Premier League 15/16 - Odds og optakt: Chelsea tager den

Premier League 15/16 - Odds og optakt: Chelsea tager den
Emne: Optakter
Af , Tir. 4. aug. 2015, 11:39
Denne side indeholder henvisnings-links.
0
Du skal være logget ind for at stemme på artikler

Fakta

Premier League
- Første runde lørdag 8. august

Manchester United - Tottenham
Bournemouth - Aston Villa
Everton - Watford
Leicester - Sunderland
Norwich - Crystal Palace
Chelsea - Swansea

09/08:
Arsenal - West Ham
Newcastle United - Southampton
Stoke - Liverpool

10/08:
West Bromwich Albion - Manchester City

Relaterede emner, ordbog

Indsats

Kommentarer (24) Til kommentarer

Nu er ventetiden snart forbi! Premier League begynder lørdag 8. august. England-ekspert Jesper Møgelby har begået denne optakt, hvor han endevender samtlige Premier Leauge-klubber for handler og potentiale - ligesom han giver sit bud på den endelig stilling. Bliv klar til den nye Premier League-sæson med denne optakt, hvor vi selvfølgelig også kigger på odds.

 

Premier League er sandsynligvis den mest populære fodboldliga af alle. Her ses nogle af de bedste fodboldspillere i hele verden, her tackles igennem - og her rejser spillerne sig altid op igen, selvom det gør forbandet ondt. Næsten da. 

 

Premier League-ekspert Jesper Møgelby har kigget alle holdene igennem og giver sin vurdering af de mange interessante spørgsmål inden sæsonstarten. Er Manchester Citys trup fx alt for gammel til at spille med om mesterskabet?

 

Kan Morgan Schneiderlin være lige så dominerende på Uniteds midtbane som i Southampton? Er Petr Cech det eneste, der manglede for at Arsenal kan spille med om mesterskabet - sådan for alvor? Og er Chelsea alt for sårbare over for skader? Hvad med Eriksen og Tottenham - og hvem rykker ned igen?

 

Vi forsøger at give svar på det hele.

Men først starter vi lige med et kækt bud på en slutstilling.

 

Bud på slutstilling (klik for at gå direkte til et hold)

1.  Chelsea

2.  Arsenal

3.  Manchester United

4.  Manchester City

5.  Liverpool

6.  Tottenham

7.  Southamptopn

8.  Everton

9.  Swansea

10.  Stoke

11.  Crystal Palace

12.  West Ham

13.  Newcastle

14.  West Bromwich

15.  Sunderland

16.  Aston Villa

17.  Leicester

18.  Bournemouth

19.  Watford

20. Norwich

  

Odds og tips

Hold øje med Premier League-tips fra vores England-eksperter:

Jesper Møgelby

Nicolaj Stage

Rasmus Schmidt-Hansen

Tommy Shearer

Vinder

Bedste odds Bookmaker
Chelsea 2,60
NordicBet
Manchester City 3,80 NordicBet
Arsenal 5,00
Danske Spil
Manchester United 6,00 Danske Spil
Liverpool 29
Partybets
Tottenham 101
Bet365
Southampton 251 Bet365
Everton 251 Bet365
Stoke 1501 Partybets
Swansea 1501 Bet365
West Ham 1501 Bet365
Crystal Palace 2001 Bet365
West Bromwich Albion 2500 Danske Spil
Newcastle 2501 Bet365
Aston Villa 2501 Partybets
Leicester 2501 Partybets
Sunderland  3001 Bet365
Norwich  5001 Partybets
Bournemouth 5001 Bet365
Watford  7501 Bet365

 

Holdgennemgang

Vi har gennemgået alle 20 Premier League-hold efter alfabetisk rækkefølge. Der vil være en gennemgang af hvert enkelt holds præstation sidste sæson, forventninger til den kommende sæson, indkøb af spillere samt et bud på slutstilling.

 

AFC Bournemouth

Sidste sæson:

Bournemouth, med kaldenavnet ”The Cherries”, sluttede som nr. 1 i sidste års Championship – med rækkens suverænt bedste målscore på +53.

Anført af populære Eddie Howe, der har ført holdet til to oprykninger på tre år, samt bl.a. angriber Callum Wilson, der scorede 20 mål, ser Bournemouth ud til at blive en spændende tilføjelse til Premier League. Deres spillestil er offensiv, og Howe ynder at gøre banen bred og spille med to kanter samt med offensive backs.

 

Kommende sæson:

Howe og Co. har allerede skrevet med en del nye spillere, og tilføjelserne ser spændende ud. Målmand Artur Boruc, forsvar Silvain Distin samt angriber Joshua King har alle Premier League-erfaring, og derudover har klubben lejet to unge talenter i form af Christian Atsu fra Chelsea samt Filippo Costa fra Chievo.

Imidlertid skal der formentlig flere erfarne spillere til, hvis den sydengelske klub skal have en chance i verdens bedste liga.

Spåkuglen: Nr. 17-19

 

Arsenal

Sidste sæson:

Arsene Wenger’s mandskab, The Gunners, havde en rigtig flot sæson og endte på 3. pladsen, hvilket var en forbedring i forhold til de forrige to sæsoner.

 

Holdet sluttede sæsonen godt af og særligt nyindkøbte Alexis Sanchez imponerede med 24 mål og 9 assists i samtlige turneringer – heraf 16 mål og 8 assists i Premier League. Men ikke kun Sanchez løftede holdet, også franske Francis Coquelin storspillede på den defensive midtbane, som han etablerede sig fast på, som sæsonen skred frem.

 

Kommende sæson:

Jeg har faktisk store forventninger til Arsenal i den kommende sæson. I skrivende stund har de ”kun” forstærket sig med Petr Cech, men den rutinerede målmand kan blive et kæmpe scoop for dem. Han ved, hvordan man etablerer et forsvar, og han vil kunne udfylde en rolle, som Wenger har haft problemer med i efterhånden flere år.

 

Derudover sluttede Arsenal sæsonen særdeles glimrende af og vandt bl.a. FA Cuppen i sikker stil. Det taler for Arsenal, at de igen kan gøre brug af lynhurtige spillere som Theo Walcott og Alex Oxlaide-Chamberlain (begge var meget skadede i 2014/2015), og at de har et ungt hold, der må formodes at have en opadgående performance-kurve. Desuden ser det ud til, at Wenger er gået mere permanent over til at have en såkaldt ”destroyer” på midtbanen (Coquelin), hvilket han tidligere har været imod.

 

Det taler omvendt imod Arsenal, at Wenger tilsyneladende har så stor tiltro til Coquelin, at han vil lade ham være førstevalg på pladsen næste sæson – det på trods af, at den 24-årige franskmand kun har haft en halv god sæson i Premier League. Kan han holde niveau? Og hvis ikke, hvor meget betyder det for midtbanens stabilitet?

 

Derudover kan jeg frygte lidt for Alexis Sanchez og hans form efter Copa America, hvor Chile gik hele vejen og dermed spillede det maksimale antal kampe. Det er anden sommer i streg, at den stærke chilener har været i ilden rent fodboldmæssigt, og vil det påvirke hans form negativt enten først eller sidst på sæsonen? I forrige sæson kan det eksempelvis nævnes, at han ”kun” scorede 6 mål og havde 3 assists i de sidste 22 kampe, hvilket kunne tyde på træthed (eller naturlig variation af formen, som heller ikke bør udelukkes).

Spåkuglen: Nr. 2-3 (hælder dog til 2. pladsen)

 

Aston Villa

Sidste sæson:

Den traditionsrige klub fik en katastrofal start på Premier League, og under Paul Lambert kunne The Villans simpelthen bare ikke score mål (de havde bl.a. en stime på 6 kampe i streg uden at score). Lambert blev fyret i februar, og den tidligere Tottenham-træner Tim Sherwood overtog trænersædet. Herefter gik det lidt bedre for Villa, og selvom holdet måtte kæmpe for overlevelse, nåede de alligevel FA Cup-finalen, hvor de tabte til Arsenal. Imidlertid er 38 point en sølle høst for en klub, der tilbage i 2009 endte på 6. pladsen.

 

Kommende sæson:

Det ser ikke just positivt ud for Sherwood og Co. frem imod den kommende sæson. De har solgt topscorer Christian Benteke til Liverpool samt midtbanegeneralen Fabian Delph til Manchester City, og holdet mangler kvalitet i samtlige kæder.

 

Sherwood er stadig en urutineret træner i Premier League-sammenhæng, og medmindre han er i stand til at hente flere scoops på transfermarkedet, kan holdet gå en svær sæson i møde. Til Sherwood’s forsvar skal siges, at han allerede har hentet nogle spændende spillere – heriblandt midtbanespilleren Idrissa Gueye fra Lille, backen Jordan Amavi fra Nice samt Micah Richards fra Manchester City, men jeg frygter, at det ikke er nok til at undgå endnu en nedrykningskamp.

Spåkuglen: Nr. 16-17

 

Chelsea

Sidste sæson:

Jose Mourinho gjorde, som han så oftest før har gjort: Han endte sæsonen med en pokal. Denne gang var titlen ”winner of Premier League 2014/2015”, og det var Chelsea’s første mesterskab siden 2009.

Anført af ligaens bedste spiller Eden Hazard og nyerhvervelserne Cesc Fabregas, Diego Costa, Nemanja Matic og Thibaut Courtois (sidstnævnte kom tilbage efter endt lejeaftale i Atletico Madrid) var holdet markant bedre end sæsonen forinden, og holdet viste virkelig sin styrke, da det skulle afgøres i foråret.

 

The Blues startede ud som lyn og torden, og særligt Fabregas og Costa brillerede i starten af sæsonen, hvor Mourinho og Co. fejede al modstand til side. Holdet blev en smule mere vakkelvorn i de sidste kampe, men de endte med hele 8 point flere end nummer to, Manchester City.

 

Kommende sæson:

Mourinho’s forrige transfervindue var genialt, og hans nyerhvervelser var nøjagtigt, hvad han havde brug for i jagten på at opnå højere kvalitet og mere balance. Også derfor er han mere rolig i år, hvor kun Radamel Falcao og Asmir Begovic er blevet signeret – begge er tiltænkt bænkroller og får formentlig ikke den store betydning for den kommende sæson.

Jeg forestiller mig, at Mourinho vil sætte kraftigt ind på at komme langt i Champions League, som han ikke har vundet siden 2010. Kombineret med det faktum, at særligt Manchester United har forstærket sig frem imod den kommende sæson, ser jeg derfor en sværere Premier League-sæson for The Blues, der dog stadig må regnes som klar favorit til mesterskabstitlen

 

Det taler for et sådan spil, at Mourinho har fået skabt en velsmurt maskine, men jeg mener stadig, at holdet er overraskende tyndt, og der skal ikke mange skader til spillere som Hazard, Ivanovic, Matic eller Fabregas, før favoritværdigheden bliver betydelig mindre. I sidste sæson var de den klub med suverænt færrest skader, og eftersom der er et element af tilfældighed i fordelingen af skader, kan Mourinho næppe forventes at være så heldig igen.

Spåkuglen: Nr. 1

 

Crystal Palace

Sidste sæson:

London-klubben Crystal Palace havde en sæson, der mest af alt mindede om en fodboldkamp med to diametralt forskellige halvlege: 1. halvleg var rystende ringe, og holdet opnåede kun 3 sejre i de første 20 spillerunder, mens 2. halvleg var markant bedre med hele 10 sejre i de afsluttende 18 kampe.

 

Den primære årsag til dette ”turn-around” var tilgangen af manager Alan Pardew, der skiftede Newcastle ud fordel for The Eagles.

 

Kommende sæson:

Holdet er allerede blevet væsentligt forstærket med den franske landsholdsspiller Yohan Cabaye, der må siges at være lidt af et scoop for Palace. Den tidligere Newcastle-spiller er erfaren i Premier League, og han vil formentlig ikke skulle bruge tid til at finde sig til rette.

 

Selvom Pardew fik vendt skuden i forrige sæson, tror jeg ikke på, at holdet har potentiale til at komme meget højere op i tabellen. Hele historien med Pardew som den tilbagevendte helt (han spillede for Eagles fra 1987-1991) var den perfekte storm til en perfekt afslutning, og jeg tror simpelthen ikke på, at holdet har kvaliteterne til at fortsætte den flotte anden halvdel af sidste sæson. Imidlertid vil en midterplacering også været flot for et mandskab, der rykkede op i Premier League i 2013.

Spåkuglen: Nr. 10-11

 

Everton

Sidste sæson:

Det skulle have været Everton’s sæson, men sådan gik det langtfra. Efter en forrygende 2013/2014-sæson, hvor Roberto Martinez’ mandskab endte på 5-pladsen, var forventningerne ekstra høje til The Toffees. Ikke kun rent resultatmæssigt, men også spillemæssigt, fordi Martinez’ havde transformeret holdet fra David Moyes’ lidt konservative stil til en mere boldbesiddende og angrebsivrig tilgang. Desuden havde Liverpool-klubben sikret sig Romelu Lukaku for ca. 250 mio. Kr. (rekordkøb), så alt var på plads til en forrygende sæson.

 

Sådan gik det langt fra, og holdet endte på en skuffende 11. plads. På trods af defensiv-talentet John Stones’ gennembrud skuffede spillere som Ross Barkley, Seamus Coleman, Kevin Mirallas og førnævnte Lukaku.

 

Kommende sæson:

Holdet har ikke Europa-fodbold i år, hvilket tydeligvis hæmmede dem i sidste sæson, hvor de nåede ottendedelsfinalen. Derfor forventer jeg også, at de får en noget bedre sæson, om end jeg frygter for deres defensive stabilitet, hvis de sælger enten Phil Jagielka eller John Stones (der pt. rygtes kraftigt til Chelsea). Holdet har ligeledes brug for en bedre sæson fra deres kantspillere og spydspidsen Lukaku, hvis de skal gøre sig håb om en placering i top-6 og dermed Europa League-adgang, der er Martinez’ erklærede målsætning.

Spåkuglen: Nr. 8

 

Leicester

Sidste sæson:

Oprykkerklubben havde en tumultarisk Premier League-sæson, hvor de startede flot ud (bl.a. med en mindeværdig 5-3 sejr over Manchester United), mistede pusten halvvejs og længe lå til nedrykning for til sidst at hive hele 7 sejre hjem i de sidste 9 kampe, hvilket betød, at de klarede frisag og endte som nr. 14. De blev den kun tredje klub i Premier League’s historie, der undgik nedrykning efter at have ligget sidst i tabellen ved juletid.

 

Manager Nigel Pearson, der fik galvaniseret holdet til en forrygende afslutning i sidste sæson, blev fyret i slutningen af juni efter stridigheder imellem ham og klubbens ledelse.

 

Kommende sæson:

Det bliver spændende at se, hvad den nye manager Claudio Ranieri kan opnå med et mandskab, der efter min vurdering ikke bugner af kvalitet. Ranieri har været manager for store klubber som Chelsea, Atletico Madrid, Juventus, Roma og Inter, og han er umiddelbart et kæmpe scoop for den lille Premier League-klub. Imidlertid betragtes han også som lidt af et gamble (bl.a. af Leicester-ikonet Gary Lineker), og han har slet ikke det materiale til rådighed, som han tidligere har haft i karrieren.

 

The Foxes har dog købt fint ind med tilgangen af den bundrutinerede forsvarskæmpe Robert Huth, backen Christian Fuchs fra Schalke samt den japanske angriber Shinji Okasaki, der scorede 12 mål i Bundesligaen i forrige sæson.

Spåkuglen: Nr. 16-17

 

Liverpool

Sidste sæson:

Manager Brendan Rodgers var helt utrolig tæt på at hjemtage mesterskabet i 2013/2014, og derfor var forventningerne store til det tilsyneladende forandrede Liverpool-mandskab – også selvom stjernespilleren over dem alle, Luis Suarez, blev solgt til Barcelona.

 

Imidlertid gik det ikke, som de fleste havde forventet, og The Reds måtte nøjes med en skuffende 6. plads efter en sæson, hvor spillet og ikke mindst forsvaret i flere kampe overhovedet ikke hang sammen. Daniel Sturridge’s skade i starten af sæsonen gjorde ikke tingene nemmere, men Rodgers’ beslutningsevne blev kritiseret ved flere lejligheder, og ligeledes slog dyre nyindkøb som Adam Lallana, Dejan Lovren og Mario Balotelli slet ikke til.

 

Kommende sæson:

Liverpool har købt godt ind og har fået tilgang af talentfulde, men etablerede spillere som backen Nathaniel Clyne samt angriberne Danny Ings, Christian Benteke og Roberto Firmino, mens rutinerede James Milner også har skiftet Manchester City’s lyseblå trøje ud med Liverpool’s røde.

 

Til gengæld er stortalentet Raheem Sterling taget til Manchester City, og klublegenden og tidligere anfører Steven Gerrard er taget til MLS i USA. Sammenlagt er Liverpool blevet noget bredere rent angrebsmæssigt, men hvorvidt de er blevet stærkere er svært at sige. Ings og Benteke er deciderede 9’ere, der ikke har den bevægelighed, som fx både Suarez og Sturridge har, mens Firmino er et ubeskrevet blad i Premier League-sammenhæng.

 

Selvom The Reds har købt godt ind, synes jeg stadig, at de ser svage ud rent defensivt (de lukkede 48 mål ind i forrige sæson), og jeg synes slet ikke, at deres individuelle kvaliteter er på højde med Chelsea, Arsenal og Manchester-klubbernes. Hvorvidt de får helheden til at blive større end summen af enkeltdelene er så en anden sag.

Spåkuglen: Nr. 5

 

Manchester City 

Sidste sæson:

Det var fra undertegnede forventet, at Manchester City kunne true Chelsea om mesterskabet. Og sådan så det da også ud efter de første 20 runder, hvor City og Chelsea var helt lige, men så gik det ned ad bakke for de forsvarende mestre derfra (bl.a. havde de 4 nederlag i 6 PL-kampe fra starten af marts til midten af april). David Silva og Sergio Aguero strålede i angrebet, men Yaya Toure skuffede og levede ikke op til forrige sæsons genialiteter.

 

I Champions League røg holdet ud til de efterfølgende mestre fra Barcelona, og i FA Cuppen røg de skuffende ud til Championship-holdet Middlesbrough.

 

Kommende sæson:

Manager Manuel Pellegrini går potentielt et hårdt år i møde, for han er under stort pres for at levere pokaler til klubben. Den chilenske træner skuffede City’s fans i forrige sæson, og der var store udfald i en trup, der begynder at se lidt brugt og umotiveret ud.

 

Holdet har mistet midtbanefighteren James Milner, der scorede 5 mål og havde 7 assists sidste år, men til gengæld har de fået stortalentet Raheem Sterling fra Liverpool. I skrivende stund er han – sammen med Fabian Delph fra Aston Villa – eneste markante signing, og der vil uden tvivl ske mere på dén front. Men som tingene ser ud nu, har jeg bange anelser om dette City-mandskab.

 

Holdet er aldrende, og markante figurer som Toure, Zabaleta, Demichelis og Fernandinho er alle 30+. Særligt førstnævnte Toure ligner ikke én, der for alvor har benene mere til en hel Premier League-sæson, og derfor begynder midtbanen at se lidt svag ud. Fernando har endnu ikke slået igennem, og med salget af Milner ligner Fernandinho eneste reelle bud på en topspiller på denne position.

 

Hvis David Silva kan fortsætte det høje niveau, og hvis Aguero kan holde sig skadesfri (i sine fire EPL-sæsoner har han i snit kun spillet ca. 30 kampe/sæson), er City stadig en trussel rent offensivt. Sterling kan ligeledes tilføre holdet noget kreativitet, men jeg synes, at de er langt fra fordums styrke. De har ikke for alvor formået at tilføre holdet nyt blod, og det kan koste dem – allerede fra den kommende sæson.

Spåkuglen: Nr. 4

 

Manchester United

Sidste sæson:

Det startede skidt for den nyudnævnte manager, Louis Van Gaal, og Manchester United, der kun fik 13 point i de første 10 kampe. Stik imod forventningerne, fordi pre-season bød på lutter sejre (og det endda også imod top-modstandere), hang spillet ikke sammen, og der var store defensive problemer.

 

Efter en pragmatisk taktisk ændring begyndte resultaterne dog at tikke ind, og med en 4-3-3 formation i løbet af foråret hentede holdet flotte sejre hjem over bl.a. Liverpool på Anfield og Manchester City og Tottenham på Old Trafford.

Holdet sluttede på en 4. plads, hvilket var Van Gaal’s minimumsmål – at komme tilbage til Champions League. Her venter dog først en kvalifikationskamp, før de er sikret.

 

Kommende sæson:

Forventningerne er større til United, end de var i sidste sæson, og det forstår man godt – dels har Van Gaal haft holdet et år (og holdet har haft Van Gaal!), og dels har klubben købt godt ind. Midtbanen er blevet væsentligt forstærket med Bastian Schweinsteiger og Morgan Schneiderlin (efter min mening ligaens næstbedste defensive midtbanespiller), mens angrebet har fået forstærkning af stortalentet Memphis Depay fra PSV. Højre backen er desuden blevet gjort stærkere med tilgangen af Serie A’s måske bedste back i 2014/2015, italieneren Matteo Darmian.

 

Flere ting taler for en rigtig god sæson for Van Gaal og Co.: Dels er holdet blevet gradvist bedre (sletter man de første 10 kampe i forrige sæson, fik holdet i de resterende 28 kampe i snit 2,04 point, hvilket – over en hel sæson – svarer til 77 point), og dels er holdet blevet væsentligt forstærket.

 

Di Maria er på vej til Paris, men hans bidrag til holdets præstationer efter jul var særdeles begrænset, så han kan ikke på baggrund af forrige sæson siges at være et kæmpe tab (dog skal hans indsats ej heller negligeres, for han var fremragende i sæsonens første tredjedel). Van Persie har ligeledes forladt klubben, men han havde heller ikke sin bedste sæson og ligner en spiller, der er i sin karrieres efterår. Til gengæld kan det blive et stort tab, hvis David De Gea ender med at skrive med Real Madrid i dette vindue. Spanieren var holdets bedste i sidste sæson og vandt egenhændigt flere point med utallige pragtredninger.

 

Van Gaal er blandt de bedste trænere til at bygge et hold, hvor helheden er bedre end summen af enkeltdelene, og selvom United på papiret ikke har ligaens bedste start-11’er, har de en stærk trup på stort set alle fronter.

Spåkuglen: Nr. 2-3 (men hælder til 3. pladsen)

 

Newcastle

Sidste sæson:

Det startede forfærdeligt ud for det nordengelske mandskab, der var uden en sejr efter 7 kampe. Bedre så det til gengæld ud efter 12 kampe, hvor der pludselig stod 5 sejre på kontoen. Forholdet mellem manager Alan Pardew og klubben gik dog i stykker i starten af januar, hvor John Carver overtog tjansen. Dette var dog til gengæld ved at blive katastrofalt for The Magpies, der bl.a. tabte 8 kampe i streg i løbet af foråret, måtte ud i en dramatisk kamp om at undgå nedrykning i sidste spillerunde. Det lykkedes, og Newcastle’s fans kunne ånde lettet op.

 

Kommende sæson:

Nyudnævnte manager Steve McClaren (der tidligere har været engelsk landstræner og vundet Æresdivisionen med FC Twente) har fået forstærkninger i form af Georginio Wijnaldum, hollandsk landsholdsspiller fra PSV, og Aleksandar Mitrovic, Anderlecht-angriber med 44 mål i 90 kampe. Begge spillere forstærker uden tvivl det lidt ubalancerede mandskab, men jeg ser stadig store mangler i Magpies’ offensive spil. Sidste år scorede de kun 40 mål, og deres 14 udebanemål var det næstdårligste i ligaen.

 

Jeg forudser en bedre sæson for McClaren og Co., der dog næppe kommer meget højere op end 12. pladsen. Til gengæld har McClaren god erfaring med cup-turneringer, og holdet kunne med lidt held komme langt i enten Liga-cuppen eller FA-cuppen.

Spåkuglen: Nr. 13-14

 

Norwich City

Sidste sæson:

The Canaries nåede kun at have én sæson i Championship, for nu er de igen tilbage i Premier League. Oprykningen skete via en 3. plads og en kvalifikationssejr over Middlesbrough. Holdet var det mest scorende hjemmebanemandskab i den næstebedste engelske række og blev anført af Cameron Jerome med 20 mål, mens angrebskollegaerne Lewis Grabban og Gary Hopper også fulgte godt efter med 12 mål hver.

 

Kommende sæson:

Det er svært at se Norwich spille med om andet end overlevelse. Der er flere spillere på holdet med Premier League-erfaring, men der mangler seriøs kvalitet i samtlige rækker – også selvom Graham Dorrans og Youssouf Mulumbu er blevet hentet fra West Bromwich. Manager Alex Neil, der tiltrådte tilbage i januar, har gjort det godt med kun tre nederlag i bagagen, men han går en ualmindelig vanskelig sæson i møde, og jeg tror ikke, at han holder Canaries oppe. Jeg tror, at de gul-grønne slutter som ”nummer chok”.

Spåkuglen: Nr. 19-20 (men hælder til nr. 20)

 

Southampton

Sidste sæson:

Stik imod de flestes forventning (undertegnedes inklusive!) klarede Southampton sig fremragende på trods af tabet af flere bærende kræfter – heriblandt Luke Shaw (Manchester United), Adam Lallana (Liverpool) og Dejan Lovren (Liverpool). Desuden blev Jay Rodriquez langtidsskadet og var ude næsten hele sæsonen, mens også manager Mauricio Pochettino forlod klubben til fordel for Tottenham.

 

Dette hindrede imidlertid ikke nyudnævnte manager Ronald Koeman i at levere resultater. Gode indkøb, der præsterede fra dag 1 – heriblandt angriber Graziano Pellé og offensivspillerne Sadio Mane og Dusan Tadic – tog Premier League med storm, og ved juletid lå Saints i top-4!

 

Den lyserøde sky varede imidlertid ikke ved, og holdet begyndte langsomt at miste momentum. Klubben sluttede på en 7. plads, men Koeman og Co. fik vist, at et hold ikke kun er summen af elleve individuelle spillere, og at ingen er uundværlige, hvis spilkonceptet er stærkt nok.

 

Kommende sæson:

Sidste sæsons bedste Saints-spiller, Morgan Schneiderlin, har forladt klubben til fordel for Manchester United, mens den næsten lige så imponerende Nathaniel Clyne er taget til Liverpool. Erstatningerne er hollandske Jordy Clasie, der tidligere har spillet under Koeman, samt Cedrid Soares fra Sporting Lissabon. Også den unge spanier Juanmi er blandt de interessante indkøb fra Southampton’s side.

 

Jeg tror, at Saints kommer til at klare sig lige så godt som sidste sæson, men jeg tror ikke, at de har kvalitet nok til at rykke højere op i tabellen. De får formentlig mere modstand fra Everton i år, og både Tottenham og ikke mindst Liverpool har forstærket sig markant.

Spåkuglen: Nr. 7

 

Stoke

Sidste sæson:

Manager Mark Hughes ønskede at spille anderledes og mere underholdende fodbold, end man var vant til, når der stod Stoke på kampprogrammet. Derfor ændrede han spillestil og købte bl.a. Bojan Krkic og Marc Muniesa – begge tidligere Barcelona-spillere – samt lejede den hurtige kantspiller Victor Moses fra Chelsea.

 

Ændringen gav pote, og selvom Stoke stadig havde store og fysiske spillere som Ryan Shawcross, Peter Crouch og Steven N’Zonzi, blev angrebsspillet noget mere teknisk præget. Det ændrede spilkoncept begyndte at give pote i december, hvor det både blev til sejre over Arsenal, Everton og West Bromwich. Holdet endte på en flot 9. plads (det samme som året før) og sluttede med tre hjemmebanesejre over Southampton, Tottenham samt hele 6-1 over Liverpool.

 

Kommende sæson:

Hughes har fortsat indkøbene af de teknisk stærke spillere og har bl.a. tilføjet de to tidligere Barca-kantspillere Moha El Ouriachi (19-årig kant) og Ibrahim Afellay. Derudover har den lovende midtbanespiller Marco Van Ginkel sluttet sig til på en låneaftale fra Chelsea.

 

Hughes, der tidligere har været manager i bl.a. Manchester City, har gjort det godt med holdet, og måske kan han fortsætte den opadgående kurve. De scorer væsentligt flere mål fra åbent spil end tidligere, og deres pasningsprocenter er ligeledes blevet markant bedre. De har gjort det fornuftigt i transfervinduet indtil nu, og de nye spillere ser på papiret ud til at kunne passe ind i spilsystemet. Imidlertid har de mistet Asmir Begovic til Chelsea og midtbanegeneralen Steve N’Zonzi til Sevilla, så jeg ser jeg ikke, at de kan overtage hverken Everton eller Southampton i tabellen, og så det må formentlig tage til takke med en 9. eller 10. plads.

Spåkuglen: Nr. 10-11

 

Sunderland

Sidste sæson:

Sølle 7 sejre blev det til i sidste sæson for The Black Cats. Den nordengelske klub, der fejrede sin 8. sæson i streg i Premier League, var stort set lige dårlig på hjemme- og udebane, og holdets overlevelse blev først sikret i næstsidste spillerunde. Et af det helt store problemer var manglen på en decideret målscorer, idet frontangriberne Connor Wickham og Steven Fletcher kun scorede sølle 5 mål hver.

Gus Poyet var manager frem til d. 16. marts, hvorefter Dick Advocaat tog over. Resultaterne blev lidt bedre under Advocaat, men ændringen var ikke markant.

 

Kommende sæson:

Dick Advocaat er en noget mere rutineret manager end Poyet (bl.a. har han trænet det hollandske landshold og har vundet UEFA-cuppen med Zenit St. Petersburg), og jeg tror, at holdet bliver bedre med ham ved roret. Han har desuden købt fornuftigt ind – bl.a. den hollandske landsholdsangriber Jeremain Lens og midtstopperen Younes Kaboul fra Tottenham – så jeg forudser en lidt bedre sæson for Sunderland end den forrige.

Spåkuglen: Nr. 15-16

 

Swansea

Sidste sæson:

Nyudnævnte manager Gary Monk imponerede mig voldsomt, og Swansea endte på en flot 8. plads. Spillet bar stadig præg af et forsøg på at være boldbesiddende med korte afleveringer, men holdet var lidt mere pragmatisk end tidligere set. Blandt andet betød denne pragmatisme, at holdet fx vandt to gange over Manchester United – både ude og hjemme – og sluttede med flotte 56 point.

 

Kommende sæson:

The Swans har ikke gjort sig væsentligt bemærket på transfermarkedet, og det mest opsigtsvækkende indkøb er formentlig ghaneseren Andre Ayew fra Marseille. Ayew, der har spillet 61 kampe for sit land, scorede 10 mål i 29 kampe i forrige sæson i den bedste franske række.

Med en hel sæson på bagen står Gary Monk på papiret stærkere end sidste år, men det er meget svært at se holdet præstere bedre rent pointmæssigt.

Spåkuglen: Nr. 9

 

Tottenham

Sidste sæson:

Manager Mauricio Pochettino gjorde endnu engang god figur af sig, idet han guidede Tottenham Hotspur til en flot 5. plads. Foruden den flotte ligaplacering blev Tottenham også nr. 2 i Liga Cuppen – slået af Mourinho’s Chelsea.

Holdet blev specielt kendt på en fremragende kondition, der gav sig til udtryk i mange ”sidste-minuts-scoringer”, og hele 14 gange vandt de med nøjagtig ét mål. Imidlertid brændte mandskabet også nogle gange helt sammen og led bl.a. store nederlag til Chelsea, Liverpool, Manchester City og Manchester United.

 

Det helt store samtaleemne i ikke kun Tottenham, men også i hele Premier League, var den kun 21-årige Harry Kane, der scorede 21 mål i Premier League (og 31 mål i alle turneringer). Kane, der spillede sin første fulde sæson i den bedste række, var en solstrålehistorie af de store, fordi han inden denne sæson ikke blev anset som et særligt talent. Det blev der imidlertid lavet om på, og han er nu blandt de mest varme navne i europæisk fodbold.

 

Kommende sæson:

”Lily Whites” kan efter min vurdering få meget svært ved at gentage sidste års flotte resultater i både liga- og cup-sammenhæng. Dels var de utrolig afhængige af Kane i sidste sæson, og dels har de andre rivaler på nuværende tidspunkt forstærket sig markant bedre end Spurs, der ”kun” har købt højre back Kieran Trippier fra Burnley, midtstopper Toby Alderweireld fra Atletico Madrid samt unge Kevin Wimmer fra Köln.

 

Selvom holdet har kreative kræfter som fx danske Christian Eriksen og belgiske Nacer Chadli, er Kane stadig ”go-to guy”, og hvis han ikke leverer som sidste år, kan holdet få det svært. Han spillede 51 kampe i sidste sæson og havde også kampe med det engelske U21-landshold i juni måned, så der er i mine øjne stor risiko for, at han på et tidspunkt i løbet af 2015/2016 brænder sammen. Hvis det sker – og det er selvfølgelig kun måske – kan det blive utrolig svært for Spurs.

Spåkuglen: Nr. 6

 

Watford

Sidste sæson:

The Hornets blev nr. 2 i sidste års Championship, hvilket gav dem direkte oprykning. Holdet havde hele fire forskellige managers, og givet disse konstante forandringer var det imponerende, at holdet sluttede kun 1 point efter vinderne fra Bournemouth.

Tre spillere stod for hele 57 mål imellem dem – angriberne Troy Deeney, Matej Vydra og Odion Ighalo.

 

Kommende sæson:

Der er igen blevet skiftet ud på trænerposten, hvor spanske Enrique Sanchez Flores har overtaget roret. Flores har tidligere vundet UEFA-cuppen med Atletico Madrid, så han skal nok blive et spændende bekendtskab i Premier League.

Derudover er truppen blevet voldsomt forøget – hele ti spillere er kommet til, og kun tre har forladt truppen. Blandt de mere interessante ankomne spillere er schweiziske Valon Behrami, der tidligere har spillet for West Ham, midtbanemanden Etienne Capoue fra Tottenham samt Matej Vydra, der har skrevet under på en permanent aftale.

 

Watford forventes at få det meget vanskeligt i Premier League, og det er svært at se dem blive oppe, hvis man alene vurderer ud fra spillermaterialet. Dog ved man ikke, hvad den nye træner Flores kan bidrage med, og måske overrasker holdet positivt – jeg tror det dog ikke.

Spåkuglen: Nr. 19

 

West Bromwich Albion

Sidste sæson:

Birmingham-klubben klarede sæsonen ganske som forventet, og de endte i den nederste del af midterfeltet. Manager Alan Irvine blev ved årsskiftet afløst af rutinerede Tony Pulis, og mens Irvine kun have fået 3 sejre inden sin fyring, fik Pulis hele 7 af slagsen fra januar til maj.

Topcorer blev unge Saido Berahino, der scorede 14 mål i Premier League (og 20 mål i alle turneringer).

 

Kommende sæson:

The Baggies er i min bog igen i den del af Premier League-feltet, der ikke for alvor er i fare for at rykke ned, men som heller ikke kommer til at gøre meget væsen af sig. Indkøbene har indtil videre ikke været af overvældende kvalitet (midtbanemanden James McClean fra Wigan og forsvarsspilleren James Chester fra Hull City), og det er svært at se holdet progressere i tabellen.

 

De bærende kræfter er ved at være aldrende – heriblandt Darren Fletcher, 31, Chris Brunt, 30, Joleon Lescott, 32, og Gareth McAuley, 35 – og selvom Pulis er en dygtig manager, er han næppe magiker. Jeg tipper holdet til at ende en placering dårligere end i 2014/2015.

Spåkuglen: Nr. 14

 

West Ham United

Sidste sæson:

Karismatiske Sam Allardyce førte sit hold til en bragende god start på 2014/2015-sæsonen, og før man havde set sig om, lå The Hammers på en 3. plads efter 15 kampe. D. 20. december slog holdet Leicester med 2-0 og lå dermed i top-4 før jul for første gang siden 1985/1986-sæsonen.

 

De gode resultater blev dog ikke ved, og i takt med at bærende offensive kræfter som fx Diafra Sakho og Enner Valencia faldt i niveau, gjorde Hammers det ligeledes. I den sidste halvdel af sæsonen blev det således kun til 4 sejre (imod 9 i første halvdel), og holdet sluttede på en lidt skuffende 12. plads.

Holdet sluttede desuden øverst i Fair Play-tabellen, og derfor fik de en billet til Europa League-kvalifikationen.

 

Kommende sæson:

Allardyce er blevet skiftet ud med den tidligere West Ham-spiller, kroaten Slaven Bilic, der er kommet til fra Besiktas. Bilic, der også tidligere hat trænet det kroatiske landshold, har en vinderprocent på hele 55 i sin karriere som professionel manager, og han bliver rost for sin detaljerede tilgang til ledelse.

 

Foruden Bilic har klubben også købt et hav af nye og spændende spillere. Blandt disse er den spanske U21-midtbanespiller Pedro Obiang, der var fast mand hos Sampdoria i sidste sæson, Juventus-forsvareren Angelo Obbonna, der spillede 30 kampe for Champions League-finalisterne samt Dimitri Payet, der som offensiv midtbanespiller scorede 7 mål og lavede 21 assists for Marseille i 2014/2015-sæsonen.

 

Jeg glæder mig til at se et West Ham-mandskab, der ikke kun har skiftet ud på flere spillerpladser, men som også har fået ny træner. Imidlertid tror jeg, at Bilic kan få det svært i en hel ny liga, og selvom materialet er til en top-10 placering, tror jeg, at holdet ender som nr. 11 eller 12 – med en pil pegende imod 12-tallet.

Spåkuglen: Nr. 12

Bet365
Partybets

Bookmaker anmeldelser