Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 36-31-33%
- Betvalue
- 1103.6%
- Spilbar ned til odds
- 2.09
- Rigtig/forkert
Spil-form: 1X2-oddsene på markedet startede ud med Polen som klar favorit, men efterhånden som de tungere og mere seriøse bookmakere (Asian-bookierne) er kommet på gaden, er odds på Ukraine-sejr slashet, og Polen tilsvarende justeret op. I min bog dog ikke nok til, at der ikke stadigvæk er værdi på Ukraine. Et godt argument for det er de to nationers resultater fra VM-kvalifikationen samt efterfølgende landskampe (se form dem længere nede i analysen). Én ting er dog vigtigt: Jeg tager ikke Ukraine-sejr ”lige på”, men spiller i stedet ukrainerne på et Asian Handicap 0, hvor indskuddet tilbagebetales i tilfælde af uafgjort. Statistik set slutter lidt flere venskabskampe uafgjort, end hvis der står seriøse VM- eller EM-point på spil, men det tager bookierne/markedet sjældent højde for i oddsene.
Bedste 1-tals-odds: 2,51 (Pinnacle)
Bedste X-odds: 3,25 (888sport)
Bedste 2-tals-odds: 3,12 (Pinnacle)
Det er de to arrangør-nationer for den kommende EM-slutrunde i 2012, der mødes i denne landskamp i Lodz, og selvom det ”kun” er en venskabskamp, så står der en del prestige på spil. Selvom det indtil nu har været småt med nyt omkring opgøret, så tyder alt på, at begge nationer stiller op i stærkeste. Det da også logisk nok, da begge nationer som værter går direkte til EM-slutrunden og derfor ikke spiller kvalifikations-kampe.
Begge nationer har været en del op-og-ned de seneste år, men mest Polen, som ofte rammer et for en så traditionel stærk fodbold-nation uhyggeligt lavt bund-niveau.
Hverken Polen eller Ukraine formåede at kvalificere sig til den just overstående VM-slutrunde i Sydafrika, men mens ukrainerne trods alt gjorde en hæderlig figur, så var Polen nærmest chokerende ringe.
Jeg vil starte med at kigge på Ukraine, da de performede nogenlunde som forventet i VM-kval’en, og der derfor ikke er så meget opsigtvækkende at fortælle her.
Ukraines VM-kval. hæderlig: Ukraine sluttede som nummer tre i sin kval.gruppe efter England og Kroatien, foran Hviderusland, Kasakhstan og Andorra. Ret hurtigt blev gruppen splittet op i to dele og med England gående i hurtigt udbrud med udelukkende sejre indtil næsten til sidst, var det klart, at andenpladsen ville gå til enten Kroatien eller Ukraine. Det blev Kroatien, der med 22 point (af 10 kampe) trak det længste strå. Ukraine måtte nøjes med 21 point, ét færre.
Lad os kigge på Ukraines kampe. De var (i kronologisk rækkefølge): 1-0 hjemme over Hviderusland, 3-1 ude over Kasakhstan, 0-0 hjemme mod Kroatien, 1-2 ude til England, 2-2 ude mod Kroatien, 2-1 hjemme over Kasakhstan, 5-0 hjemme over Andorra, 0-0 ude mod Hviderusland, 1-0 hjemme over England, og afsluttende 6-0 ude over Andorra.
Nu denne venskabskamp spilles i Lodz i Polen, er Ukraines udekampe især interessante, og de viser klare sejre over Kasakhstan og Andorra, en skuffende uafgjort i Hviderusland, en fin uafgjort i Kroatien, og et hæderligt 1-2-nederlag i England.
Så kaster vi blikket over på Polen.
Polens VM-kval. chokerende ringe: Det lykkedes polakkerne i en på papiret betydeligt ringere gruppe, end den Ukraine var i – de øvrige hold i Polens gruppe var Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Nordirland og San Marino – at slutte næstsidst(!), kun bedre end San Marino...
11 point for 10 kampe blev det pauvre udbytte, og det er ikke meget, når man tager i betragtning, at der var seks point, som nærmest ikke kunne kikses mod Europas svageste fodbold-nation San Marino (som da også sluttede med nul point for en målscore på 1-47).
Skræller vi kampene mod San Marino fra (Polen vandt 2-0 i San Marino og 10-0 hjemme), lykkedes det Polen i denne ikke særskilt vanskelige gruppe (Polen var bookiernes næst-favorit efter Tjekkiet) at hente én sejr og to uafgjorte af de øvrige otte kampe... og så kommer man altså ikke til VM.
Resultaterne var som følger: 1-1 hjemme mod Slovenien, 2-1 hjemme over Tjekkiet (so far, so, good, men herfra gik alt galt), 1-2 ude mod Slovakiet, 2-3 ude mod Nordirland, 1-1 hjemme mod Nordirland, 0-3 ude mod Slovenien, 0-2 ude mod Tjekkiet, og afsluttende 0-1 hjemme mod Slovakiet.
Vel den ringeste polske kvalifikations-turnering nogensinde.
Men det er ikke stoppet der.
Nedturen er fortsat i venskabs-kampene: Efter slut på VM-kval’en har Polen spillet følgende venskabskampe: I slutningen af 2009 0-1 hjemme mod Rumænien og sejr 1-0 hjemme over Canada. Derefter følgende tre kampe i januar i Thailand: 1-3 mod Danmarks liga-landshold, sejr 3-1 over Thailand, og sejr 6-0 over Singapore. Senere i foråret er fulgt 2-0 hjemme over Bulgarien, 0-0 hjemme mod Finland, 0-0 mod Serbien (i Østrig), en 0-6-udklassering i Spanien mod de senere verdensmestre, samt et nyt grimt nederlag 0-3 hjemme for tre uger siden mod Cameroun.
Det synes ikke som om, en polsk genrejsning ligger lige om hjørnet.
Årsags-forklaring?: Men hvordan kan det være, at det er gået så galt for Polen? Well, talentmassen er nok i et vist omfang til stede, uden dog at være overvældende, men der synes de seneste år at herske en lidt ligegyldig, næsten anarkistisk, holdning til landsholdet fra mange af spillernes side. Set i det berømte bakspejl blev polakkerne for alvor sporet galt ind i 2006 med ansættelsen af den ikke særligt kommunikations-kompetente hollænder Leo Beenhakker, hvis mentalitet slet ikke passede til det polske landshold. Kulminationen blev den skandaløst dårlige VM-kvalifikaton, og Beenhakker fik sidste efterår da forståeligt nolk også sparket.
Siden har polakken Franciszek Zmuda været ved roret, men det vil være synd at sige, der har været opmuntring i nationens landskampe, og det polske fodbold-forbund synes at må sande, at det godt nok på den korte bane gjorde godt i pressen og blandt fansene at at fyre den upopulære Beenhakker til fordel for et polsk tidligere landsholds-ikon, men nu her snart et år senere mangler resultaterne stadig, og landsholdet synes at spille dårligere end nogensinde.
FIFA-statistikkerne synes at have været venlige...: Det polske fodbold-landshold anno 2010 er nede som nummer 56 på FIFA’s officielle verdensrangliste (til sammenligning er Ukraine nummer 24), men spørgsmålet er, om det ikke er venligt sat over for polakkerne (når man kigger på Polens resultater de seneste to-tre år, er det f.eks langtfra klart, hvorfor nationer som Bosnien/Hercegovina, Ecuador, Nordirland og Ungarn er placeret under).
Igen over til EM-medarrangør Ukraine, og lad os kaste et blik på, hvad ukrainerne har præsteret efter VM-kvalifikationen.
Ukraine "3-1-0" i årets landskampe: Det ukrainske landshold har ikke været nært så aktivt som det polske, ukrainerne er i stedet gået efter devisen ”lidt, men godt”. Ukraine har spillet fire landskampe siden sidste efterår, tre fandt sted i slutningen af foråret - 4-0 hjemme over Litauen, 3-2 hjemme over Rumænien, samt 1-0 ude over Norge - og så for tre uger siden uafgjort 1-1 hjemme mod VM-sølvvinder Holland.
Med Polen og Ukraines resultat-rækker stillet op over for hinanden, så forstår man måske bedre, hvorfor mine penge ryger på Ukraine.
Sagde op pr. fax: Når det er sagt, er der dog uro i kulissen på det ukrainske landshold. For halvanden uge siden modtog fodbold-forbundet i Kijev en fax fra landstræner Miron Markevitj i, hvor han sagde op med øjeblikkelig virkning. Det ukrainske fodbund mente dog ikke, at en fax kan være et bindende dokument, og har således nægte at acceptere Markovitj’ fratrædelse.
Striden har i princippet intet at gøre med Ukraines landshold, idet Markevitj angiveligt var glad for jobbet, og forbundet glad for ham. Opsigelsen skal i stedet ses som en protest mod forbundets beslutning om at fratrække Markevitj’ tidligere klub, Metalist Kharkov, ni point i den ukrainske liga, fordi forbundet fandt bevist, at Metalist’ liga-kamp i sidste sæson mod Karpatij Lvov var fikset.
Uanset, hvad det hele ender med, bliver det til kampen mod Polen assistent-træner Jurij Kalitvintsev, der styrer tropperne.
... ellers havde Ukraine været favorit...: Denne uro skal trække ned i Ukraines procenter, men var det ikke pga. omstændighederne omkring (ex-)træner Markevitj, så havde jeg gjort Ukraine til favorit i matchen. Som det er nu, er jeg dog fint tilfreds med odds 2,20 på Ukraine (Draw-No-Bet), og for egen rulle har jeg skudt to af fem units afsted efter dem på Asian Handicap 0.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar