Efter en uge i de mindre 250-turneringers tegn, skal vi i denne uge til en 500-turnering i Rotterdam og to 250'ere i Memphis og Buenos Aires, hvor Rafael Nadal sæsondebuterer på gruset. I alt har vi fem top 10-spillere i aktion denne uge. Lars Baes har set nærmere på odds og vinderspil fra de tre turneringer.

I Sydamerika tager vi næste skridt i Golden Swing, når touren rammer Buenos Aires, og det er noget af et felt, argentinerne kan præsentere i år. Blandt andre stjerner har Nadal, Ferrer, Tsonga og Isner meldt deres ankomst, og selv om der spilles om færre point her end i Rotterdam, så er det svært for hollænderne at følge med, hvad "star quality" angår, efter Federer har meldt fra pga. en mindre knæoperation.

Turneringen i Memphis har ikke mange prominente navne i deltagerfeltet, så her må Kei Nishikori agere det helt klare trækplaster for tilskuerne.

Også i denne uge er der masser af prestige, penge og point på spil, men mindst lige så vigtigt skal det blive spændende at se, hvem der er på vej til at ramme noget form, inden forårets første store Masters 1000-opgaver i Indian Wells og Miami i marts.

ATP Buenos Aires: Favoritternes fremmarch

Turneringsinfo

Sted: Buenos Aires, Argentina

Status: ATP 250

Underlag: Grus

Antal spillere i hovedrunden: 28

Forsvarende mester: Rafael Nadal

De fire topseedede: Rafael Nadal (1), David Ferrer (2), Jo-Wilfred Tsonga (3), John Isner (4)

Udvalgte odds - vinder af ATP Buenos Aires 2016

Bedste odds Bookmaker
Rafael Nadal 2,00
Bet365
David Ferrer 4,50
Bet365
Jo-Wilfred Tsonga
9,00
Bet365
John Isner 15,00
Bet365
Fabio Fognini 23,00
Bet365

Golden Swing er landet i Buenos Aires, hvor Nadal er forsvarende mester, og han er også i deltagerfeltet i år sammen med en perlerække af andre store spillere. Ferrer er seedet til at møde Nadal i finalen, men derudover gemmer der sig mange andre potentielle trusler, hvor Tsonga, Fognini og Thiem må være de mest oplagte outsidere til titlen.

Lodtrækningen har været ganske god ved Nadal, som er havnet i samme halvdel som Thiem, Verdasco og Dolgopolov, men i modsatte halvdel ligger de på papiret værste titelkonkurrenter i form af Ferrer, Isner, Fognini og Tsonga.

Det er svært at finde en decideret outsider til titlen udover Nadal og Ferrer, men Fognini har vist sig som lidt af en pestilens for Nadal, som tre gange i fem opgør i 2015 måtte strække våben mod den iltre italiener (to af opgørene tilmed på grus).

Nadal er storfavorit til at genvinde titlen

Jeg er muligvis farvet af at have set Nadal vinde den ene grusturnering efter den anden de seneste ti år, men jeg synes faktisk, at odds 2,00 er meget tæt på værdi, selv om Nadal har skuffet mange gange på grus de sidste sæsoner. Jeg ligger i lejet omkring de 50% for, at han kan gå hele vejen og forsvare sin titel, og jeg er nok nærmere over 50% end under. SE SPILFORSLAG HER

Derudover synes jeg, Fognini har fået en fin lodtrækning, og kan han spille sig varm i de første runder, så kan odds 23,00 måske vise sig som en fin investering.

ATP Rotterdam: Ingen oplagte titelkandidater

Turneringsinfo

Sted: Rotterdam, Holland

Status: ATP 500

Underlag: Indendørs hard

Antal spillere i hovedrunden: 32

Forsvarende mester: Stanislas Wawrinka

De fire topseedede: Richard Gasquet (1), Marin Cilic (2), Gilles Simon (3), David Goffin (4)

Udvalgte odds - vinder af ATP Rotterdam 2016

Bedste odds Bookmaker
Marin Cilic 6,00
Bet365
Richard Gasquet 6,50
Bet365
Gilles Simon 8,50
Bet365
Gael Monfils 11,00
Unibet
Joao Sousa 41,00
Unibet

Turneringen i Rotterdam adskiller sig fra ugens øvrige ved, at den har en højere status. Vinderen af turneringen løber af med 500 point til ranglisten, og det er for de deltagende spillere noget, der vil kunne mærkes.

Som regel plejer turneringen at få fornemt besøg af flere af de helt store spillere, og i år var Federer kørt i stilling som trækplastret og feltets stjerne, men pga. en mindre knæoperation har han været nødsaget til at melde fra. Forsvarende mester, Wawrinka, og tidligere deltagere som Murray og Berdych har heller ikke haft lyst til at spille turneringen, så vi står nu tilbage med et felt, der minder ganske meget om dét, der mødte frem i Montpellier i den forgangne uge.

Det er selvfølgelig ikke noget dårligt felt, og der bliver masser af kvalitetstennis for tilskuerne i Rotterdam i den kommende uge, men de helt oplagte stjerner og storfavoritter til at løfte trofæet, har vi ikke.

Gasquet er førsteseedet, men han er netop vendt tilbage fra skadespause, og med en lang uge fra Montpellier i kroppen, så har jeg en anelse svært ved at se ham toppræstere for anden uge i træk. Den nederste halvdel er mest interessant, synes jeg. Her gemmer sig tre topspillere, som alle tabte deres første kamp i Montpellier; Cilic, Simon og Monfils. De må alle have fysisk overskud, og med deres generelt høje niveau indendørs, så ser jeg én af dem løbe med titlen i år.

Interessant odds på Cilic

Marin Cilic spillede bestemt ikke dårligt mod Zverev i Montpellier, men tyskeren var bedst på de afgørende bolde og endte med at vinde i to tiebreaks. Jeg tror dog, at der er gode muligheder for, at Cilic tager den endnu et nøk op denne uge. Han er seedet 2, han plejer at præstere indendørs i Europa, og han var i finalen her i 2014. Odds 6,00 hos Bet365* er meget interessant, synes jeg, men jeg har ikke endeligt afgjort med mig selv, om jeg kan komme over 15% i min cv.

Joao Sousa, som skuffede i Montpellier med et førsterundenederlag, er jeg ret begejstret for i de her turneringer. Jeg synes, han har et fint topniveau, og det er som regel kun top 10-spillerne, han har det meget vanskeligt imod. Kan han komme igennem Bautista i første runde, så kan han gå langt her, og så kan Unibets odds 41,00 vise sig som en god investering.
 

ATP Memphis: Nishikori den oplagte favorit

Turneringsinfo

Sted: Memphis, USA

Status: ATP 250

Underlag: Indendørs hard

Antal spillere i hovedrunden: 28

Forsvarende mester: Kei Nishikori

De fire topseedede: Kei Nishikori (1), Steve Johnson (2), Donald Young (3), Sam Querrey (4)

Udvalgte odds - vinder af ATP Memphis 2016

Bedste odds Bookmaker
Kei Nishikori 1,67
Unibet
Steve Johnson 10,00
Unibet
Sam Querrey 12,00
Bet365
Donald Young 26,00
Unibet
Austin Krajicek 101,00
Bet365

I Memphis er der én stor favorit, og der er vel egentlig ikke engang bare tale om en stor favorit, men en meget meget stor favorit. Nishikori har vundet turneringen her de seneste tre år, og i år ser feltet utroligt tyndt ud sammenlignet med de øvrige sæsoner.

Johnson, Querrey og Young fuldbyrder top 4-seedningerne, og det har været lidt af et slag for arrangørerne, at hverken Isner, Sock (spiller grus i Buenos Aires) eller Anderson (har meldt fra med skade) stiller op. Nu får vi i stedet Nishikori, der nærmest ejer turneringen, mod den amerikanske B-kæde.

Både Young og Querrey ser utroligt formsvage ud, så den værste konkurrent ligner utvivlsomt Steve Johnson, som har et meget højt topniveau og kan nå at spille sig brandvarm inden et potentielt møde med Nishikori i finalen. Udover Johnson er der et par udmærkede titelaspiranter i Millman, Groth, Krajicek og Fritz, men det virker ikke helt troværdigt at påstå, at én af disse skal ende højere oppe end Nishikori på sejrspodiet.

Krajicek spillede godt her sidste år og kan godt matche de fleste i feltet, men han møder Millman i første runde. Australieren bliver bedre og bedre, men han kommer lige fra tre kampe i Montpellier. Groth ser temmelig formsvag ud, og Fritz har Johnson i anden runde. Jeg har sjældent set en lodtrækning, hvor en finale (Nishikori-Johnson) er så oplagt,

som tilfældet er i Memphis i år. 

Svært at finde værdien i Memphis

Nishikori er den helt oplagte favorit. Han har vundet turneringen tre år i træk, er i fin form og har et papirstyndt felt at konkurrere med. Men er 1,67, som Unibet* udbyder, nok? Jeg er ikke sikker på, at det ikke er, men der kan ske meget i løbet af en turneringsuge ift. skader og sygdom, og spiller han et stykke under niveau, så er 1,67 ikke meget.

Johnson er for mig det oplagte værdispil her ift. at sælge oddset senere på ugen. Han ligger i odds 10,00 ved Unibet*, og jeg har svært ved at se ham snuble inden finalen, hvis han rammer et niveau bare nogenlunde tæt på sit bedste. Stjerneskuddet Taylor Fritz kan måske drille ham i anden runde, men jeg tror ikke sådan rigtigt på det, ligesom jeg desværre heller ikke rigtigt tror på, Johnson ender med at slå Nishikori i en evt. finale.

Skulle Nishikori på en eller anden måde snuble inden finalen, så er odds 10,00 på Johnson selvsagt et fremragende spil, ligesom jeg synes odds 101,00 på Krajicek, der nåede kvarten sidste år, er lidt interessant.

Andre turneringer: Gang i WTA'en og Challengers

Udover de tre beskrevne ATP-turneringer er der i uge 6 også gang i den kvindelige WTA-tour. Her spilles både i Taiwan (Kaohsiung) og Rusland (Sankt Petersborg). Derudover er der også fuld gang i Challenger-touren. Byd gerne ind med tips og spiltanker til alle turneringer.