Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 45-0-55%
- Betvalue
- 1102.9%
- Spilbar ned til odds
- 1.82
- Rigtig/forkert
Spil-form: Man kan tale for at tage Bulgarien på en ”strammere” linie end et +1,5-Asian Handicap, f.eks. kommer et X2-spil, værdien taget i betragtning, også på tale. Det fordi, når England skuffer, så gør de det ofte med manér, mens de seneste sæsoners kval.kampe viser, at får de først hul på bylden, så, kan de score mange mål. At jeg alligevel er endt med Bulgarien på +1,5 (og altså fuld odds-gevinst, skulle Bulgarien blot tabe med én) skyldes flere ting. Englands angreb var temmeligt lamt i 2-1-venskabs-sejren for tre uger siden hjemme over Ungarn, mens Bulgariens defensive organisation så solid ud i deres 0-1-nederlag i Rusland (Bulgariens nederlag var ikke helt retfærdigt). Samtidig har England på tirsdag en vigtig udekamp mod Schweiz at tænke på.
Bedste 1-tals-odds: 1,33 (Unibet) – min vurdering: 73 %
Bedste X-odds: 5,46 (Pinnacle) – min vurdering: 19 %
Bedste 2-tals-odds: 12,15 (Pinnacle) – min vurdering: 8 %
Herligt!: England! Herligt, tænker man straks, fin og sikker automatisk value på modstander-holdet...
Jeg kender til flere bookmakere, som fik deres sommer reddet pga. Englands resultater i Sydafrika... og yes, den ”automatiske” anti-England-værdi holder også stik denne gang.
"Blinde" (odds-uafhængige) indskud: Humlen er selvfølgelig, at en masse gamblere, fra England og andre steder, backer op om og gør indskud på Englands landshold nærmest blindt. Det menende fuldstændig uden hensyntagen til oddsene (man skal næsten til Norge for at finde noget lignende – denne sidste kommentar er ikke for at genere vores nordlige naboer, men gæt blot hvilken nation, sidste gang Norge var med i en VM-slutrunde, der var lavest odds på som kommende verdensmester hos Norsk Tipping... :-)
Denne tendens er den samme, som gør, at England uanset manglen på klasse altid er inde i favorit-inderkredsen af kommende verdensmestre på odds-markedet. Det overasker på den baggrund heller ikke, at England – naturligvis – er blandt bookmaker-favoritterne til EM-titlen i 2012.
VM-kval'en gik den anden vej: Nu skal det med, at bets imod England selvfølgelig langtfra altid vinder. Blot skulle de rent logisk gerne give overskud over en længere periode, da oddsene på Englands modstandere generelt er for høje. Det har da også holdt stik gennem de seneste mange år, men det skal medgives, at kvalifikationen til VM-slutrunden i Sydafrika kostede på anti-England-kontoen.
England oplevede efter Fabio Capellos tiltrædelse nemlig sin bedste kvalifikations-turnering i mands minde, idet the Three Lions vandt ni af sine 10 kampe, og kun tabte 1-2 ude til Ukraine, det efter at førstepladsen i gruppen var sikret. Derfor skal jeg da også straks indrømme, at jeg personligt tabte penge i VM-kval’en på at spille imod englænderne (de fleste af dem blev dog kanaliseret tilbage i rullen igen med anti-England-spil under VM-slutrunden).
(jeg skal her understrege, at jeg skam intet har imod Englands landshold, jeg forholder mig udelukkende til den generelle odds-tendens på markedet)
Nå, vi skal selvfølgelig til selve fodbold-kampen, så det hele ikke kun ender i markeds-overvejelser (omend det strengt taget vil være nok til at spille væddemålet).
Ingen lilleput-nationer i gruppe G: England og Bulgarien er placeret i EM-kvalifikationsgruppe G, som også har deltagelse af Schweiz, Wales og Montenegro. England er naturligvis klar favorit i gruppen, men der er ingen kampe, der er decideret ”nemme”, idet gruppen er skrællet for de helt små fodbold-nationer.
Dét er på længere sigt dog ikke nødvendigvis en ulempe for englænderne, idet man må forvente, at de øvrige hold flittigt vil tage point fra hinanden.
England - VM-slutrunde og -kval.: Det ville være synd at sige, at England imponerede i sommerens store fodbold-begivenhed i Sydafrika. Resultaterne kender vi alle, uafgjort 1-1 mod USA, uafgjort 0-0 mod Algeriet, og en 1-0-sejr over Slovenien, inden de i ottendedelsfinalen mod Tyskland blev sendt hjem med et 1-4-nederlag.
Sjovt nok var det ellers for en gangs skyld gået forrygende i VM-kval’en, hvor England i suveræn stil vandt sin gruppe med ni sejre, og kun et 1-2-nederlag ude mod Ukraine på et tidspunkt, hvor VM-billetten var sikret.
Englands hjemmekampe i VM-kval’en var som følger: 5-1 over Kasakhstan, 2-1 over Ukraine, 6-0 over Andorra, 5-1 over Kroatien, og slutteligt 3-0 over Hviderusland.
Det er selvfølgelig fine resultater, og havde man spillet englænderne i deres hjemmekampe på en typisk Asian Handicap-linie, ville der have været fire gevinstgivende væddemål ud af fem.
På den lidt længere bane ser det imidlertid anderledes ud.
England - EM-kval (for 3-4 år siden): For tre-fire år siden drejede det sig om kvalifikationen til EM-slutrunden 2008 i Schweiz/Østrig, og her røg England via en tredjeplads i sin gruppe efter Kroatien og Rusland som bekendt ud.
Ved den lejlighed var englændenes resultater på hjemmebane 5-0 over Andorra, uafgjort 0-0 mod Makedonien, 3-0 over Israel, 3-0 over Rusland, 3-0 over Estland, og nederlag 2-3 til Kroatien. Stadigt ”hæderlige” resultater, idet nederlaget til Kroatien og den uafgjorte mod Makedonien dog springer i øjnene (skulle man lægge en betting-betragtning, var der i EM-kval’en samlet gevinst ved at spille England i hjemmekampene på et type-Asian Handicap, men underskud ved at bakke dem ”lige på”).
2-1 over Ungarn: England, der er nummer syv på FIFA-verdensranglisten, har spillet én venskabskamp siden VM-slutrunden, for tre uger siden hjemme mod Ungarn, hvor en hårdttilkæmpet 2-1-sejr kom i stand på to mål af Steven Gerrard.
Nu skal man passe på med at tage for megen notam af venskabskampe, men Ungarns-kampen er i hvert fald ikke én, der taler imod dette Asian Handicap-væddemål på Bulgarien.
Bulgarien - VM-kval.: Vi skifter blikket over til gæsterne fra Bulgarien, som sluttede sin VM-kvalifikation til Sydafrika-2010 som nummer tre i sin gruppe, distanceret af Italien og Irland, og foran Cypern, Montenegro og Georgien.
Bulgarerne, der er nede som nummer 43 på FIFA-verdensranglisten, havde følgende resultater på udebane i VM-kval’en: 2-2 i Montenegro, 0-0 i Georgien, 1-1 i Irland, 0-2 i Italien, og da håbet om kvalifikation til Sydafrika var ude, 1-4 i Cypern.
Bulgarien - EM-kval. (for 3-4 år siden): Nu vi har Englands resultater fra seneste EM-kvalifikation med, er det også passende at tage Bulgariens. Balkan-nationen sluttede for toethalvt år siden treer (ligesom England) i sin EM-kval.gruppe, fire point efter Rumænien på gruppens førsteplads, og et efter Holland på andenpladsen.
Bulgarien præsterede følgende på udebane: 2-2 i Rumænien, sejre 1-0 i Luxembourg og 2-0 i Hviderusland, nederlag 0-2 i Holland, uafgjort 1-1 i Albanien, samt sejr 2-0 i Slovenien.
Bulgarien - venskabskampe: Siden VM-kvalifikationen sluttede sidste efterår, har Bulgarien spillet en god håndfuld landskampe. I slutningen af 2010 vandt Bulgarien 4-1 ude over Malta, i starten af 2010 blev det til et 0-2-nederlag ud mod Polen, og i slutningen af foråret tabte Bulgarien 1-2 ude til Belgien og spillede uafgjort 1-1 i Sydafrika mod VM-værterne. Det er ikke særligt gode resultater, men trods et nederlag på 0-1 for tre uger siden i St. Petersborg, så var der klar opmuntring at hente for bulgarerne mod det på papiret stærke russiske landshold. Kampen var meget lige, og Bulgarien, der virkede meget velorganiseret, havde ikke fortjent at tabe.
Fortsættes takterne fra Rusland på Wembley, kan der vente England en vanskelig opgave.
Det virker, skal man dømme ud fra Rusland-kampen for tre uger siden, som om, landstræner Stanimir Stojlov, der sidste år tog over efter Plamen Markov, er i færd med at få sammenspillet et konkurrence-dygtigt mandskab.
Berbatov stoppet: Man kan indvende, at det bør være et minus for Bulgarien, at nationens store stjerne, Manchester United-angriberen.Dimitar Berbatov, er stoppet på landsholdet, men det er nu ikke helt så sikkert. Berbatov har i mange år notorisk underpræsteret i national-trøjen, og der har da heller ikke været de store anstrengelser fra landstræneren eller det bulgarske fodbold-forbunds side for at forsøge at overtale Berbator til at ændre beslutning.
Af teamnews til kampen er de negative nyheder på Englands side.
Trupnyt: Forsvars-klippen John Terry er sammen med anfører Rio Ferdinand ude med skader (Rio Ferdinand er på vej tilbage, men endnu ikke i form til en udtagelse), ligesom midtbane-motoren Frank Lampard også er ude. Den lange forward Peter Crouch er også skadet og ukampdygtig til opgøret mod Bulgarien, men der er visse forhåbninger om, at han kan blive kampklar til midtugens kamp i Schweiz. Endvidere skal vi have med, at en anden hovedstøds-stærk angriber, Bobby Zamora, også er småskadet og derfor ikke blevet udtaget.
Holdene: De to trupper til aftenens kamp på Wembley i det nordlige London:
England: Målmænd – Joe Hart (Manchester C), Ben Forster (Birmingham) og Scott Carson (West Bromwich). Markspillere – Gary Cahill (Bolton), Ashley Cole (Chelsea), Michael Dawson (Tottenham), Kieran Gibbs (Arsenal), Phil Jagielka (Everton), Glen Johnson (Liverpool), Joleon Lescott (Manchester C), Matthew Upson (West Ham), Gareth Barry (Manchester C), Michael Carrick (Manchester U), Steven Gerrard (Liverpool), Adam Johnson (Manchester C), James Milner (Manchester C), Theo Walcott (Arsenal), Shaun Wright-Phillips (Manchester C), Ashley Young (Aston Villa), Darren Bent (Sunderland), Carlton Cole (West Ham), Peter Crouch (Tottenham – u kampdygtig), Jermain Defoe (Tottenham) og Wayne Rooney (Manchester U).
Bulgarien: Målmænd – Nikolaj Mihajlov (Twente) og Vladislav Stojanov (Sjeriff Tiraspol). Markspillere – Veselin Minev (Levski Sofia), Zhivko Milanov (Vaslui), Stanislav Gentjev (Vaslui), Ivan Ivanov (Alanja Vladiskaukas), Zahari Sirakov (Amkar Perm), Iljan Stojanov (Sanfrecce Hiroshima), Stanislav Manolev (PSV Eindhoven), Stanislav Angelov (Steaua Bukarest), Tjavdar Jankov (Metallurg Donetsk), Stilijan Petrov (Aston Villa), Georgij Pejev (Amkar Perm), Nikolaj Dimitrov (Kasimpasa), Martin Petrov (Bolton), Ilijan Mitsanskij (Kaiserslautern), Valerij Domovtjijskij (Hertha Berlin), Valerij Bojinov (Parma), Martin Kamburov (Dalian Shide), Dimitar Rangelov (Dortmund) og Ivelin Popov (Liteks Lovetj).
Bulgarien +1,5: Der er et par omstændigheder, som gør Bulgarien på et Asian Handicap +1,5 interessant.
Bulgarien defensiv har ikke det bedste rygte, men den så solid ud senest mod Rusland, og det parret med, at de engelske angribere med Wayne Rooney i spidsen ikke er i topform (ville også være underlig efter en lang sidste sæson kulminerende med VM-slutrundedeltagelse), taler til fordel for, at Bulgarien ikke får ”en snitter”.
Derudover og nok så væsentligt har vi omstændigheden, at England på tirsdag skal en tur til Schweiz i, hvad der ligner den måske vanskeligste kamp i gruppen for dem.
Derfor kan der måske rykkes en procent eller to over i England-sejr-med-ét-mål- fra England-vinder-med mindst-to-mål-lejren. Det vigtige for Fabio Capello og hans mænd vil være at tage de tre point mod Bulgarien, og så derefter på tirsdag få et godt resultat i Schweiz.
Spil-tidspunkt: Jeg har endnu ikke selv spillet Bulgarien på Asian Handicap +1,5, idet jeg venter... (det er af publicerings-/venligheds-hensyn, at jeg har valgt at lægge anbefalingen ud allerede nu). Jeg gætter på, at oddsene på England vil falde i løbet af eftermiddagen og modsvarende stige på Bulgarien. Afhængig af, hvor stor odds-stigningen på Bulgarien +1,5 bliver (hvis den kommer... man ved faktisk aldrig...), skyder jeg for egen rulle to eller tre af fem mulige units efter bettet. Odds-værdien lige nu på Bulgarien er beskeden, men den bliver, regner jeg med, større i løbet af dagen.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar