St. Louis Blues - Los Angeles Kings
Infokamp
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
CHANCEVURDERINGER
1X2: 46-24-30
ML: 59-41
O/U 5,5 mål: 35-65
STATISTIK (V-VO-TO-T)
St. Louis: 26-3-7-13. Hjemme: 19-2-4-3.
Los Angeles: 18-7-10-16. Ude: 7-3-6-5.
INDBYRDES
23/11-11 NHL St. Louis Blues - Los Angeles Kings 2-3 FT
19/10-11 NHL Los Angeles Kings - St. Louis Blues 5-0 FT
18/03-11 NHL Los Angeles Kings - St. Louis Blues 0-4 FT
19/01-11 NHL St. Louis Blues - Los Angeles Kings 2-1 FT
14/01-11 NHL Los Angeles Kings - St. Louis Blues 1-3 FT
17/12-10 NHL St. Louis Blues - Los Angeles Kings 6-4 FT
ST. LOUIS BLUES
Blues har været en af sæsonens helt store overraskelser. Det unge hold, som før sæsonen fik tilsat noget rutine i form af Arnott og Langenbrunner, har hentet et hav af point og er fortsat med i kampen om at slutte først i Western Conference.
St. Louis har spillet ud fra en solid defensiv, som har været godt hjulpet af to målmænd, der begge har ramt topniveauet. Jaroslav Halak har flere gode sæsoner bag sig, og var før sæsonen udset til at være det sikre valg på målmandsposten hos Blues. På trods af en stærk sæson har Halak dog fået uventet hård konkurrence om pladsen, da Brian Elliott har haft intet mindre end en fantomsæson. Elliott har ikke tidligere vist sig som noget lysende talent, på trods af at han fik chancen i Ottawa, men bag den stærke Blues defensiv har canadieren været en levende mur, og er rent statistisk ligaens bedste målmand i denne sæson.
Statistisk har Blues sammen med Rangers ligaens bedste forsvar, og det betyder - logisk nok - at man ikke behøver at score så meget som mange andre mandskaber for at vinde. Blues scorer gennemsnitligt 2,51 mål pr. kamp, men da de samtidig kun lukket 1,96 ind, har man altså en difference på mere end et halvt procentpoint, hvilket traditionelt resulterer i en plads i toppen af tabellen.
Powerplaymæssigt har Blues langt fra været prangende, og undertalsspillet kan også forbedres, men i fem mod fem-spillet er man til gengæld det tredjestærkeste hold i ligaen kun overgået af Boston og Detroit.
David Backes er holdets topscorer med 37 point i 49 kampe. Backes har ikke noget specielt højt pointsnit af en topscorer at være, men det fortæller særligt to ting. For det første scorer Blues ikke så mange mål, og for det andet er pointene spredt ud over en del spillere.
St. Louis er nok det hold, som har flest stærke to-vejs-forwards, og dette er en af nøglerne bag holdets stærke defensiv. Blues er det hold, som gennemsnitligt lader modstanderne skyde færrest gange på mål, og dette er en god indikation af den generelle defensive styrke, samt den offervilje og evne til at holde fast i pucken som har præget holdet siden Ken Hitchcock overtog trænerposten kort inde i sæsonen.
FORM
25/01-12 H Pittsburgh Penguins T 2-3 PEN
24/01-12 U Detroit Red Wings T 3-1 FT
22/01-12 H Buffalo Sabres V 4-2 FT
20/01-12 H Edmonton Oilers V 1-0 FT
17/01-12 H Dallas Stars V 1-0 FT
TRUPNYT
Hos hjemmeholdet er der en række spørgsmålstegn før aftenens kamp. Backen Barret Jackman er tvivlsom, efter at være blevet skadet i holdets seneste kamp før All Star-pausen. Defensivt har Jackman været stærk, og samtidig er han en af holdets rutinerede kræfter.
Kent Huskins, Alexander Steen og Andy McDonald står alle foran et muligt comeback. Backen Huskins og centeren McDonald har siddet ude med skader siden oktober, mens wingen Alexander Steen blev skadet kort før nytår. Man skal ikke regne med, at se de tre på isen i aften, men de er endnu ikke dømt helt ude, og det vil nærmere være et spørgsmål om dage end om uger, før de igen er kampklar.
McDonald og Steen er begge gode for et godt antal point, mens store Huskins har forcer både offensivt og defensivt.
Jaroslav Halak ser ud til at starte i målet i aften. Statistisk er Elliott lidt bedre end Halak, men de to målmænd virker reelt lige stærke, og det gør ikke den store forskel hvem der står. Halak har en gennemsnitlig redningsprocent på 91,8 og har gennemsnitligt lukket lige godt to mål ind pr. kamp. Fire gange har Halak holdt sit mål rent.
LOS ANGELES KINGS
Før sæsonen var forventninger tårnhøje i Los Angeles, da Kings oprustede med flere stjerner. Holdet havde forhåbninger om at kunne spille med om mesterskabet i denne sæson, men man har svigtet offensivt, og det har betydet, at Kings holder til i midten af Western Conference.
Et trænerskifte i december har indtil videre haft en positiv virkning på holdet, som kun har tabt to kampe i ordinær tid siden Darryl Sutter kom til før jul. Den stabile pointhøst har betydet, at Kings i øjeblikket ligger forholdsvis komfortabelt med henblik på at sikre sig en slutspilsplads.
Defensivt har man været rimeligt stærkt kørende siden Sutter overtog styringen af holdet, og forsvaret og den stærktspillende Jonathan Quick i målet har stor andel i, at Kings overhovedet ligger til en slutspilsplads, fordi offensivt er der stadig plads til markante forbedringer.
Kings er NHL’s mindst scorende hold, hvilket særligt skyldes en mangel på offensiv bredde. Man havde også regnet med en større produktion fra Anze Kopitar og Dustin Brown end de har leveret, men de helt store skuffelser er Jarret Stoll og Dustin Penner, som har haft mere end svært ved at finde vej til nettet. Mike Richards har heller ikke levet op til forventningerne, og netop det faktum, at Kings har få strenge at spille på offensivt, har også medvirket til at Kopitar og Brown har haft svære arbejdsforhold.
Powerplayspillet lider også under den manglende skarphed, mens Kings til gengæld har været stærke i undertal.
Alt i alt er Kings i øjeblikket ikke bedre end deres placering indikerer, og hvis de skal blive en faktor i slutspillet i år, så skal de formentlig ud og finde en målscorer før trade deadline i slutning af denne måned.
FORM
02/02-12 H Columbus Blue Jackets V 3-2 FT
24/01-12 H Ottawa Senators V 4-1 FT
22/01-12 H Colorado Avalanche T 1-3 FT
20/01-12 H Calgary Flames T 1-2 PEN
18/01-12 U Vancouver Canucks V 2-3 PEN
TRUPNYT
Kings må undvære to forwards i form af Simon Gagné og Scott Parse.
Gagné, som ikke har haft nogen prangende sæson, og har siddet ude siden slutningen af december. Han savnes lidt offensivt, hvor man i forvejen er tyndt besat, fordi mange spillere har været skuffende, men Gagné beviste også før sin skadespause, at han nok ikke er manden som gør den helt store forskel.
Scott Parse har siddet ude det meste af sæsonen, og hans fravær er således ikke særligt relevant.
Jonathan Quick ventes at starte i målet. Quick har haft en fremragende sæson og blev også valgt til at deltage i All Star-weekenden. Quick har noteret sig for en gennemsnitlig redningsprocent på 93,4 og lukker mindre end to mål ind pr. kamp. Samtidig har Quick holdt målet rent hele seks gange i denne sæson.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar