilla på udebanen, og offensiven, anført af Carlos Vela og Agirretxe, var helt forrygende.

 

Transfers

http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/real-sociedad

 

Vigtigste

Ind: Seferovic, Granero

Ud: Illarramendi

 

Illarramendi er solgt til Real Madrid for €30 mio. Den unge spanier var omdrejningspunktet på Real Sociedads centrale midtbane og spillede en fremragende sæson. Aldeles pasningsstærk og med en stor fremtid foran sig. Alligevel var €30 mio. et godt salg for en spiller, som endnu ikke har vist sig på højeste niveau.

 

Seferovic er hentet ind for €3 mio. hos Fiorentina. Han var i foråret udlejet til Novara i Serie B, hvor han nettede 10 gange i 18 kampe. Schweizeren er en dygtig angriber og et godt indkøb til bredden. Granero er lejet i QPR og den rutinerede midtbanespiller bliver sandsynligvis erstatning for Illarramendi.

 

Før ny sæson

Af nævneværdige sommerkampe har Sociedad spillet 1-1 med Toulouse, tabt 2-0 til Sporting Lissabon og 4-3 til Southampton.

 

Skader/Karantæner

http://www.holdnyt.dk/skader-karantaener/fodbold/spanien-primera-liga-bbva

 

Nøglespillere/Hold øje med

Carlos Vela. Den vævre mexicaner blev delt topscorer med Agirretxe. Hver lavede de 14 mål, men Carlos Vela var arkitekten bag langt flest og spillede en fremragende sæson. Han er driblestærk, målfarlig, kreativ og en rigtig stærk offensiv spiller. Vela er en stor profil for Sociedad, og et tungt pres hviler på skuldrene af den tidligere Arsenal-spiller.

 

Ruben Pardo. Den kun 20-årige midtbanemand fik en del indhop i sidste sæson og kunne godt komme i betragtning til start-11’eren denne sæson. Han har en fremragende sparketeknik, er teknisk dygtig og meget pasningsstærk. Han kan blive en meget spændende spiller og muligvis en ny Illarramendi.

 

 


OP

 officiel hjemmeside

 

REAL VALLADOLID

Valladolid var oprykker i sidste sæson, men klarede ret komfortabelt skærene og forblev i La Liga. Man har formået at undgå den store udskiftning i truppen denne sommer. Holdet regnes dog stadig blandt nedrykningskandidaterne, da kvaliteten og bredden i truppen ikke er stor. Derfor er målsætningen også blot overlevelse. 

2012/13: 14

2013/14: 15-17


Det faktum, at næsten hele truppen fra sidste sæson stadig er i klubben betyder, at jeg ikke forventer nedrykning til Valladolid. Dertil er der for mange gode spillere i truppen, som har vænnet sig til tempoet i La Liga og som har et fast spilkoncept.

Bud på startopstilling

(4-5-1) Jaime – Rukavina – Valiente – Rueda – Bergdich – Rubio – Perez – Larsson – Ebert – Gonzalez – Manucho/Guera

Sæsonspil

Bedste odds Bookmaker
Mester 2501

MermaidBet
Sportingbet
Nedrykker 5

Sidste sæson

Valladolid var oprykker og regnet som en direkte nedrykker. Men holdet sluttede som nummer 14, 7 point fri af nedrykningsstregen. Offensivt overraskede Valladolid, hvor Manucho, Guera og Oscar Gonzalez tilsammen lavede 28 mål. Valladolid levede på offensiven, og var det hold i den nederste halvdel, der scorede flest mål.

 

Transfers

http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/valladolid

 

Vigtigste

Ind: Bergdich

Ud: Balenziaga, Bueno

 

Valladolid har været meget stille i sommerens transfervindue. Venstre back, Balenziaga, er røget til Bilbao og erstattet af Bergdich, som man har tilknyttet for €750.000 fra franske Lens. Reserveangriber Bueno er taget til Rayo Vallecano på en fri transfer.

 

Før ny sæson

Valladolid har henover sommeren tabt 2-1 til Elche, slået Almeria 2-0 og Albacete 4-1.

 

Skader/Karantæner

http://www.holdnyt.dk/skader-karantaener/fodbold/spanien-primera-liga-bbva

 

Nøglespillere/Hold øje med

Manucho. Angriberen fra Angola viste gode takter sidste sæson med 8 sæsonscoringer og ligner en mand, der forbedrer sig sæson for sæson. Der kunne godt ligge mange mål i de fødder (og hoved) i den kommende sæson.


OP

 officiel hjemmeside

 

SEVILLA

Sevilla skal rette op på en meget skuffende sidste sæson, hvor man endte som nr. 9 i ligaen. Alligevel skal man spille Europa League pga. Malaga og Rayos udelukkelse. Derfor kan man også se frem til en spændende sæson.

 

Umiddelbart ser det overordentligt svært ud, da Sevillas allerstørste profiler blev skibet afsted i sommerens transfervindue, og nyindkøbene skal løfte en meget tung arv. 

2012/13: 9

2013/14: 4-6 

 

Jeg har dog pæne forventninger til klubben, trods salg af store profiler. Der er købt pænt ind, og der er erfarne spillere, kombinerede med unge fremadstormende talenter. Træner Unai Emery fik sat nogenlunde skik på tingene i foråret og kan arbejde videre denne sæson. Samtidig har Sevilla nu en bredere trup og bør kunne spille med om de europæiske pladser.

Bud på startopstilling

(4-4-1-1) Beto – Cicinho/Coke – Fazio – Navarro/Pareja – Moreno – Kondogbia – Cristoforo – Marin – Reyes – Rakitic – Gameiro/Bacca

Sæsonspil

Bedste odds Bookmaker
Mester 351
Centrebet
Ladbrokes
Nedrykker 65 Betsafe
Forlader Kondogbia Sevilla i dette transfervindue? Ja: 3,2
Nej: 1,25
Betsafe
Slutplacering: Valencia - Sevilla 1,82 - 1,9
Unibet
Slutplacering: Betis - Sevilla 2,45 - 1,5
Unibet

Sidste sæson

Sidste sæson var yderst skuffende. En katastrofal start betød, at Sevilla tabte meget terræn til konkurrenterne allerede i starten af sæsonen. Michel blev fyret halvvejs i sæsonen og tidligere Valencia træner, Unai Emery, overtog styringen og fik klubben nogenlunde på rette spor.

 

Alligevel endte Sevilla kun som nr. 9 og kun takket være udelukkelsen fra europæisk fodbold af Rayo og Malaga, endte Sevilla i Europa League kvalifikationen.

 

Transfers

http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/sevilla

 

Vigtigste

Ind: Bacca, Gameiro, Cristoforo, Rusescu

Ud: Negredo, Jesus Navas, Gary Medel

 

Sevilla har måttet sælge pga. dårlig økonomi, og de store salg har da også bragt penge i kassen. Samtidig er det voldsomme tab for klubben, da de tre solgte spillere var blandt de tre største profiler sidste sæson.

 

Topscorer Negredo og landsholdspiller Jesus Navas er solgt til Manchester City for en samlet sum på €45 mio. Gary Medel er solgt for €13 mio. til Cardiff og chileneren vil blive savnet på midtbanen, hvor han var en alletiders skraldemand. Derudover har Sevilla solgt Luis Alberto for €8 mio. til Liverpool. Den unge angriber var lejet ud til Barcelona B sidste sæson og har kun tidligere i karrieren fået få indhop hos Sevilla.

 

Ind er hentet flere offensive spillere og selvom kvaliteten er sunket med salget af Navas og Negredo, så er bredden forstærket. Carlos Bagga blev med 22 scoringer topscorer i den belgiske liga sidste sæson og er hentet for €7 mio. i Club Brügge. Gameiro er hentet for samme beløb i PSG, hvor angriberen var kommet i overskud.

 

Rusescu er hentet i Steaua Bukarest og er ligeledes en forstærkning til angrebet. Rumæneren scorede sidste sæson 21 mål i 34 ligakampe. Derudover er uruguyanske Cristoforo hentet ind til midtbanen. Han er et kæmpetalent, som viste sig frem ved U20 VM, hvor han var med til at vinde sølv for Uruguay. Cristoforo er en meget spændende midtbanespiller.

 

Sevilla har mistet store profiler, men omvendt hentet mange forstærkninger, som har muligheder for at slå igennem. Det kan blive en dreng og en pige, men Unai Emery har flere muligheder at vælge imellem denne sæson.

 

Før ny sæson

Sevilla har set ganske fornuftige ud i sommerpausens træningskampe, hvor bl.a. både Barcelona og Manchester United er blevet slået med 3-1

 

Skader/Karantæner

http://www.holdnyt.dk/skader-karantaener/fodbold/spanien-primera-liga-bbva

 

Nøglespillere/Hold øje med

Carlos Bagga. Columbianeren er yderst farlig og scorede bunker af mål hos Club Brügge. Han kunne meget vel blive et spændende bekendtskab.

 

Cristoforo. Den unge midtbanespiller var den helt store profil, da Uruguay vandt sølv ved U-20 VM. Han er teknisk stærk og en god spilfordeler.

 

Kondogbia. Den unge franskmand var med til at vinde guld ved U20-VM i juni. Han er en stærk central midtbanespiller, der kan kreere fremad og rydde op i defensiven. En meget alsidig type, som sidste sæson fik sit gennembrud i Sevilla og som meget vel kan blive en af de helt store profiler i La Liga i den kommende sæson. Kondogbia var henover sommeren sat i forbindelse med et skifte til både Juventus og Real Madrid.

 

 


OP

 officiel hjemmeside

 

VALENCIA

Valencia rendte ind i en enorm skuffelse, da det mislykkedes dem at erobre den afgørende 4.-plads, som giver adgang til CL-kvalifikation. Valencia kunne ellers tage sagerne i egne hænder med en sejr mod Sevilla i sidste runde. Men her tabte man 4-3, og så var 4.-pladsen Real Sociedads. Valencia skal derfor revanchere sig og ambitionen må bestemt være top-4. 

2012/13: 5

2013/14: 4-6

 

Jeg tvivler stærkt på, at Valencia kan blande sig i top-3 med salget af topscorer Soldado. Helder Postiga er langt fra Soldados niveau. Samtidig er bredden ikke voldsomt stor og Valencia skal nok forvente at spille en del kampe I Europa League. Kvaliteten er dog til top-5 og med den stærke hjemmebane, Mestalla, bør Valencia spille med om top-4.

 

Bud på startopstilling

(4-2-3-1) Diego Alves – Pereira – Rami – Ricardo Costa – Mathieu – Parejo – Romeo – Banega – Feghouli – Jonas - Postiga

 

Sæsonspil

Bedste odds Bookmaker
Mester 175
Betsafe
Nedrykker 150
Betsafe
Slutplacering: Atlético Madrid - Valencia 1,33 - 3,1
Unibet
Slutplacering: Valencia - Sevilla 1,82 - 1,9 Unibet

Sidste sæson

Sæsonen gik egentlig nogenlunde som ventet, hvor man lå til i toppen hele sæsonen igennem. Valencia havde sine sædvanlige sygdomme, hvor man smed unødvendige point til dårligere hold – selv på hjemmebane. Banega og Jonas blomstrede i denne sæson i offensiven og støttede Soldado pænt i offensiven. Omvendt kunne defensiven godt halte i ny og næ, og Valencia lukkede en del flere mål ind, end de øvrige tophold.

 

Transfers

http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/valencia

 

Vigtigste

Ind: Romeo, Postiga, Michel

Ud: Soldado, Alberto Costa, Nelson Valdez

 

Soldado solgte man til Tottenham for €30 mio. Han bliver et kæmpe tab for Valencia og jeg synes, det er meget uambitiøst med Helder Postiga som erstatning. Desværre har Valencia haft store økonomiske problemer og den manglende CHL deltagelse hjælper ikke på det. Postiga er hentet ind for €3 mio. Nelson Valdez er heller ikke i klubben længere.

 

Alberto Costa er solgt til Spartak Moskva for €6 mio. Midtbanegeneralen vil ligeledes blive savnet og som erstatning har man lejet unge Oriol Romea i Chelsea og hentet Michel i Levante og Javi Fuego I Rayo for småbeløb. Begge spillere sandsynligvis som breddespillere.

 

Før ny sæson

Valencia har i sommeren spillet Champions Cup. Har tabte man hjemme 2-1 til Milan, mens amn slog Inter 4-0 og Everton 1-0.

 

Skader/Karantæner

http://www.holdnyt.dk/skader-karantaener/fodbold/spanien-primera-liga-bbva

 

Nøglespillere/Hold øje med

Ever Banega. Den lille argentinske 10’er viste virkelig klassen i sidste sæson, hvor han sprudlede på den offensive midtbane. Han er teknisk stærk og en intelligent spiller, men har haft disciplinære problemer i Valencia, hvorfor gennembruddet har ladet vente på sig. Jeg forventer dog, at Ever Banega bliver Valencias absolutte profil i denne sæson.

 

 


OP

 officiel hjemmeside

 

VILLARREAL

Det tidligere tophold er tilbage i Primera Division, efter en enkelt sæson i den næstbedste række. Ambitionerne går umiddelbart blot på at overleve den kommende sæson i La Liga, men jeg forventer mig mere af ”Den gule ubåd”, som godt kan spille sig i den bedste halvdel. 

2012/13: 2 i Segunda

2013/14: 10-12

 

I hvert fald rykkede Villarreal direkte op og har også forstærket sig ganske fint til den kommende sæson, og i forvejen havde man en ganske fornuftig trup.

 

Jeg forventer, at Villarreal bliver den klart bedste af de tre oprykkere og måske også den eneste af de tre, som overlever. Villarreal har erfaring fra ligaen, og flere af de rutinerede spillere er stadigvæk i truppen. Dertil har man hentet et par gode forstærkninger, og samlet set er truppen bestemt til overlevelse i La Liga.

Bud på startopstilling

(4-4-2) Asenjo – Mario – Dorado – Costa/Jokic – Cani – Pina – Bruno – Dos Santos – Uche – Pereira/Perbet

Sæsonspil

Bedste odds Bookmaker
Mester 3001
Sportingbet
Nedrykker 6
Bet365

Sidste sæson

Villarreal rykkede forrige år ned, da man blev ”Sorteper” efter en helt vanvittig sidste runde i La Liga, hvor Falcao sendte Villarral i Segunda Division med en sen 1-0 scoring. Villarreal beholdt dog mange af de rutinerede kræfter og rykkede direkte retur til La Liga med en 2.-plads i Segunda Division, kun overgået af Elche.

 

Transfers

http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/villarreal

 

Vigtigste

Ind: Giovani Dos Santos, Perbet, Pina

Ud: Javi Venta, Mellberg, Zapata

 

Christian Zapata er det eneste reelle salg hos Villarreal. €6 mio. euro er forsvarsspilleren solgt for, men han var også udlejet til Milan i sidste sæson og kan derfor ikke direkte betegnes som en svækkelse. Mellberg er røget til FCK, Javi Venta til Brentford. To rutinerede spillere, som bliver savnet qua deres erfaring. Det samme gælder Marcos Senna, som er stoppet.

 

I Mallorca har man hentet midtbanespillerne Piña of Giovani Dos Santos for et samlet beløb på €11 mio. hvilket vidner om et ambitiøst mandskab. Perbet var sidste år lejet fra Mons. Han scorede 11 mål i 18 kampe og er nu tilknyttet fast.

 

Før ny sæson

Villarreal har ikke set så stærke ud i sommerens træningskampe, hvor man har tabt 1-0 til både Hercules og Almeria, mens engelske Brighton blev besejret 3-1.

 

Skader/Karantæner

http://www.holdnyt.dk/skader-karantaener/fodbold/spanien-primera-liga-bbva

 

Nøglespillere/Hold øje med

Giovani Dos Santos. Det tidligere Barca-talent kan komme til at spille en vigtig rolle for. Han blev bedre og bedre i Mallorca, og den offensive mexicaner har potentiale til at blive en rigtig stærk profil hos Villarreal.