World Cup of Hockey 2016 - optakt: Alle vil slå Canada

World Cup of Hockey 2016 - optakt: Alle vil slå Canada
Emne: Optakter
Af , Fre. 16. sep. 2016, 14:20
Denne side indeholder henvisnings-links.
0
Du skal være logget ind for at stemme på artikler

Fakta

World Cup of Hockey
Lørdag 17. oktober - 1. november

Værtsland: Canada
Vinderodds
De 2 grupper
Canada
Outsidere
Langskud
De får det svært
Spiltanker

Relaterede emner, ordbog

Linje

Kommentarer (5) Til kommentarer

World Cup of Hockey er genfødt. Fra lørdag 17. september skal vi nyde ishockey fra denne særlige turnering med blandt andre Team North America U23 og Team Europe. Kasper Berg har skrevet denne optakt, hvor han analyserer favoritter og outsidere, finder de bedste odds og deler sine spiltanker.

 

World Cup of Hockey er født på ny, og meningerne om denne turnering er mange.

 

Uanset hvordan man ser på turneringen - hvor Canada er værtsland - så kan man blot konkludere, at den består af hold med mange af verdens bedste spillere.

 

Ud over forhåndsfavoritten Canada, så er holdet som skal følges Team North America. Hvad kan alle de U23-spillere stille op imod langt mere erfarne hold?

 

Talentet og især deres speed på skøjterne er fantastisk at følge, men der går lidt Dennis Rommedahl i den overfor bundrutinerede spillere.

 

I bund og grund bør man se alt det ishockey man kan fra denne turnering. Alle kampe spilles samme sted, og nu hvor det gælder rigtigt, kan man måske ikke bruge opvarmningskampene til det helt store.

 

Derfor bør turneringen bruges af os fans som et startskud til NHL-sæsonen. Hvilke spillere er oppe i gear, og hvilke er stadig i opstartsfasen?

 

Spændende bliver det også om Canada kan leve op til favoritværdigheden. Førstekæden hos Canada med Brad Marchand, Sidney Crosby og Patrice Bergeron er helt fænomenal og spiller holdet som helhed på højeste niveau, så bliver det svært at slå dem.

 

Odds og tips - World Cup of Hockey 2016

Hold øje med tips fra BetXpert tre hockeyeksperter:

Kasper Berg

Peter Seeberg

Mike Larsen

Vinder af World Cup og Hockey 2016 - odds

   
Canada 1,95
NordicBet
USA 7,50 Tonybet
Sverige 8,00
888sport
Rusland 9,00 Tonybet
Nordamerika U23 11,50 NordicBet
Finland 18,30 Tonybet
Tjekkiet 52,00 Tonybet
Europa 65,30
Tonybet

De to grupper - World Cup of Hockey 2016

Turneringen er bygget op af to grupper med fire hold i hver gruppe. Grupperne er som følger:

 

Gruppe A

Canada

Tjekkiet

Team Europe

USA

 

Gruppe B

Rusland

Sverige

Finland

Team North America

 

Holdene mødes hver især i de to grupper, og vinderen af af de to grupper møder to’eren i modsatte gruppe i en enkelt semifinale. Grunden til at jeg nævner ”en enkelt” er, at vinderen af hver semifinale mødes i en bedst-af-tre finale.

 

Alle kampe spilles i Air Canada Centre, som til daglig huser Toronto Maple Leafs. Der spilles efter NHLs regelbog, så vi kan forvente mere fysisk spil og længere snor fra dommerne, end man kan forvente til det rigtige VM i ishockey, hvor der spilles efter IIHF-regler.

 

Canada er den absolutte favorit 

Hjemmeholdet Canada er massive favoritter og med hjemmebanefordelen, så skal de simpelthen vinde den her turnering. Ja, de skal jo så vinde alle turneringer ifølge canadierne selv, men denne turnering er speciel idet den spilles i Toronto, og så har de simpelthen det klart bedste hold, da de andre store nationer har mangler ift tidligere styrke. 

 

Der er altså et vist pres på disse canadiere. Holdet er det, alle de andre gerne vil slå.

 

Selve opgaven for Canada er at leve op til deres kæmpe favoritværdighed imod Team Europe og Tjekkiet. I begge kampe giver de ca 1,30 for sejr i ordinær tid.

 

Dertil lige under odds 2 mod USA. Dvs at meget skal gå galt, før Canada misser semifinalen. Og her ligger problemet. Faktisk er det temmelig irrelevant, om Canada bliver etter eller toer i gruppen, for de ramler nok ind i Rusland eller Sverige/Finland.

 

Og denne kamp er det største problem for hjemmeholdet, da det kun er en enkelt kamp og at særligt Rusland har spillere som kan afgøre kampe rent offensivt. Skulle Canada nå finalen, så ville jeg være mere fortrøstningsfuld. Her er det, som tidligere nævnt, bedst-af- 3 kampe og her bør canadierne vise, at de samlet set er det bedste hold.

 

Markedet ligger i 1,95 for canadisk triumf.

 

Her er outsiderne

De tre primære bejlere til at overraske er USA, Sverige og Rusland.

 

USA: Canada-light

USA stiller år efter år med et stærkere mandskab. Deres bedste spillere er i deres ”prime” og USA henter stille og roligt ind på Canada, men bør vel aldrig blive lige så gode. Bredden på holdet bliver dog dybere og dybere. De et slags Canada Light-mandskab, hvor stjernerne er der, men Canada har bare lige det ekstra stjerneglimmer over sig.

 

Holdet virker dog homogent og kan måske drage fordel af at være ”sikre” på en semifinaleplads. Det er i hvert fald nemmere i deres gruppe A, end tilfældet er i gruppe B. Jeg forventer en gruppefinalekamp mellem Tjekkiet og USA den 23. september kl. 02. Hvis vi antager, at begge hold taber til Canada og samtidig slår Team Europe.

 

Her bør amerikanerne vise, at de som landshold peaker samt at tjekkerne er inde i en middelmådig periode som landshold. Spændende bliver det i hvert fald!

 

Sverige: Slagkraftig defensiv

Svenskerne har ikke længere de offensive superstjerner, men har til gengæld en virkelig slagkraftig defensiv. Defensiven består af Anton Strålman, Hampus Lindholm, Erik Karlsson, Niklas Hjalmarsson, Victor Hedman, Oliver Ekman Larsson og Mattias Ekholm.

 

Alle disse, på nær klippen Hjalmarsson, er formidable offensivt og der bør komme et massivt pres fra blå linje. Det er i hvert fald her svenskernes styrke ligger.

 

I målet er det en velkendt myte at Henrik Lundqvist i målet er en langsom starter og spørgsmålet er om det også gælder i World Cup? Det så i hvert fald ikke kønt ud i 6-2 træningskampen imod Team Europe. Offensivt er svenskerne ikke dårlige, men der der er ingen Peter Forsberg, Daniel Alfredsson, Henrik Zetterberg eller Mats Sundin.

 

Der er ”kun” Sedin-brødrene, Gabriel Landeskog, Nicklas Backstrøm, Loui Eriksson og så selvfølgelig Filip Forsberg. Gode spillere, men det er vel kun Forsberg og Landeskog som kan forventes at løfte Sverige i de kommende år rent offensivt.

 

Jeg siger ikke, at svenskerne er ringe offensivt, men sammenlignet med de andre favoritter, så falmer de altså en smule. Defensiven er derimod tæt på at være den bedste i turneringen. Canadas skal vel være den bedste.

 

Rusland: Tre kæder af stjernespillere

Rusland kan næsten stille med tre kæder af stjernespillere, men deres defensiv er middelmådig på dette niveau. Back-delen har haltet i en del år nu for russerne, og dette er måske ikke så ringe endda for russisk ishockey.

 

Offensivt har de rigeligt med stjernespillere, men manglen på defensiv kvalitet tvinger russerne til at fokusere på holdet som helhed. Førhen havde de russiske divaer ofte svært ved at hjælpe til defensivt, men det virker som om, at alle er villige til at give den en ekstra tjans for holdet.

 

Derfor mener jeg ikke længere, at tesen om at ”russiske forwards er dovne” holder. Problemet består så bare i at russerne skal ramme topniveau for at slå Canada. Resten af modstanderne er maksimalt ligeværdige.

 

Langskud

De lidt større outsidere består af Team North America U23 og Finland.

 

Nordamerika U23: Lynhurtigt hold

Nordamerika er et hold bestående af spillere fra USA og Canada, som endnu ikke er fyldt 24 år pr. 1 oktober. Kigger man på deres lineup, så virker det som et skræmmende og lynhurtigt hold, men jeg var selv noget overrasket over, hvor let tjekkerne havde ved at spille op med dem i den ene træningskamp.

 

Rutinen bliver deres største problem, for talent er der masser af! Jeg har desværre meget svært ved at se dem ikke snuble imod et eller to af Rusland, Sverige og Finland. Heldigvis for det unge mandskab så render de allerede ind i Finland i første kamp, som kan vise sig at være afgørende for dem.

 

Vinder de den, så skal de blot overraske i en af de sidste to kampe for at komme videre. Og nu vi er ved Finland, så lad os tage dem som de næste.

 

Finland: Upcoming mandskab

Finland er i år en stor outsider, da de traditionelt leverer på trods af underdog-rollen. De stiller dog med en meget ung defensiv og samtidig er nogle af de aldrende stjerne gået på pension og de nye kometer som Barkov og Laine er et par år fra at nå samme status.

 

De kan måske drage fordel af at være i gruppe med Team North America, da de også mangler rutinen. Denne har finnerne dog i målet og har også en del rutinerede spillere med offensivt. Kan Finland få mixet og matchet deres unge defensiv med resten af holdet, så kan de overraske.

 

Modsat andre turneringer så er det dog ikke i World Cup of Hockey, at jeg forventer overraskelsen fra finsk side. De bygger vel også bare op til det kommende OL i Sydkorea, og så er det jo intet mindre end genialt at stille med et ungt hold nu, som så vil være klar om to år.

 

De får det svært

Tjekkerne og Team Europe udgør de helt store underdogs.

 

Tjekkiet: Bliver ikke kørt over

Tjekkerne er langt om længe uden Jaromir Jagr, men der er heller ikke samme høje niveau på holdet. Der er en del veteraner og en masse rutine på mandskabet, så de bliver ikke kørt over af nogle. Men for at sætte det på spidsen, så havde ikke en eneste af disse spillere kunne tilspille sig en plads på det canadiske hold. Det siger ikke så lidt.

 

Tjekkerne spillede rigtig godt imod Team North America, men uheldigvis for dem så møder de hverken Finland eller Team North America. Dermed kan de ikke udnytte rutinen. De får det rigtig svært i gruppe A og skal spille op til deres allerbedste for at komme videre.

 

Team Europe: Danskere på holdet

Team Europe er en blanding af spillere fra Europa, som ikke er fra et af de andre deltagende hold. Danmark er fint repræsenteret med Mikkel Bødker, Jannik Hansen og Frans Nielsen(Frederik Andersen er skadet) og holdets bedste spiller må være slovenske Anze Kopitar.

 

Man er dog nødt til også at nævne tyske Leon Draisaitl, som virkelig er en fornøjelse at følge. Stortalentet scorede også et hattrick i en af opvarmningskampene. 

 

Holdet er mandskabsmæssigt et fint hold, men der er slet ikke den stjerneglimmer som der er hos favoritterne. Begge underdogs eneste chance er, at det er kort turnering, og at alle dermed har en teoretisk mulighed for at gå hele vejen.

 

Spiltanker: Spil mod Canada - hvem hvornår?

Den kloge kloge siger ”spil mod Canada”. Det er uden tvivl dem, alle hold gerne vil slå. Ja ja, men hvornår skal man spille mod dem? Det kommer meget an på, hvordan resultaterne former sig. Jeg undrer mig dog over at favoritværdigheden for Canada er den samme mod Tjekkiet, som den er mod Team Europe.

 

Tjekkerne er favorit mod Team Europe. Ja, det giver ingen mening. Tjekkerne skal være bedre end Europa og dermed bør Canada også være mindre favorit mod Tjekkiet eller større favorit mod Europa.

 

Linjen på Tjekkiet +2,5 er for mig den mest interessante ift spil imod Canada. Det bliver først rigtig spændende ift værdi, når vi ramler ind i semifinalen og måske endda finalen alt efter modstander.

Da Finland og Team North America mødes i deres  første kamp den 19 September kl 02:00, så giver det os rig mulighed for at spille mod dem dagen efter. Modstanderne, Rusland og Sverige, mødes 5 timer før og har dermed bedre tid til at restituere, men også bedre mulighed for at forberede sig på deres unge modstandere.

 

Sverige har altså 48 timer fra kamp 1 til kamp 2. Restitution eller ej, så får vi rig mulighed for at bedømme hvor stor fordel Rusland og Sverige for af at møde to så unge mandskaber.

 

Tjekkerne spillede jo lige op med de unge nordamerikanere. Rusland og Sverige skal også kunne udnytte denne rimelig åbenlyse fordel.

Bookmaker anmeldelser