Spilleregnskab til folket

Af , Fre. 23. jan. 2009, 13:01
Denne side indeholder henvisnings-links.
0
Du skal være logget ind for at stemme på artikler

Kommentarer (204) Til kommentarer

Så skete det! Den store dag, som har været længe undervejs, er endelig kommet. BetXpert har lanceret et spilleregnskab, som vi godt tør love har været ventetiden værd.

Ikke så få mandetimer er gennem det sidste 1½-2 år blevet lagt i projektet, i bestræbelserne på at lave et regnskab der både er nemt i brug, og som indeholder alle de elementer og features man som spiller - stor eller lille - har brug for.

I den første version af regnskabet som lanceres i dag, har vi lagt vægt på den funktionelle side, og på at den daglige brug af regnskabet skal være så let som muligt. En svær balance når man arbejder med noget så komplekst, som et system der skal tilgodese et væld af forskellige måder at spille på, men vi synes selv balancen er lykkedes, så regnskabet i én og samme brugerflade let kan bruges både af "avancerede" spillere og af deciderede hyggespillere.

Kort sagt: der er noget for enhver smag, og det er lige til at gå til!

Er du én af dem der ikke kan vente længere, så slå straks et slag omkring BetXpert.Betwatcher.com hvor du kan oprette dig eget regnskab.

Hører du i stedet til dem der første vil vide lidt mere om regnskabet og hvad du kan forvente af det, så læs videre.

Toptunet regnskab
Blandt de mest "prominente" features i forhold til de øvrige regnskaber der er tilgængelige på markedet i dag, kan nævnes:

Hurtig opstart
Oprettelse af regnskab tager meget kort tid. Naturligvis skal regnskabet fodres med informationer om bookmakere før man kan lave sit første spil, men vi har hjulpet lidt på vej hvad angår oprettelsen af ligaer, sportsgrene og spiltyper, så der er et godt udvalg at starte ud med for de fleste.

Håndtering af bookmakere og online tegnebøger/ewallets
At systemet kan håndtere bookmakere, giver næsten sig selv, men en ekstra feature er også at man kan holde styr på sine såkaldte "ewallets", som fx. Neteller og Moneybookers. Disse kan oprettes som en selvstændig konto i regnskabet, så man også altid har overblik over saldoen på sine ewallets.

Håndtering af alle asian handicap og over/under varianter
Vores regnskab tager højde for det stigende udbud af både half og split ball linier på spiltyperne Asian Handicap og Over/Under. Det betyder at hvis man har spillet fx. et split ball asian handicap, hvor den halve gevinst annulleres, så kræver dette blot et klik på en knap når man vil opdatere spillet - så sørger systemet selv for at annullere halvdelen af indsatsen, og registrere den anden halvdel behørigt (som tab eller gevinst).

Håndtering af spillebørser - kommissioner og back/lay
Når man spiller på børserne, skal man altid tage højde for kommission af evt. gevinst. Dette håndterer regnskabet i et snuptag, hvis bare man sørger for at fortælle hvilken kommissions-sats der skal gælde for spillet. Og hvis man - i spillebørsernes sande ånd - placerer et spil via "lay" (salg) fremfor "back" (køb), sørger regnskabet selv for at foretage de nødvendige omregninger, så indsats og evt. gevinst registreres korrekt helt automatisk.

Detaljeret statistik på spil og kategorier
Når man fører spilleregnskab, er det som regel for at skabe et overblik over hvordan tingene går, så man kan finde ud af hvor man selv (eller de eksperter man benytter sig af) har sine styrker og svagheder. Statistiksektionen i denne første version af regnskabet bidrager på både kryds og tværs med at skabe dette overblik via et væld at statistikker, der i øvrigt kan tilpasses og filtreres næsten ud i det uendelige.

Vi kunne snildt nævne mange flere features og finesser ved regnskabet, og der er også allerede en masse elementer på tegnebordet til både version 1.1 og version 2, men nu og her får man nok selv det det bedste indtryk ved at prøve det af selv, så velkommen til BetXpert regnskabet - tag godt imod på http://regnskab.betxpert.com.

Giv os feedback
I anledning af regnskabets lancering, har vi oprettet en gruppe til det, hvor vi håber I vil komme med input, ris, ros, forslag, fejlmeldinger osv. osv.

Gruppen til BetXpert regnskab findes på http://www.betxpert.com/groups/main.asp?groupid=35

Bookmaker anmeldelser