Hvad skete der i bettingbranchen i uge 26? William Hill i mastercard-satsning og britisk betting-boom, etc. Læs BetXperts ugentlige nyhedsopsamling...

22/6 Boylesports forbereder bud på del af Ladbrokes 

Bookmakeren Boylesports vil have fingre i den irske del af Ladbrokes, og derfor vil de gerne byde på denne del af deres konkurrerende bookmaker. Indtil nu er beløbet hemmeligholdt, men det rygtes, at Boylesports vil betale mere end 25 mio. euro.
Læs mere

22/6 Marathonbet indfører ny måde at bette på 

Mange bettere kender sikkert det, at de har mange af deres penge ude på igangværende væddemål og derfor mangler penge på kontoen. Det ved Marathonbet også, og derfor vil de indføre en ny funktion, hvor det er muligt at bette for penge, man potentielt kan vinde på igangværende væddemål. Tabes det igangværende væddemål bliver der ikke gjort indsats på det nye væddemål.
Læs mere (betalingsside)

22/6 Bwin*.Party sælger World Poker Tour

I 6 år har Bwin*.party stået bag World Poker Tour, men de har nu valgt at sælge den store WPT franchise til Hong Kong-firmaet Ourgame Holdings for 35 millioner dollars. Sidste år indkasserede Bwin*.party et underskud på 4,1 millioner dollars på deres WPT-aktiviteter.

Læs mere

23/6 Aldo vs McGregor kan slå UFC bettingrekord

Unibet* melder, at der er udsigt til omsætningsrekord, når Jose Aldo og Conor McGregor kæmper om UFC-mesterskabsbæltet på MGM Grand i Las Vegas den 11. juli. Unibet* har UFC-kæmperen Alexander Gustafsson som betting ambassadør til at sætte ekstra fokus på eventen.

Læs mere

23/6 Nye matchfixing-anholdelser i Italien

Italiensk politi har anholdt 7 personer tiltalt for matchfixing i forbindelse med Serie B-klubben Catania. Det kommer i kølvandet på en omfattende sag om aftalt spil i de lavere italienske rækker, hvor der indtil videre er foretaget over 50 anholdelser.

Læs mere

Livestream khabib vs. McGregor UFC 229: Her kan du se kampen

 

23/6 Chelsea får ny betting-partner

De engelske mestre fra Chelsea har indgået en aftale med bookmakeren BetVictor, der udover reklamekampagner på Stamford Bridge også vil benytte den nye position som betting-partner til at tilbyde en række Chelsea-specials til deres kunder.

Læs mere

23/6 Stor fusion måske på vej i bettingbranchen 

De to engelske bookmakere Ladbrokes og Gala Coral Group er måske på vej med en fusion, der vil kunne mærkes i bettingbranchen. Begge virksomheder bekræfter, at der er forhandlinger i gang, og lykkedes disse vil fusioner bl.a. betyde, at de overhaler William Hill i antallet af bettingbutikker i Storbritannien.

Læs mere

23/6 Maradona vil stille op til FIFAs præsidentvalg 

Den tidligere fodboldsspiller og til tider ret kontroversielle person, Diego Maradona, har planer om at ville stille op til FIFAs præsidentvalg. Efter Sepp Blatter har trukket sig fra posten, skal der nu findes en ny præsident, og den er Diego Maradona interesseret i ifølge Maradonas ven og journalist, Victor Hugo Morales.

Læs mere

24/6 Ladbrokes omstrukturerer organisationen

På internationalt plan omstrukturerer bookmakeren Ladbrokes, hvilket betyder ændringer i organisationen. Dette sker dels for at spare omkostninger og dels for at kunne investere flere penge i den digitale del af forretningen, som Ladbrokes ser som meget vigtig i fremtiden.
Læs mere

Læs vores store optakt til kampen mellem Khabib Nurmagomedov og Conor McGregor her.

 

24/6 Australsk politi undersøger Ladbrokes og William Hill

I Australien har både Ladbrokes og William Hill lanceret en mobil app, der gør det muligt for kunderne at placere in play spil via "voice activation" på deres mobiltelefon. Dette vurderer politiet dog strider mod gældende regler på området, og derfor undersøges sagen nu.

Læs mere

25/6 Anklage om aftalt spil i U21-EM

Med 1-1 resultatet gik både Sverige og Portugal videre til semifinalerne ved U21 EM-slutrunden. Det førte til mistanke om matchfixing hos italierne, der missede slutspilspladsen. Den svenske forsvarsspiller Victor Nilsson-Lindelöf erkender nu, at der blev indgået en aftale med portugiserne om at slappe af og vente på slutfløjt.

Læs mere

25/6 Betal med dine penge hos William Hill 

William Hill har lavet en aftale med MasterCard, hvilket indebærer, at kunderne kan få et specielt "prepaid card". Med dette nye kort kan man betale i butikkerne som normalt, men som noget nyt kan man bruge af de penge, man har stående på sin konto hos William Hill.

Læs mere

25/6 Stor vækst i online gambling i Storbritannien 

Der er netop kommet tal fra gamblingindustrien i Storbritannien, og disse viser, at specielt online gambling har haft stor fremgang. Der har ligeledes været en fremgang ved fysisk gambling, men her har fremgangen været mindre.
Læs mere

26/6 William Hill trækker sig fra Portugal og Estland

Den britiske bookmaker William Hill har valgt at forlade både Portugal og Estland pga. ændringer i spillelovgivningen i disse lande. I sidste måned trak de sig også fra det rumænske marked.

Læs mere