Sprinteranalyse: Tourens hurtigste ryttere

Af , Tor. 29. jun. 2017, 10:32
Denne side indeholder henvisnings-links.
+5
Du skal være logget ind for at stemme på artikler

Fakta

Disse etaper ender i en spurt:
- 2. etape: Düsseldorf - Liegé
- 4. etape: Mondorf-les-Bains - Vittel
- 6. etape: Vesoul - Troyes
- 7. etape: Troyes - Nuits-Saint Georges
- 10. etape: Periguex - Bergerac
- 11. etape: Eymet - Pau
- 16. etape: Le Puy-en-Velay - Roman-sur-Isere
- 19. etape: Embrun - Salon-de-Province
- 21. etape: Montgeron - Champs Elysees

Relaterede emner, ordbog

SWIFT

Kommentarer (22) Til kommentarer

Der er mange sprintere i Tour de France-feltet, men hvor rangerer de i forhold til hinanden? Det ser vi nærmere på i denne optaktsartikel...

 

Der er penge i at kende sine sprintere. Særligt i Tour de France, hvor én spurt har voldsom stor betydning for oddsene til den efterfølgende spurt. I år er der hele ni flade etaper, der kan ende i en massespurt.

 

Jeg prædiker tit, at sprintere i høj grad lever af momentum: Når en rytter har vundet en etape, er der ofte en tendens til, at han vinder en mere, eller i al fald lige virker 5 % hurtigere end normalt. Det holder jeg afgjort fast i.

 

Men ofte ser man, at oddsene er sat efter den forrige spurt, snarere end sprinternes reelle niveau. Der tages ikke altid højde for, hvis der er faktorer, der hindrer en sprinter i at køre sin fulde spurt.

 

Derfor er det rart at have gjort sit hjemmearbejde. Hvem er Tour de Frances hurtigste sprinter? Hvem er i det hele taget holdenes sprintere? Hvordan er sprinternes indbyrdes styrkeforhold? Alle disse spørgsmål forsøger jeg at besvare i denne artikel.

 

Hvis du bare vil hoppe direkte til min vurdering af feltets sprintere, kan det gøres ved et hurtigt klik lige her.

 

Holdenes sprintere

Lad os først og fremmest identificere, hvem der er diverse holds sprintere i årets løb. Der tages udgangspunkt i en hel flad spurt, hvilket er en vigtig pointe.

 

Der vil være nogle etaper, hvor enkelte sprintere er sat ud af spillet, eller hvor finalen er så tricky, at holdet vælger at satse på en anden sprinter. Som udgangspunkt er følgende ryttere sprintere hos de forskellige hold:

 

HoldPrimære sprinterReserve
AG2R La Mondiale

-

-

Astana

-

-

Bahrain Merida

Sonny Colbrelli 2 sejre

-

BMC Racing Team

-

-

Bora-hansgrohe

Peter Sagan 6 sejre

-

Cannondale Drapac

-

Dylan van Baarle 0 sejre

Patrick Bevin 0 sejre

Dimension Data

Mark Cavendish 1 sejr

Edvald Boasson Hagen 8 sejre

FDJ

 Arnaud Demare 7 sejre

Jacopo Guarnieri 0 sejre

Davide Cimolai 1 sejre

Lotto-Soudal

Andre Greipel 4 sejre

Jurgen Roelandts 0 sejre

Movistar

-

-

Orica-Scott

-

Daryl Impey 2 sejre
Jens Keukeleire 1 sejr

Quick Step

Marcel Kittel 9 sejre

Matteo Trentin 0 sejre

Team Katusha-Alpecin

 Alexander Kristoff 6 sejre

Rick Zabel 0 sejre

Team LottoNL-Jumbo

Dylan Groenewegen 5 sejre

-

Team Sky

-

-

Team Sunweb

Michael Matthews 2 sejre

Nikias Arndt 1 sejr

Ramon Sinkeldam 1 sejr

Trek-Segafredo

John Degenkolb 1 sejr

Koen de Kort 0 sejre

UAE Team Emirates

Ben Swift 0 sejre

-

Cofidis

Nacer Bouhanni 4 sejre

Christophe Laporte 0 sejre

Direct Energie

Adrien Petit 2 sejre

Thomas Boudat 2 sejre

Fortuneo-Vital Concept

Dan McLay 1 sejr

-

Wanty - Groupe Goubert

Andrea Pasqualon 0 sejre

Dion Smith 0 sejre

Pieter Vanspeybrouck 0 sejre

Listen er baseret på mine vurderinger, fornemmelser samt udmeldinger fra de forskellige hold og ryttere. Jeg kan tage fejl - men sådan ser billedet cirka ud før løbets start.

 

Der er kort opsummeret, hvor mange sejre den enkelte rytter har vundet, men det fortæller ikke vildt meget om rytterens kvalitet. Hvis en sprinter får tur i den i et løb som Tour de Langkawi - der med al respekt ikke tiltrækker de største stjerner - er der mere end en håndfuld potentielle sejre.

 

Det vil således se ud som om, at en rytter, der har vundet fem sejre i Tour de Langkawi er bedre end en rytter, der har vundet to etapesejre i Giro d'Italia, og det er jo ikke nødvendigvis sandt.

 

Sprinterniveauet fra statistisk synspunkt

Så lad os kigge lidt nærmere på hvilke sejre, rytterne har vundet. Inddelingen herunder er simpel: Den tager kun højde for de tre højeste løbskategorier samt hvor mange af rytterne, der har vundet et løb samlet.

 

For eksempel vandt Marcel Kittel jo Dubai Tour i starten af året (foruden tre etapesejre), men det behøver han jo i bund og grund ikke at have opnået via sprinteregenskaberne.

 

Ligeledes har Peter Sagan også nogle åbenbare kvaliteter, der ikke nødvendigvis udmønter sig i en sprintersejr, men det skelner statistikken altså ikke imellem.

 

#NavnAlderSejreWT.HC.1Kla

1

Marcel Kittel

29

9

2

5

1

1

2

 Arnaud Demare

25

7

2

3

3

0

3

 Peter Sagan

27

6

5

1

0

0

4

 Alexander Kristoff

29

6

1

4

1

0

5

 Dylan Groenewegen

24

5

0

2

3

0

6

Nacer Bouhanni

26

4

1

1

2

0

7

Andre Greipel

34

4

2

1

1

0

8

Sonny Colbrelli

27

2

1

1

0

0

9

Adrien Petit

26

2

0

1

1

0

10

Michael Matthews

26

2

2

0

0

0

11

Mark Cavendish

32

1

1

0

0

0

12

John Degenkolb

28

1

0

1

0

0

13

Daniel McLay

25

1

0

0

1

0

14

Ben Swift

29

0

0

0

0

0

15

Andrea Pasqualon

29

0

0

0

0

0

WT = World Tour | .HC = Næsthøjeste kategori | .1 = Tredjehøjeste kategori | Kla = Samlet sejr - bemærk: National mesterskab er .HC-kategoriseret her.

 

Jeg skylder lige at nævne, at UCI op til denne sæson har været særdeles rundhåndet med at uddele WorldTour-status. Således er løb som Tour of California og Rund um den Finansplatz WorldTour-løb i år.

 

Det forklarer lidt, men sådan en statistik kan ikke stå alene. Derfor har jeg allieret mig med CQRanking, der som altid laver en fin statistik over point, som en rytter har samlet i løbet af året. På baggrund af den ser sprinterfeltet således ud:

 

RytterAntal point
Peter Sagan

250

Andre Greipel

191

Marcel Kittel

170

Alexander Kristoff

166

Dylan Groenewegen

131

Arnaud Demare

126

Nacer Bouhanni

98

Sonny Colbrelli

83

John Degenkolb

83

Mark Cavendish

75

 Michael Matthews 51
Ben Swift 12
Daniel McLay 10
Adrien Petit 10
Andrea Pasqualon 0

Ranglisten er afgjort ikke perfekt, men den skelner modsat den øvrige statistik fra sejre vundet i klassikerne (fx Flandern Rundt og Paris-Roubaix, som flere af disse ryttertyper kan vinde) og i regulære spurter. Pointene er således kun opnået i løb, som har fået en sprinter-rangering af CQRanking.

 

Her skal det dog bemærkes, at de ikke altid rammer disse kategorier lige i skabet. Af og til hænder det, at vi får en spurt, uden at det bliver registreret sådan på deres hjemmeside. Men ranglisten er et godt værktøj.

 

Ligeledes skal jeg dog understrege, at der i 2017 er kommet utroligt mange WorldTour-løb. Det skal dog med, at CQRanking fortsat ser en forskel på en sejr i Californien Rundt i forhold til en sejr i Paris-Nice. 

 

Den er dog afgjort ikke perfekt denne rangliste. Fx vandt Marcel Kittel GP Scheldeprijs (et endagsløb - men sprinternes endagsløb), og den sejr er ikke talt med i denne rangliste.

 

Nye tendenser i sprinterfeltet

Det var allerede tydeligt under Tour de France 2016, og 2017 har hidtil ikke gjort meget for at ændre på tendensen. Sprintertogenes rolle er bare anderledes i disse år.

 

I sidste års Tour de France lykkedes det ikke ét hold at dominere spurten langt ude fra. I stedet var det kaotiske massespurter, der blev vundet på små ændringer i finalen.

 

Det var måske tydeligst i form af Lotto-Soudal og Andre Greipel. Lotto-holdet forsøgte hver evig eneste dag at køre et rent tog med alle mand, men i finalen var leveringen af Greipel noget ringe.

 

På Champs-Elysees havde man en light-udgave af toget, og vupti - tyskeren kom først over stregen.

 

Se i øvrigt deres hold i år: Greipel har færre folk omkring sig end normalt. 

 

Okay, helt så simpelt var det måske ikke, men det er spændende, at holdene er begyndt at nytænke togene. Brian Holm nævner også dette faktum igen og igen som kommentator hos Eurosport.  

 

Jesper Carstens' vurdering

Én ting er naturligvis hvad sejrsstatistikken samt diverse ranglister siger, noget andet er, hvad jeg vurderer - det er nemlig ikke altid helt ens. 

 

Så uden alt for meget skriverier, præsenterer jeg herunder min vurdering af Tour de France-sprinterne, som det ser ud før løbet skydes i gang. 

 

I vurderingen forsøger jeg at tage højde for leadout, ren fart, placeringsevner etc. Hvordan har jeg så helt nøjagtigt vurderet? Tja. Jeg har siden starten af sæsonen kigget enhver massespurt igennem. Studeret dem som gametapes. Noteret og analyseret. Et forsigtigt bud er, at jeg har set samtlige spurter på højt niveau mindst tre gange.

 

SprinterVurdering
Marcel Kittel Quick Step Floors
Arnaud Demare FDJ
Dylan Groenewegen LottoNL-Jumbo
Mark Cavendish Dimension Data
Andre Greipel Lotto-Soudal
Peter Sagan Bora-hansgrohe
Nacer Bouhanni Cofidis
Alexander Kristoff Katusha-Alpecin
John Degenkolb Trek-Segafredo
Sonny Colbrelli Bahrain-Merida
Dan McLay Fortuneo Vital
Michael Matthews Sunweb
Adrien Petit Direct Energie
Ben Swift UAE Team Emirates
Andrea Pasqualon Wanty Groupe Goubert

Som jeg ser det, kan der ikke være tvivl om, at Marcel Kittel er den hurtigste sprinter i dette felt. Han har set solid ud hele året, mens hans normale rivaler - Andre Greipel og Mark Cavendish - begge er lidt tvivlsomme i dette løb. Kittel er rytteren, der skal slås. 

 

Men det er ikke uden tøven, at jeg sætter ham øverst. Han har ikke været specielt imponerende, og til tider har han været ustabil. Han får fem stjerner, fordi han er stærkest, når han rammer dagen, men jeg vil ikke blive overrasket, hvis sejrene falder lidt spredt til alle sprinterne. Jeg kunne godt lige have brugt en sejr yderligere fra ham i Ster ZLM, dog uden at det løb skal vælte hele ranglisten her.

 

Efter Kittel er det noget åbent, og jeg vælger at gå med mavefornemmelsen en anelse her. For i min optik ligner de nærmeste rivaler franske Arnaud Demare (FDJ) og hollandske Dylan Groenewegen (LottoNL-Jumbo).

 

Begge har et stærkt hold bag sig - især Demare - og begge så ret hurtige ud i juni. For begge vil der dog være tale om et nyt niveau, hvis de vinder Tour de France-etaper, men jeg synes, der er potentiale her. Demare er holdets klare kaptajn, da Pinot i år satsede på Giro d'Italia, mens Groenewegen i år har lignet én af de allermest stabile sprintere. Man skal selvfølgelig huske på, at Groenewegen langt hen ad vejen dog har kørt nogle underlige løb, som fx Tour of Norway, hvor han let har kunne tilføje sejre til CV'et. 

 

Først herefter kommer Mark Cavendish og Andre Greipel, og jeg kommer nok til at se dum ud efter seks etaper.

 

Lad mig starte med tyske Greipel, der har vundet mindst én Tour-etape hvert år siden 2011 (11 i alt). Han skal have pæne chancer for at vinde én mere, men hvis der er noget, vi har set i 2017, så er det, at han ikke er specielt stabil - eller særlig hurtig faktisk. Det er blevet til alt for få sejre. Det skyldes en blanding af et anderledes fokus (klassikere), manglende leadout (Henderson er væk) og en aftagende fart. Han bliver 35 i løbet af Tour de France: alderen kan godt begynde at trykke lidt.

 

Og så er der Mark Cavendish. Jeg afskrev ham allerede sidste år, hvorefter han så dominerer Tour de France. I år har han været ramt af kyssesyge siden marts, og er kun lige begyndt at køre i juni (måske har han presset sig for meget for tidligt). Jeg har svært ved at forestille mig, at han starter løbet i speciel god form. Jeg giver Cavendish en halv stjerne mere end Greipel, fordi forskellen er, at Greipel har kørt hele året, men ikke vist meget, mens Cavendish ikke for alvor har fået lov til at bevise sig endnu.

 

Herefter bliver det tæt, og i virkeligheden havde seks stjerner (frem for fem) nok været at foretrække for at kunne illustrere det reelle styrkeforhold. 

 

Jeg synes, at Nacer Bouhanni er en hurtig, dygtig sprinter. Også hurtigere end stjernerne måske lige angiver: men det har ikke for alvor været hans sæson. Han har været lidt uheldig og har manglet lidt momentum af og til. Får han tur i den, så har han farten til at slå alle i det her felt.

 

Det efterlader så Peter Sagan. Verdensmesteren har bevist, at han kan slå alle i en massespurt, men umiddelbart mangler han - trods alt - lidt fart til at kunne gøre det dag efter dag. Han kommer dog til at blande sig helt fremme hver eneste gang.

 

De øvrige sprintere: Tjek vurderingerne. Spørg, hvis der er noget, du vil have uddybbet eller debatér, hvis du er uenig. 

 

Sådan er det gået 

Herunder vil jeg samle resultaterne fra de seks bedste ryttere (ifølge min vurdering) på de rene sprinteretaper. Dvs. de afslutninger, hvor de alle kører med om sejren (med undtagelse af dem, der bliver taget ud af uheld). Hold også øje med forumkommentarerne, hvor jeg fra tid til anden vil byde ind på mini-analyser af spurten. 

 

Rytter2. etape4. etape6. etape
Marcel Kittel Quick Step Floors

1

13

1

Arnaud Demare FDJ

2

1

2

 Andre Greipel Lotto-Soudal

3

3

3

Mark Cavendish Dimension Data

4

186

-

Dylan Groenwegen LottoNL-Jumbo

5

185

6

Sonny Colbrelli Bahrain-Merida

6

73

84

Nacer Bouhanni Cofidis

8

4

5

Peter Sagan Cofidis

10

DQ

-

Alexander Kristoff Katusha-Alpecin

15

2

4

Relaterede artikler
21/04-2017 15:55 Monster-kamp i CL-semifinaler: Spansk lokalbrag

Bookmaker anmeldelser


close Vis ikke igen
LeoVegas

Velkomstbonus hos LeoVegas sport: 500 kr. freebet

Opret en konto hos LeoVegas, indbetal og spil for min. 100 kr. på odds 1.80 eller højere - så matcher vi værdien af din indbetaling som freebet, op til 500 DKK. Regler og vilkår gælder.
Hent din LeoVegas velkomstbonus her