De Afrikanske Mesterskaber (CAN) 2013: Optakt

ODDS

(hentet hos Bet365*)

Vinder

Elfenbenskysten 2,75

Ghana 6,0

Sydafrika 9,0

Nigeria 10,0

Zambia 13,0

Mali 15,0

Algeriet 15,0

Marokko 15,0

Tunesien 17,0

Angola 34,0

Burkina Faso 51,0

DR Congo 51,0

Togo 67,0

Kap Verde 67,0

Niger 151,0

Etiopien 201,0

Topscorer

Drogba 5,0

Gyan 9,0

Arouna Kone 11,0

Mphela 11,0

Uche 11,0

Kalou 13,0

Emenike 15,0

Manucho 17,0

Adebayor 17,0

Jemaa 19,0

...

HOLD-GENNEMGANG

Kilder: bbc.com, soccerway.com, wikipedia.com, leadership.ng, sandalsforgoalposts.com, goal.com - plus egne (mere eller mindre pålidelige) hukommelser og vurderinger.

Jens Bøye har skrevet om Gruppe A og B, Anders Jørgensen om Gruppe C og D.

GRUPPE A

Sydafrika

Angola

Marokko

Kap Verde

Overblik

Sydafrika (fordel af hjemmebane) og Marokko (diverse dygtige Europa-legionærer) er favoritter til at gå videre. Men de skal holde øje med Angola der har et godt kollektiv plus en målræv i Manucho. Sydafrika mangler nemlig et par rutinerede offensivfolk, og Marokko har ofte svært ved at skabe et hold ud af alle individualisterne.

Slutrunde-debutanterne fra Kap Verde skal man ikke kimse ad - de eliminerede trods alt Cameroun på vejen hertil - men de har næppe holdet til at gå videre.

Odds

Vinder:

Sydafrika 1,83 Ladbrokes

Marokko 3,1 Ladbrokes

Angola 7,0 Ladbrokes, Bet365*

Kap Verde 13,0 Bet365*

SYDAFRIKA

FIFAs verdensrangliste: 87 (Afrika: 23)

Præsentation:

Sydafrika - vært for CAN 2013 - missede kvalifikationen til CAN i både 2010 og 2012. Dette er altså den første deltagelse siden 2008 (hvor landet røg ud i indledende gruppespil, samme skæbne som i 2004 og 2006). I 2010 deltog Sydafrika ved VM - men det var som vært, dvs som automatisk kvalificeret (og landet røg ud i indledende gruppespil; i øvrigt som den første VM-vært nogensinde). Det gik bedre i 2009 hvor Sydafrika (også kvalificeret som vært) var med i FIFAs Confederation Cup og fik en fjerdeplads blandt de otte deltagere. Det skal dog med at bortset fra Spanien, var holdets modstandere i den indledende gruppe temmelig ringe, nemlig Irak og New Zealand.

Med andre ord er det længe siden Sydafrika har gjort sig virkelig positivt bemærket i fodboldverdenen. I CAN-sammenhæng skal man tilbage til 1996, 1998 og 2000 hvor det blev til henholdsvis guld, sølv og bronze.

I den igangværende VM-kvalifikation har Sydafrika to point for to kampe efter 1-1 hjemme mod Etiopien og 1-1 ude mod Botswana, begge spillet i juni sidste år.

Siden har Bafana Bafana spillet ni træningskampe: 4-1-4. Overmændene har været Brasilien, Polen og Norge, samt eet afrikansk land: CAN-titelholderne fra Zamia der vandt 1-0 i Johannesburg i november sidste år. Siden er det blevet 3-1 over Malawi (22/12, 0-1 mod Norge (8. januar) og 0-0 mod Algeriet (12. januar).

Træner er Gordon Igesund, 56 år, der kom til 30. juni 2012 efter en succesrig karriere som klubtræner i den sydafrikanske liga (hvor han har gjort fire forskellige klubber til mestre). Han veksler typisk mellem 4-2-3-1 og 4-4-2. Men i fraværet af Pienaar (og Modise) kan det godt tænkes at det mest bliver 4-4-2 der bruges denne gang, med to defensivfolk på midtbanen; og så må kreativiteten primært komme fra fløjene.

Chancer:

1996-førstepladsen kom i hus på hjemmebane - og det håber Bafana Bafana naturligvis på at gentage i 2013, trods de seneste års tørke. Og hvem ved - måske tilskuerne og deres vuvuzelaer kan give vinger...

De sydafrikanske fans er dog temmelig kritiske og kan sagtens finde på at pifte af en spiller som underpræsterer. Og umiddelbart tvivler jeg stærkt på at Sydafrika kan gå hele vejen, uden den rutinerede midtbanestrateg Pienaar og med topscorer Mphela i tvivlsom form.

I princippet kan det allerede gå galt i indledende gruppespil hvor Sydafrika er favorit til at gå videre, men primært pga sin værtsstatus. For ret beset er Marokko og muligvis også Angola nok mindst lige så gode.

Bud på idealopstilling:

Khune - Matlaba/Masilela, Sangweni, Khumalo, Ngcongca - Phala, Dikgacoi, Letsholonyane/Furman, Tshabalala - Mphela, Parker

Holdet:

Forsvaret ser ret solidt ud, med den reaktionsstærke klassekeeper Khune bagved folk som Khumalo (PAOK) ogNgcongca (Genk). Ditto med den defensive midtbane der ligesom ved VM-2010 som udgangspunkt består af Dikgacoi (Crystal Palace) og Letsholonyane (Kaizer Chiefs), men hvor Oldhams Furman banker på.

Men det kniber umiddelbart med gode, kreative midtbanefolk i fraværet af Pienaar og Modise. Der er 22-årige Serero (kan også ligge på fløjen), men han har ikke spillet for Ajax siden september hvor han blev skadet (var tilbage i november, men kunne ikke komme på holdet). Og så er der 23-årige Mahlangu der er fast mand hos Helsingborg i Sverige - men den liga har jo ligget stille siden start-december, og han har i øvrigt kun seks landskampe i bæltet.

På kanterne er der dog fx rutinerede Tshabalala og den lille, kvikke Phala.

I angrebet er der målfarlige og ganske rutinerede folk som Mphela og Parker. Mphelas form er dog tvivlsom efter en lang skadespause, og selv om Parker er denne sæsons topscorer i den sydafrikanske liga (9 mål i 14 kampe for Kaizer Chiefs), har han ikke scoret for Sydafrika siden september. Evt kan der blive spilletid til 22-årige Rantie der har scoret tre mål i 11 kampe for svenske Malmö, men mon ikke fx Majoro (otte mål i 14 Kaizer Chiefs-kampe) står foran i køen.

Nøglespillere:

Khune. Han har været Sydafrikas førstemålmand siden Confederations Cup 2009 hvor han leverede en flot indsats. Det er nok kun hans relativt ringe højde (1,8) der har afholdt ham fra at blive solgt til en europæisk klub.

Khumalo - midterforsvarer. Holdets kaptajn formåede ikke at få spilletid i Tottenham Hotspur da han skiftede fra Supersort United i 2011, men er nu fast mand hos græske PAOK.

Tshabalala - venstrekant. Manden der scorede VM-slutrundens første mål i 2010 med et flot venstrebensspark, er oppe på 70 landskampe og 10 mål.

Mphela - centreforward. Truppens topscorer med 23 mål i 49 landskampe. Han er dog næppe i topform. Efter et halvt års skadespause vendte han først tilbage 5. december, og han har derfor kun tre klubkampe (scorede et par mål) og januars landsholdstræningskampe (hvor Sydafrikas fans har piftet ad ham) i benene.

Markante fravær:

Piennar - 61 landskampe. Everton-midtbanekreatør og landets internationalt bedst kendte fodboldspiller. Indstillede sin landsholdskarriere i oktober 2012, trods sine kun 30 år.

Benni McCarthy - 79 landskampe/31 mål. Alle tiders topscorer for det sydafrikanske landshold var med i bruttotruppen til CAN-2013, men blev siet fra. Angriberen er blevet 35 år og har - efter en temmelig flot karriere i Europa - spillet i hjemlandets liga siden 2011. Han missede også VM-2010 pga dårlig form.

Nomwethe - 81 landskampe/16 mål. Den tidligere AaB-stjerne er blevet 35 år. Offensivmanden var senest med på landsholdet i september sidste år, men kom altså ikke med i CAN-truppen.

Modise - 57 landskampe/10 mål. Midtbanetroldmanden - een af de største stjerner nogensinde i den sydafrikanske liga - kom ikke med i CAN 2013-truppen. Den 30-årige tekniker der skuffede ved VM-2010, var senest med i november sidste år.

Aaron Mokoena - 107 landskampe. Midterforsvareren har rekorden for flest sydafrikanske landskampe, men den 32-årige tacklespecialist, der i 2012 vendte tilbage til den hjemlige liga efter næsten 10 år i Belgien og England, har ikke spillet for Bafana Bafana siden 2010 (hvor han var holdets anfører under VM).

Trup:

http://en.wikipedia.org/wiki/2013_Africa_Cup_of_Nations_squads#South_Africa

ANGOLA

FIFAs verdensrangliste: 84 (Afrika: 21)

Præsentation:

Angola nåede CAN-kvartfinalen i 2008 og (som vært) 2010. I 2012 røg landet ud i indledende gruppespil, i pulje med Elfenbenskysten (0-2), Sudan (2-2) og Burkina Faso (2-1). Det blev til fire point, ligesom Sudan der gik videre pga en bedre målscore.

I den igangværende VM-kvalifikation har Angola to point for to kampe efter 1-1 hjemme mod Uganda og 0-0 ude mod Liberia, begge i juni 2012.

CAN-2013 kvalificerede Angola sig til ved at eliminere Zimbabwe via 1-3-tab ude og 2-0-sejr hjemme, i september/oktober 2012.

Siden har fem træningskampe givet to uafgjorte og tre sejre. I tre december-hjemmekampe blev det 1-1 mod Gambia, 1-0 over Cameroun og 1-0 over Rwanda. 5. januar blev det 2-0 over Zambia i Sydafrika.

Dermed har Angola (siden juli 2012 trænet af Ferrín, 53 år, fra Uruguay, tidligere U20-træner i Peru og Uruguay) kun tabt EEN kamp ud af 12 (seks uafgjorte) siden sidste års CAN. Målscoren siger 11-6.

Ferrín forsøgte sig med en 3-5-2-formation i første Zimbabwe-kamp - uden held. Det gik bedre da han skiftede til 4-3-3.

Chancer:

Ved CAN-2012 blev Angola snydt på målstregen af et overraskende sudansk hold, og det kan også blive snært denne gang, mht at komme videre fra indledende gruppe. Men Angola kan læne sig opad den flotte statistik - kun eet nederlag i de seneste 12 kampe. Forsvaret virker solidt, og med Manucho i front har holdet en klasseangriber der i dén grad ved hvor målet står.

Problemet er umiddelbart at midtbanestyrmand Gilberto muligvis ikke er i tilstrækkelig form, men Dedé er et solidt bindeled mellem forsvar og midtbane, og fløjene er kreative - så det går måske alligevel.

Sagen er bare at Gruppe A ser temmelig svær ud. Værtslandet Sydafrika og Marokko (med de mange dygtige Europa-legionærer) skal være favoritter.

Bud på idealopstilling:

Lamá - Airosa/Lunguinha, Massungana (Zuela), Bastos (Zuela), Miguel - Pirolito, Dedé, Gilberto/Geraldo - Mateus, Manucho, Djalma

Holdet:

De fleste af truppens forsvarere spiller i den hjemlige liga, men alligevel har Angolas defensiv set solid ud i det seneste års tid. Målmand Lamá er rutineret (men var kun reserve, for Carlos, ved CAN-2012), og forsvaret råder fx over Cypern-legionærerne Airosa (højreback) og Zuela (midterforsvar, evt defensiv midtbane). Selv om Airosa er fast starter for cypriotiske AEL, presses han dog på landsholdet af den hurtige wingback Lunguinha, og det er heller ikke sikkert der er plads til Zuela i startopstillingen.

På midtbanen har man en rutineret styrmand i Gilberto (hvis han er i tilstrækkelig kampform) og hans klubkammerat, defensivmand Dedé, på fløjene er der Mateus og Djalma, begge både kreative og målfarlige, og helt i front er der målræven Manucho.

Derudover er navnene temmelig ukendte, men det har ikke afholdt Angola fra at stille med et slagkraftigt hold i de seneste CAN-slutrunder.

Nøglespillere:

Gilberto - den 30-årige midtbanestyrmand har 52 landskampe i bæltet og er med sin rutine en markant figur på holdet. Han har dog ikke spillet for sit klubhold AEL siden november (og kun fået fire klubkampe i denne sæson). Det kan knibe med kampformen, men måske kan han køre på rutinen.

Djalma - fløjen er efter nogle sæsoner som reserve i Porto blevet fast mand hos tyrkiske Kasimpasa. Scorede nogle vigtige mål for landsholdet i 2012 (mod Uganda i VM-kvalen og mod Zimbabwe i CAN-kvalen).

Mateus - fløjmakker der har scoret tre mål i 12 kampe for portugisiske Nacional i denne sæson. For landsholdet har han syv mål i 32 kampe.

Manucho - landsholdstruppens topscorer med 21 mål (heraf to mod Zimbabwe i CAN-kvalen) i 38 kampe. Har scoret seks gange i 13 kampe for Primera-klubben Valladolid i denne sæson. Blev delt topscorer ved CAN-2012: Tre mål.

Markante fravær:

Flávio - 33 mål i 81 landskampe. Den 33-årige angriber har ikke været med på landsholdet siden sidste års CAN. Ditto for to andre rutinerede herrer, midtbanemand Macanga (58 landskampe) og forsvarer Kali (59). Deres fravær kan dog næppe siges at svække holdet der har klaret sig glimrende uden deres hjælp.

Den tidligere AGF-angriber Nando Rafael (Fortuna Düsseldorf) er heller ikke med, men med kun tre landskampe er han vist heller ikke det store tab.

Trup:

http://en.wikipedia.org/wiki/2013_Africa_Cup_of_Nations_squads#Angola

MAROKKO

FIFAs verdensrangliste: 74 (Afrika: 17)

Præsentation:

Det er et stykke tid siden Marokko sidst har gjort sig internationalt bemærket. VM har landet ikke deltaget i siden 1998, og i CAN (guld i 1976, bronze i 1980, sølv i 2004) er det højest blevet til indledende gruppespil fra 2006, inklusive sidste år hvor Marokko blev nr tre med tre point i gruppe med Gabon (2-3), Tunesien (1-2) og Niger (1-0).

Ved OL-2012 røg Marokko også ud i indledende gruppe; det var dog med U23-holdet, og der er ikke ret mange gengangere i denne CAN-trup.

I den igangværende VM-kvalifikation står Marokko med to point for to kampe: 1-1 ude mod Gambia og 2-2 hjemme mod Elfenbenskysten. Gode modstandere og fornuftige resultater.

Men i september blev den kendter træner Eric Gerets fyret efter Marokko havde tabt første CAN-kvalifikationskamp i Mozambique med 2-0. Ind blev hentet Taoussi der har mange års erfaring fra den hjemlige liga og tidligere har været assistenttræner på landsholdet.

Han fik en flot debut med 4-0-hjemmsejr i returkampen mod Mozambique hvorefter året blev afrundet med svingende træningskampsresultater: 0-1 mod Togo og 3-0 over Niger. 2013 er åbnet med 0-0 mod Zambia og 2-1 over Namibia, begge kampe i Sydafrika.

Chancer:

VM-kvalifikationskampene mod Gabon og især Elfenbenskysten, samt comebacket mod Mozambique, viser at Marokko har potentialet til at spillet med om toppladserne ved CAN. Spillermaterialet kan man bestemt ikke brokke sig over - masser af folk fra de store ligaer i Europa, herunder nogle deciderede stjerner som fx Belhanda.

Men der synes at mangle en decideret målsluger i fraværet af Chamakh, og spørgsmålet er om Kharja kan undværes på midtbanen. Især hvis kreatør Belhanda (er blevet skadet i træningslejren) ikke er fit for fight.

Desuden skræmmer de seneste CAN-slutrunder - hvor det tydeligt har knebet med at få de gode spillere til at fungere som et hold.

Marokko er havnet i en ret svær gruppe, med værtslandet Sydafrika og farlige Angola. Nordafrikanerne kan muligvis godt vinde puljen, men kan bestemt også snuble...

Bud på idealopstilling:

Lamyaghri - Noussir/Chakir/El Kaoutari, Benatia, El Adoua, Bergdich/El Kaoutari - Hermach, El Ahmadi - Barrada, Belhanda, Amrabat/Assaidi - El Arabi

Holdet:

På mål har Marokko 36-årige Lamyaghri. Rutineret - og både reaktionsstærk og god i luften. Når det kører for ham... Når det ikke kører, venter man bare på at han dropper.

I midterforsvaret kan man vælge mellem diverse dygtige spillere der har deres daglige gang i store europæiske ligaer: Benatia (Udinese), Kantari (Brest), El Adoua (Vitoria Guimares) og El Kaoutari. Sidstnævnte har mest været reserve hos Montpellier i denne sæson, men fik spilletid i december og gjorde det flot.

Backpladserne ser tyndere ud (omend El Kaoutari også kan bruges som back). Til venstre har man Bergdich (bedre offensivt end defensivt) fra Ligue 2-klubben Lens, og til højre Noussir der spiller for Maghreb Fez i hjemlandet. Og så er der en Chakir som jeg ikke kender noget til.

Den defensive midtbane ser ret stærkt besat ud med Hermach (tidligere Lens, nu Al Hilal) og Aston Villas El Ahmadi. Offensivt er der kreative stjerner som Belhanda (Montpellier) og Barrada (Getafe) - og desuden Belghazouani og Chafni der begge spiller fast i den bedste franske liga (Ajaccio og Brest). Chafni er lidt af en universalspiller der kan bruges på forskellige positioner, defensivt og offensivt, Belghazouani er fløj eller central-kreatør. Der er desuden Liverpool-reserven Assaidi.

Der er også et par fløje fra den marokkanske liga. Og endelig er der offensivfolk som El Arabi (Granada; 4 mål i 17 kampe), El Hamdaoui (Fiorentina - hvor han dog kun er reserve) og Amrabat (Galatasaray - dog ikke decideret fast starter) - spillere der kan bruges som fløje eller deciderede frontløbere. Men ingen af de nævnte er egentlige målslugere, og der er kun een decideret centreforward i truppen: 22-årige Hamdallah fra den hjemlige liga.

Nøglespillere:

Benatia. Som fast mand på Udineses Serie A-hold, er den 25-årige midterforsvarer naturlig foregangsmand i et marokkansk forsvar der ellers plages af ustabilitet.

Belhanda. Fremragende kreatør der havde stor lod i Montpelliers franske mesterskab i 2011/12. Han er dog blevet skadet i træningslejren og er tvivlsom.

Barrada. Hvis Belhanda ikke kan spille eller skuffer, kan Getafe-offensivmanden muligvis tage kreationsansvaret på sig. Og samtidig nette. Han har kun scoret 1 mål i 8 A-landskampe, men blev Marokkos topscorer ved De Afrikanske U23-mesterskaber i 2011

El Arabi. Granada-angriberen er nok Marokkos bedste bud på en målscorer - selv om den dygtige tekniker ikke er en decideret centreforward-type (tre mål i 15 landskampe).

Markante fravær:

Kharja - 77 landskampe/12 mål. Den rutinerede midtbanestrateg og målscorer var med på sidste års CAN-mandskab (scorede tre mål) samt på sommerens OL-hold, og var med i oktobers kval-kampe, men misser altså denne slutrunde.

Taarabt - 16 landskampe/2 mål. QPR-teknikeren er en profil i Premier League, men har ikke været på landsholdet siden CAN-2012 hvor han kun var indskifter. Og i en trup med diverse dygtige midtbanefolk, kan han (og muligvis også Kharja) nok godt undværes.

Chamakh - 63 landskampe/17 mål. Derimod er fraværet af den høje centreforward (netop skiftet fra Arsenal til West Ham) et større problem. Han har ikke været med siden sidste års CAN, men hans målnæse og fysiske tilstedeværelse i feltet kunne man nu nok godt have brugt.

Boussoufa - 30 landskampe/5 mål. Den rutinerede og dygtige Anzhi-fløj var senest på landsholdet i september. Hans fravær svækker også holdet, synes jeg. Det samme kan næppe siges om 21-årige Regattin der kun har een landskamp, men jeg synes alligevel det er værd at nævne at den talentfulde Toulouse-fløj heller ikke er med til CAN.

Trup:

http://en.wikipedia.org/wiki/2013_Africa_Cup_of_Nations_squads#Morocco

KAP VERDE ØERNE

FIFAs verdensrangliste: 69 (Afrika: 15)

Præsentation:

Den lille ønation i Atlanterhavet har længe udruget talenter på samlebånd - fra Vieira over Henrik Larsson (Henkes far er fra Kap Verde) til Nani - men de fleste har valgt at spille for andre landshold, og Kap Verde har aldrig været med til hverken VM eller CAN.

Landet var dog tæt på at nå med til CAN-2012 - blev nr 2 med samme antal point som kvalifikationsgruppevinder Mali. Og det kan bemærkes at det i 2010 blev 0-0 i en træningskamp mod stærke Portugal.

Nu - for første gang nogensinde - er Kap Verde med til en slutrunde. Dette efter at have elimineret først Madagascar (4-0-sejr ude, 3-1-sejr hjemme) og selveste Cameroun (2-0-sejr hjemme i september 2012, 1-2-tab ude i oktober).

Flotte resultater. Men Kap Verde-kvaliteten svinger en del. Således har landet åbnet den igangværende VM-kvalifikation med to nederlag: 1-2 i Sierra Leone og 1-2 hjemme mod Tunesien (begge i juni). I november blev det 0-1 hjemme mod Ghana i en træningskamp, og her i januar er blevet 0-0 mod Nigeria (i Portugal).

Kap Verde trænes siden 2010 af 46-årige Antunes der tidligere tog sig af landets U21-hold.

Chancer:

Jeg har svært ved at forstå hvorfor FIFA rangerer Kap Verde højere end de øvrige hold i Gruppe A (ifølge den nok mere realistiske Elo-rating, er Kap Verde kun nr 99; Sydafrika er nr 70, Marokko nr 73 og Angola nr 83). Bortset fra elimineringen af Cameroun har det seneste års resultater nemlig ikke været SÅ gode...

Truppen ser heller ikke synderligt imponerende ud.

Slutrunde-debutanten må nok nøjes med det indledende gruppespil. Men man kan ikke afvise at Kap Verde kan drille de andre Gruppe A-hold hér og dér. I de seneste fem landskampe er der kun lukket tre mål ind.

Bud på idealopstilling:

Fock - Carlitos, Nando, F. Varela, Nivaldo - T. Varela, Mario Soares, Babanco - Héldon Nhuck, Ryan Mendes - Djaniny/Zé Luís

Holdet:

Jeg må blankt erkende at jeg ikke kender ret meget til Kap Verde-holdet. Jeg kan konstatere at der er mange Europa-legionærer - faktisk alle truppens spillere bortset fra de tre målmænd (hvoraf den ene spiller i Angola, de andre to i den hjemlige liga). Men også at der typisk er tale om relativt små europæiske klubber.

Men forsvaret ser nu ret interessant ud, fx midterforsvarerne Nando fra Ligue 2-klubben Chateauroux, Josimar fra hollandske Dordrecht og Fernando Varela fra rumænske Vaslui, højreback Carlitos (Nanis fætter) fra cypriotiske AEL og venstreback Nivaldo fra portugisiske Academica.

På midtbanen er der fx Babanco (evt venstreback) og Silva fra portugisiske Olhanense (hvor Silva dog kun er reserve), Marco Soares fra cypriotiske Omonia og Toni Varela fra hollandske Sparta Rotterdam. Og Ronny fra luxembourske Fola Esch (en lidet imponerende klubkarriere, men med sine 34 år er han Kap Verdes alderspræsident sammen med Nando).

I offensiven er der fx Djaniny fra Olhanense og Héldon Nhuck (Kap Verdes topscorer med 5 mål i 16 kampe) fra Maritimo, ligeledes den bedste portugisiske række.

Der er også et par spillere fra store klubber, nemlig den talentfulde offensivmand Ryan Mendes fra Ligue 1-klubben Lille (hvor han ikke har fået ret meget spilletid, men faktisk har imponeret når han har fået chancen) og centreforward Zé Luís fra Braga i Portugal (også han er dog mest reserve til dagligt; spiller faktisk typisk på andeholdet).

Nøglespillere:

Jeg kender ikke nok til holdet til at kunne udpege nøglespillere - ud over disse:

Ryan Mendes (4 mål i 11 landskampe). Jeg kan ikke forestille mig (men kan selvfølgelig tage fejl) at Lille-offensivmanden ikke spiller en markant rolle på dette Kap Verde-hold.

Den store og rutinerede midterforsvarer Nando (34 år og 38 landskampe) er holdets anfører.

Markante fravær:

Dady. Den høje Apollon Limassol-angriber er noteret for 22 landskampe og 4 mål, men er altså ikke kommet med i truppen.

Lito. Det samme gælder den 37-årige angriber der ellers er oppe på 41 landskampe (5 mål).

Trup:

http://en.wikipedia.org/wiki/2013_Africa_Cup_of_Nations_squads#Cape_Verde

GRUPPE B

Ghana

Mali

Niger

Congo DR

Overblik

Ghana med de mange stjerner (og så mangler der endda diverse) og den flotte CAN-rekordliste er gruppens naturlige favorit. Men ud over Niger der synes at have det meget svært væk fra de hjemlige Sahara-sandbanker, ligner gruppen bestemt ikke en walk-over for ghaneserne. Både Mali og Congo DR ligner farlige hold.

Slutrunde-erfarne Mali skal være næstfavorit, men faktisk er jeg tæt på at have lige så meget fidus til Congo DR. Mali har nogle store profiler i fx Sissoko og Keita, men manglende klubspilletid, skader og/eller alder kan være et problem. Congo DR har et interessant hold med diverse folk der gør sig godt i store europæiske ligaer, og folk fra den langt fra uefne hjemlige liga (fx fra Mazemba der er blandt kontinentets bedste klubber).

Odds

Vinder:

Ghana 1,62 Ladbrokes, 1,53 Bet365*

Mali 3,1 Bet365*, 2,7 Ladbrokes

Congo DR 11,0 Bet365*

Niger 21,0 Bet365*, 17,0 Ladbrokes

GHANA

FIFAs verdensrangliste: 30 (Afrika: 4)

Præsentation:

Ghana (CAN-guld i 1963, 1965, 1978, 1982. Bronze i 2008, sølv i 2010 og fjerdeplads i 2012) kvalificerede sig ved at slå Malawi med samlet 3-0 (2-0 hjemme og 1-0 ude) i september og oktober.

Den igangværende VM-kvalifikation har Ghana dog fået en svingende start på, med 7-0 hjemme over Lesotho og 0-1-tab i Zambia (begge kampe blev spillet i juni).

Siden Malawi-returkampen har Ghana spillet tre træningskampe: 1-0-sejr ude over Kap Verde samt her i januar 3-0 over Egypten (i De Forenede Arabiske Emirater) og 4-2 over Tunesien (samme sted).

Træner for Ghana er James Kwesi Appiah der overtog posten i april 2012 (efter et par år som U23-træner).

Chancer:

Ghana er favorit til at vinde Gruppe B og næstfavorit til at vinde hele turneringen. Fair nok.

Truppen mangler en række stjerner - John Mensah, Prince Boateng, Essien, Muntari, Ayew-brødrene... - og selv om Ghana har en kæmpestor talentmasse, synes landet ekstra hårdt ramt i år (Boateng og Essien manglede også sidste år, men Mensah, Muntari og Ayew er nye fravær i forhold til CAN-2012). Men træningskampene tyder alligevel på et slagkraftigt hold. Og profiler er der skam stadig, fra Asamoah til Gyan.

Det bør være nok til at gå langt - sådan som Ghana plejer ved CAN.

Bud på idealopstilling:

Kwarasey - Pantsil, Vorsah, Boye, Afful (Asamoah) - Badu, Annan, Asamoah - Atsu, Gyan, Wakaso

Holdet:

Førstekeeper må være Adam Larsen Kwarasey der har været fast starter for norske Strømsgodset (er født i Norge, norsk mor, ghanesisk far) de seneste tre år.

I forsvaret er der nogle velkendte folk i Pantsil (rutineret højreback, pt hos Hapoel Tel Aviv) og midterforsvarerne Vorsah (Salzburg, tidligere Hoffenheim) og Boye (Rennes). Desuden en habil midterforsvars-afløser i Jonathan Mensah (Evian). Og der er fx Afful (spiller for Esperance i Tunesien; har 26 landskampe) til venstrebacken. Men altså ingen store navne.

På midtbanen er det umiddelbart et problem at defensivmand Derek Boateng (42 landskampe) ikke har spillet for sit klubhold Dnipro siden august, men der er andre dygtige defensivfolk i Badu (Udinese), Annan (Osasuna) og Rabiu (Evian).

På venstrefløjen må Ghana siges at være vel-assorteret - med Juventus' fremragende Asamoah (kan også spille venstre-wingback), Espanyols Wakaso og Portos Atsu. Højrefløjen ser umiddelbart tynd ud (der er Adomah der spiller i Bristol i den næstbedste engelske række), men man kan bruge Atsu.

Der mangler dog umiddelbart nogle central-kreatører. Men både Asamoah og Atsu kan vel bruges centralt.

Helt i front er der fænomenet Gyan der efter nogle år i Frankrig og England nu hælder mål ind i Al Ain i De Forenede Arabiske Emirater. 21 mål i 13 kampe i denne sæson. Faktisk har han nettet i sine seneste 14 kampe, inklusive Ghanas træningskamp mod Egypten.

Men hvad gør man hvis han skal aflastes? Det ser lidt tyndt ud, men der er dog talentfulde Boakye der har scoret 9 mål i 15 kampe for Sassuolo i den italienske Serie B (og 2 mål i 5 landskampe, inklusive 1 mod Egypten). Og evt Clottey der blev topscorer med 6 mål (2 på straffe) i sidste sæsons afrikanske Champions League. Han står dog noteret for 0 mål efter 6 landskampe.

Straffeskytte plejer i øvrigt at være Gyan (der har misset et par MEGET vigtige straffespark), men efter hans mor (i sin dødsseng) rådede ham til at stoppe med at sparke straffe, går ansvaret evt til venstrebenede Wakaso med den fine sparketeknik.

Nøglespillere:

John Boye. I fraværet af John Mensah bør forsvarsstyrmanden være den kompromisløse Rennes-midterforsvarer. Han mødte dog op til træningslejren efter en måneds skadespause; ikke ideelt.

Annan og Badu. Et stærkt makkerpar på den defensive midtbane.

Asamoah. Uanset om han skal spille venstreback eller længere fremme på banen, vil Juventus-stjernen sandsynligvis lyse af klasse.

Gyan. Målræven scorede kun 1 mål ved CAN-2012, hvilket gav næring til opfattelsen af at han har mistet noget efter skiftet til klubfodbold i De Forenede Arabiske Emirater (langt fra niveauet i Frankrig og England). Men han har klassen, og hvis han vænner sig til tempoet, er der gode chancer for at han fortsætter den scoringsstime han lige nu er inde i.

Markante fravær:

Prince Boateng. Med kun 9 landskampe (senest i november) er det begrænset hvad Milan-stjernen har ydet for landsholdet (han var heller ikke med til CAN-2012) - men hans evner kunne man nu nok godt bruge i en trup hvor det ellers kniber med kreative spilfordelere...

Muntari. Hele 75 landskampe (18 mål), senest i juni sidste år, har midtbanemanden i bæltet. Han var også med ved CAN sidste år, men denne gang mangler han altså. Og ligesom med Boateng, er det ærgerligt for Ghana.

Essien. Det er også ærgerligt at Real Madrid-midtbanedynamoen ikke er med, men han har ikke spillet for landsholdet siden 2010.

Ayew-brødrene. Marseille-spillerne (og Abedi Pelé-sønnerne) André og Jordan ville også pynte på CAN-holdet (især André), som henholdsvis venstrefløj/angriber og angriber/højrefløj. Men de mangler altså også. André skulle have været med, men mødte ikke op i tide til et lægetjek i træningslejren og blev droppet. Surt - for med ham på holdet, kunne man have en super-venstreflanke bestående af Asamoah og André...

John Mensah. Den rutinerede midterforsvarer kunne have været god at have med, men han spillede ikke een eneste klubkamp i hele 2012, så ikke-udtagelsen var logisk nok.

Inkoom (højreback/midterforsvarer). Dnipro-forsvareren har spillet 37 landskampe og var med så sent som i november. Men kom altså heller ikke med til CAN - nok pga manglende klub-spilletid.

Trup:

http://en.wikipedia.org/wiki/2013_Africa_Cup_of_Nations_squads#Ghana

MALI

FIFAs verdensrangliste: 25 (Afrika: 3)

Præsentation:

Mali (CAN-sølv i 1972; indledende gruppespil i 2010 og bronze i 2012) kvalificerede sig ved at slå Botswana med samlet 7-1 (3-0 hjemme og 4-1 ude) i september og oktober.

I den igangværende VM-kvalifikation står Mali med tre point for to kampe efter 0-1-tab hos Benin og 2-1 hjemme over Algeriet. Begge kampe spillet i juni.

Jeg har ikke kunnet finde noget om træningskampe i hele 2012 og heller ikke i januar i år. Temmelig mystisk. Men mon dog ikke Mali har spillet een eller anden form for træningskampe her i januar.

Mali trænes af franske Carteron (42 år, senest træner i L2-klubben Dijon) der trådte til i juli 2012.

I parantes bemærket kan nævnes at der pt er krig i det nordlige Mali hvor islamistiske grupper gør oprør mod landets regering. Det er uvist hvor meget det betyder mentalt for Mali-truppen.

Chancer:

Træningskampe eller ej, fortjener Mali respekt for den høje FIFA-rangering. Den er muligvis FOR høj, Elo-listen siger 53, men med en bronzemedalje ved seneste CAN må man sige at Mali er blandt Afrikas bedste lande.

Og da medaljen kom i hus med bronzekampssejr på 2-0 over Ghana, må Mali vel også siges at have en god chance mod ghaneserne denne gang. På den anden side: de to lande var også i samme indledende gruppe sidste år, og Ghana vandt gruppekampen med 2-0 - hvilket peger på at det var motivationen der gjorde udslaget i bronzekampen.

Hvorom alting er: trods fraværet af nogle rutinerede defensivfolk, ser Mali ud til at kunne stille med et godt hold. Solid defensiv, den rutinerede stjerne Keita på midtbanen og nogle farlige folk fremme. Men diverse af stamspillerne spiller ikke ret meget klubfodbold til dagligt, eller også spiller de på ret lavt niveau - og det kan godt blive et problem. Der er også nogle stykker der har døjet eller døjer med skader... Og lige pludselig kan truppen gå hen at se småtynd ud.

Jeg tvivler på at Mali kan gentage successen fra seneste CAN. Landet bør gå videre fra Gruppe B, men selv det kan blive spændende.

Bud på idealopstilling:

Diakité - Diawara, A. Coulibaly, N'Diaye, Tamboura - Diakité, Sissoko - Keita - Yatabaré/Maïga, Diarra/Maïga - Diabaté

Holdet:

Førstemålmand S. Diakité var også førstemand ved seneste CAN og er noteret for 28 landskampe. Han spiller i den hjemlige liga og er altså ikke noget stort navn.

Store navne er der heller ikke i forsvaret, men der er nogle ganske solide, rutinerede spillere med mange landskampe: venstreback Tamboura (fra danske Randers; tidligere Metz i Frankrig), højreback/midterforsvarer F. Diawara (Ajaccio i den franske L1) og midterforsvarer A. Coulibaly (Auxerre i den franske L2; mange år i L1). N'Diaye fra portugisiske Vitoria Guimaraes spiller også på højt niveu til dagligt. O. Coulibaly spiller for Brest fra den bedste franske række, men har ikke været på førsteholdet siden oktober.

Der er flere kendte navne på midtbanen. Først og fremmest kampsvinet Sissoko (tidligere Juventus, nu PSG) og intelligente Keita (tidligere Barcelona, nu kinesiske Daelian. Keita er Malis topscorer med 20 mål i 74 landskampe. Stærke spillere. Det kan dog være problematisk at Sissoko er reserve hos PSG og slet ikke har spillet for klubholdet siden start-december, og at Keita ikke længere spiller på højeste niveau.

Af interessante midtbanenavne er der også fx QPRs Diakité og Sochaux' K. Traoré (tidligere OB) - dygtige og fysisk stærke defensivfolk. Sidstnævnte blev dog knæskadet i november og har ikke spillet for klubholdet siden.

På den offensive midtbane er der fx Ajaccio-venstrefløjen Diarra og Bastias Yatabaré (til højre eller centralt).

Centreforwards er først og fremmest den store Diabaté (der ikke spiller ret meget for Bordeaux, men det gjorde han såmænd heller ikke i sidste sæson, og alligevel scorede han 3 mål ved CAN-2012) og den ind i mellem ret såfremragende Maïga fra West Ham (hvor han kun er indskifter, og han er helt klart en humørspiller, meget svingende, men kan altså være vældigt dygtig). Maïga kan også ligge på kanten.

Nøglespillere:

Keita. Med sin store erfaring og sine mange mål er den tidligere Barca-midtbanemand Malis absolutte hovedperson.

Diabaté. Den store centreforward er både målfarlig og meget opmærksomhedsdragende; det kan give plads til medspillerne, fx Maïga hvis denne er i hopla.

Markante fravær:

Drissa Diakité. 39 landskampe. Defensivmanden (midtbane/højreback med mange år i franske Nice bag sig; nu i græske Olympiakos) var fast starter i sidste års CAN og også med fra start i begge VM-kvalifikationskampe sidste år, men var ikke med i CAN-kvalkampene og er heller ikke med til slutrunden.

Kanté. 43 landskampe. Den rutinerede forsvarer (venstreback/midterforsvarer) var også fast starter ved CAN-2012, men har ikke været med på landsholdet det seneste års tid.

Mahamadou Diarra. Den 31-årige midtbaneoprydder (tidligere Lyon og Real Madrid, nu Fulham) har 65 landskampe på bagen og skulle også have været med til CAN - men blev knæskadet i december.

Bakaye Traoré. 21 landskampe. Stærk defensiv-midtbanemand der efter en række gode år hos franske Nancy, skiftede til AC Milan sidste sommer. Han har dog ikke fået ret meget spilletid i Serie A og er altså ikke med til CAN.

Dembélé. 7 landskampe. Freiburg-angriberen er heller ikke med. Han var ellers med ved CAN-2012, men har ikke været med siden - nok pga manglende spilletid i Tyskland.

Trup:

http://en.wikipedia.org/wiki/2013_Africa_Cup_of_Nations_squads#Mali

NIGER

FIFAs verdensrangliste: 97 (Afrika: 25)

Præsentation:

Niger har vist for alvor meldt sig ind i det gode selskab i Afrika. Landet CAN-debuterede i 2012 , og nu er holdet altså med igen. Kvalifikationen kom i hus ved at slå Guinea med 2-1 samlet (0-1-tab ude i september og 2-0-sejr hjemme i oktober). Et godt resultat - Guinea er noget højere (nr 61 og 12) på FIFAs Verdens- og Afrika-ranglister.

I den igangværende VM-kvalifikation har Niger tre point for to kampe (begge i juni): 3-0 hjemme over Gabon og 0-1-tab hos Congo (ikke Congo DR).

Siden Guinea-opgørene har Niger spillet fem træningskampe. I 2012 blev det 1-1 hjemme mod Senegal og 0-3-tab hos Marokko. Her i januar har Niger vundet 3-1 hjemme over Togo, spillet 0-0 mod Burkina Faso (i Sydafrika) samt tabt 1-2 i Togo.

Niger trænes af Gernot Rohr, rutineret tysker med fransk klubtrænerkarriere (senest var han dog landstræner i Gabon). Han tog over i september 2012.

Chancer:

Niger skal have kredit for at have kvalificeret sig til to CAN-slutrunder i træk - men det er værd at lægge mærke til at holdet typisk er klart ringere ude end hjemme. Det sås i kvalifikationen til CAN-2012 hvor Niger flot placerede sig foran Egypten og Sydafrika, men det var pga en stærk hjemmebane (og lidt held; Sydafrika misforstod reglerne) - alle udekampe blev tabt. Udekampen mod Guinea i 2013-kvalifikationen blev også tabt. Ditto i VM-kvalifikationen. De seneste træningskampe på udebane har heller ikke givet sejr.

Endelig skal det bemærkes at det i sidste års CAN-gruppespil (også på udebane...) blev til 0 point og en sidsteplads i pulje med Gabon (0-2), Tunesien (1-2) og Marokko (0-1).

Rohr førte Gabon til gruppesejr ved CAN-2012, men det var dels på hjemmebane i Gabon, dels med et bedre spillermateriale end han har i Niger.

Niger siges at være godt organiseret, men spørgsmålet er hvor stærkt det stjerneløse kollektiv egentlig er... Truppen ser meget uimponerende ud, og udebane-komplekset ligner et stort problem. Kan Rohr gøre op med det? Han er dygtig, men jeg tvivler.

Bud på idealopstilling:

Daouda - Kader, Chikoto, Dankwa, Soumalia - Laouali, Abdoul Karim - Boubacar Talatou, N'Gounou, Boubacar Garba - Maazou

Holdet:

Niger har et hold uden stjerner – største navn er den fysisk stærke angriber Maazou (7 mål i 20 landskampe) der til daglig spiller i tunesiske Étoile Sahel (han har også spillet i CSKA, Monaco og Bordeaux, efter en del mål i Belgien, men kunne ikke slå igennem i de store klubber). Stort navn eller ej, han formåede ikke at score i sidste års CAN og har faktisk ikke nettet for landsholdet siden 2011.

Truppen er altovervejende sat sammen af folk fra afrikanske ligaer. De eneste Europa-legionærer er defensiv-midtbanemand Bonnes fra det belgiske andendivisionshold FC Brussels, og midtbanemand N'Gounou fra Bunkeflo i den tredjebedste række i Sverige. Ydmyg baggrund, men N'Gounou scorede trods alt Nigers eneste mål ved CAN-2012.

Det er også værd at lægge mærke til den talentfulde fløjspiller Garba der spiller for tunesiske Africain.

Nøglespillere:

Maazou. Med sin drøjde og europæiske rutine er centreforwarden Nigers foregangsmand. Det er længe siden han har nettet for landsholdet, men han har næsen og evnerne.

Daouda. 28-årig målmand der spiller i Sydafrika, dvs på højere niveau end de fleste andre i Nigers trup.

Markante fravær:

Bulus - forsvarer. Var med til CAN-2012; startede inde i to kampe.

Mazadou - forsvarer. Var med til CAN-2012; startede inde i een kamp.

Trup:

http://en.wikipedia.org/wiki/2013_Africa_Cup_of_Nations_squads#Niger

DR CONGO

FIFAs verdensrangliste: 101 (Afrika: 27)

Præsentation:

Den Demokratiske Republik Congo (lad os nøjes med "DR Congo") er tilbage i CAN efter tre slutrunders fravær. Seneste deltagelse var i 2006 hvor det blev til en kvartfinale. Bedste CAN-resultater er guld i 1968 og 1974 (hvor det også blev til VM-deltagelse) samt bronze i 1998.

Kvalifikationen blev sikret ved at eliminere først Seychellerne med samlet 7-0 og så Ækvatorial Guinea med samlet 5-2 (4-0-sejr hjemme i september og 1-2-tab ude i oktober).

I den igangværende VM-kvalifkation står DR Congo med tre point efter 0-1-tab i Cameroun og 2-0-hjemmesejr over Togo (begge kampe spillet i juni).

DR Congo står umiddelbart kun noteret for een træningskamp siden opgørene mod Ækvatorial Guinea: i november blev det 0-1 hjemme mod Burkina Faso. Men mon dog ikke der er blevet spillet een eller anden form for træningskampe.

14. januar skulle der have været spillet træningskamp mod Gabon, men den blev aflyst. Jeg ved ikke hvorfor.

DR Congo trænes siden 2011 af 64-årige Le Roy (der også havde tjansen i 2004-06). Franskmanden har en lang karriere bag sig, de fleste af årene som landstræner i forskellige lande.

Chancer:

Jeg er en smule lun på DR Congos chancer for at overraske (nok Mali, i givet fald) og snuppe den ene af de to billetter til kvartfinalerne. Holdet har en virkelig stærk midterakse med dygtige folk fra gode klubber. Kanterne ser svagere ud, men egentlig ikke ringere end fx Malis.

Det er dog nogle år siden DR Congo sidst var med i CAN, og den manglende slutrunde-erfaring kan være et problem.

Bud på idealopstilling:

Kidiaba - Issama/Mabiala, Mabiala/Zakuani, Mongongu, Kasuala/Mulemo - LuaLua, Makiadi, Mulumbu, Matumona - Mputu, Mbokani

Holdet:

Målmand Kidiaba spiller for Mazembe i den hjemlige liga, men den congolesiske liga er faktisk temmelig god, og Mazembe er blandt kontinentets bedste klubber. Kidiaba er 36 år, har spillet 35 landskampe og ligner en solid sidste skanse.

Midterforsvaret ser stærkt ud med Mongongu (vigtig spiller for Evian i den franske Ligue 1) og Mabiala (tidligereNice, nu Karabükspor i Tyrkiet. Med Zakuani (Peterborough i den næstbedste engelske række) som alternativ.

Mabiala kan også være højreback. Og ellers er de to backs nok som udgangspunkt Kasuala (fra Mazembe) eller Mulemo (Kortrijk i den bedste belgiske række) til venstre, og Issama (Vita Club, den næstbedste klub i DR Congo) til højre.

Også på midtbanen ser central-aksen virkelig god ud. Her har man en profil fra henholdsvis Premier League og Bundesligaen, i WBAs stærke oprydder Mulumbu og Freiburgs erfarne felt-til-felt-spiller Makiadi. Det kniber så lidt med oplagte afløsere, men hvis de undgår skader, ser det godt ud.

Offensivt (centralt eller på kanten) er der Matumona (41 landskampe) fra Mons i den bedste belgiske række.

Truppens topscorer med 13 mål i 22 landskampe er Mputu fra Mazembe. Med ham og Anderlecht-topscorer Mbokani (9 mål/18 landskampe) i front, ser angrebet vældigt giftigt ud. Og så er der fx Kaluyituka (9 mål/26 landskampe) i baghånden. På fløjen er der også en målfarlig herre i LuaLua (7 mål/28 landskampe) fra tyrkiske Karabükspor.

Nøglespillere:

Den centrale akse - fra målmand Kidiaba over midterforsvarer Mongongu og midtbaneprofilerne Mulumbu og Makiadi til angriberne Mbokani og Mputu.

Markante fravær:

Ilunga - venstreback, 32 landskampe. Han var en markant spiller i den franske Ligue 1 for Saint-Étienne og Toulouse, men efter et ophold i West Ham, er han nu i Doncaster i den tredjebedste række. På den baggrund er det vel ok at han ikke er med. Men alligevel - meget rutine der smides bort...

Tico - defensiv midtbane, 42 landskampe. Han er kun reserve hos belgiske Lokeren i denne sæson, så ikke-udtagelsen er vel forståelig nok. Men det er ærgerligt, for han kunne evt have været brugt som aflaster for Mulumbu/Makidai.

Trup:

http://en.wikipedia.org/wiki/2013_Africa_Cup_of_Nations_squads#Congo_DR

GRUPPE C

Zambia

Nigeria

Burkina Faso

Etiopien

Overblik:

Selv om Zambia har haft problemer med at score i optaktsfasen, forventes det at den forsvarende mester går videre fra gruppen. Men primær gruppefavorit er stjernefunklende Nigeria der er tilbage i CAN efter at have misset 2012-udgaven.

Burkina Faso har enkelte dygtige spillere og kan muligvis drille. Men Etiopien får det sandsynligvis meget svært.

Odds

Vinder

Nigeria 1,9 Bet365*

Zambia 2,5 Bet365*

Burkina Faso 6,0 Bet365*

Etiopien 34,0 Bet365*

ZAMBIA

FIFAs verdensrangliste: 34 (Afrika: 5).

Præsentation:

Zambia er forsvarende CAN-mester (vandt 2013-finalen mod Elfenbenskysten efter straffesparkskonkurrence).

Zambia nyder lige nu sin højeste placering på Fifa verdensrangliste siden 1998, hvor holdet var oppe som nummer 28. Man er kommet til slutrunden ved sin stærke defensiv. Over de sidste ti kampe har man spillet hele fire af dem 1-0 i enten sejr eller nederlag. I mesterskaberne i 2012 var det også i høj grad defensiven og evnen til at holde nullet, der kastede finalesejren af sig.

De store resultater i den senere tid har været 1-0 sejren over Ghana og 1-0 sejren ude mod Sydafrika. I træningskampene op til slutrunden har spillet ikke fungeret særlig godt. Man tabte d. 5/1 med 0-2 mod Angola og fik 0-0 mod Marokko i seneste kamp d. 8/1. Den 12/1 fik man så et solidt resultat på 0-0 ude mod Norge. Træner Renard erkender, at man har problemer med at score mål for tiden, men han udtaler, at man nok skal score, når slutrunden er i gang.

Chancer:

Man har dog tydeligvis problemer med at score mål. Man har således ikke scoret et mål siden sejren over Sydafrika i Johannesburg i november sidste år. I alt er man så oppe på fire landskampe i træk uden scoring. Man har ellers sin store stjerne i den tidligere Brøndby-angriber Chris Katongo, turneringens bedste spiller ved CAN-2012.

Det ligner en svær slutrunde for Zambia, hvis ikke man får gang i offensiven.

Bud på idealopstilling:

(4-3-3) Mweene - Mbola, Musonda, Mulenga, Katebe - Chansa, Kalaba, F. Katongo - Mayuka, C. Katongo, Lungu

Nøglespillere:

Kennedy Mweene er det klare førstevalg i målet. Han vil være stærkt savnet, hvis han bliver skadet. Han har været lidt ude af kvalifikationen, men er nu klar igen. Katongo-brødrene er også markante spillere på Zambias landshold. Chris Katongo er med 19 mål den mest scorende på landsholdet og er anfører. Hans bror Felix er en nøglespiller på midtbanen. Rutinerede Joseph Musonda er med sine 35 år og 84 landskampe styrmanden i forsvaret.

Markante fravær:

Det ligner noget nær den stærkeste trup, der er mulig at udtage. Målmanden Kalililo Makonje er dog ikke med. Han stod ellers i nogle af kvalifikationskampene.

Trup:

Træner Hervé Renard har udtaget følgende trup:

http://en.wikipedia.org/wiki/2013_Africa_Cup_of_Nations_squads#Zambia

NIGERIA

FIFAs verdensrangliste: 52 (Afrika: 10)

Præsentation:

Ud over Elfenbenskysten er Nigeria nok det mest stjernespækkede mandskab ved de afrikanske mesterskaber. Med folk, der spiller i Chelsea, Fenerbahce, Celtic og i den russiske liga, har man masser af klasse og rutine. Det er spillere som Obi Mikel, Joseph Yobo og Victor Moses, der ville forstærke de fleste landshold.

Men Nigeria har skuffet i snart mange år i afrikansk fodbold. Selv om der er masser af kvalitet på holdet har man ikke kunnet gøre sig gældende for alvor. Sidste år var man slet ikke med i slutrunden, og det bedste resultat i nyere tid var en tredjeplads i 2010.

Sidste år fik man ny landstræner i den tidligere landsholdsspiller Stephen Kesi, der måske har erfaringen og respekten i truppen til at føre Nigeria til hæder.

Man slog d. 15/1 det portugisiske 2. divisionshold Farense med 5-0. Med et hattrick vister Uche, at han måske er ved at spille sig ind som førstevalg i angrebet. Men mod så svagt et hold som Farense er det mest træning og selvtillid man har fået. Man har også skuffet ved blot at spille 0-0 mod Cap Verde d. 9/1.

Chancer:

Nigeria har truppen og klassen til at gå hele vejen og vil altid være blandt favoritterne til succes. Kører det for holdet, så er det ikke urealistisk at se Nigeria blandt de sidste fire hold. Men spørgsmålet er, om man fortsætter med at skuffe, når det virkelig gælder.

Ender Nigeria med at vinde, så har målmand Enyeama lovet at smide bukserne. Så kan man så selv afgøre, om man tør håbe på succes til Nigeria.

Bud på idealopstilling:

(4-3-3) Enyeama - Oboabona, Yobo, Ambrose, Echiejile - Igiebor, Mikel, Nwankwo - Musa, Emenike, Moses

Nøglespillere:

Der er en nøglespiller i hver kæde på Nigerias landshold. Målmand Vincent Enyeama er en af de bedste afrikanske målmænd. Han er en sjældenhed, da han har stor succes i målet i europæisk fodbold (israelsk fodbold). I forsvaret er den tidligere Premier League-spiller Yoseph Yobo styrmanden, han er med 89 kampe en af de mest rutinerede.

På midtbanen er Obi Mikel fra Chelsea manden, der skal fordele boldene. Fremme (på venstrekanten) kan Chelseas Victor Moses blive den helt store spiller. Generelt har man dog en pænt bred trup af stærke spillere med erfaring fra Europa.

Markante fravær:

Danny Shittu var med i træningslejren, men er ikke med i truppen. Den rutinerede Millwall-spiller ville ellers pynte i midterforsvaret. Dickson Etuhu er heller ikke kommet med – han kunne være en god offensiv spiller på midtbanen.

Den rutinerede angriber Obafemi Martins er heller ikke med. Han ser ud til at være udkonkurreret af Moses og Uche, men kunne med sin rutine pynte på holdet. Det samme kunne farlige Yakubu Aiyegbeni, der nu spiller i Kina.

Trup:

Træner Stephen Kesi har udtaget følgende trup:

Målmænd: Vincent Enyeama, Austin Ejide, Chigozie Agbim

Forsvar: Joseph Yobo, Uwa Elderson Echiéjilé, Efe Ambrose, Azubuike Egwuekwe, Godfrey Oboabona, Juwon Oshaniwa, Kenneth Omeruo

Midtbane: Mikel John Obi, Ejike Uzoenyi, Reuben Gabriel, Fegor Ogude, Sunday Mba, Nwankwo Obiorah, Nosa Igiebor, Ogenyi Onazi

Angribere: Ikechukwu Uche, Ahmed Musa, Emmanuel Emenike, Victor Moses, Ideye Aide Brown

BURKINA FASO

FIFAs verdensrangliste: 89 (Afrika: 24)

Præsentation:

Burkina Faso er ikke et fodboldland, der ligefrem oser af storhed og masser af stjerner. De bedste spillere fra det godt 16 millioner mennesker store land befinder sig i klubber, der enten er helt ukendte eller som ligger i lavere divisioner i Europa. Der er enkelte spillere, der har succes i Europa, men det er et fåtal af spillerne, der har erfaring udenfor Afrika eller har spillet på højt niveau i andre lande.

Burkina Faso har dog været med til CAN en del gange før. I 1998 opnåede man en flot 4.- plads. I 1996, 2000, 2002, 2004, 2010 og senest 2012 var landet også med, men røg hver gang ud i indledende gruppespil.

Chancer:

Det er svært at grave viden frem om Burkina Faso, der ikke ligefrem er et landshold, der skrives meget om. Op til mesterskaberne har man spillet 0-0 i en træningskamp mod Niger. Det ligner et hold, der ikke kommer videre. Men måske kan man overraske, hvis man forsvarer sig godt.

Bud på idealopstilling:

(4-4-2) Diakite - ?, Koffi, B. Koné, Koulibaly, Panandétiguiri - Balima, Kabore, D. Koné/Rouamba, Pitroipa - Dagano, Traore

Nøglespillere:

Det er især fransk fodbold, der aftager spillere fra Burkina Faso. Bakary Koné spiller for Lyon hvor han mest er reserve. Reservestatus eller ej, er han (i fraværet af Kéré) Burkina Fasos stjerne i forsvaret. På midtbanen er der Marseilles dynamiske (men noget ustabile) Kaboré.

Offensivt læner holdet sig opad driblestærke Pitroipa der er profil hos franske Rennes, Alain Traoré fra Lorient og farlige Dagano, der spiller i arabisk fodbold, men har erfaring fra fransk fodbold.

Men ellers er det i vidt omfang en trup af ukendte navne med mange spillere, der spiller i afrikansk fodbold.

Markante fravær:

Mahamoudou Kéré fra Konyaspor må gøre rigtig ondt at undvære i midterforsvaret. Han er den mest rutinerede spiller fra Burkina Faso og har masser af succes i europæisk fodbold. Uden ham mangler man styrmanden i forsvaret.

Herve Xavier Zengue er heller ikke med. Han er efter syv landskampe blevet bedømt som ikke-spilleberettiget for Burkina Faso. Det kostede i 2012 point, da landet blev taberdømt fordi de brugte ham. Han ville også pynte i forsvaret.

Trup:

Træner Paul Put har udtaget følgende trup:

Målmænd: Daouda Diakité, Abdoulaye Soulama, Germain Sanou

Forsvar: Ibrahim Gnanou, Bakary Koné, Soumaïla Belem, Paul Kéba Koulibaly, Saïdou Panandétiguiri, Henri Traoré, Narcisse Bambara

Midtbane: Djakaridja Koné, Mohamed Koffi, Florent Rouamba, Jonathan Pitroipa, Benjamin Balima, Wilfried Sanou, Ali Rabo, Charles Kaboré, Abdou Razack Traoré

Angribere: Moumouni Dagano, Alain Traoré, Prejuce Nakoulma, Aristide Bancé, Abdoulaye Cissé, Hugues-Wilfried Dah

ETIOPIEN

FIFAs verdensrangliste: 110 (Afrika: 31)

Præsentation:

Vi er helt ude i det mest obskure fodbold med dette landshold fra et af verdens mest fattige lande, hvor man i gennemsnit blot tjener 2.000 kroner årligt.

Det er første gang siden 1968 at Etiopien er med ved mesterskaberne. I 1957 fik man en flot 2.-plads. Men i over 40 år har dette landshold intet præsteret. Rigtig mange gange har man trukket sig allerede inden kvalifikationskampene begyndte.

Man har spillet to træningskampe op til mesterskaberne. De har været ganske gode resultatmæssigt, da man den 11/1 slog Tanzania med 2-1 og så fik man fine 1-1 mod Tunesien d. 7/1.

Chancer:

Ud af den 23 mand store trup spiller blot tre spillere udenfor Etiopien, og det i små klubber. Stjernen spiller i den bedste svenske række.

Det ligner en stor pose lærepenge og ikke så meget mere for dette ukendte landshold.

Bud på idealopstilling:

(4-4-2) Tassew - Debebe, Bekel, Seid, Megersa - Kebede, Bogale, Elyas, Teshome - Tesfaye, Girma

Nøglespillere:

Det er svært at udpege nøglespillere på så ukendt et landshold, men i hvert fald tre folk ser vigtige ud:

Anfører Degu Debebe i midterforsvaret. På midtbanen er det den udlandsprofessionelle Yussuf Saleh, der til hverdag spiller for svenske Syrianska i den bedste svenske række. Han må være holdets stjerne, hvilket siger meget op dette landshold. I angrebet er stjernen Saladin Said, der har scoret ni mål i 12 landskampe og spiller i Egypten.

Markante fravær:

Fikru Teferra er ikke med. Han er ellers en af de mest scorende med syv mål i 29 kampe. Han må betragtes som et markant fravær i en svag trup.

Trup:

Træner Sewnet Bishaw har udtaget følgende trup:

Målmænd: Jemal Tassew, Sisay Bancha, Zerihun Tadele

Forsvar: Berhanu Bogale, Abebaw Butako, Aynalem Hailu, Siyoum Tesfaye, Alula Girma, Biadgelegn Elias, Degu Debebe

Midtbane: Shimelis Bekele, Menyahel Teshome, Addis Hintsa, Dawit Estifanos, Yared Zenabu, Asrat Megersa Gobena, Mengistu Assefa, Yussuf Saleh

Angribere: Saladin Said, Getaneh Kebede, Oumed Oukri, Adane Girma, Fuad Ibrahim

GRUPPE D

Elfenbenskysten

Tunesien

Algeriet

Togo

Overblik:

Elfenbenskysten er klar favorit til at vinde Gruppe D. Drogba synger muligvis på sidste vers, men kan nok stadig få netmaskerne til at blafre, og omkring sig har han som vanligt et hold propfyldt med klassespillere. Ved CAN-2012 snublede "Elefanterne", men først i finalen mod Zambia.

Kampen om den anden billet til kvartfinalerne står umiddelbart mellem de nordafrikanske naboer Tunesien og Algeriet (hvor tuneserne synes en smule bedre rustet til en slutrunde). Togo har Adebayor, men ikke så meget andet.

Odds

Elfenbenskysten 1,33 Bet365*

Algeriet 6,0 Bet365*

Tunesien 6,5 Bet365*

Togo 21,0 Bet365*

ELFENBENSKYSTEN

FIFAs verdensrangliste: 14 (Afrika: 1)

Præsentation:

Landet er et af de fodboldmæssigt rigeste i Afrika. Landets fodboldforbund har lovet hver spiller en bonus på 100.000 dollar, hvis mesterskabet kommer i hus. Den slags må de nok måbe over i lande som Etiopien og Burkina Faso.

Man kom med til mesterskaberne ved at tæske Senegal ud med sammenlagt 6-2.

Man har op til turneringen slået Egypten 4-2 i en venskabskamp. Umiddelbart holder man sig fra at spille en masse træningskampe, da spillerne har masser af kampe i benene fra deres klubhold.

Chancer:

Elfenbenskysten var i finalen sidste år, men tabte efter straffesparkskonkurrence til Zambia. Det er et landshold, der i fire slutrunder siden 2006 har været i finalen to gange (men uden at vinde). Stammen består, og man må igen regne Drogba og Co blandt de absolutte favoritter.

Bud på idealopstilling:

(4-3-3) Barry - Eboué, Kolo, Zokora, Boka - Yaya, Bamba, Siaka - Gradel, Drogba, Gervinho

Holdet:

Det absolut mest stjernespækkede landshold til mesterskaberne med megastjerner som Touré-brødrene og Drogba. Man har masser af klasse på alle pladser, men som mange andre afrikanske lande er målmandsposten det største problem. Man har dog i Barry en målmand, der har spillet over 200 kampe i Belgien.

I alle kæder er der spillere af høj klasse, men den største stjerne er nok Yaya Touré på midtbanen og så veteranen Drogba i angrebet. Sidstnævnte kan være ekstra tændt, da karrieren lakker mod enden.

Nøglespillere:

Det stjernespækkede mandskab har adskillige spillere, der kan gøre en forskel. De mest markante er nok Touré-brødrene, Eboué på højre back og Didier Drogba i angrebet.

Markante fravær:

Der er ikke nogle markante fravær, ud over at den rutinerede kantspiller Abdul Kader Keita, der har spillet 70 landskampe, ikke er med (og han var ikke længere at regne som stamspiller).

Trup:

Træner Sabri Lamouchi har udtaget følgende trup:

Målmænd: Boubacar Barry, Daniel Yeboah, Badra Ali Sangare

Forsvar: Kolo Touré, Siaka Tiéné, Emmanuel Eboué, Arthur Boka, Sol Bamba, Igor Lolo, Ismaël Traoré

Midtbane: Didier Zokora, Cheick Tioté, Yaya Touré, Romaric, Didier Ya Konan, Max Gradel, Abdul Razak

Angribere: Didier Drogba, Salomon Kalou, Gervinho, Arouna Koné, Wilfried Bony, Lacina Traoré

TUNESIEN

FIFAs verdensrangliste: 52 (Afrika: 10)

Præsentation:

Det nordafrikanske land er et af de mere toneangivende lande i historien om de afrikanske mesterskaber. Man vandt i 2004 og i 2006, 2008 og 2012 nåede man kvartfinalerne. Man har dog i de seneste år lige manglet det sidste før man kom hele vejen til muligheden for at vinde medaljer.

Træningskampene op til disse mesterskaber har været enormt skuffende og vist, at holdet har både offensive og defensive problemer. Man har blot fået 1-1 i kampe mod Etiopien og Gabon. Senest tabte man så i en skidt kamp med 4-2 til Ghana efter at have ført med 1-0 ved pausen. Det er bemærkelsesværdigt, at man har ført 1-0 ved pausen i alle tre kampe, men er gået ned efter pausen.

Det er dog kun træningskampe, og de dårlige anden halvlege kan være tegn på, at man eksperimenterer og forsøger med mange udskiftninger.

Chancer:

Dårlige træningskampe til trods: Tunesien har masser af rutine i at spille med i mesterskaberne, det kan blive styrken for landet, der nok skal kæmpe med naborival Algeriet om andenpladsen i gruppen efter Elfenbenskysten.

Bud på idealopstilling:

(4-4-2) Mathlouthi - Gharbi, Alheishri, Abdennour, Boussaidi - Mouelhi, Saihi, Hammami, Msakni - Jemaa, Khelifa

Holdet:

Man har ikke et hold med de helt store stjerner – reelt er der ikke spillere som er kendte i de bredere fodboldkredse, men man har en række spillere, der spiller i blandt andet fransk fodbold og som får masser af kampe.

Nøglespillere:

Målmand Aymen Mathlouthi er anfører og er bundrutineret. Navnebror Aymen Abdennour spiller i den bedste franske række for Toulouse og er en vigtig brik i forsvaret. Youssuf Msakni betegnes som den store stjerne på holdet og midtbanen, han spiller til daglig i Qatar.

I angrebet sætter man sin lid til Saber Khelifa, der spiller i angrebet i Evian i den bedste franske række og er klubkammerat med Daniel Wass og Stephan Andersen. Issam Jemaa er også en nøglespiller og er manden, der kan blive topscorer for Tunesien. Han har i 70 landskampe scoret 34 mål.

Markante fravær:

Karum Haggui er med over 70 landskampe og masser af Bundesliga-erfaring et markant fravær i forsvaret. Jamel Saihi fra de franske mestre Montepellier er heller ikke med – han kunne pynte på midtbanen.

Trup:

Træner Sami Trabelsi har udtaget følgende trup:

Målmænd: Aymen Mathlouthi, Moez Ben Cherifia, Farouk Ben Mustapha

Forsvar: Anis Boussaïdi, Aymen Abdennour, Bilel Ifa, Khalil Chammam, Walid Hichri, Fatah Gharbi, Rami Bedoui, Chamseddine Dhaouadi

Midtbane: Oussama Darragi, Mejdi Traoui, Wissem Ben Yahia, Chadi Hammami, Youssef Msakni, Khaled Mouelhi, Khaled Mouelhi, Hatten Baratli, Abdelkader Oueslati, Wahbi Khazri

Angribere: Issam Jemâa, Zouheir Dhaouadi, Saber Khelifa, Hamdi Harbaoui, Fakhreddine Ben Youssef

ALGERIET

FIFAs verdensrangliste: 22 (Afrika: 2)

Præsentation:

Algeriet er egentligt et af de større fodboldlande i Afrika, når man ser på antallet af eksport-spillere til større europæiske ligaer. Man har især fine forbindelser til fransk fodbold.

Men man har det traditionelt svært ved at gå hele vejen ved de afrikanske mesterskaber. Man fik en fjerdeplads i 2010, men man skal helt tilbage til 1990 (guld) for at finde seneste medalje. Sidste år var man end ikke med.

Chancer:

Det ligner en rigtig svær slutrunde for Algeriet, der kommer med et ganske urutineret landshold (set i forhold til antal landskampe). Man er uden tidligere nøglespillere som Ziani, Belhadj, Yahia og Djebbour. De var med til VM i Sydafrika i 2010, men er altså færdige på landsholdet.

Det ligner en slutrunde, hvor træneren skal forsøge at opbygge et nyt og slagkraftigt landshold der kan gøre sig i den igangværende kvalifikation til VM i Brasilien næste år.

Man fik i træningskampen mod Sydafrika fine 0-0. Men man kan få det svært i en ganske stærk

Gruppe D.

Bud på idealopstilling:

(4-4-2) M'Bolhi - Mesbah, Bougherra, Belkalem, Medjani - Lacen, Kadir, Feghouli, Boudebouz - Soudani, Slimani

Holdet:

Generelt stiller man med et hold, der ikke har voldsomt mange landskampe i bagagen. Lemmouchia er med 24 landskampe den mest rutinerede.

Nøglespillere:

Målmand M’Bolhi er ikke en spiller med masser af landsholdsrutine – det er kun blevet til 17 landskampe – men han har rutine fra sin fodboldopvækst i Frankrig og spiller i østeuropæisk fodbold.

Djamel Mesbah fra Milan (hvor han dog mest er reserve) kan blive en vigtig brik i forsvaret sammen med rutinerede Carl Medjani fra fransk fodbold. Mehdi Lacen kan blive balancespilleren, der holder holdet sammen.

Markante fravær:

Karim Ziani er et markant fravær, han har spillet masser af landskampe og har været en vigtig offensiv brik på holdet. Den normale nøglespiller i forsvaret Nadir Belhadj er heller ikke med.

Trup:

Træner Vahid Halilhodži? har udtaget følgende trup:

Målmand: Raïs M'Bolhi, Azzedine Doukha, Cédric Si Mohamed

Forsvar: Rafik Halliche, Djamel Mesbah, Carl Medjani, Essaïd Belkalem, Liassine Cadamuro-Bentaïba, Faouzi Ghoulam, Ali Rial

Midtbane: Khaled Lemmouchia, Yacine Bezzaz, Hameur Bouazza, Medhi Lacen, Adlène Guedioura, Foued Kadir, Ryad Boudebouz, Mehdi Mostefa, Sofiane Feghouli, Saad Tedjar

Angribere: El Arbi Hillel Soudani, Islam Slimani, Mohamed Amine Aoudia

TOGO

FIFAs verdensrangliste: 77 (Afrika: 18)

Præsentation:

Togo er nok mest kendt for to ting i fodboldverdenen. Stjerneangriberen Emmanuel Adebayor og så den tragiske skudsag, hvor der blev skudt mod spillerbussen i 2010. Tre døde af skuddene og flere blev såret. Ja, og så er Togo nok også kendt fordi en matchfixer stillede med et falsk Togo-hold i en fixet kamp mod Bahrain i 2010.

Man har ingen som helst fine minder fra de afrikanske mesterskaber, hvor kvalifikationen til selve mesterskaberne i år er det bedste resultat nogensinde, bortset fra 2010-slutrunden hvor man rejste hjem efter skudangrebet. Man var med til VM i Tyskland i 2006, hvor man tabte alle tre gruppekampe med samlet 1-6.

Træningskampene har ikke været for opløftende. Man har slået Niger med 2-1, men også tabt til samme modstander med 3-1 og så vandt man senest med 0-1 over miniputten Oman.

Chancer:

Togo er helt afhængig af Adebayor. Han er den som alt spil på Togos landshold er centreret omkring, og han er manden, der er forskellen på succes og fiasko. Med 25 mål for sit land er han også med længder den mest scorende.

Målene får Togo brug for efter at være landet i denne, for Togo, dødens pulje.

Det ligner et meget svær opgave for Togo at komme videre. Ikke mindst fordi det meste af holdet består af spillere fra mindre klubber og spillere, der er reserver i lidt større klubber.

Bud på idealopstilling:

(4-4-2) Agassa - Nibombe, Akakpo, Mamah, Ouro-Akoriko - Salifou, Wome, Romao, Ayite - Adebayor, Gakpe

Nøglespillere:

Den altoverskyggende stjerne er Adebayor fra Tottenham. Han er ubestridt spilleren med den højeste klasse, den største målnæse og den bedste rutine på Togos landshold.

Målmand Kossi Agassa kan også med sin rutine fra både landshold og mindre franske klubber blive en nøglespiller. Og Alaixys Romao fra Lorient i Frankrig ligner en vigtig brik på midtbanen.

Markante fravær:

Der er umiddelbart ingen der kan betegnes som markante fravær.

Trup:

Landstræner Didier Six har udtaget følgende trup:

Målmand: Mawugbé Atsou, Kossi Agassa, Baba Tchagouni

Forsvar: Daré Nibombé, Serge Akakpo, Abdoul-Gafar Mamah, Djene Dakonam, Vincent Bossou, Sadat Ouro-Akoriko

Midtbane: Dové Wome, Moustapha Salifou, Floyd Ayité, Prince Segbefia, Alaixys Romao, Sapol Mani, Guillaume Brenner, Kodjo Amétépé

Angribere: Emmanuel Adebayor, Komlan Amewou, Mohamed Alassani, Kalen Damessi, Abdoul-Razak Boukari, Serge Gakpé