Vild med Dans 2017 - optakt: Analyse af alle par og vinderbud

Af , Fre. 25. aug. 2017, 23:13
Denne side indeholder henvisnings-links.
0
Du skal være logget ind for at stemme på artikler

Fakta

Vild Med Dans 2017


Første afsnit er fredag den 8. september, hvorefter det sendes hver fredag aften klokken 20 på TV 2.

Sidste års vinderpar var Sarah Mafoud og Morten Kjeldgaard

Kommentarer (14) Til kommentarer

Tolv kendte (og semikendte) danskere står endnu engang klar til at give den gas og blive udfordret i klassiske dansestilarter i Vild med Dans 2017. BetXpert har analyseret alle deltagere og deres odds, og kommer her med bud på overraskelser og vindere i denne Vild med Dans 2017 optakt.

 

Vi skal igen fra 8. september følge tolv dansepar på nært hold på TV 2 fredag aften kl. 20. Parrenes sammensætning er netop onsdag aften (23. august) blevet offentliggjort. Bookmakerne har dog i et par uger (uden at kende dansemakkerne) haft odds på vinderen blandt nydanserne.

 

Betxpert præsenterer og analyserer i denne optakt parrenes chancer og prøver at være tidligt ude, lege Sherlock Holmes, og følge op på succesen med at forudse sidste års vinderpar Sarah Mafoud og Morten Kjeldgaard, der var blandt de tre vinderbud. 

 

Der er en grundig analyse af hvert dansepar, deres fordele og ulemper, ligesom der efterfølgende hver uge i løbet af programmet vil komme specifikke analyser af den enkelte uges program og odds. (Update: Analyser på de enkelte afsnit starter fra andet afsnit.) Så lad dansefesten begynde.

 

Vinder af Vild med Dans 2017

Bedste odds Bookmaker
Sofie Lassen-Kahlke og Michael Olesen 4,75
NordicBet
Mie Ø. Nielsen og Mads Vad 9,00
Danske Spil
Iben Hjejle og Morten Kjeldgaard 8,00
Danske Spil
René Holten Poulsen og Jenna Bagge 16,00
Danske Spil
Daniel Svensson og Karina Frimodt 12,00
Unibet

Dak Wichangoen og Thomas Evers Poulsen

15,00 NordicBet
Simon Jul og Claudia Rex 15,00 NordicBet
Jokeren og Mie Martha Moltke 19,00
Bet365
Julia Sofia og Frederik Nonnemann 17,00 NordicBet
Lucas Hansen og Sofie Kruuse 20,00 NordicBet
Ane Høgsberg og Esbern Syhler-Hansen 20,00 NordicBet
Christian Bækgaard og Mille Funk 35,00 NordicBet

Samlet tbp: 103,5%

 

Her er parrene i vild med Dans 2017

 

1. Iben Hjejle og Morten Kjeldgaard

Beskrivelse: Iben er én af feltets mere kendte 'kendte'. Hun er skuespiller, 46 år og hendes tv-serier og dermed bevægelser kan studeres på fx Youtube. Makkeren Morten er forsvarende mester og toer året før. Han er utrolig dygtig og kreativ. Nok en af de bedste makkere at få, selvom han er en del yngre end Iben.

 

Fordele: Kvindelig nydanser, skuespiller og deraf delvis scene- og dansevant, udtryksfuld, har en god læremester, forsvarende mester, er kendt.

 

Ulemper: Alderen 46 år er ikke helt optimal, og Morten er noget yngre. Hun har været sygemeldt med stress, hvilket dog også kan give tid og lyst til at afprøve noget nyt.

 

Prediction: En (semi-)god placering.

 

2. Jokeren og Mie Martha Moltke

Beskrivelse: Den 44-årige rapmusiker og gadedreng alias Jesper Dahl har formentlig ikke de store forventninger om at vinde samlet, men han glæder sig, og makkeren Mie Martha-Moltke er både udtryksfuld og fysisk og erfaringsmæssigt stærk. Vi vil nok se en helt forandret og mere stilfuld Jokeren, og det kan måske belønnes af seerne. Det er dog ingen fordel at være mand i et danseprogram, men hvem ved. Sålænge han husker af være stilfuld, hvilket seerne og dommerne vægter højt i et glamourøst program som Vild med Dans.

 

Fordele: Passer godt til makkeren. Musikalsk (rytmisk?). Kan overraske ved at skifte fra gadedreng til voksen stilfuld mand med slips. Kvinderne kan elske en blød badboy.

 

Ulemper: Er en mand (svært i fx latin) Er ikke helt ung. Er måske mere til hiphop-dans end til ballroom?

 

Prediction: En midterplacering.

 

3. Daniel Svensson og Karina Frimodt

Beskrivelse: Den 35-årige tidligere Skjern-håndboldspiller skal skifte bolde ud med dansesko. Han har scoopet Karina Frimodt, der efterhånden er 38 år, og som altid er udtryksfuld og empatisk. Parret passer godt sammen, da de begge har haft kræftsygdomme inde på livet. En tanke her er dog, at mandlige håndboldspillere er gode på fødderne, stærke, dynamiske, men til gengæld ofte kan have en grov og dinglende hulemands-kropsholdning, som ikke passer godt til standartdans.

 

Fordele: Køn og dygtig makker, dynamisk sportsmand, vant til træning, direktør i en fond som hjælper børn i nød - ikke et øje tørt.

 

Ulemper: Er en mand, kan måske mangle finteknik og latinrytmik, er ikke så kendt, og kan måske mangle udtryk.

 

Prediction: En midterplacering.

 

4. Christian Bækgaard og Mille Funk

Beskrivelse: Den 33-årige studievært på TV2 sport har trukket den lækre, unge Mille Funk, og sammen kan de måske blive et af de lækre hotte unge par i årets dansefelt. Han siger selv, at han bestemt ikke er dansevant - kun til bryllupper. Men lad os nu se. Han virker tilsyneladende både køn og charmerende ligesom hende. Det er dog ikke nemt at være mandlig nydanser i et land uden den store dansekultur hos mænd, så det kan blive svært at lære en latindans. Men udtryksmæssigt bør der ikke fejle noget - hans værtsjob kommer vel ikke af ingenting.

 

Fordele: semi-ungt par, kønne at se på, scenevant.

 

Ulemper: Han er en mand. Er ikke dansevant.

 

Prediction: En lav eller midterplacering.

 

5. Sofie Lassen-Kahlke og Michael Olesen

Beskrivelse: Den 38-årige skuespiller er særdeles velkendt, og makkeren Michael er også et semi-stort navn indenfor Vild med Dans, hvor han ofte kan komponere en meget lidenskabelig dans, som Sofie (formentlig) nok vil kunne bære. Hun udtaler selv til tv2.dk: "Jeg er vant til selv at sætte grænserne for, hvor langt jeg vil gå med min krop, og det kommer vi nok til at skulle arbejde lidt med. Men han virker helt ok." Michael blev sidste års treer. Sofie er med rette en af favoritterne. Hun er markant, udtryksfuld, skuespiller, og virker tilsyneladende som en, man let kunne forestille sig stille op på et dansegulv og en scene. Så må vi se, om hendes teknik er i orden, og om deres kemi fungerer, men udtryksmæssigt bør man ikke tvivle, med en kvinde som har været Danmarks talskvinde i Eurovision.

 

Fordele: Kvinde, semi-ung, dygtig makker, skuespiller, kendt.

 

Ulemper: Er forhåndsfavorit, Kan være hypet på grund af navnet, men mon dog. Er vant til selv at sætte grænserne for sin krop. Er der kemi?

 

Prediction: En god topplacering.

 

6. Lucas Hansen og Sofie Kruuse

Beskrivelse: Den 38-årige uddannede skuespiller er kendt for flere roller i blandt andet Bedrag. Heller ikke han har de store forventlinger til egne danseevner: "Lucas har haft dansetimer da han gik på dramaskolen, men siger, at det bestemt ikke var der, han fik topkarakterer," står der på tv2.dk. Trods sin alder, 38 år, ser Lucas ret ung ud, men teknisk er det aldrig let for mandlige nydansere. Makkeren Sofie blev især kendt som makker til Allan Simonsen. Hun virker ikke som en af de allerstørste kvindelige profiler. De virker dog unge og charmerende.

 

Fordele: Ungdommelige og charmerende, skuespiller, god kemi, virket adræt

 

Ulemper: Mandlig nydanser. Ikke store forventninger til egne danseevner, lange arme ift makker

 

Prediction: En middel placering.

 

7. Simon Jul og Claudia Rex

Beskrivelse: Simon Jul er 40 år og kendt som komiker. Som komiker holder han ikke sine ironiske udtalelser tilbage: "Jeg kan jo overhovedet ikke danse på den måde. Jeg kan godt komme på dansegulvet til en fest, men det er jo ikke det samme (...) Jeg gør det her for pengenes skyld," har han sagt til tv2.dk. Makkeren Claudia er ok, men stoppede nogle år tilbage i Vild med Dans på grund af skader i knæ og hofte. Det bliver spændende at se, hvordan seerne og dommerne tager imod parret. Herfra har vi dog ikke den helt store tiltro til komikeren. Knald eller fald.

 

Fordele: Musikalsk forståelse ifølge Claudia (kan også tolkes negativt).

 

Ulemper: Mandlig nydanser. Komiker (kan virke umodent i seernes øjne). Har tatoveringer på halsen. Simons kropspositur emmer bestemt ikke af dans. Claudia har tidligere været skadet.

 

Prediction: En lav placering.

 

8. Dak Wichangoen og Thomas Evers Poulsen

Beskrivelse: Den 30-årige og 1,50 meter høje køkkenchef kom til Danmark fra Thailand som barn. Ikke alene er hun køkkenchef for Kiin Kiin (Michelin-restaurant i Kbh.), hvilket nok kræver benhård psyke, men hun er også tv-kok og ganske køn. Helt som forventet har hun fået rutinerede Thomas Evers som makker på grund af hendes højde. At komme fra et sydlandsk land kan bestemt være en fordel ift. dans og ekspression. Og en kvindelig chef virker ret seriøst som et forbillede og effektivt. Omvendt kan en stilling som køkkenchef tænkes at være tidskrævende med hensyn til træningstid. Hendes data har dog mange fordele. Et spændende valg. Knald eller fald.

 

Fordele: Ung, smuk, kvinde, mørkhåret eksotisk (til latinrytmer og hoftesving?), dygtig makker.

 

Ulemper: Tid mellem både køkkenchef og dans? Kun 1,50 meter høj.

 

Prediction: En middel eller god placering.

 

9. Ane Høgsberg og Esbern Syhler-Hansen

Beskrivelse: Ane er 29 år og komiker. Virker ret humørfyldt og skal danse sammen med en debutant blandt prof-danserne, Esbern. Ligesom med Simon Jul kan det være en ulempe at være komiker i et fint program som Vild med Dans. Selv tror Ane Høgsberg, at en udfordring for hende bliver at finde sin ”indre sexede kvinde”.

 

Fordele: Kvinde, ung, godt humør, kan evt. skabe en Spottag-agtig modreaktion, hvilket kræver integritet.

 

Ulemper: Komiker - kan virke useriøst umiddelbart, kan hun finde sin "indre sexede kvinde" frem?

 

Prediction: En lav placering.

 

10. Julia Sofia og Frederik Nonnemann

Beskrivelse: Den unge blot 19-årige moderne Youtuber har 200.000'er følgere og skal læres op af Frederik Nonnemann, hvormed de bliver feltets yngste par. Hun kan meget let blive en farlig outsider til favoritterne, hvis hun kan ramme teknikken rigtigt. De har ifølge hende selv en god kemi, og hun emmer efter egne ord af danseglæde, hvilket ikke er underligt, når man som Youtuber elsker at vise sig frem med tips om skønhed, makeup og selvværd. En dark horse.

 

Fordele: Kvinde, ung, har rigtig mange unge følgere, virker til at være glad for dans og have god kemi.

 

Ulemper: Uafprøvet, ung, ikke skuespiller eller sportskvinde.

 

Prediction: En middelplacering, nok især på grund af seere og egne følgere.

 

11. Mie Ø. Nielsen og Mads Vad

Beskrivelse: Den 20-årige svømmedarling er vant til hård træning, og har med sine 1,85 meter fået et godt parti i rutinerede Mads Vad med sine 1,90 meter. De er begge meget humørfyldte, og det er tit set før, at sportskvinder og -mænd vinder i Vild med Dans. Mads Vad er en fantastisk træner og har om nogen en meget succesfuld statistik i Vild med Dans, blandt andet som sidste års toer. Det bliver spændende at følge, og de har nok gode chancer, men ligger svømning evt. for langt væk fra dans? Og hvad med personligt udtryk på tv? Mads Vad kan dog, ligesom mange andre, skabe meget.

 

Fordele: Kvinde, ung, sportstrænet, dygtig makker, vant til fokus på mål.

 

Ulemper: Kan være hypet, da hun er sportskvinde i svømning - hvad med dans, og 1,85 meter? Kemi? Ikke så tv-vant.

 

Prediction: En god placering, vil lige se hende an først.

 

12. René Holten Poulsen og Jenna Bagge

Beskrivelse: Rene Holten Poulsen er 28 år og ligesom Mie Ø en af vort lands store sportshelte. Han er vant til hård træning, mål og fokus. Er han mon også vant til latinrytmik og teknisk fodarbejde? Der virker langt fra roning til klassisk dans, og især som mand. "Jeg er vant til at lave noget, hvor jeg er en af de bedste i verden, så det er specielt at skulle lave noget helt andet, som jeg måske ikke er god til - og så foran så mange mennesker," har han sagt til tv2.dk. Jenna Bagge er selv udtryksfuld i sin dans, kan hun få hevet sin makker med? Hun har max tidligere fået middelplaceringer.

 

Fordele: Ung og veltrænet sportsmand.

 

Ulemper: Mandlig nydanser, roning ligner ikke dans, har ikke helt store forventninger til sig selv, ikke så tv-vant, han har været til VM i ugerne op til start, og parret har derfor øvet knap en uge mindre end de øvrige.

 

Prediction: En god midterplacering.

Foto-credits: TV2.dk

 

Bud på vindere

Vi vil her fremhæve især to gode bud på hvem som kunne vinde Vild med Dans 2017.

 

Som første kandidat vil vi fremhæve Sofie Lassen-Kahlke og Michael Olesen.

Sofie er scenevant, ung og sandsynligvis vant til dans, udtryk og rytmik fra sin skuespiller-karriere. Desuden er hun kvinde, som historisk er en fordel for en nydanser. Makkeren Michael Olesen er erfaren, passioneret, og har en fin statistik i de senere år.

 

På en tæt andenplads findes Iben Hjejle og forsvarende mester Morten Kjeldgaard.

Iben er skuespiller og vist nok en okay stilfuld danser og udtryksfuld trods alderen, men især Morten Kjeldgaard er fænomenal og kreativ og passioneret. En første- og en andenplads de sidste to år har han fået.

 

Nok er Mie Ø. Nielsen en ung sportskvinde, og Rene Holten Poulsen en ung sportsmand, men Rene er vant til roning, og ikke til finteknik og hoftesving, og er en mand. Mie er svømmer, hvilket heller ikke ligger tæt op ad dans, selvom hun har scoopet dygtige Mads Vad.

 

Umiddelbart anbefaler vi (foreløbig) at overveje iblandt følgende vinderodds, hvis man gerne vil spille pre-season bets:

 (Nok især Sofie og Dak. Opdateres når flere hints er tilgængelige...)

 

Et bud på at ryge ud første runde kunne være Simon Jul (odds 11, Danske Spil). Han er mand og en ligefrem komiker (kan synes umodent hos seerne). "Jeg gør det for pengenes skyld".  Hans makker Claudia er dygtig men har de sidste år været skadet med smerter i knæ og hofte.

 

Gode betting-ideer

Hvad skal man kigge efter, når man forsøger at forudsige vindere og tabere i Vild med Dans?

 

Man skal huske på, at dans er et komplekst håndværk, hvor man bruger kroppen, rytmik og især fødderne. Nogle har lettere ved det rytmiske og tekniske end andre - især med hensyn til latinrytmer og hoftesving. Der er ofte stor forskel på kvinder og mænd. Det er sjældent kondital eller kendisfaktor, som er afgørende, selvom kropsfysik og danseerfaring delvist spiller ind.

 

For vinderen er der historisk nogle karakteristiske egenskaber:

  • Yngre dynamisk par i 20'erne-30'erne, som passer godt sammen.

  • Kvindelig nydanser, dog få undtagelser (fordi stive nordiske mænd ofte ikke har en dansekultur).
  • God kemi, hvor kvinden tør røre manden, og de udstråler og taler "os"-termer modsat "dig vs. mig".
  • Nydanseren er glad for latinrytmer og hoftesving, og kigger op og ikke ned på fødder i starten.
  • Mørkhåret (kvindelig) nydanser er et plus (fordi latinoer og andre folkeslag traditionelt danser mere end skandinaver).
  • Godt fodarbejde hos nydanseren. Svage nydansere vil ofte sige, at de ikke kan finde ud af fodarbejdet.
  • En kreativ makker og læremester med god statistik for at nå langt og god koreografi, fx Morten Kjeldgaard og Mads Vad. 
  • Vi kan allerede nu se, at bookmakerfavoritterne er blevet parret med de historisk mest succesfulde prof-dansere.
  • Vindermentalitet og kompromisløshed. Det gælder både hos nydanseren og den professionelle.
  • Sportskvinde (indenfor dynamisk/rytmisk bensport) eller dansevant skuespiller er et plus, men ikke et must.
  • Dagligdags flot udseende er ikke et must. Makeup-gruppen er fantastisk og kvinderne må fx godt være buttede.
  • Ikke halvhjertet attitude (desværre, standup'ere - men seerne og dommerne vil have glamour og voksen stil).  

Modsat kan de hurtigt udstemte typisk have nogle af flg. karakteristika:

  • Stivlemmet dansk mandlig nydanser uden rytmisk krop.

  • Dårligt fodarbejde og teknik.
  • Manglende kemi - dvs. afstand, og manglende udtryk og glæde.
  • En kvindelig profdanser, som ikke er særlig ung, køn eller charmerende i seernes øjne.
  • Hvis kvinden har en "forkert" valgt kjole på.
  • En arrogant, barnlig eller ikke-glamourøs attitude.
  • Par med gråt og middelmådigt udtryk, man hurtigt glemmer.

Især i starten, hvor seerpoint er spredt over 12 deltagere, kan blot få seerpoint overraske, og bounceeffekten har også af og til reddet overleveren fra sidste uges omdans. Det er tit også klogt at følge fx Billed Bladets seerpolls når/hvis de kommer.

 

I de første par runder ses det ofte, at hvis en virkeligt pinligt dårligt dansende nydanser med få dommerpoint til højt odds har karisma, så vil taberen i stedet ofte ses at være et andet og mere gråt/farveløst/usynligt halvsvagt par, som ingen seere lægger mærke til. Med hensyn til dommerne vil de i starten ofte vægte teknik højt. Senere hen samhørighed og udtryk.

 

Rent bettingmæssigt gælder det om at være hurtigt ude - især med hensyn til outsidere. Man kan også livebette selv efter dansen er færdig. Om fredagen sker det typisk, at odds falder på favoritten til udstemning, som typisk er overleveren fra seneste omdans.

 

Det er tit nydanseren, som er '"det svage led", som dommerne kigger på. Som sagt er nogle dansestilarter sværere end andre for den enkelte nydanser. Bookmakerne kan også af og til være uenige om odds. Husk at point baseres på rækkefølgepoint som beskrevet herunder.

 

Format

De fire erfarne dommere giver for hver dans hver en helheds pointscore fra 1-10 efter teknik, krops- og fodarbejde, udtryk, samhørighed, udvikling mm. De samlede dommerpoint ranglistes så, fx fra 12 til 1 (rækkefølgepoint). Ved pointlighed mellem fx 2 par rundes rækkefølgepoint op.

 

Seerne, (som typisk er voksne mennesker, som ønsker glamour, stil og passion) stemmer på SMS og app på deres foretrukne par den pågældende runde (hvilket kan svinge meget fra uge til uge, trods en del loyale fans).

Seerpoint omregnes ligesom dommerpoint til rækkefølgepoint og vil af natur ikke have pointlighed.

 

Bemærk, at det er rækkefølgepoint, der er afgørende og ikke pointantal.

 

Til sidst lægges parrenes dommer- og seerrækkefølgepoint sammen, og ved evt. pointlighed er seernes rækkefølgepoint afgørende.

 

De to par med den dårligste score skal i endelig omdans, hvor seerne bestemmer.

I den endelige finale den sidste uge bestemmer seerne også den endelige vinder.

Seerne og dommerne behøver ikke altid være enige undervejs, som vi har set med Allan Simonsen (semifinalist) og Ena Spottag (vinder), selvom der dog ofte vil være stor konsensus.

 

Program

Den første runde er i år lavet om, således at alle tolv par er på gulvet i en enkelt dans, og allerede første uge stemmes et par hjem. Tidligere har første runde været opdelt i to uger. Der vil typisk præsenteres 2-4 genrer ialt per uge.

 

Som noget nyt i år vil alle uger have et tema. Der tilføjes løbende flere danse, fællesdanse mm. på listen. Nogle dansegenrer er sværere end andre. Parrene har typisk en uge til at koreografere og øve deres dans.

 

Bemærk at vores bud på vinderchancer kan opdateres løbende, efterhånden som der kommer øvelses-videoklips og info på TV 2's Vild med Dans hjemmesideog parrenes egne Facebooksider.

 

Betxpert-brugerne plejer at være ganske kompetente indenfor underholdning, så kommenter gerne med jeres egne ideer og forudsigelser.

Bookmaker anmeldelser