Optakt: Serie B 2014/15

Optakt: Serie B 2014/15
Emne: Optakter
Af , Man. 11. aug. 2014, 11:59
Denne side indeholder henvisnings-links.
0
Du skal være logget ind for at stemme på artikler

Kommentarer (3) Til kommentarer

Optakt til den italienske Serie B (start 29/8), hvor nedrykkerne fra Catania sammen med Bari ligner de to største favoritter til at rykke op...

 

Catania bør have gode muligheder for at vende tilbage til Serie A i denne sæson, selvom man har skilt sig af med et par navne i truppen, men man har har hentet et par spændende navne ind samtidig med at man tørster for at vende tilbage til Serie A i en fart. Herefter ser Bari rigtig spændende ud med ny ledelse, ny træner og en godt oprustet trup. Bologna og Livorno som begge rykkede ned vil efter alt dømme ligge lige bagved de to førstnævnte mandskaber, og spørgsmålet er om Latina som var med i playoff finalen kan gøre det ligeså godt igen.


TOPPEN:

Sicilianerne fra Catania skal tilbage til Serie A og helst med det samme, optimismen i klubben er stor, og man har valgt at satse på træner Maurizio Pellegrino som lige var ved at få klubben reddet fra nedrykning sidst i sæsonen. Man har Lodi på midtbanen samtidig har man hentet Rosina og Calaio til offensiven, og fik købt Rinaudo i Sporting Lissabon, man har skilt sig af med Bergessio i angrebet, samt er Barrientos, Izco og Andujar alle væk fra klubben.


Bari sluttede rigtig godt af i sidste sæson hvor man var i playoff semifinalerne og røg ud mod Latina, man har hentet Denis Mangia ind som ny træner som tidligere har trænet det italienske U21 landholdshold samtidig med at man har fået nye ejer i klubben, men den tidligere topdommer Gianluca Paparesta i spidsen, og målet er Serie A, man spillede i sidste uge venskabskamp mod Marseille for næsten 30000 tilskuere et godt billede på at fansene tror på det nye projekt i klubben. Man har holdt på de stærkere spillere fra sidste sæson samt er Rossini hentet i Sassuolo til forsvaret og Giuseppe De Luca er lejet i Atalanta til angrebet.


Bologna og Livorno ligner to mandskaber som kommer til at ligge lige bagved i tabellen, og førstnævnte ser en smule stærkere ud end Livorno, man har hentet Diego Lopez som træner, han stod i spidsen for Cagliari senest. På markedet har man hentet Matuzalem, Cacia og Maietta begge i Verona og Pulzetti hos tvangsnedrykket Siena. Livorno har mistet Paulinho i angrebet og det kommer man formentligt til at kunne mærke, han bliver afløst af bulgarske Galabinov som er hentet i Avellino hvor han scorede 15 mål i sidste sæson, og har hentet Gautieri som ny træner som blev fyret i Varese i foråret.


Latina som rykkede op i sidste sæson var meget overraskende i playoff finalen mod Cesena efter en super sæson som de færreste havde troet på inden sæsonen startede, og jeg forventet at de formentligt godt kan spille med om playoff pladserne igen i år, man har hentet Dellafiore og Valiani i Siena, og unge Petagna i Milan til angrebet.


Pescara må også betegnes som et mandskab som man kommer til at finde omkring playoffpladserne, man har fået Jonathas retur til angrebet efter en god sæson i Latina, samt er målmanden Fiorillo som var delejet mellem Juventus og Sampdoria kommet til klubben. Modena som også var med i playoffspillet og røg ud til Cesena kommer vi formentligt også til at se oppe i toppen i den kommende sæson, og hvor Pablo Granoche i angrebet skal scorer målene.

 

MIDTEN:

I midten bliver det formentligt meget tæt og hvor mandskaber som Spezia, Avellino, Brescia, Crotone og sicilianske Trapani gerne skulle ligge og kæmpe om eventuelt playoff billetterne. Spezia har med at ligge godt og solidt, men er faldet sammen de sidste to sæsoner når vi er gået ind i den afgørende fase af Serie B, man har ansat den kroatiske træner Neded Bjelica som seneste har trænet østrigske Austria Wien og ham har man storeforventninger til.


Avellino spillede rigtigt godt i sidste sæson og er rigtig stærke hjemme på Stadio Partenio, man har sagt farvel til topscorer Galabinov, og det bliver den 32 årig Luigi Castaldo som kommer til at skal scorer målene for de grønne ulve, det blev til 11 i sidste sæson.


Brescia sluttede på en skuffende plads i sidste sæson, og det skal bestemt forbedres i denne sæson, og hvor træner Ivo Iaconi som tiltrådte i marts har fået genvalg, man har på papiret et godt mandskab og hvor Andrea Caracciolo skal forsætte med at scorer målene for klubben, på markedet har man skilt sig af med mange af reserverne op til denne sæson.


Lille Crotone sluttede a-point med Bari, men kom ikke med i playoff spillet pga Bari var bedst indbyrdes, Massimo Drago står i spidsen for klubben igen i denne sæson, man har hentet nigerianeren Oduamadi i Milan, samt spiller 22 årig Pettinari fra Roma endnu en sæson i Crotone på et lejemål, yderligere er brasilianske Claiton lejet i Chievo til forsvaret. Man er rigtig stærke hjemme på Stadio Ezio Scida, og kan man holde takterne fra sidste sæson, så kan det måske blive denne sæson hvor man kommer med i playoff spillet.


Trapani som rykkede op i sidste lignede længe et mandskab som måske vil slutte i playoff spillet, men faldt til sidst sammen i foråret og sluttede på en 14 plads, som bestemt var godtkendt da målet var at overleve. I denne sæson er målet det samme, og med Matteo Mancosu i angrebet som blev topscorer i sidste sæson i Serie B med 26 mål så bør sicilianerne have gode muligheder for at overleve endnu en sæson.


BUNDEN:

Lanciano, Carpi og Ternana bør kunne holde sig væk fra nedrykningsstregen især de to førstnævnte mandskaber som gjorde en god figur i sidste sæson, mens Ternana måske godt kan komme i problemer pga en meget lille trup, men man har i 29 årig Mirko Antenucci 19 sæsonmål i sidste sæson en spiller som nok skal gøre sig for at mandskabet ikke kommer i problemer.


Perugia som tidligere har spillet i Serie A er rykket op i Serie B til denne sæson, og ligner det stærkeste mandskab af alle oprykkerne, man har blandt andet hentet Rodrigo Taddei i Roma, Dario Flores Bistolfi Juventud i Uruguay, og Del Prete i Crotone til forsvaret, og var meget stærke hjemme på Stadio Renato Curi i sidste sæson i Lega Pro, hvor det kun blev til et nederlag i sæsonen. Målet er overlevelse, og jeg synes at klubben har gjort det godt på markedet indtil videre, og bør kunne blive oppe i denne sæson.


NEDRYKNINGKANDIDATER:

Varese var ude i to playout kampe mod Novara inden man fik reddet sig i sidste sæson, Leonardo Pavoletti er tilbage i Sassuolo efter hans lejemål med Varese er slut, og hans 24 sæsonmål kommer klubben til at savne i år, og derfor forventer jeg at man kommer til at kæmpe endnu engang om at undgå nedrykning til Lega Pro.


Cittadella sluttede som nr.17 i sidste sæson med 47 point, men pga man var bedste indbyrdes mod Varese undgik man playout kampene. Klubben bliver i hver sæson dømt til at rykke ned, men træner Claudio Foscarini som har været i Cittadella i de sidste fem år formår med et lille budget at få klubben til at overleve år efter år, man kommer formentligt til at ligge i den tunge ende igen i denne sæson, men mon ikke at Foscarini endnu engang holder klubben i Serie B.


Virtus Entella, Frosinone og Pro Vercelli som alle er oprykker må anses for også at være favoritterne til at rykke ned igen, Perugia virker umiddelbart som den stærkeste oprykker. Virtus Entella har hentet Marco Sansovini til angrebet som tidligere har gjort en god figur både i Spezia og Pescara i Serie B, og er med sin 34 årig forsat en farlig herre i angrebet, yderligere er Baldanzeddu hentet til forsvaret hos naboerne fra Spezia, og i målet er 33 årig Pelizzoli som har en fortid i Roma og i russisk fodbold kommet til.


Pro Vercelli rykkede ned sidste sommer fra Serie B, og efter kun en sæson i Lega Pro er man tilbage på markedet har man lejet et par ungdomspillere hos Juventus og i angrebet har man Ettore Marchi med 17 sæsonmål i sidste sæson, men jeg synes at Pro Vercelli har en meget lille trup og kommer til at kæmpe hårdt for ikke at vende tilbage til Lega Pro.

 

Frosinone har også tidligere været i Serie B, man vandt playoff finalerne over Lecce i Lega Pro, og har på markedet hentet Dionisi i Livorno til angrebet, Dionisi som i sidste sæson spillede sammen med Per Krøldrup i Olhanense i Portugal. Jeg forventer ligeledes at Frosinone som både Virtus Entella og Pro Vercelli først og fremmest skal vende sig til at tempoet er højere end i Lega Pro, og det kan godt tag lidt tid i starten, men set over hele sæson bliver det umiddelbart heller ikke nemt for Frosinone.

 

Serie B bliver i år kun med 21 hold, da Siena blev erklæret konkurs og derfor vil et hold sidde over i hver spillerunde.

Relaterede artikler
11/08-2014 11:15 Serie A 2014/15: Optakt til ny sæson i Italien

Bookmaker anmeldelser