Premier League: Same same but different

Premier League: Same same but different
Emne: Optakter
Af og , Tir. 13. aug. 2013, 00:31
Denne side indeholder henvisnings-links.
0
Du skal være logget ind for at stemme på artikler

Fakta


Premier League 2013/14

17. august 2013 - 11. maj 2014

Første runde

Lørdag 17/8
Liverpool - Stoke
Arsenal - Aston Villa
Norwich - Everton
Sunderland - Fulham
WBA - Southampton
West Ham - Cardiff
Swansea - Manchester Utd

Søndag 18/8
Crystal Palace - Tottenham
Chelsea - Hull

Mandag 19/8
Manchester City - Newcastle

Slutstilling 2012/13
(38 runder)
1 Man United 89 point
2 Man City 78
3 Chelsea 75
4 Arsenal 73
5 Tottenham 72
6 Everton 63
7 Liverpool 61
8 WBA 49
9 Swansea 46
10 West Ham 46
11 Norwich 44
12 Fulham 43
13 Stoke 42
14 Southampton 41
15 Aston Villa 41
16 Newcastle 41
17 Sunderland 39
---------------
18 Wigan 36
19 Reading 28
20 QPR 25

Relaterede emner, ordbog

Indsats

Kommentarer (14) Til kommentarer

Som optakt til den nye Premier League-sæson har BetXperts PL-eksperter gennemgået klubberne. Læs og kommentér...

 

Med Mourinho ved trænerroret vinder Chelsea Premier League i 2013/14 - foran Manchester City og Manchester United. Arsenal snupper fjerdepladsen foran Tottenham, og Swansea lander igen på niendepladsen... 


Sådan lyder spådommen fra analysefirmaet Bloomberg Sports der har fodret en computer med de seneste års præstationer og sommerens transfers.

Tjah. Her følger en optaktsartikel der også kigger på faktorerne, men måske på en lidt anden måde. Døm selv om resultatet er mere realistisk.

 

Den nye sæson er bemærkelsesværdig fordi de tre topklubber alle har skiftet manager. Hos mestrene fra Manchester United har legendariske Alex Ferguson trukket sig tilbage og er blevet erstattet af David Moyes. Sølvvinderne fra Man City har sparket Mancini ud og hentet Pellegrini. Hos bronzevinder Chelsea er "The Special One" vendt hjem til Stamford Bridge.

For danskere er det desuden interessant at Liverpools Daniel Agger har fået liga-selskab af tre landsmænd: Andreas Cornelius (Cardiff), Jores Okore og Nicklas Helenius (begge Aston Villa).

Men forandringerne til trods, er det meste stadig ved det samme i Premier League. Titel-favoritterne er igen-igen Chelsea og de to Manchester-klubber - efterfulgt af først Arsenal og så Tottenham.

 

Arsenal

Cardiff

Crystal Palace

Fulham

Liverpool

Manchester United

Norwich

Stoke

Swansea

West Bromwich Albion

Aston Villa

Chelsea

Everton

Manchester City

Newcastle

Southampton

Sunderland

Hull

West Ham

Tottenham Hotspur

  

Bemærk at transfervinduet er åbent indtil 1. september. Der tages i øvrigt forbehold for fejl.

 

 


 

OP 

 officiel hjemmeside

ARSENAL

 

Det er næsten lige så sikkert som amen i kirken, at Arsenal ikke avancerer i tabellen, medmindre London-klubben får købt godt ind.

 

Der mangler en topangriber, men også midtbanen og forsvaret mangler noget bredde og ekstra kvalitet. På midtbanen døjede Wilshire og Diaby en del med skader i sidste sæson, mens der i forsvaret er usikkerhed om kvaliteten af midterforsvaret og målmand Szczesny. 

Bud på placering: 4

 

Stadion:
Emirates Stadium

 

2012/2013: Nr. 4

Statistik: 21-10-7

Hj: 11-5-3 (47-23)

Ude: 10-5-4 (25-14)

 

Fordelen for Gunners er, at 3 af deres værste 4 rivaler har fået ny træner. Med Arsene Wenger ved roret, ved man, hvad man har, mens det endnu er ukendt, hvad et trænerskift for de to Manchester-klubber samt Chelsea vil betyde.

 

Derudover sidder vi med fornemmelsen af, at der ikke skal forfærdeligt meget til for at få mandskabet i 5. gear igen. En angriber i topklasse (stadig på rygtebasis) samt et par forstærkninger til forsvar og midtbane er muligvis nok. Wenger har sagt, at der er mange penge til ham i år (det er dog ikke første gang, han siger det), så noget kunne tyde på, at der kommer 2-4 spillere inden vinduet lukker.

 

Bud på idealopstilling

(4-2-3-1): Szczesny – Sagna, Koscielny, Vermaelen, Gibbs – Wilshire, Arteta – Walcott, Cazorla, Podolski - Giroud


Første runde – markedets bedste 1X2-odds

Sæson-odds

Mester

12
Ladbrokes
Tonybet
Nedrykker 1501 Ladbrokes
Ligatopscorer: Giroud 41
Bet365
MermaidBet
Ligatopscorer: Walcott 46
Ligatopscorer: Podolski 266

Bedste slutplacering: Tottenham - Arsenal

2,4 - 1,5
Betsafe
Bedste slutplacering: Arsenal - Chelsea 3,5 - 1,25
Unibet

Sidste sæson

Rent pointmæssigt klarede Arsenal sig godt, og de sluttede faktisk med flere points (73), end de foregående to sæsoner. Det var særligt offensive spillere som Santi Cazorla, Olivier Giroud og Theo Walcott, der bar holdet frem på den sidste tredjedel af banen, mens en spiller som Laurent Koscielny var afgørende på den første tredjedel. Mikel Arteta og Jack Wilshire var holdets bærende kræfter på midten.

 

Én af Arsenal’s absolut største svagheder sidste sæson var mangel på en ordentlig angriber og et stabilt forsvar. Giroud gjorde det i perioder fint, men han er ikke stærk nok som førsteangriber. Sammenlignet med eksempelvis angribere fra Manchester City og Manchester United er han et niveau eller to under. I perioder spillede Theo Walcott derfor spidsangriber, men ulempen er da, at Arsenal ser svage ude på fløjene.

 

Vigtigste transfers

I skrivende stund har Arsenal ikke skrevet under med nye profiler.

 

Alle transfers: http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/arsenal

 

Nøglespiller: Jack Wilshire

Den unge englænder er vigtig, hvis klubben skal have mulighed for at rykke et trin eller to op af tabellen. Igen i seneste sæson var han uheldig med skader, men hvis han kan holde sig skadefri, en han én af ligaens absolut bedste.

 

Svageste led: Forsvaret

Forsvaret har længe været det svageste led for Arsenal. Der er således inden den nye sæson spørgsmålstegn ved Bacary Sagna på højre back, der er spørgsmålstegn ved målmand Wojciech Szczesny, og der er spørgsmålstegn ved midterforsvaret. I sidste sæson startede holdet suverænt ud rent defensivt, men det smuldrede gradvist, og selvom holdet lukkede færrest mål ind på udebane i hele Premier League, skyldtes det mere en forsigtig tilgang snarere end forrygende forsvarsspil.

 

Hold øje med: Alex Oxlade-Chamberlain

Den 19-årige kantspiller havde en fin sidste sæson for Arsenal, men den talentfulde englænder mangler stadig sit endelige gennembrud (læs: en lang periode med gode præstationer). Oxlade-Chamberlain er hurtig, har en god balance og kan skyde med begge ben.

 


 OP


 officiel hjemmeside

 

CARDIFF 

 

Den walisiske oprykker har et solidt hold, der står godt på banen, og der er stor respekt omkring manager Malky Mackay. Kan klubben klare sig i den bedste række? Det tror vi.

 

Forsvaret vil åbenlyst blive langt mere testet i denne sæson end i den seneste, men den defensive del virker klart stærkest – specielt med tilgangen af Steven Caulker, der er et stort talent, der allerede har meget PL-erfaring. 

Bud på placering: 15

 

Stadion:
Cardiff City Stadium

 

2012/2013: Nr. 1 i Championship

Statistik: 25-12-9

Hj: 15-6-2 (37-15)

Ude: 10-6-7 (35-30)

 

Cardiff får formentlig sværest ved at score mål, og der ligger et stort pres på nyindkøbte Cornelius for at levere på denne front. Holdet havde ikke en produktiv angriber sidste år, og det gav ind imellem nogle problemer med at komme på måltavlen.

 

Holdet er lidt pudsigt sammensat med kun få profiler. Kollektivet har forrang. Der er dog nogle få profiler, og blandt de mest fremtrædende er den tidligere Liverpool- og Manchester City-spiller Craig Bellamy, der var holdets bedste spiller i sidste sæson og én af Championship’s bedste. Derudover er der få andre med Premier League-erfaring, som læsere af BetXpert muligvis kan nikke genkendende til, nemlig Ben Nugent (tidligere bl.a. Portsmouth) og Frazier Campbell (tidligere bl.a. Manchester United og Sunderland).

 

Bud på idealopstilling

(4-2-3-1): Marshall, Brayford, Hudson, Caulker, Taylor - Gunnarson, Whittingham - Campbell, Kim, Bellamy - Cornelius

 

Første runde – markedets bedste 1X2-odds

Sæson-odds

Mester

5001

Sportingbet
Nedrykker 2,75
Ligatopscorer: Cornelius 209
Ligatopscorer: Bellamy 500
Bedste slutplacering: Cardiff - Swansea 3,55 - 1,25

Unibet

Betsafe

Bedste slutplacering: Cardiff - Hull 1,51 - 2,38 Betsafe

 

Sidste sæson

Den walisiske klub blev en suveræn vinder af den næstbedste engelske række, Championship, og der var aldrig rigtig for alvor tvivl om, at de ville kvalificere sig direkte. The Bluebirds, som de bliver kaldt, lå nummer ét i mange måneder, og spændingen om 1. Pladsen udeblev næsten fuldstændigt.

Holdets vel stærkeste våben er deres defensiv. Således havde det sidste sæson hele 18 clean sheets (lige knap 40% af samlede antal kampe) og lukkede kun 45 mål ind, hvilket kun var overgået af Brighton & Hove Albion.

 

Vigtigste transfers

Den vigtigste transfer set med danske briller er rekordkøbet af Andreas Cornelius. Derudover har The Bluebirds hentet den unge Tottenham-forsvarsspiller Steven Caulker, der spillede 28 kampe for Spurs i sidste sæson.

 

Alle transfers: http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/cardiff 

Seneste transfernyt 

11/8: Cardiff køber den chilenske defensivmand Gary Medel hos Sevilla for 99 mio kr

 

Nøglespiller: Craig Bellamy

Den kontroversielle waliser har rundet 34 år, men han har stadig noget at byde på. I sidste sæson var han helt suveræn i den næstbedste række, og det lader til, at han er meget beæret over at spille for Cardiff (hans barndomsklub) i den bedste række. Han bliver om nogen spilleren, der skal bære holdet frem med sin hurtighed, rutine og målnæse.

 

Svageste led: manglende PL-rutine

Holdet har meget lidt Premier League-erfaring, og det er hele 51 år siden, at klubben sidst var i Premier League. Dvs., at klubben og spillerne må igennem en ufattelig stejl læringskurve for at komme op på niveau med de andre både sportsligt og organisatorisk, og det kan koste point i starten. Omvendt forventer vi, at de kommer med en stor entusiasme, hvilket trækker i den anden retning.

 

Hold øje med: Andreas Cornelius

Den 20-årige angriber var det varmeste navn i dansk fodbold i sidste sæson, og kan han fortsætte sin imponerende udvikling, kan han godt komme op og snuse til 10 Premier League-mål i den kommende sæson. Vi forventer i hvert fald, at han etablerer sig og kommer til at spille fast for den walisiske klub.

 


OP 


 officiel hjemmeside

 

CRYSTAL PALACE

 

Det er næsten 10 år siden, at London-klubben Crystal Palace sidst var i Premier League. Dengang var det kun for en enkelt sæson, og vi frygter lidt, at The Eagles må lide samme skæbne i denne sæson (faktisk har klubben fire gange været i Premier Leauge og hver gang er de rykket direkte ned igen).

 

Vi ser holdet som den mest oplagt nedrykningskandidat. Årsagerne er ganske enkle: 

Bud på placering: 20

 

Stadion:

Selhurst Park

 

2012/2013: Nr. 5 i Championship

Statistik: 19-15-12

Hj: 13-8-1 (52-31)

Ude: 6-7-10 (21-31)

 

1) der mangler kvalitet i alle kæder, 2) de har mistet deres største stjerne i Wilfried Zaha, 3) sidste års topscorer Glen Murray, der scorede imponerende 31 mål, er ude i nogle måneder med en knæskade, og 4) holdet havde i en langt dårligere række store problemer på udebane. Holloway’s mandskab vandt kun 6 af 23 kampe på fremmed græs, hvilket placerede dem blandt de ringeste udehold i hele Championship.

 

Noget tyder altså på, at de bliver sæsonens prügelknabe, især på udebane. 


Bud på idealopstilling

(4-2-3-1): Speroni- Ward, Delaney, Ramage/Gabbidon, Parr - Campana/Dikgacoi, Jedinak - Williams, Thomas, Bolasie - Murray/Gayle

 

Første runde – markedets bedste 1X2-odds

Sæson-odds

Mester

10001
Nedrykker 1,53
Ligatopscorer: Dwight Gale 238
Bedste slutplacering: Cardiff - Crystal Palace 1,37 - 2,8 Betsafe

 

Sidste sæson

The Eagles blev kun nummer 5 i sidste års Championship, men via flotte kampe mod hhv. Brighton og Watford i playoff’en, lykkedes det dem at rykke op i verdens bedste fodboldrække.

 

Vigtigste transfers

Mest markant er naturligvis at stortalentet Wilfried Zaha er draget til Manchester United - en stor svækkelse af offensiven.

 

Crystal Palace har skrevet under med den spanske U20-midtbanespiller Jose Campana, der kommer fra Sevilla. Ligeledes har man hentet 22-årige Dwight Gayle, der scorede 13 mål for Peterborough United i Championship i sidste sæson, samt Jerome Thomas fra West Bromwich. 

Seneste transfernyt:

13/8: Chamakh (angriber - var reserve hos West Ham i foråret) har underskrevet en eetårs-kontrakt med Crystal Palace.

 

Manager Ian Holloway har for nylig udtalt, at han finder det uhyre svært at tiltrække spillere til klubben, og det må anses som værende foruroligende givet holdets nuværende mangel på kvalitet.

 

Alle transfers: http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/crystal-palace

 

Nøglespiller: Glenn Murray

Glenn Murray er én af de få Palace-folk, der på nuværende tidspunkt ser ud til at have Premier League-niveau, og han vil formentlig kunne starte inde på flere af ligaens bundhold. Murray er en stor, fysisk spiller, der afslutter forrygende i boksen. Desværre for Murray - og for Crystal Palace - er han dog skadet og risikerer at gå glip af det meste af efterårssæsonen. Førsteangriber er nok i stedet Dwight Gayle.

 

Svageste led: Forsvaret

Umiddelbart ligner forsvaret Crystal Palace’s svageste led. Holdet lukkede hele 62 mål ind i 46 kampe i sidste sæson, og det var det dårligste blandt de bedste elleve hold. Forsvaret er også den eneste kæde, hvor Holloway ikke har formået at forstærke mandskabet, så hvis der ikke sker noget på denne front, frygter vi for målmand Julian Speroni.

 

Hold øje med: Jonathan Williams

Den kun 19-årige waliser var som yngre rated blandt de bedste i England, men et skadeshelvede satte en stopper for det hele, før det begyndte. Nu er han imidlertid tilbage og spillede en stor rolle for Crystal Palace i slutningen af sidste sæson. Williams er en lille bevægelig spiller, der har et godt touch og et super blik for spillet. 

 


OP

 

 officiel hjemmeside

FULHAM

 

Vi tror, at det kommer til at gå Fulham, som det så oftest går: De kommer ikke i fare for nedrykning, men de kommer heller ikke til at blande sig i subtoppen, zonen under ”the big 4”, hvor klubber som Liverpool, Everton etc. befinder sig. Der er gode spillere på holdet, og Jol har samtidigt købt ret godt ind, så vi tror, at det er nok til en placering i midten.

Bud på placering: 12

Stadion:
Craven Cottage

 

2012/2013: Nr. 12

Statistik: 11-10-17

Hj: 7-3-9 (28-30)

Ude: 4-7-8 (22-30)

 

Den hollandske træner har dog sagt, at der kommer to mere til Fulham-folden, så vores lidt konservative bud på en Fulham-placering kan muligvis ændre sig en smule – men meget tror vi ikke på.

 

Bud på idealopstilling

(4-4-1-1): Stekelenburg - Riether, Amorebieta, Hangeland, Riise - Dejagah, Boateng, Sidwell, Kacaniklic/Taarabt - Ruiz - Berbatov

 

Første runde – markedets bedste 1X2-odds

Sæson-odds

Mester

3001
Nedrykker 7,5

MermaidBet
Ligatopscorer: Dimitar Berbatov 100
NordicBet

 

Sidste sæson

The Cottagers endte på en 12. plads i ligaen – dvs. toppen af den nederste halvdel. Dette var primært takket være enkelte spillere, såsom Dimitar Berbatov, der blev holdets topscorer med 15 mål, men også via en god bredde. London-klubben sluttede dog skidt af og vandt kun 1 af de sidste 8 kampe.

 

Vigtigste transfers

London-klubben har været aktiv på transfermarkedet, hvor de har fået fat i den stærke forsvarer Fernando Amorebieta fra Athletic Bilbao, Dnipro-midtbanen Derek Boateng samt Roma-målmanden Maarten Stekelenburg. Derudover har de fået Adel Taarabt på låns fra QPR.

 

Alle transfers: http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/fulham

 

Nøglespiller: Dimirat Berbatov

Man kommer ikke udenom Berbatov, når man skal udpege Fulhams nøglespiller. Den tidligere Tottenham- og Manchester United-spiller var klubbens klare topscorer i sidste sæson, og han er én af dem, der kan afgøre kampe på egen hånd (eksempelvis gjorde han det i sidste sæson mod Arsenal i en helt forrygende 3-3-kamp på Emirates).

 

Den høje og elegante bulgarer er ikke særlig hurtig, men det passer ret godt til Martin Jols stil, der ikke beror på hurtige kontrastød og angribere, der kan spurte fra sin direkte modstander.  

 

Svageste led: Midtbanen

Selvom holdet har fået tilgang af den ghanesiske landsholdsspiller Derek Boateng, mener vi stadig, at midtbanen ser lidt tynd ud. Bevares, kanterne Dejagah og Kacaniklic er spændende typer, om end stadig ikke profiler, men der er ikke nok kvalitet i spillere som Damien Duff og Steve Sidwell – i hvert fald ikke over en hel sæson.

 

Derudover blev der scoret lige lovlig mange mål imod Jol og co. i sidste sæson, men mon ikke indkøbet af den rutinerede og meget dygtige Amorebieta samt Stekelenburg vil afhjælpe dette problem en smule.

 

Hold øje med: Alex Kacaniklic

Den svenske kantspiller havde et godt efterår for klubben, og der forventes meget af ham i den kommende sæson. Den 21-årige spiller, der kommer fra Liverpool’s akademi, er hurtig og teknisk velfunderet, og han kan skabe ting på egen hånd.

 


 

 OP

 officiel hjemmeside

 

LIVERPOOL

 

Hvis Liverpool skal forbedre sidste sæson, skal de fortsætte, hvor de slap (de tabte kun 1 af de sidste 12 kampe og vandt eksempelvis 5-0, 0-4 og 0-6 i tre af sejrene), og de skal have gjort Anfield til et sted, hvor modstanderholdene frygter at spille. Sølle 9 sejre på hjemmebane ud af 19 mulige er ganske enkelt ikke godt nok, hvis man vil være blandt de fire bedste. 

Bud på placering: 6

 

Stadion: Anfield

 

2012/2013: Nr. 7

Statistik: 16-13-9

Hj: 9-6-4 (33-16)

Ude: 7-7-5 (38-27)

 

Derudover er det klart, at meget kommer til at afgøre af Suarez-situationen. Bliver topscoreren solgt? Og hvis ja, finder Liverpool da en fuldgod erstatning? Hvis han ikke bliver solgt, vil det så få betydning for hans spil, at han egentligt ville væk?

 

Selvom Sturridge sluttede godt af og viste sig ekstremt målfarlig, har han tidligere i karrieren haft nogle store udfald med måltørke til følge, så han kan næppe alene erstatte Suarez. Aspas er et ubeskrevet blad i Premier League, men ej han er heller i nærheden af Suarez’ niveau.

 

Vi tror dog, at Liverpool tager et trin op af tabellen og ender på 6. pladsen. Everton bør få store problemer med at gentage sidste års pointhøst, men Tottenham plus ”The big four” er nok for stærke og forventes at ende foran The Reds.

 

Forventet startopstilling

(4-3-3): Mignolet - Johnson, Skrtel, Agger, Enrique - Gerrard, Leiva, Henderson - Sterling, Suarez, Coutinho

 

Første runde: 17/8 13:45 Liverpool - Stoke

Spilforslag: Liverpool-Stoke: Under 2,5 mål

2,05 
Markedets bedste 1X2-odds

Sæson-odds

Mester

35 Betsafe
Nedrykker 521
MermaidBet
Ligatopscorer: Luis Suarez 19
Bet365
Bedste slutplacering: Everton - Liverpool 3,0 - 1,33
Unibet
Bedste slutplacering: Everton - Liverpool 2,95 - 1,35 Betsafe

Sidste sæson

Den traditionsrige klub endte på en lidt skuffende 7. plads – både overgået af Tottenham og byrivalerne fra Everton. Imidlertid var der andre positive tendenser, som Liverpool-fans kunne glæde sig over. Bl.a. viste holdet, at det kunne uden Luiz Suarez (der fik en 8-dages karantæne imod Chelsea og missede de sidste 4 spillerunder), og derudover fik flere unge sat deres aftryk, heriblandt Andre Wisdom, Raheem Sterling, Suso, Philippe Coutinho og Daniel Sturridge.

 

Spillet blev bedre i løbet af sæsonen, og noget kunne tyde på, at Brendan Rodgers er ved at få sit spilkoncept til at virke. Imidlertid er der langt endnu for Rodgers og co., der endte hele 28 point efter vinderne fra Manchester og 12 point efter Arsenal på den vigtige 4. plads.

 

Vigtigste transfers

Markante tilkommere: Målmand Simon Mignolet fra Sunderland, midtstopper Kolo Toure fra Manchester City, angriber Iago Aspas fra Celta Vigo samt midtbanespilleren Luis Alberto fra Sevilla. 

Seneste transfer-nyt

20/8: Venstreback Cissokho lejes af Valencia

31/8: PSGs midterforsvarsreserve Sakho (23 år, fysisk stærk, 14 franske landskampe) skifter til Liverpool for 14,3 mio euro. Sporting-midterforsvarer Tiago Ilori skulle også være på vej.  



Væk er draget keeper Reina, fløjspiller Downing og midtbanemand Shelvey, og veteranforsvarer Carragher har indstillet karrieren.

 

Alle transfers: http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/liverpool

 

Nøglespiller: Luis Suarez

Man kan ikke komme uden om den temperamentsfulde uruguaianer er yderst kontroversiel, men han er en gudsbenådet fodboldspiller, der på sine bedste dage er fuldstændig ”unplayable”, som man siger i England. Og netop sådanne dage havde Suarez mange af i sidste sæson, hvor han scorede 24 mål og blev ligaens næstmest scorende.

 

Svageste led: midtbane/angreb

Hvis Liverpool ikke formår at holde på Suarez, må angrebet siges at være det svageste led. Derudover er midtbanen også lidt et ømt punkt, hvor der både mangler dybde og bredde.

 

Hold øje med: Coutinho og Alberto

To 21-årige midtbanespillere. Den ene er Philippe Coutinho. Brasilianeren, som Liverpool købte for relativt få penge fra Inter, har været en åbenbaring i Premier League, hvor han på trods af sin lille statur har bidraget med både mål og assists (3 mål og 7 assists fra februar og fremefter).

 

Den anden er nyindkøbte Luis Alberto, der er endnu et midtbanetalent fra Spanien. Alberto nåede kun at spille ca. 10 kampe for sin moderklub Sevilla, inden han i sidste sæson blev udlejet til Barcelona B. Her excellerede han imidlertid med 11 mål og 17 assists, og han blev kåret som den bedste unge spiller i Spaniens næstbedste række. Alberto har derudover spillet kampe for Spaniens U18, U19 og U21.

 

Alberto kan operere på alle offensive pladser bagved frontangriberen, idet han besidder både speed, fornuftig teknik, gode driblinger samt målfarlighed.

 




OP

 officiel hjemmeside

 

MANCHESTER UNITED

 

United går for første gang i mere end 25 år en ny sæson i møde med en ny manager. David Moyes overtog officielt tjansen fra Sir Alex d. 1. juli, og den tidligere Everton-manager har noget af en opgave foran sig. Foruden det enorme pres, der hvilker på hans skuldre, kæmper han med at få nye spillere til klubben – og særligt midtbanespillere. Både Thiago og Cesc Fabregas fra Barcelona har (med sikkerhed for Thiagos vedkommende, efter alt at dømme for Fabregas') valgt klubben fra, og på nuværende tidspunkt er holdet endnu ikke blevet forstærket.

 

Derudover kæmper Moyes med Wayne Rooney, der tilsyneladende vil væk fra klubben, og fremtiden ser også noget uvis ud for Nani, der endnu ikke har skrevet under på en ny kontrakt. 

Bud på placering: 2

 

Stadion: Old Trafford

 

2012/2013: Nr. 1

Statistik: 28-5-5

Hj: 16-0-3 (45-19)

Ude: 41-24 (12-5-2)

 

Ikke desto mindre har klubben et forrygende fundament af unge spillere, der udvikler sig hastigt i disse år. Her tænker vi på eksempelvis David de Gea, Rafael, Tom Cleverley, Danny Welbeck, Javier Hernandez og Phil Jones, der alle spillede en betydelig rolle for holdet i sidste sæson. Hvis de kan løfte sig, som mange forventer, vil det unægtelig gøre holdet endnu stærkere.

 

Imidlertid er der stadig spørgsmålstegn ved midtbanen, der ser noget svag ud. Paul Scholes har indstillet karrieren for anden gang, og uden ham har United kun Michael Carrick, Anderson, Tom Cleverley og muligvis Darren Fletcher (der næsten ikke har spillet på topniveau i to år) som seniorspillere på den centrale midtbane. Ryan Giggs kan også spille positionen, men han har ikke benene mere til at kunne udfylde rollen i en to-mandsmidtbane.

 

Netop midtbanen, der er uhyre afhængig af Michael Carrick, kan blive holdets helt store akilleshæl, hvis den ikke bliver adresseret, og vi tror, at det bliver afgørende for, at mestrene ikke gentager triumfen. Derudover har David Moyes formentlig brug for en indkøringsfase, og han har fået den værst tænkelige lodtrækning i starten af sæsonen, hvor både Chelsea, Liverpool og Manchester City venter inden 6. runde. Hvis holdet ikke kører optimalt, hvilket vi endnu ikke har set ske i pre-season, kommer Moyes og co. til at miste point, og det vil øge pressen på den nyansatte skotte.


Bud på idealopstilling

De Gea - Rafael, Vidic, Ferdinand/Evans, Evra - Carrick, Cleverley/Anderson - Valencial, Kagawa, Nani - Van Persie

 

Første runde: 17/8 18:30 Swansea - Manchester United

Spilforslag: Swansea-Manchester United (Asian: Swa +0,5): 1

1,96 
Bedste 1X2-odds

 

Sæson-odds

Mester

3,66
Betfair
Nedrykker 5001
Bet365
Centrebet
Ligatopscorer: van Persie 4

Bet365

Ligatopscorer: Rooney 17
Bedste slutplacering: Man United - Man City 1,85 - 1,85
Unibet
Bedste slutplacering: Man United - Man City 1,91 - 1,79
Bedste slutplacering: Man United - Chelsea 1,96 - 1,79

Sidste sæson

 

I Sir Alex Fergusons sidste sæson som manager for Englands største klub, cruisede han mesterskabet i hus, og der var reelt aldrig tvivl om udfaldet, da forårsmånederne ramte. The Red Devils vandt med hele 11 point ned til nummer to, rivalerne fra City, og havde de ikke sluppet foden fra speederen, kunne de have slået Chelsea’s pointrekord fra 2005.

 

United blev det mest scorende hold med hele 86 mål, men samtidigt lukkede mandskabet også 43 mål ind, hvilket var det næsthøjeste blandt de 6 bedste og hele 10 mål mere end i 2011/2012.

 

Vigtigste transfers

I skrivende stund har Manchester United ikke skrevet under med nye, store profiler. Det er dog værd at bemærke at Crystal Palace-fløjtalentet Wilfried Zaha er kommet til.

 

Alle transfers: http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/manchester-united

 

Nøglespiller: van Persie

Med Wayne Rooney’s fremtid ”up in the air” er holdet endnu mere afhængigt af Robin van Persie. Hollænderen, der i 12/13 blev ligatopscorer for anden sæson i træk, er faldet godt til, og en skadesfri van Persie er én af verdens bedste angribere.

 

Svageste led: midtbanen

Vi har allerede kommenteret midtbanen, og dette må også klart betegnes som det svageste led. Der mangler ganske enkelt en verdensklassespiller ved siden af Michael Carrick, og derudover mangler der en backup, hvis Carrick skulle blive skadet.

 

Et svagt led var i sidste sæson kanterne. Ét af Manchester United’s varemærker, fløjspillerne, præsterede ganske enkelt ikke, og det bliver spændende, hvordan det kommer til at gå dem i år. Vi ved, at spillere som Nani og Valencia har et højt topniveau, men spørgsmålet er, om de kan finde det igen (og om Nani overhovedet bliver).

 

Hold øje med: Zaha og Januzaj

Særligt to spillere. Den ene er Januar-købet Wilfried Zaha, der kommer fra nyoprykkerne Crystal Palace. Zaha har på trods af sin unge alder (20 år, red.) været Championship’s måske bedste spiller i de sidste to sæsoner, og han var også den afgørende spiller i Palace’s play-off kampe i juni. Den engelske kantspiller har haft en rigtig god pre-season, og han bliver et spændende PL-bekendtskab med sit fremragende fodskifte, sit hurtige antrit og sin modige spillestil.

 

Den anden spiller er bare 18-årige belgier Adnan Januzaj. Januzaj, der kom til klubben som 16-årig, har været hårdt ramt af skader i starten af sin United-karriere, men han har været skadesfri siden sidste efterår og vandt prisen som årets reservespiller på trods af, at han var den yngste på holdet. Belgieren, der imponerede på United’s pre-season tour, kan spille alle offensive pladser bag frontangriberen, og han besidder et fremragende touch og et fantastisk blik for spillet. Selvom vi ikke forventer, at han får meget spilletid i de første par måneder, er hans talent så stort, at Moyes formentlig ikke kan undgå ham.

 

 


 

OP

 officiel hjemmeside

 

NORWICH

 

På mange måder går Norwich-fans en uhyre spændende sæson i møde. Holdet har endnu en sæsons PL-erfaring med sig i bagagen, og der er kommet nogle interessante spillere til klubben. Alt dette indikerer en pil opad for The Canaries. 

Bud på placering: 14

 

Stadion: Carrow Road

 

2012/2013: Nr. 11

Statistik: 10-14-14

Hj: 8-7-4 (25-20)

Ude: 2-7-10 (16-38)

 

Imidlertid er vi en smule nervøse for to ting: 1) Hvor skal målene komme fra, hvis van Wolfswinkel ikke leverer varen (nu hvor sidste sæsons topscorer, Grant Holt, er væk) og 2) bliver forsvaret ikke forstærket, ser vi store udfordringer på dén del af banen.

 

I sidste sæson var der eksempelvis kun to hold, der lukkede flere udebanemål ind end Norwich gjorde det, hvilket må være en smule foruroligende. I det hele taget var udebaneformen elendig med kun 2 sejre i hele sæsonen. Bliver dette ikke ændret, er der stor fare for, at holdet ryger længere ned af tabellen i år.

 

Bud på idealopstilling

(4-4-1-1): Ruddy - Martin, Turner, Bassong, Garrido - Snodgrass, Fer, Johnson, Pilkington - Hoolahan - Van Wolfswinkel

 

Første runde – markedets bedste 1X2-odds

 

Sæson-odds

Mester

5001
 
 
 
Sportingbet
Nedrykker 4
Bet365
Ladbrokes
Ligatopscorer: van Wolfswinkel 81 Ladbrokes

Sidste sæson

The Canaries mistede deres respekterede træner Paul Lambert til Aston Villa, men de gul-blusede klarede sig alligevel ganske flot med Chris Hughton ved roret. Holdet endte på en 11. plads foran bl.a. Fulham og Stoke.

 

Efter et 5-0 nederlag til Fulham i åbningskampen begyndte holdet stille og roligt at få point, og i løbet af oktober og november vandt de bl.a. over Manchester United, Tottenham og Arsenal.

 

Imidlertid stoppede den gode periode ret brat i det nye år, hvor det kun lykkedes Hughton og co. at skrabe fire sejre sammen – den sidste af disse kom overraskende på udebane imod Manchester City i den sidste spillerunde.

 

Vigtigste transfers

Norwich er efter vores vurdering ét af de hold, der har klaret sig bedst på sommerens transfermarked. Således har de hentet den produktive Ricky van Wolfswinkel fra Sporting Lissabon, Celtic-topscorer Hooper, den talentfulde engelske kantspiller Nathan Redmond fra Birmingham, forsvarerne Martin Olsson fra Blackburn og Javier Garrido fra Lazio (var på låns for Norwich i 2012/2013) samt den hollandske landsholdsspiller Leroy Fer fra FC Twente.

 

Alle transfers: http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/norwich

 

Nøglespiller: Robert Snodgrass

Det er fristende at sige Ricky van Wolfswinkel, eftersom hans rolle nok bliver afgørende for Norwich. Imidlertid har vi valgt en spiller som Robert Snodgrass, der scorede 6 mål og lavede 6 assists i sidste sæson. Den skotske kantspiller var uhyre afgørende for holdets offensiv og skabte et hav af chancer med sit skarpe højreben. Af samme årsag fik han andenpladsen som ”årets spiller” af Norwich’ fans (efter Sebastian Bassong).

 

Svageste led: manglende bredde

Norwich har et godt hold, når de kan stille med deres 11 stærkeste kort – ingen tvivl om det. I vores øjne er de potentielt et top-10 hold, hvis de kan undgå skader. Men som erfaringen viser, er dette sjældent muligt igennem en hel sæson, og i så fald begynder det at se skidt ud for Hughton’s mandskab. Bredden er ganske enkelt for dårlig på holdet, og der skal ikke mange skader til, før det hele potentielt falder fra hinanden.

 

Hold øje med: Nathan Redmond

Vi glæder os særligt til at se unge Nathan Redmond få chancen for kanariefuglene. Den 19-årige kantspiller er spået en lovende fremtid, og han var én af Englands bedste, da der blev afholdt U21-EM her i sommer – på trods af, at han faktisk var én af de yngste.

 

Redmond er en kantspiller i Sterling-genren – dvs. gode fødder, meget speed og et fint blik for spillet. Han mangler stadig at vise noget koldblodighed foran mål, men hvis han fortsætter sin udmærkede udvikling, kommer det formodentlig indenfor nogle år.

 

 


 

OP

 officiel hjemmeside

 

STOKE

 

Ny sæson og ny manager. For Stoke er det noget nyt, eftersom tidligere manager Tony Pulis sad på posten i 7 år. Den nye mand i stolen er en gammel kending, nemlig den tidligere Manchester United-spiller Mark Hughes. 

Bud på placering: 17

 

Stadion: Britannia Stadium

 

2012/2013: Nr. 13

Statistik: 9-15-14

Hj: 7-7-5 (21-22)

Ude: 2-8-9 (13-23)

 

Umiddelbart er det positivt, at der bliver rusket lidt i klubben, men spørgsmålet er, om Hughes er den rigtige mand til jobbet? Vores vurdering er, at det er han ikke. Hughes fik aldrig rigtigt Manchester City i gear, han sagde op efter 11 måneder i Fulham, og senest blev han fyret i Queens Park Rangers. Vi har svært ved at se, hvordan han kan få Stoke skridtet videre – ja faktisk tror vi, at det kommer til at gå den gale vej.

 

Årsagen er, at truppen pt. er bygget op omkring Pulis’ spillestil, og det er svært at se dem spille ret meget anderledes med det personel, der er til rådighed. Hvis Hughes vil væk fra dette, hvilket virker sandsynligt, har han noget af en opgave foran sig.

 

Bud på idealopstilling

(4-5-1): Begovic - Cameron, Shawcross, Huth, Pieters - Walters, Whelan, Adam, N’Zonzi – Etherington - Crouch

 

Første runde: 17/8 13:45 Liverpool - Stoke

Spilforslag: Liverpool-Stoke: Under 2,5 mål

2,05 
Markedets bedste 1X2-odds

Sæson-odds

Mester

4001
Nedrykker 4,33
LIgatopscorer: Peter Crouch 250
Bedste slutplacering: WBA - Stoke 1,59 - 2,29 Betsafe

Sidste sæson

The Potters sluttede i sidste sæson af dér, hvor de som regel ender med at være: nemlig i den bedste halvdel af den værste halvdel. Konceptet var uændret fra forrige sæsoner – dvs. en benhård formation og defensiv krydret med høje bolde ind i feltet til angriberne. Det er sjældent kønt, men det har indtil videre virket ganske effektivt.

 

Hvis man kigger på statistikken, kan man også hurtigt konstatere, at det var den defensive del, der optog tidligere manager Tony Pulis. Kun 45 mål lukkede de ind, hvilket var bedst blandt de nederst 13 hold. Til sammenligning scorede de kun 34 mål, hvilket var næstdårligst af alle hold.

 

Vigtigste transfers

Stoke har på nuværende tidspunkt kun hentet to spillere: Venstre back Erik Pieters fra PSV Eindhoven og Barcelona-forsvarsspilleren Marc Muniesa.

 

Alle transfers: http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/stoke

 

Nøglespiller: Shawcross/Huth

Der er to helt klare nøglespillere for dette Stoke-hold: Midterforsvarerne Ryan Shawcross og Robert Huth. Begge spillere er afgørende for Potters’ solide defensiv, og det er dem, der er holdets ledere på banen.

 

Svageste led: angrebet

Som det også fremgik af afsnittet ”Sidste sæson”, har Stoke store problemer rent angrebsmæssigt. Holdet scorer ganske enkelt ikke nok mål, og det siger lidt om udfordringerne, når de to mest scorende var Jon Walters og Peter Crouch med henholdsvis 8 og 7 mål. Hughes har skrevet under med to defensive spillere, så vi ser ikke store chancer for, at det pauvre målafkast fra sidste år bliver forbedret.

 

Hold øje med: Erik Pieters

Vi glæder os til at se nyindkøbte Erik Pieters i aktion. Den 25-årige back fra PSV er umiddelbart lidt af et scoop, selvom han næsten var ude i hele sidste sæson med et brækket ben. Pieters, der har spillet 17 landskampe for Holland, er en atletisk og hurtig venstre back, der har gode offensive attributter.


 

 


 

OP

 officiel hjemmeside

 

SWANSEA

 

Swansea har et seværdigt og succesfuldt spilkoncept, og Laudrup vil sandsynligvis fortsætte sin stil. Imidlertid bør han have ekstra fokus på den offensive del af spillet, hvor holdet ofte har manglet effektivitet og penetration. 

Bud på placering: 8

 

Stadion: The Liberty Stadium

 

2012/2013: Nr. 9

Statistik: 11-13-14

Hj: 6-8-5 (28-26)

Ude: 5-5-9 (19-25)

 

Her kommer nyindkøbte Wilfried Bony selvfølgelig ind i billedet, og kan Laudrup lykkes med at spille ham og Michu varme, har Swans potentielt en skræmmende duo. Michu scorede næsten 40% af holdets mål i sidste sæson, så der mangler helt klart nogle mål fra resten af holdet.

 

Hvis projekt Bony-Michu lykkes (de to scorede senest 3 af 4 mål mod Malmö i Europa League-kvalifikationen) og Laudrup får spillet sine tre nyindkøbte spaniere varme, ser vi fine muligheder for, at holdet avancere sidste års placering yderligere – på trods af, at klubben nu også er engageret i Europa.

 

Forventet startopstilling

(4-2-3-1): Vorm - Rangel, Chico, Williams, Davies - Guzman, Sung-Yueng/Canas - Dyer, Michu, Routledge - Bony

 

Første runde: 17/8 18:30 Swansea - Manchester United

Spilforslag: Swansea-Manchester United (Asian: Swa +0,5): 1

1,96 
Bedste 1X2-odds

 

Sæson-odds

Mester

2001 Sportingbet
Nedrykker 9
Betsafe
Unibet
Ligatopscorer: Michu 51 Bet365
Ligatopscorer: Bony 51

Bet365

MermaidBet
Bedste slutplacering: Cardiff - Swansea 3,55 - 1,25
Unibet
Betsafe
Bedste slutplacering: Swansea - Southampton 1,85 - 1,85 Betsafe

Sidste sæson

The Swans overraskede alle positivt, da de i 2011/2012 som nyoprykkere endte på 11. pladsen med Brendan Rodgers ved roret. I sidste sæson overgik Michael Laudrup så denne bedrift, idet han styrede waliserne til en flot 9. plads samt en Carling Cup-triumf på Wembley.

 

Danskeren fortsatte Rodgers’ arbejde med positionsfodbold, men han tilføjede lidt spansk krydderi – nærmere betegnet de tre La Liga-spillere Chico, Pablo Hernandez og Michu. Sidstnævnte blev holdets topscorer med 18 PL-mål, imens Chico var imponerende i forsvaret og Hernandez ligeledes i perioder på kanten.

 

På trods af flot spil i store dele af sæsonen var Laudrups tropper ikke helt så gode på hjemmebane, som de var året forinden, og de hentede kun 6 sejre på Liberty Stadium. Dette skal blive bedre, hvis holdet vil avancere i tabellen, men det ser vi bestemt også gode muligheder for (mere om dette senere).

 

Vigtigste transfers

Umiddelbart har klubben igen været god på transfermarkedet. Swans har således hentet målmageren Wilfried Bony, der i sidste sæson scorede 37 mål i 36 kampe for hollandske Vitesse. Derudover har de hentet de to unge spaniere Jordi Amat og Alejandro Pozuelo, den defensive midtbanespiller Jose Canas fra Betis og endelig englænderen Jonjo Shelvey fra Liverpool.

 

Alle transfers: http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/swansea

 

Nøglespiller: Michu

Michu var på alles læber i vinters, hvor Swansea efter sigende afviste bud på op imod 150 mio. kroner (de gav ca. 20 mio. for ham). Hans form dalede i løbet af foråret, men hvis den høje spanier kan genfinde sin topform, er han uhyre vigtig for den walisiske klub.

 

Svageste led: Michu-afhængighed

Vi nævnte det lidt tidligere, men det har været et problem, at holdet har været så afhængige af Michu’s mål. De næstmest scorende på holdet i sidste sæsons Premier League var Jonathan De Guzman og Wayne Routledge med hver 5 mål, hvilket var hele 13 mål færre end Michu.

 

Derudover har holdet haft store problemer, når modstanderholdene har været i boldbesiddelse. Ja faktisk havde modstanderne sidste år i gennemsnit flere skud på mål end Swans selv, og det siger noget om, at holdet både manglede penetration og havde svært ved den defensive del af spillet. Det skal her med i betragtning, at deres boldbesiddelse i gennemsnit lå på hele 55%.

 

Hold øje med: Ben Davies

Der er mange nyindkomne spillere og derfor også mange nye at holde øje med. Imidlertid bør man holde øje med én af sidste sæsons profiler. På venstre back-positionen huserer nemlig to store talenter, hvoraf det ene, Ben Davies, er bare 20 år gammel. Davies blev smidt ud på dybt vand i sidste sæson, da hans landsmand og førstevalg Neil Taylor brækkede benet i starten af sæsonen, og han endte med at spille hele 44 kampe for Swans.

 

Davies beskrives som uhyre dygtig i det defensive (han kan spille både back og midterforsvarer), og han bliver sjældent fanget på mellemhånd, når han deltager i det fremadrettede spil. Selv har Laudrup sagt, at han sjældent har set en så ung spiller være så imponerende over en hel sæson.


  


 

OP

 officiel hjemmeside

 

WEST BROMWICH ALBION

 

Det er lidt svært at sige, om West Bromwich er blevet stærkere i år, end de var sidste år. De har som sådan ”kun” mistet Zoltan Gera og Lukaku fra sidste års succestrup, men særligt den unge belgier var én af de bærende kræfter – hvis ikke den bærende kræft – rent offensivt, og han ligner et stort tab. Erstatningen hedder Anelka - som næppe er lige så god som han engang var...

Til gengæld er forsvaret styrket med tilgangen af Lugano. 

Bud på placering: 11

 

Stadion: The Hawthorns

 

2012/2013: Nr. 8

Statistik: 14-7-17

Hj: 9-4-6 (32-25)

Ude: 5-3-11 (21-32)

 

Vi tror ikke på, at Birmingham-klubben kan gentage sit kunststykke fra sidste år, men vi tror, de kommer til at gøre det godt.

 

Bud på idealopstilling

(4-2-3-1): Foster - Jones, McAuley, Lugano, Ridgewell/Popov - Yacob, Mulumbu - Dorrans, Morrison, Brunt - Anelka 

  

Første runde: Markedets bedste 1X2-odds

Sæson-odds

Mester

2001
Nedrykker 8 Sportingbet
Ligatopscorer: Anelka 126
Bedste slutplacering: WBA - Aston Villa 1,77 - 1,94
Betsafe

Sidste sæson

West Bromwich var én af sidste sæsons mest positive overraskelser. Manager Steve Clarke fik Baggies til at spille fin fodbold, og Clarke besidder desuden en evne til at få sine spillere til at udfylde deres roller eminent.

Eftersom top-7 i sidste sæson var helt suveræn, var det imponerende, at West Bromwich sluttede lige bagefter som nummer 8.

 

Vigtigste transfers

West Brom har sagt farvel til offensivfolkene Zoltan Gera og Lukaku.

 

Klubben har så hentet to rutinerede kræfter til truppen. Den ene er en gammel Premier Leauge-kending, nemlig franske Nicolas Anelka. Den aldrende angriber tager over for Lukaku, der var udlejet fra Chelsea i sidste sæson. Derudover har Baggies skrevet under med uruguayanske Diego Lugano, der har spillet hele 86 landskampe og været anfører i 77 af disse. Lugano kommer fra PSG hvor han var reservet (i foråret var han udlejet til - og fik spilletid i - Málaga).

 

Alle transfers: http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/west-bromwich

 

Nøglespiller: Claudio Yacob

West Bromwich’ måske stærkeste våben i sidste sæson var midtbanekombinationen mellem Youssuf Mulumbu og Claudio Yacob. Og særligt sidstnævnte var ofte fremragende i den defensive rolle. Yacob var én af de mest tacklende spillere i forrige sæson, men på trods af dette havde han pasningsprocent på næsten 88 – hvilket må siges at være ganske pænt af en defensiv midtbanespiller.

 

Svageste led: angrebet

Uden Lukaku på spidsen kan Baggies få det svært. Det kan ikke udelukkes, at 34-årige Anelka stadig kan levere, men vi tvivler gevaldigt. Franskmanden spillede i 2012 i den kinesiske liga, og her i foråret var han så udlejet til Juventus, for hvem han kun fik 3 kampe.

 

Foruden Anelka er der Shane Long i angrebet, men vi synes ikke, at ireren har den fornødne kvalitet. 

 

Hold øje med: George Thorne

Den 20-årige englænder har spillet et utal af kampe for Englands ungdomslandshold, er en midtbanespiller, der besidder masser af energi og er i stand til at dominere kampe. Han spillede kun 8 kampe for Baggies i sidste sæson (bl.a. imponerede han imod Manchester United), men det var utvivlsomt blevet til flere, hvis ikke et brækket ben havde sat en stopper for sæsonen i januar.

 

 


 

 OP

 officiel hjemmeside  

ASTON VILLA

 

Sidste sæson var en opbygningssæson for Aston Villa, og det kommer formentlig også til at præge den nye sæson. Lambert har igen hentet ene unge spillere ind, så vi forventer at se udfald fra Villas side, ligesom vi så i sidste sæson. 

Bud på placering: 16

Stadion: Villa Park

 

2012/13: Nr. 15

Statistik: 10-11-17

Hj: 5-5-9 (23-28)

Ude: 5-6-8 (24-41)

 

Defensiven ser stadig svag ud, og det kommer formentlig til at koste en del indkasserede mål, men der er også masser af potentiale at spore, især offensivt. Desuden ligner Villa et hold i fremgang, så overlevelse bør den ambitiøse klub sikre. Og med topscorer Bentekes tilbagetrækning af sit transferønske, kan Villa måske endda snuse til midterfeltet. Nedrykningsspøgelset kan dog dukke op igen.

 

Bud på idealopstilling

(4-3-3): Guzan – Lowton, Baker, Vlaar, Luna – Tonev, Westwood, Al Ahmadi – Agbonlahor, Benteke, Weimann

 

Første runde – markedets bedste 1X2-odds

Sæson-odds

Mester 2001
Bet365
Sportingbet
Nedrykker 8

Bet365

Ladbrokes

Sportingbet

Ligatopscorer: Benteke 266

Bedste slutplacering: Aston Villa - WBA

1,94 - 1,77
Betsafe
Bedste slutplacering: Aston Villa - WBA 1,85 - 1,85
Unibet

 

Sidste sæson

Villa-fans må have åndet lettet op, da den forgangne sæson omsider var overstået, og Birmingham-klubben havde sikret overlevelse i Premier League. Det blev nemlig, som de fleste forventede, en besværlig første sæson for manager Paul Lambert, som både skulle rydde op efter sin forgænger, Alex McLeish, og samtidig gennemføre et indgribende generationsskifte.

 

De mange unge spillere havde det især svært i sæsonens begyndelse, hvor The Villans betalte nogle dyre lærepenge. Efter årsskiftet begyndte de unge talenter dog at spire og vokse sammen, og især de to offensive profiler, Christian Benteke og Andreas Weimann, havde store aktier i, at Villa trods alt sluttede sæsonen godt af og endte som nr. 15 med fem point ned til stregen.

 

Vigtigste transfers

Paul Lambert har allerede været flittig på transfermarkedet, hvor han har hentet nogle spændende unge spillere. Til at styrke bagkæden har Lambert hentet danske Jores Okore og spanske Antonio Luna, som begge kan få en rolle i startelleveren.

 

Offensivt har Villa fået styrket kanterne med den hollandske U21-landsholdspiller Leandro Bacuna og den bulgarske A-landsholdsspiller Aleksandar Tonev, som begge kan spille i både højre og venstre side. Helt fremme har Lambert hentet endnu dansker, Niklas Helenius, som umiddelbart skal agere reserve for Christian Benteke.

 

Alle transfers: http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/aston-villa

 

Nøglespiller: Benteke

I sidste sæson sad man med en fornemmelse af, at Benteke ene mand reddede Villa fra nedrykning. 19 kasser gjorde belgieren til ligaens fjerdeflittigste målscorer, så der er naturligvis en verden til forskel på Villa med og uden Benteke. Den 190 cm. høje og blot 22 år gamle belgier er et bæst i boksen, og samtidig kan han bruge fødderne. På Villa Park lægger fansene heller ikke skjul på angriberens kvaliteter, hvilket de ynder at markere med udtrykket: ”Christian Benteke is out of this world”.

 

Svageste led: defensiven

Det var kun de to nedrykkere, Wigan og Reading, der lukkede flere mål ind end Aston Villa i sidste sæson, hvilket giver et godt billede af Lamberts udfordring frem imod den nye sæson. Den defensive organisation er ganske enkelt for let at penetrere, hvilket dels skyldes en fysisk svag central midtbane og dels manglende kvalitet det centrale forsvar og på venstreback. Antonio Luna kan være løsningen på backen, mens Jores Okore kan presse Nathan Baker centralt, men defensiven ligner igen i denne sæson Villas svageste led.

 

Hold øje med: Aleksandar Tonev

Det skorter ikke på spændende spillere at holde øje med hos Aston Villa, som nærmest ikke består af andet en upcomings. I sidste sæson var det spændende at følge højreback Matthew Lowtons udvikling, mens Andreas Weimann og Christian Benteke stjal billedet offensivt.

 

Til den nye sæson bliver det især spændende at følge Aleksandar Tonev, som kan få en vigtig offensiv rolle på en ellers defensivt indstillet midtbane. Tonev sparker godt med begge ben og afslutter godt fra distancen. Den nu tidligere Lech Poznan-kant, som også var jagtet af Werder Bremen og Celtic, har scoret tre gange i sine hidtidige 11 A-landskampe for Bulgarien, og han kan blive et stort aktiv i Villas vigtige kontraspil.

 

 


 

 OP

 officiel hjemmeside

 

CHELSEA

 

Chelsea var langt fra at blande sig i mesterskabskampen i sidste sæson, men inden den nye sæson indtager The Blues favoritrollen foran de to Manchester-klubber. Det skyldes især, at de to konkurrenter starter nye æraer med helt nye managers, mens Chelsea vender tilbage til succesmanageren, Mourinho. 

Bud på placering: 1

 

Stadion: Stamford Bridge

 

2012/13: Nr. 3

Statistik: 22-9-7

Hj: 12-5-2 (41-16)

Ude: 10-4-5 (34-23)

 

The Happy One (formerly known as The Special One) kan give Chelsea den kynisme, holdet sommetider manglede i sidste sæson. Los Tres Amigos (Hazard, Mata og Oscar) skaber konstant uro på modstanderens bane, men i boksen skal angriberne være skarpere. Til denne sæson kan Mourinho glæde sig over, at Romelu Lukaku er hjemvendt fra sit lejeophold i WBA, hvor han markerede sig med 17 sæsonmål. Han kan komme til at symbolisere overgangen fra Chelsea i sidste sæson og det nye kyniske Chelsea, omend det er et stort ansvar at lægge på så ung en spiller.

 

Bud på idealopstilling

(4-2-3-1): Cech - Ivanovic, Luiz, Terry/Cahill, Cole - Ramires, Lampard/Essien - Oscar, Mata, Hazard - Lukaku
 

Første runde – markedets bedste 1X2-odds

Sæson-odds

Mester

3,3
Tonybet
Nedrykker 3001 Ladbrokes
Ligatopscorer: Lukaku 26 Bet365
Ligatopscorer: Torres 21

Bet365

Ladbrokes
MermaidBet
Slutplacering: Chelsea - Manchester City 1,75 - 1,95
Unibet
Slutplacering: Chelsea - Manchester United 1,79 - 1,96 Betsafe

Sidste sæson

2012-13 blev endnu en hektisk sæson på Stamford Bridge, hvor ejer Roman Abramovich igen markerede sig som enehersker. Den populære Roberto Di Mateo blev sat for porten på trods af, at han få måneder forinden havde sikret London-klubben Champions League-trofæet, som klubben i årevis havde længtes efter.

 

Frustrationen blandt fansene på Stamford Bridge blev kun større, da Rafael Benítez blev udnævnt som midlertidig manager. Men trods den store modgang formåede spanieren faktisk at levere et godkendt stykke arbejde, som blev belønnet med en ganske sikker 3. plads kun tre point efter Manchester City og en ny europæisk triumf – denne gang dog kun i lillebrorturneringen, Europa League.

 

Los Tres Amigos i form af Juan Mata, Eden Hazard og Oscar udgjorde som ventet en giftig offensiv trio for The Blues, men forskellen på Chelsea og de to Manchester-klubber var igen i sidste sæson angriberen med +20 mål i støvlerne. Demba Ba blev hentet ind i januar, men han ligner ikke løsningen på Chelseas topscorerproblem, og Fernando Torres er stadig en skygge af sit gamle jeg.

 

Vigtigste transfers

Manager José Mourinho er med længder Chelseas største forstærkning til den nye sæson, og han bliver formentlig heller ikke overgået, selvom han og Abramovich ikke lægger skjul på, at de stadig jagter Manchester Uniteds Wayne Rooney. Det virker ikke til, at United er villige til at sælge, og holder det stik, vil Chelsea angiveligt ikke hente andre angrebsfortærkninger.

 

Til spillertruppen har Chelsea hentet Bayer Leverkusens André Schürrle, som kan spille på samtlige offensive positioner, men han foretrækker venstrekanten, hvorfra han ynder at trække ind i banen og afslutte. Schürrle kan gøre Chelseas offensiv mere direkte, men han starter formentlig sæsonen på bænken. Det gør de to unge stjerneskud Marco van Ginkel og Kevin De Bruyne nok også, men Mourinho har indikeret, at han er klar til at satse på de unge, så de to centrale midtbanespillere er værd at holde øje med.

 

Alle transfers: http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/chelsea

 

Nøglespiller: Juan Mata

Juan Mata er arkitekten bag Chelseas angrebsspil, og ligesom i sidste sæson får den lille spanier nok en afgørende rolle på den sidste tredjedel af banen. I samarbejde med Hazard og Oscar skal Mata stå for at fodre Lukaku, Torres, Ba eller måske endda Schürrle i boksen. Det bliver den 25-årige spaniers tredje sæson i Premier League, og den kan meget vel blive hans helt store gennembrud i spidsen for et nyfødt Chelsea-mandskab.

 

Svageste led: angreb og midtbane

Selvom vi har stor tiltro til Chelsea i denne sæson, er der svagheder at spore hos The Blues. Helt fremme er der spørgsmålstegn ved Torres, Ba og Lukaku, hvoraf den unge belgier formentlig kommer til at føre an. Stort pres på en ung spiller, som ikke har præsteret på den største scene før.

 

Mourinho må også være bekymret for sin centrale midtbane. Løbestærke Ramires ligner en sikker starter, men hvor stabile er Michael Essien og Frank Lampard, kan Marco van Ginkel gribe chancen eller skal Jon Obi Mikel langt om længe træde i karakter? Mourinho vader i midtbanespillere, men det virker alligevel som om, at der mangler noget.

 

Hold øje med: Marco van Ginkel

Efter en overbevisende indsats ved U21 EM hentede Chelsea den blot 20-årige hollænder, Marco van Ginkel, som også har fået debut for A-landsholdet. Van Ginkel er en energisk boks-til-boks-spiller, og han er allerede udråbt som den naturlige afløser for aldrende Frank Lampard. Pladsen ved siden af Ramires på Mourinhos klassiske kontrollerende tomandsmidtbane er åben, og det kan give van Ginkel chancen allerede i sin første sæson på Stamford Bridge.

 

 


 

OP

 officiel hjemmeside

EVERTON 

 

På trods af afskeden med den mangeårige manager Moyes fornemmer man en vis optimisme omkring Goodison Park efter ansættelsen af Roberto Martínez, som godt nok rykkede ned med Wigan i sidste sæson, men som stadig nyder bred anerkendelse i England. Ligesom Moyes i Everton fik Martínez rigtig meget ud af rigtig lidt i sin tid i Wigan, og samtidig står den unge spanier for boldbesiddende og offensivt fodbold. 

Bud på placering: 7

 

Stadion: Goodison Park

 

2012/13: Nr. 7

Statistik: 13-15-10

Hj: 9-7-3 (31-23)

Ude: 4-8-7 (20-22)

 

De fleste Toffees vil nok velkomme Martínez’ fodboldfilosofi, men det kommer også til at koste tålmodighed fra fansenes side. Man går ikke fra en defensivt indstillet 4-4-1-1 til en mere offensiv 4-3-3 eller 3-4-3 på en sommerferie, så vi forventer, at Everton vil få en sæson med større udsving end normalt, og derfor har vi svært ved at se The Toffees slutte bedre end i sidste sæson. Evertons omhyggelige organisation kan lide under Martínez’ offensive tilgang, som ofte medfører tremandsforsvar.

 

Martínez har købt fornuftigt ind og styrket angrebet, men der er stadig en risiko for at miste Fellaini og/eller Baines, og det vil være et hårdt slag, som kan betyde, at Everton daler ned i midten af tabellen.

 

Forventet startopstilling

(4-3-3): Howard – Coleman, Jagielka, Distin, Baines – Fellaini, Gibson, Osman – Pienaar, Jelavic/Koné, Mirallas

 

Første runde – markedets bedste 1X2-odds

Sæson-odds

Mester

501 Ladbrokes
Nedrykker 34
Ladbrokes
Ligatopscorer: Jelavic 150
Ligatopscorer: Arouna Koné 101 Ladbrokes
Slutplacering: Everton - Liverpool 3,0 - 1,33
Unibet
Slutplacering: Everton - Liverpool 3,2 - 1,3

Sidste sæson

I sidste sæson startede Everton for en gangs skyld stærkt, men The Toffees kunne ikke stå distancen og måtte nøjes med en lidt skuffende 7. plads. Helt frem til juletid lå Everton ellers lunt i svinget og lignede en seriøs udfordrer til top fire, men David Moyes og co. har altid haft svært ved at slå til i de store kampe, hvilket igen i sidste sæson endte med at hægte Merseyside-holdet af.

 

Under Moyes har Everton altid været velorganiseret og svær at nedbryde, men det har samtidig kostet i den anden ende, hvilket har medført for mange uafgjorte kampe. Derudover er Evertons trup ganske enkelt ikke bred nok til at bide skeer med topholdene over en hel sæson.

 

Vigtigste transfers

Ligesom mange af de øvrige tophold er den største forandring i sommerens løb sket på managerposten, hvor ikonet David Moyes efter 11 års solidt arbejde har søgt nye græsgange i Manchester. Arvtageren bliver den nu tidligere Wigan-manager, Roberto Martínez.

 

I spillertruppen har Everton to af de varmeste navne på det engelske marked, men det ser ud til, at det vil lykkedes The Toffees at beholde både Leighton Baines og Marouane Fellaini. Rygterne om, at de skulle følge med Moyes til Manchester svirrer stadig, men Martínez er klar over, hvor vigtige netop de to spillere er for holdet.

 

Derudover har Martínez været meget opsat på at forstærke angrebet, og det har han gjort med købet af Arouna Koné fra Wigan og lånet af Gerard Deulofeu fra Barcelona. Derudover har Martínez hentet midterforsvarer Antolín Alcaraz i Wigan.

 

Anfører Phil Neville har indstillet karrieren.

 

Alle transfers: http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/everton

 

Nøglespiller: Fellaini

Vi har allerede fokuseret en del på både Baines og Fellaini, som Martínez også selv har kaldt Evertons nøglespillere i den kommende sæson. Skal vi pege på én, må det blive Fellaini, som får en vigtig rolle både offensivt og defensivt på den centrale midtbane. Den forgangne sæson var belgierens bedste i Everton-trøjen, hvor han foruden 11 kasser og seks assists bidrog med en ukuelig fysik.

 

Skal Everton blande sig i topstriden kræver det en stærk midtbane, som kan dominere kampene og samtidig true i feltet. I sidste sæson leverede Fellaini en forrygende efterårssæson, men i foråret gik han ned, og det forplantede sig til hele holdet.

 

Svageste led: angrebet

Med indkøbene af Deulofeu og især Koné har Martínez styrket angrebet, men det ligner stadig holdets svageste led. Nikica Jelavic gik helt kold i sidste sæson, og selvom kroaten har set varm ud henover sommeren, har han stadig meget at bevise i den nye sæson. Koné var en af Wigans bedste i sidste sæson, men kan han levere for et hold i den bedste halvdel over en hel sæson? Everton har længe manglet en rigtig målsluger, og det kan igen blive et problem i den nye sæson.

 

Hold øje med: Gerard Deulofeu

Selvom Gerard Deulofeu kun har én optræden for Barcelonas førstehold virkede Martínez lige dele lykkelig og overrasket over, at det lykkedes ham at hente det offensive talent på en lejeaftale. Deulofeu regnes nemlig for at være et af Spaniens helt store stjerneskud, og den 19-årige spanier kan tilføre Everton ekstra fart, udfordringer og stikkende dybdeløb på en af de offensive kanter.

 

Deulofeu har spillet på samtlige spanske U-landshold, og han har allerede syv kampe på U21-landsholdet og tre mål. Deulofeu skal selvfølgelig vænne sig til seniorfodbold og livet i England, men han er værd at holde øje med som indskfiter for Mirallas og eventuel starter i pokalturneringerne.

 

Derudover er Ross Barkley værd at holde øje med. Den unge englænder viste lovende takter i et par kampe mod slutningen af sidste sæson, og hans gennembrud venter formentligt ikke langt forude.

 




 

OP

 officiel hjemmeside

MANCHESTER CITY 

 

Der er allerede lagt pres på Citys nye træner Pellegrini med den officielle udmelding om, at han skal hjemføre fem titler på fem år. Chileneren, som i ni sæsoner i spidsen for Villarreal, Real Madrid og senest Málaga blot har vundet Intertoto Cup med Villarreal, lover selv, at hans mandskab vil hjemføre trofæerne i en ny offensiv spillestil, hvilket de hidtidige indkøb da også signalerer. 

Bud på placering: 3

Stadion: Etihad Stadium


2012/13: Nr. 2

Statistik: 23-9-6

Hj: 14-3-2 (41-15)

Ude: 9-6-4 (25-19)

 

Får Pellegrini gang i sine mange offensive aktiver, kan City blive en skræmmende modstander, men arbejdet bliver næppe let. Agüero og co. formåede langt fra at holde deres hidsige scoringssnit fra mesterskabssæsonen, som i sidste sæson blev reduceret med 33 mål (!) Samtidig vil det øgede offensive fokus formentlig gå ud over defensiven, som hurtigt kan blive isoleret til bagkæden og en enkelt holdende midtbanespiller.

 

Umiddelbart ligner City det af topholdene, som skal igennem den største transformation med den nye manager, og selv om det ser lovende ud, tror vi ikke på, at det er nok til at holde snor i de to andre sværvægtere.

 

Bud på idealopstilling

(4-4-2) Hart – Zabaleta, Nastasic, Kompany, Clichy – Milner/Navas, Fernandinho, Yaya, Silva – Negredo, Agüero

 

Første runde – markedets bedste 1X2-odds

Sæson-odds

Mester

3,25

Bet365

Ladbrokes

Nedrykker 5001 Bet365
Ligatopscorer: Agüero 9
Ladbrokes
Ligatopscorer: Negredo 21 Ladbrokes
Ligatopscorer: Szeko 34
Bet365
MermaidBet
Slutplacering: City - United 1,72 - 2,0
Unibet
Slutplacering: City - United 1,79 - 1,91
Betsafe
Slutplacering: City - Chelsea 1,97 - 1,74 Betsafe

Sidste sæson

Det er sværere at forsvare et mesterskab, end det er at vinde det. Bare spørg hos Roberto Mancini. Faktisk var Manchester City aldrig i nærheden af at forsvare 2011/12-mesterskabet, klubbens første siden 1969. City gik mildest talt i stå og blev skuffende distanceret med 11 point til bysbørnene fra den røde del af Manchester. Også i Champions League skuffede City - på ny - og det er nok snarere den europæiske fiasko der kostede Roberto Mancini jobbet.

 

City startede egentligt sæsonen fint med 15 ubesejrede kampe i træk, men det virkede ikke til, at Mancinis mænd havde det rette fokus og den nødvendige motivation til at forsvare titlen. Samtidig oplevede flere bærende spillere som Vincent Kompany, Sergio Agüero og Joe Hart markante formnedgange.

 

Vigtigste transfers

Også Manchester Citys mest interessante forstærkning finder vi i skrivende stund i trænersædet, hvor chileneren, Manuel Pellegrini, har taget plads efter Roberto Mancini. Pellegrinis officielle opgave bliver at hjemføre fem trofæer på fem år. Simpelt. Til den opgave har chileneren indtil nu forstærket sit hold med midtbanespillerne Fernandinho og Jesús Navas og angriberne Stevan Jovetic og Álvaro Negredo.

 

Til gengæld har City mistet Carlos Tévez, som leverede 11 mål og otte oplæg i sidste sæson og generelt var et stort aktiv for offensiven. På den anden side får Pellegrini muligvis lidt mere ro i omklædningsrummet uden Carlitos.

 

Alt i alt ser City styrket ud i forhold til sidste sæson, men blockbusteren, som United leverede med købet af RVP i sidste sæson, mangler stadig. Nuvel, indkøbene har alle kvaliteter, men ingen af dem er fra øverste hylde.

 

Alle transfers: http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/manchester-city

 

Nøglespiller: Yaya Touré

Lige siden Yaya Touré skiftede Barcelona ud med Manchester City har ivorianeren været én af de absolutte stærkeste spillere i Premier League. Yaya har en enorm indflydelse på Citys spil, fordi han både arbejder defensivt og sætter tempo offensivt. På sine bedste dage kan du simpelthen ikke matche, fordi han er så fysisk overlegen og samtidig har teknikken og overblikket til at behandle læderet. I tre sæsoner har han leveret 18 mål og 17 oplæg, hvilket er ganske pænt for en spiller, som dækker hele banen.

 

Svageste led: defensiven

Det må være Pellegrinis højeste prioritet at forstærke bagkæden med en midterforsvarer, for med salget af Kolo Toure og en skade til Matija Nastasic ser vicemestrene tynde ud på den position. Micah Richards og Javi García kan begge dække pladsen, men reelt råder Pellegrini kun over Kompany og Lescott, som begge har meget at bevise i forhold til sidste sæson.

 

Generelt bliver Citys defensiv testet med Pellegrinis mere offensive stil, som i langt mindre grad fokuserer på at arbejde ud fra et stærkt defensivt fundament.

 

Hold øje med: Matija Nastasic

Matija Nastasic er i vores øjne den mest lovende spiller i Manchester Citys trup, og allerede i denne sæson kan den blot 20-årige serber få sit store gennembrud i Premier League. I sidste sæson spillede Nastasic 21 kampe – alle fra start – og han ligner det klare førstevalg ved siden af Kompany, når han har kommet sig over den skade, som holder ham ude af sæsonstarten.

I højde og drøjde ligner Nastasics en klassisk duelstærk midterforsvarer, men den 187 cm. høje knægt mangler hverken teknik eller fart, og derfor kan han blive en af ligaens absolut bedste på sin position inden for få år.

 


 

OP

 officiel hjemmeside

 

NEWCASTLE

 

Newcastle-fans havde formentlig set frem til en rolig sommer, hvor Pardew og co. kunne slikke sårene efter en bidsk sæson, men det må have været svært at finde ro til. Først nægtede Cissé at spille på grund af holdets nye hovedsponsor, og så ansatte klubejer Mike Ashley af uransaglige årsager den tidligere Newcastle-manager Joe Kinnear som sportsdirektør. Senest har rygterne svirret om klikedannelser i omklædningsrummet, mens Pardew har forlangt, at den store franske ”Baguette battalion” lærer at tale engelsk. 

Bud på placering: 9

 

Stadion: St. James’ Park

 

2012/13: Nr. 16

Statistik: 11-8-19

Hj: 9-1-9 (24-31)

Ude: 2-7-10 (21-37)

 

Galehuset fortsætter altså i det nordengelske, men hvorom alting er, kan The Magpies mønstre et ganske slagkraftigt hold på papiret, og hvis Coloccini har genfundet motivationen, Tioté kan holde sig ude af karantæneboksen, Cabaye ikke smutter, Ben Arfas glasben holder og Pardew formår at hente en målscorer, bør Newcastle slutte i den bedste halvdel.

 

Selvom nedrykning var tæt på i sidste sæson, har vi svært ved at se Newcastle ende i suppedasen igen, selvom holdet virker ustabilt.


Bud på idealopstilling

(4-3-3): Krul – Debuchy, S. Taylor, Coloccini, Santon – Cabaye, Tioté, Sissoko – Ben Arfa, Cissé, Remy

 

Første runde – markedets bedste 1X2-odds

Sæson-odds

Nedrykker 1501 Ladbrokes
Nedrykker 12
Unibet
Ligatopscorer: Cissé 51 Ladbrokes
Ligatopscorer: Szeko 34
Bet365
MermaidBet
Slutplacering: Newcastle - Sunderland 1,5 - 2,4
Betsafe

 

Sidste sæson

Succesen fra 2011/12-sæsonen kom tilsyneladende til at koste Newcastle dyrt i sidste sæson, hvor forventningspres, mange europæiske kampe og en hel del skader og uro sendte The Magpies fra deres imponerende 5. plads sæsonen forinden ned som nr. 16 blot fem point fri af nedrykning.

 

Efteråret blev én stor ørkenvandring for Alan Pardews tropper, som blot smagte sejrens sødme tre gange inden årsskiftet. Januar-indkøbene Moussa Sissoko og Yoan Gouffran lignede umiddelbart gode forstærkninger, men ingen af dem holdte niveau foråret ud. Samtidig kunne Papiss Cissé ikke løfte scoringsarven fra Demba Ba, som skiftede til Chelsea, og Fabricio Coloccini overvejede at vende hjem til Argentina, hvilket alt sammen var med til at sende Newcastle i nedrykningsfare.

 

Vigtigste transfers

Der har ikke været meget gang i svingdøren på St. James’ Park, men Pardew arbejder efter signende hårdt på at hente en forstærkning til angrebet. Både Lyons Bafétimbi Gomis og Aston Villas Darren Bent har været rygtet til det Tyneside, men det er endnu kun Loïc Remy, som er blevet tilknyttet. Franskmanden viste prøver på sine kvaliteter i QPR i sidste sæson, men den kontroversielle franskmand kan også blive en kilde til uro i et i forvejen broget omklædningsrum.

 

Backen Danny Simpson og altmuligmanden James Perch har begge forladt Newcastle, men deres afsked svækker højst bredden.

 

Alle transfers: http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/newcastle

 

Nøglespiller: Coloccini

Anfører Fabricio Coloccini spillede kun 22 kampe i sidste sæson dels på grund af skader, og dels fordi han ønskede at vende hjem til Argentina for at passe sin syge kone. Argentinerens fravær i det centrale forsvar efterlod et gabende hul, som forplantede sig til resten af holdet og var en stor årsag til, at Newcastle lukkede fjerdeflest mål ind i Premier League (17 flere end sæsonen forinden).

 

Siden januar har anfører Coloccini imidlertid ændret mening og nu meddelt Pardew, at han bliver i Newcastle i den kommende sæson. Han indrømmer dog i samme moment, at han stadig ønsker at vende hjem til Argentina i den nærmeste fremtid, så spørgsmålet er, hvor fokuseret han reelt er på Newcastle og Premier League?

 

Svageste led: Angrebet

Cissé blev Newcastle-topscorer med otte mål i sidste sæson - hvis vi ser borte fra Ba, som skiftede til Chelsea i januar - hvilket gør det ret tydeligt, hvor holdets svaghed ligger. Cissé har vist, at han har mål i støvlerne, men senegaleseren er for svingende, mens Ben Arfa og Goufrann ikke er klassiske målslugere. Nyindkøbte Remy ryger i samme kategori som de to, selvom han bør levere betydeligt flere mål og måske endda lige så mange som Cissé. Det er dog svært at få øje på en mand med flere end 15 mål i støvlerne, og derfor er en ny decideret angriber en nødvendighed.

 

Hold øje med: Bigirimana

Gaël Bigirimana aka Cheik Tiotés ”Mini Me” blev allerede kult i Newcastle i sidste sæson, hvor den unge midtbanespiller fik 13 kampe og nåede at levere et glimrende mål. Sammenligningen med Tioté skyldes ikke blot lighed i udsende og fremtoning, men også spillestil. Bigirimana bringer en masse energi og nærkampsstyrke, men han er mere offensivt indstillet end sit forbillede.

 

Bigirimana mangler stadig at vænne sig til tempoet i Premier League, men den blot 19-årige englænder skal nok få spilletid i denne sæson, og det bliver spændende at følge hans udvikling.

 

 


 

OP

 officiel hjemmeside

 

SOUTHAMPTON

 

Southampton bliver i vores optik et af de mest spændende hold at følge i den nye sæson. Pochettino blev kastet ind som manager midt i sidste sæson, men formåede alligevel at udrette en del. Forestil jer, hvad han kan bedrive henover en sommerferie. 

Bud på placering: 10

 

Stadion: St. Mary’s Stadium

 

2012/13: Nr. 14

Statistik: 9-14-15

Hj: 6-7-6 (26-24)

Ude: 3-7-9 (23-36)

 

Pochettinos fineste opgave er at styrke defensiven, hvilket han allerede har gjort både rent taktisk og mandskabsmæssigt i form af Lovren og Wanyama. Samtidig skal han forsøge at gøre det boldmasserende tiki-taka mere direkte og kynisk – som for eksempel Michael Laudrup har formået i Swansea – for The Saints scorede altså kun 19 mål i 15 kampe under Pochettino i sidste sæson.

 

Lykkes det for The Saints kan det også blive en rigtig fin sæson, hvor en placering i den bedste halvdel bør være realistisk.


Forventet startopstilling

(4-2-3-1): Boruc – Clyne, Fonte, Lovren, Shaw – Wanyama, Schneiderlin/Cork – Ramírez, Rodriguez, Lallana - Lambert

 

Første runde: Markedets bedste 1X2-odds

Sæson-odds

Mester

2001

Sportingbet

MermaidBet

 

Nedrykker

9,5 Sportingbet
Ligatopscorer: Lambert 100
NordicBet
Bedste slutplacering: Swansea - Southampton 1,81 - 1,89
Betsafe

 

Sidste sæson

Mange rynkede på næsen og kløede sig lidt i hårbunden, da de kunne konstatere, at Southampton efter fem ubesejrede kampe i træk - herunder uafgjort med Arsenal, sejr på Villa Park og uafgjort på Stamford Bridge i de sidste tre – og en godkendt placering fri af nedrykningsstregen fyrede manager Nigel Adkins. Vurderet efter sæsonen virkede det måske knap så hovedløst og mere ambitiøst. Måske mente ledelsen, at de kunne få en endnu bedre manager, som kunne tage holdet det næste skridt, og så var timingen således, at der opstod en mulighed for at hente Mauricio Pochettino.

 

I hvert fald formåede den dengang forholdsvis ukendte argentiner at få styr på Southamptons defensiv og i sidste ende redde endnu en sæson i Premier League – på trods af, at han ikke talte ét ord engelsk. Der er selvfølgelig mange faktorer i spil, men statistikken viser, at Southampton lukkede 1,7 mål ind i snit pr. kamp under Adkins, og det barberede Pochettino ned til 1,3, mens han på blot 15 kampe sikrede fire clean sheets, hvilket Adkins ikke engang formåede i sine 23 kampe forinden. Vigtigst af alt hentede Pochettino 1,26 point i snit pr. kamp, mens Adkins’ snit lå på 0,95.

 

Selvom Southampton blot sluttede fem point fri fra stregen, var nedrykningen aldrig for alvor tæt på, hvilket især var takket være Rickie Lamberts imponerende 15 sæsonmål.

 

Vigtigste transfers

Lyons stærke midterforsvarer, Dejan Lovren, var angiveligt en ombejlet herre denne sommer, men det lykkedes Pochettino at overbevise ham om, at Southampton er stedet for ham. Den unge kroat har allerede tre sæsoner under bæltet i Lyon og 19 A-landskampe, og han bør forstærke Southamptons svage bagkæde.

 

Southamptons andet indkøb kommer formentlig også til at styrke bagkæden, selvom han spiller på midtbanen. Victor Wanyama anses for at være et af de største kontrollerende midtbanetalenter, og han har været i kikkerten hos de helt store klubber efter blot to sæsoner i skotske Celtic.

 

Alle transfers: http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/southampton

 

Nøglespiller: Rickie Lambert

Rickie Lambert høvlede 15 fuldtræffere i nettet i sidste sæson, og det scoringssnit skal han meget gerne holde i den kommende sæson, for The Saints står ikke i kø for at spark læderet ind. Lamberts nærmeste forfølger var James Rodriguez med seks scoringer og Gastón Ramirez med fem.

 

I en alder af 31 år fik Lambert for nyligt sin debut for det engelske landshold, hvilket han kvitterede med en scoring, så den store tank-centreforward går ind til den nye sæson med stor selvtillid.

 

Svageste led: forsvaret

Forsvaret som helhed må få den tvivlsomme ære af at være holdets svageste led. Begge backer viste lovende takter i sidste sæson, men de er henholdsvis 22 og 18 år, så man må forvente udfald. Lovren er 24 år, men kroaten ligner et godt køb, som da også skal præstere, for hans potentielle makkere i midterforsvaret, José Fonte og Jos Hooiveld, har knap nok niveau til Premier League.

 

Derudover mangler Southampton en pålidelig keeper. Alle tre fik chancen i sidste sæson, men ingen imponerede, og det er et seriøst problem, når man også har en usikker bagkæde. Pochettino formåede trods alt at få stabiliseret defensiven i sidste sæson, og med indkøbet af Lovren og især Wanyama bør det blive betydeligt bedre i denne sæson.

 

Hold øje med: Wanyama

Vi har allerede nævnt ham et par gange, og det bliver vi nødt til at gøre endnu en gang. Victor Wanyama. Den tidligere Celtic-spiller bliver den første Kenyaner til at spille i Premier League – og hvilken en. I sidste sæson kunne man få et glimt af Wanyamas talent, da Celtic drillede Barcelona i Champions League, men allerede før de kampe, var storklubber som Manchester United ude efter ham.

 

Wanyama er netop fyldt 22 år, men han dominerer den centrale midtbane, som var han 30 år. Som type minder han meget om Michael Carrick, men han er både stærkere og teknisk bedre, så han bør passe perfekt ind i Pochettinos tiki-taka-bold. Wanyama er The Saints’ dyreste indkøb nogensinde til 12,5 mio. pund, men vi lægger hovedet på blokken og spår, at det bliver et af sæsonens bedste indkøb.

 

 


 

OP

 officiel hjemmeside 

SUNDERLAND 

 

Det bliver interessant at se, hvad Paolo Di Canio egentligt kan over en hel sæson i spidsen for en Premier League-klub. Omstændighederne i sidste sæson var skræddersyede til den farverige italienske energibombe, men det er stadig tvivlsomt, hvor stærk han er på taktikbrættet. 

Bud på placering: 18

 

Stadion: Stadium of Light

 

2012/13: Nr. 17

Statistik: 9-12-17

Hj: 5-8-6 (20-19)

Ude: 4-4-11 (21-35)

 

Sammenlagt med de indkøb Sunderland indtil nu har foretaget sig, spår vi en ny svær sæson for The Black Cats, som afhænger for meget af Stephane Sessegnons offensive kreativitet og Steven Fletchers målnæse.

 

Flere bærende kræfter i bagkæden har deres bedste år bag dem, mens udskiftningen i mål af Simon Mignolet med Vito Mannone ligner en slem svækkelse. Paolo Di Canio har pisket sine spillere med stroppeture gennem hele sommeren, fordi italieneren vil have det hårdest kæmpende mandskab i Premier League. Fight kommer før fodbold, men kan du leve af fight i Premier League?

 

Alt i alt mener vi, at Sunderland er et af de svageste mandskaber af dem der overlevede sidste sæson, og da mindst ét oprykkerhold plejer at overraske positivt, kan det blive en sort sæson for The Black Cats.


Forventet startopstilling

(4-2-3-1): Mannone – Gardner, O’Shea, Brown, Colback – Larsson, Cabral –Giaccherini, Sessegnon, Johnson - Fletcher


Første runde – markedets bedste 1X2-odds

Sæson-odds

Mester

2501

MermaidBet
Nedrykker 6,5
Betsafe
Ligatopscorer: Fletcher 251

 

Sidste sæson

Med Martin O’Neill ved roret fra sæsonens start og flere gode indkøb i form af blandt andre Adam Johnson og Steven Fletcher, var der optimisme at spore i Sunderland, inden The Black Cats tog hul på sæsonen.

 

Det lykkedes dog langt fra O’Neill og co. at leve op til forventninger om en positiv sæson, og allerede fra sæsonens spæde start gik det skævt med sølle to sejre i 12 kampe. Sunderland spillede generelt for defensivt og uinspireret, og det førte helt naturligt til en fyring af O’Neil. Konsekvensen af den manglende energi og gejst i Sunderland-truppen blev en ansættelse af den karismatiske og kontroversielle Paolo Di Canio. Di Canio havde helt som ventet en umiddelbar effekt på holdet, som leverede to fine præstationer mod Newcastle og Everton og dermed reelt sikrede overlevelse.

 

Vigtigste transfers

Sunderland har været et af de aktive hold i transfervinduet med indkøb af Jozy Altidore, El-Hadji Ba, Cabral, Ondrej Celustka, Modibo Diakite, Emanuele Giaccherini, David Moberg Karlsson, Vito Mannone, Valentin Roberge, Duncan Watmore.

 

Af den lange liste ligner Juventus’ kantspiller, Emanuele Giaccherini, det bedste køb, mens Jozy Altidore formentlig vil give Sunderlands angreb noget tiltrængt fylde. Derudover mener vi ikke, at truppen er forstærket betydeligt.

 

Alle transfers: http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/sunderland 

 

Nøglespiller: Steven Fletcher

Steven Fletcher er groft sagt eneste mand i truppen med mål i støvlerne, og det ligger et enormt pres på skotten, som sad ude med en skade i de to sidste måneder af sidste sæson. Inden da havde Fletcher scorede 11 mål, hvilket var klart nok til at gøre ham til klubbens topscorer. Over en hel sæson scorede Sunderland kun 41 gange i 38 kampe, og uden Mignolet bag et aldrende forsvar, skal The Black Cats score flere mål end det for at overleve.

 

Svageste led: målmanden

Som vi allerede har nævnt kommer Sunderland nok til at savne Mignolet, som i de tre seneste sæsoner har været sit holds bedste. Den belgiske keeper overlader stafetten til Arsenals tredjemålmand, Vito Mannone, som ligner et wild card. Mannone fik ni kampe for Arsenal i sidste sæson, men det skyldtes udelukkende (svære) formdyk og skader til de to øvrige keepere.

 

Mignolet reddede mange point for Sunderland i sidste sæson og havde selvsagt en stor aktie i overlevelsen. Mannone ligner i højere grad en keeper, som i bedste fald ikke kommer til at koste Sunderland point.

 

Hold øje med: Jozy Altidore

Efter et par mislykkedes år i Villarreal skiftede Jozy Altidore for et par sæsoner siden til hollandske AZ Alkmaar, hvor den store amerikaner for alvor fandt sig til rette. Altidore lavede 39 mål i 67 kampe for den hollandske klub og har omsider fået sit europæiske gennembrud, efter han i en alder af 17 år fik debut for det amerikanske A-landshold. På seks år har Altidore spillet imponerende 61 landskampe og scoret 20 mål. Den unge angriber er stærk som en okse og kan blive et interessant bekendtskab som reserve for Fletcher.

 

 

 


 

OP

 officiel hjemmeside

 

HULL

 

Sommerens oprustning er et godt tegn på, hvilken udfordring, der venter oprykker Hull i Premier League. I The Championship kunne The Tigers leve på en helhjertet holdindsats med få individuelle kvaliteter, men i Premier League kræver det en endnu bedre holdindsats og flere individuelle kvaliteter. 

Bud på placering: 19

 

Stadion: Kingstons Communications Stadium

 

2012/13: Nr. 2 i The Championship

Statistik: 24-7-15

Hj: 13-4-6 (35-22)

Ude: 11-3-9 (26-30)

 

Steve Bruce har da også købt fornuftigt ind i form af rutinerede Premier League-spillere som Figueroa, Curtis Davies og Tom Huddlestone. Indkøbene af Yannick Sagbo og Danny Graham er et udtryk for, at Hull desperat mangler målscorere. I sidste sæson nåede ingen op på tocifrede antal scoringer for sæsonen, og det skal der laves om på, hvis Hull skal have en chance.

 

De færreste har tiltro til Hull i denne sæson, men Steve Bruce har bygget et stærkt hold op med et spændende og opportunistisk koncept, som sagtens kan overraske flere modstandere. Hulls opgave bliver at holde kadencen over en hel sæson, og det ligner en meget svær opgave.

 

Forventet startopstilling

(3-5-2): McGregor – Figueroa, McShane, Chester/Davies – Elmohamady, Aluko, Huddlestone, Koren, Livermore, Brady – Graham, Sagbo

 

Første runde – markedets bedste 1X2-odds

Sæson-odds

Mester

7501
Bet365
Ladbrokes
Nedrykker 1,68 Unibet
Slutplacering: Crystal Palace - Hull 2,35 - 1,53
Unibet
Slutplacering: Crystal Palace - Hull 1,97 - 1,74 Betsafe

Sidste sæson

Trods modgang med skader til begge angribere, Sone Aluko og Matty Fryatt, blev det til en direkte billet til Premier League via 2.-pladsen i The Championship. Hull havde ellers store scoringsproblemer og endte faktisk som det lavest scorende mandskab i øverste halvdel af tabellen.

 

Robert Koren blev holdets topscorer med ni scoringer 46 kampe (!) Til sammenligning blev Crystal Palaces Glen Murray topscorer med 30 scoringer, hvilket er meget godt billede på, at Hull lever på holdindsats og knap så meget individuelle kvaliteter. Steve Bruce har gjort et glimrende stykke arbejde med holdet, som han har bygget op om en modig og moderne 3-5-2-formation.

 

Vigtigste transfers

Steve Bruce har været bevidst, om at overlevelse i Premier League kræver forstærkninger, og dertil har han hentet en række nye spillere. George Boyd, Curtis Davies, Maynor Figueroa, Danny Graham, Steve Harper, Allan McGregor og Yannick Sagbo, Jake Livermore og Tom Huddlestone er indtil videre forstærkningerne.

 

Alle transfers: http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/hull

 

Nøglespiller: Robert Koren

Arkitekten i Steve Bruces 3-5-2/4-3-3-formation hedder Robert Koren, og han får en nøglerolle for oprykkerne i kampen om overlevelse. Koren blev holdets topscorer i sidste sæson med ni scoringer – et snit han skal holde samtidig med, at han skal orkestrere offensiven og fodre Graham, Sagbo og Boyd. Hull skal skabe flere chancer og være skarpere foran mål end i sidste sæson, og det bliver nok i høj grad Korens ansvar.

 

Svageste led: målproduktion

Det er allerede tydeligt, at målscoringen har været Hulls akilleshæl i den forgangne sæson, og det skyldes primært mangel på målscorere. Hull halter faktisk ikke i spillet fremad banen men spiller opportunistisk med de to dynamiske wingbacks på kanterne. Problemet er, at der i sidste sæson ikke var nogen til at sparke kugle i kassen, og det kan sagtens blive et problem igen i denne sæson.

 

Yannick Sagbo bliver spændende at følge, men selvom ivorianeren har fart og kan afslutte, har han i tre sæsoner i kun scoret 25 mål. Danny Graham har bevidst sit værd i Premier League for Swansea, men det er et stykke tid siden, at han har virket rigtig skarp.

 

Hold øje med: Yannick Sagbo

Yannick Sagbo blev hentet ind for 2 mio. pund i franske Evian og kan vise sig at være en fin forstærkning. Sagbo scorede blot seks mål i sidste sæson (fik dog også kun 23 kampe fra start), men ivorianeren har nogle kvaliteter, som Hull i den grad mangler. Sagbo har fart i fødderne og generelt en god fysik, så han bør kunne true nogle af de tunge forsvarere i ligaen – ikke mindst hvis Hull får succes med at praktisere et hurtigt omstillingsspil.

 

 


 

OP

 officiel hjemmeside

 

WEST HAM

 

Den anden sæson i Premier League efter oprykning har ry for at være sværere end den første, men West Ham har trods alt så meget erfaring i ligaen, at det næppe påvirker holdet synderligt at skulle leve op til en overraskende god oprykkersæson. 

Bud på placering: 9-13?

 

Stadion: Upton Park

 

2012/13: Nr. 10

Statistik: 12-10-16

Hj: 9-6-4 (34-22)

Ude: 3-4-12 (11-31)

 

For der var ikke noget tilfældigt eller euforisk ved West Hams præstationer i sidste sæson. Big Sam formår om nogen at opbygge et koncept og få sine spillere til at tro på det, og det han har gang i hos West Ham lover godt for den traditionsrige hovedstadsklub.

 

Store Andy Carroll fik en renæssance i sidste sæson, og han får en nøglerolle i denne sæson, hvor han skal være endestation på de bolde Kevin Nolan, Matt Jarvis og Stewart Downing smider i feltet i tide og utide. Kan Carroll holde sig skadefri, ligner The Hammers en ubehagelig modstander for de fleste mandskaber, og med en stærk hjemmebane i ryggen bør nedrykning ikke blive et tema.

 

Udebanepræstationerne skal dog nok forbedres, hvis West Ham igen skal med i den bedste halvdel.

 

Forventet startopstilling

(4-4-1-1): Jaaskelainen – Demel, Reid, Collins, Rat – Jarvis, Noble, Diamé, Downing – Nolan - Carroll

 

Første runde – markedets bedste 1X2-odds

Sæson-odds

Mester

2001
Ladbrokes
Sportingbet
Nedrykker 9

Betsafe

Ligatopscorer: Carroll 83
MermaidBet
Bedste slutplacering: WBA - West Ham 1,85 - 1,85

Unibet

 

Sidste sæson

Ikke så overraskende leverede West Ham den bedste sæson af de tre oprykkere med en fornem 10.-plads. Ansættelsen af Sam Allardyce tilbage i 2011, hvor West Ham ramte et lavpunkt med nedrykningen til The Championship ligner en af de klogeste beslutninger ejerne David og David har taget i lang tid.

 

Allardyce får formentlig aldrig lov til at træne en engelsk topklub, men hans kvaliteter er til det. Big Sam

bliver fra mange sider beskyldt for at praktisere destruktivt fodbold, men i sidste sæson spillede West Ham faktisk en omgang medrivende og opportunistisk fodbold – især mod de store hold. Hjemme hentede The Hammers to gange uafgjort mod Manchester United, uafgjort mod Manchester City og sejr over Chelsea.

 

På udebane havde West Ham til gengæld store problemer, og var det ikke for de stærke præstationer på Upton Park, ville London-holdet have hængt i den tunge ende. Kun nedrykkende Reading tabte flere udekampe end West Ham, mens det kun blev til tre sejre på fremmed græs, og det skal umiddelbart forbedres i denne sæson, hvis West Ham skal forbedre 10. pladsen.

 

Vigtigste transfers

Sam Allardyce har gjort et par gode indkøb henover sommeren, hvor han har forstærket holdet med Stewart Downing og Rezvan Rat, mens sidste sæsons lejesvend Andy Carroll har fået en permanent aftale. Desuden har Allardyce hentet den spanske keeper, Adrian, fra Real Betis, som skal holde aldrende Jussi Jaaskelainen på stikkerne.

 

Alle transfers: http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/west-ham

 

Nøglespiller: Andy Carroll

Efter en svær start på låneopholdet i West Ham fandt Andy Carroll i foråret endelig tilbage til det spil, som for et par år siden gjorde ham så værdifuld for Newcastle. Dengang spillede han også sammen med Kevin Nolan, og de to har et giftigt samarbejde, som ligner nøglen til succes for The Hammers i denne sæson. Nolan blev topscorer med ti kasser i sidste sæson og vil formentlig bidrage med en del mål igen i denne sæson, men Carroll er holdets eneste reelle angriber, så han skal også præstere.

 

Svageste led: manglende bredde i angrebet

Som nævnt tidligere ser West Ham tynde ud i angrebet, hvor Andy Carroll agerer enmandshær. Big Sam spiller selvfølgelig kun med én angriber ad gangen, men Carrolls skadehistorik kræver en habil reserve, og han er svær at få øje på i den nuværende trup.

 

Hold øje med: Ravel Morrison

Manchester Uniteds tidligere enfant terible, Ravel Morrison, fik det aldrig til at fungere med Fergie, men Big Sam har taget gadedrengen under sine vinger, og det ser ud til at give pote nu. I Manchester blev Morrisons talent sammenlignet med Scholes’, men hans eskapader uden for banen har bremset den 20-årige midtbanekreatørs karriere.

 

Nu ser det til gengæld ud til, at Morrison er modnet efter et lejeophold i Birmingham. I træningskampene står han noteret for seks kasser, og selvom han ikke endnu får en startplads, kan han tilføre West Ham en ny dimension på midtbanen med sin fart og skarpe driblinger.

 

 


 

OP

 officiel hjemmeside

 

TOTTENHAM

 

Med en veloverstået første sæson i spidsen for Tottenham, begynder presset for alvor at lægge sig på manager Villas-Boas’ skuldre. Nu skal der resultater på tavlen, og her tæller kun en plads i top fire. Umiddelbart bør der være muligheder for Tottenham, som ligesom Arsenal må slikke sig om munden med udsigten til, at de tre tophold har skiftet managers. Samtidig har Spurs købt fornuftigt ind og skilt sig af med en masse dødvægt. 

Bud på placering: 5

 

Stadion: White Harte Lane

 

2012/13: Nr. 5

Statistik: 21-9-8

Hj: 11-5-3 (29-18)

Ude: 10-4-5 (37-28)

 

Kan Tottenham også - mod al forventning – holde på Bale, ligner det det stærkeste Tottenham-mandskab i mange sæsoner. Desværre for de hvidblusede fans peger alt i retning af afsked med waliseren, og så bliver top fire nok igen lige ved og næsten.


Forventet startopstilling

(4-2-3-1): Lloris – Walker, Dawson, Vertonghen, Assou-Ekotto/Rose – Sandro, Paulinho – Lennon, Dembélé, Chadli - Soldado

 

Første runde – markedets bedste 1X2-odds

Sæson-odds

Mester

32 Unibet
Nedrykker 521 MermaidBet
Ligatopscorer: Bale 22 Unibet
Ligatopscorer: Soldado 17 Unibet
Ligatopscorer: Defoe 60

Unibet

Bedste slutplacering: Tottenham - Arsenal 2,4 - 1,5
Betsafe
Bedste slutplacering: Tottenham - Arsenal 2,7 - 1,4 Unibet
Bedste slutplacering: Tottenham - Liverpool 1,69 - 2,04 Betsafe
Hvem scorer flest mål: Tottenhams topscorer - Arsenals topscorer  2,4 - 1,49 Betsafe

Sidste sæson

Tottenham startede en ny æra i sidste sæson med unge og taktisk stærke Andre Villas-Boas ved roret. Portugiseren fik en bøvlet start uden sejr i de tre første kampe, men modsat sin tid i Chelsea fik han den nødvendige ro og tid til at implementere sin specielle måde at lede på.

 

Tottenham blev dog aldrig for alvor en udfordrer til topplaceringerne, fordi der simpelthen er for mange svipsere i løbet af en sæson. Med en flyvende Gareth Bale kunne Spurs hamle op med de tre tophold, men når hold som Fulham eller Wigan kommer på besøg på White Harte Lane og stiller sig dybt på egen bane og afventer hjemmeholdets træk, mangler Bale og co. ideer.

 

Tottenham spillede helt lige op med Arsenal, men i sidste sæson manglede Spurs en stærk angriber, som kunne beskæftige modstanderens bagkæde og give plads til Bale fra midtbanen.

 

Vigtigste transfers

Villas-Boas har haft gang i den helt store hovedrengøring i sin trup, hvor spillere som William Gallas, Tom Huddlestone, Clint Dempsey og Steven Caulker er blevet vejet og fundet for lette. 

Seneste transfernyt:

30/8: Roma-offensivmand Lamela og Ajax-kreatør Christian Eriksen har skrevet under.

30/8 Den rumænske landsholdsmidterforsvarer Vlad Chiriches har skrevet under.

 

Ind er i stedet kommet kvalitet i form af Paulinho, Nacer Chadli, Roberto Soldado og senest Etienne Capoue. Især boks-til-boks-spilleren Paulinho og boksspilleren Soldado har vi forventninger til.

 

Gareth Bale ligner en færdig mand i klubben, og det er naturligvis et stort tab, hvis han ender med at pakke sydfrugterne og stikke til Madrid.

 

Alle transfers: http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/tottenham

 

Nøglespiller: Soldado

Vi går ud fra, at Bale ikke spiller i Tottenham efter d. 3. september, for ellers er han selvfølgelig holdets absolutte nøglespiller. I sidste sæson var Bale en decideret enmandshær, og derfor er det svært at se, hvem der nu skal være afgørende for Tottenham. Spurs kommer til at miste 21 mål med Bales afsked, så der er nogen, der skal træde i karakter på den front, og her den mest oplagte spiller nytilkomne Roberto Soldado.

 

Tottenham har i mange år savnet en ægte målsluger, som lever i boksen og scorer på alt, hvad der rører sig. Det kan Soldado, som i tre sæsoner i Valencia har scoret knapt 20 mål i snit pr. sæson. Soldado fylder ikke meget i højden, men den spanske landsholdsangriber er alligevel dygtig med låget og er generel en forrygende afslutter.

 

Svageste led: venstrekanten

Igen kommer det til at handle om Bale, som forventes at skifte til Madrid og dermed vil efterlade et enormt hul på Tottenhams venstrekant. Waliseren spillede ofte i en fri central rolle i sidste sæson, hvor Gylfi Sigurdsson eller Lewis Holtby lå til venstre uden den store succes. Skifter Bale bliver det formentlig nyindkøbte Nacer Chadli, som skal husere på venstrekanten. Chadli er en spændende spiller, men belgieren har trods alt kun bevist sit værd i den hollandske Eredivise for Twente, så venstrekanten ligner det største spørgsmålstegn hos Spurs.

 

Hold øje med: Paulinho

Paulinho bliver en af de mest interessante nye spillere at følge i Premier League i denne sæson. Den 25-årige brasilianer har spenderet det meste af karrieren hos Corinthians, men det er først inden for de to seneste år, han har fået sit gennembrud på Seleção.

 

Paulinho får en vigtig rolle i motorrummet på Tottenhams midtbane, hvor han formentlig skal ligge ved siden af landsmanden Sandro, som vil tillade Paulinho at søge med frem i boksen. Brasilianeren er af flere blevet sammenlignet med Frank Lampard på grund af sin evne til at true fra distancen og investere i løb i boksen, selvom han som udgangspunkt agerer boldbryder på den defensive midtbane. Tottenham har brugt 17 mio. pund på Paulinho, og det ligner et decideret røverkøb.

 

 

Bookmaker anmeldelser