Med 12 runder tilbage af Superligaen, kan der stadig blive spænding om topscorerdysten. Lige nu er Lukas "Zweimal" Spalvis storfavorit, men en række spillere kan udfordre AaB-angriberen. Vi har kigget på de forskellige odds.

Før sæsonen var der en bred vifte af mulige kandidater til titlen som sæsonens topscorer i Alka Superligaen, men feltet er efterhånden skrumpet ind. En mand som Bruninho bankede kasser ind efter behag i starten, men han er som bekendt en saga blot i Superligaen og er skiftet til Kina. 

Der er i stedet både forventede og mere overraskende ansigter tilbage i kampen om årets titel. Lukas Spalvis topper i skrivende stund listen med 15 kasser, mens nærmeste forfølger er OB's Rasmus Festersen, der står noteret for 12 mål.

På en delt tredjeplads ligger AaB's Thomas Enevoldsen og den helt store overraskelse på listen - Johan Absalonsen. De har begge scoret 10 mål. 

Historiens vingesus

Det er en ganske eksklusiv klub at komme ind i, hvis man skulle vinde Superligaens topscorerpris. Det er således flere af ligaens allerstørste profiler, der står noteret på listen over vindere.

Siden Superligaen blev præsenteret i sin nuværende form tilbage i 1991 har folk som blandt andre Bent 'Turbo' Christensen, Peter Møller, Søren Frederiksen, Erik Bo Andersen, Ebbe Sand, Heine Fernandez og Peter Graulund alle kickstartet store udenlandske karrierer ved at vinde topscorerprisen hjemme i Superligaen.

Udenlandske profiler som Mwape Miti, Mohamed Zidan, Rade Prica, Peter Utaka og Dame N'Doye har også prøvet at stå øverst på listen.

Det er dog noget tvivlsomt om rekorden for flest mål i én sæson bliver slået i år. Ebbe Sand scorede i 1997/1998-sæsonen intet mindre end 28 mål for Brøndby.

Disse spillere skal hente Spalvis

Lukas Spalvis fik i weekenden kun en halv times tid, da han var bænket fra start. Det skyldtes dog en knæskade, der havde holdt ham fra at træne det meste af ugen. Dog er det ikke helt usandynlig tænkning, at trænerteamet i AaB kan kigge Thomas Enevoldsens og Rasmus Jönssons vej, når der skal sættes hold resten af sæsonen.

Spalvis er i Superligamæssig forstand en klassespiller, men han er en ung gut på 21 år, der har et stort sommerskifte til Sporting Lissabon i tankerne. Fokus kan ryge, og det kan koste en bænkplads. Især når Lars Søndergaard har gode alternativer som Enevoldsen og Jönsson. 

Derfor kunne det være interessant at kigge længere ned på listen, hvor et par spillere måske får mulighed for at indhente Spalvis. Eksempelvis kunne Festersen i OB, der er tre mål efter, være et interessant spil. Han spiller fast for odenseanerne, der har fået en fantastisk forårsstart med syv point i tre kampe.

Lørdag møder de håbløse Hobro, og hvis han er i spillehumør, kunne forspringet hurtigt blive mindre. Rasmus Festersen som Superligatopscorer giver i skrivende stund pæne odds 8,00 hos Unibet*

Skulle Spalvis' holdkammerat, Thomas Enevoldsen, indhente ham, bliver vi betalt med 14 gange pengene, og hvis du føler dig overbevist om en stor slutspurt af FCK's Nicolai Jørgensen kan du få hele odds 21.

Vi har nedenfor samlet en oversigt over markedets bedste topscorerodds. Er der værdi i at smide mønt på et par af spillerne, eller har I andre ideer? Byd gerne ind i kommentarfeltet herunder.

Vinderodds - Superligatopscorer 2015/2016 Antal mål Odds Bookmaker
Lukas Spalvis 15 1,55
Unibet
Rasmus Festersen 12 8,00
Unibet
Thomas Enevoldsen 10 14,00
888sport
Nicolai Jørgensen 7 21,00
Unibet
Johan Absalonsen 10 36,00
888sport
Morten Duncan Rasmussen 4 50,00
Tipico
Viktor Lundberg 7 50,00
Tipico
Teemu Pukki 7 67,00
Bet365
Tommy Bechmann 6 100,00
Tipico

Bemærk at der er spilstop, når aftenens Superliga-opgør mellem AaB og AGF går i gang. Markedet åbnes igen efter denne Superliga-runde.