Vær med i aften når Peter Emmike Rasmussen - oddsansvarlig ved Danske Spil* - sidder klar i BetXpert-chatten fra 19:45 og svarer på BetXpert-brugernes spørgsmål.

Vil du gerne vide, hvordan banernes beskaffenhed spiller ind på over/under-spil i dansk divisionsfodbold? Eller vil du høre mere om, hvordan man kan realisere sin drøm om at blive oddssætter i bookmakerbranchen?

Onsdag aften kan du spørge løs, når BetXpert har besøg af Peter Emmike Rasmusen, der er Danske Spils oddsansvarlige. Han sidder klar i chatten fra 19:45 - 20:45 og giver et indblik bag oddssætnings-gardinerne.

Fra skolebænken til oddssætter

Peter Emmike Rasmussen gik lige fra skolebænken og startede som oddssætter i Danske Spil* - dengang Dansk Tipstjeneste - tilbage i 1998 og har dermed næsten 20 års erfaring fra den største bookmaker i Danmark.

Han kender med andre ord oddssætningens anatomi og kan fortælle, hvordan betting-markedet har udviklet sig gennem tiden.

Vi håber på en stærk debat med en masse gode spørgsmål. Så mød op i chatten kl 19:45 - så er du varmet op inden aftenens to spændende Champions League-returbrag. Jens Bøye er moderator på chatten.

Gå til chatten via forsiden under "debat" - eller gå direkte til chatten her.