Brøndby indtager sidstepladsen og står uden sejre efter de første 5 kampe i årets Superliga, og nu har klubben så præsenteret et stort underskud...

"- Det nye Brøndby har været dyrt" - Administrerende direktør Tommy Håkansson

Al begyndelse er svær, og på Vestegnen har "Det Nye Brøndby" også været en omkostelig affære, da Brøndby idag har måtte nedjustere deres forventede årsregnskab fra et underskud på 10 millioner til nu et minus på 30 millioner kroner.

Det store underskud er sket efter afskedelse af en række medarbejdere, indkøb af nye spillere som Lukas Hradecky, Michael Almebäck, Martin Ørnskov, mens angriberen Kenneth Zohore er hentet på en lejekontrakt. Derudover informerer bestyrelsesformand Aldo Petersen om manglende kommercielle indtægter og manglende transferindtægter.

"-Det er forventeligt, at vi ikke har kunnet holde de budgetter, vi har lagt" 

-Tommy Håkansson

Derudover tilbagekøbte Brøndby også playersponsoratet på Simon Makienok, og det var forventet, at Brøndby ville sælge deres topscorer denne sommer, da de godkendte et bud på 30 millioner kroner fra en russisk klub. Men Makienok afslog klubskiftet.

Trods dette underskud er Brøndby tilsyneladende ikke færdige med at forstærke truppen, og var i sidste uge tæt på at hente landsholdsspilleren Emil Larsen, mens der også skulle være interesse for Thomas Kahlenberg og FCMs Sylvester Igboun.