Hvad skete der i uge 13? Læs BetXperts ugentlige opsamling af interessante nyheder fra bettingbranchen...

23/3: Østrigsk tennisspillers livsvarige karantæne fastholdes

Et lille hængeparti fra forrige uge: Den østrigske tennisspiller Daniel Köllerer, som i oktober 2009 opnåede en 55. plads på verdensranglisten har fået sin livsvarige karantæne er blevet stadfæstet af den højeste retslige instans indenfor sporten, CAS, der dog har fritaget ham fra bøden på 100.000 dollars, som han fik i forbindelse med karantænen. Köllerer fik sin karantæne i maj sidste år for at forsøge at fixe fem kampe mellem oktober 2009 og juni 2010.

Læs mere

26/3: Storbritannien på vej i samarbejdsaftale

UK Gambling Commission skulle eftersigende være klar til at tiltræde den samarbejdsaftale spillemyndighederne i Frankrig og Italien har indgået, og som Spanien officielt bliver en del af i den kommende uge. Målet med samarbejdet er at effektivisere og optimere driften af det regulerede gamblingmarked i de pågældende lande.

Læs mere (betalingssite)

26/3: Traditionel sportsbook på vej fra Betfair*

Betfair* har planer om, at lancere en traditionel sportsbook i stil med andre bookmakere, som et alternativ til deres velkendte spillebørs. Ifølge planerne vil lanceringen ske til sommer umiddelbart inden EM-slutrunden og skal ses som et modsvar til de regulerede markeder i en række lande, der endnu ikke anerkender spillebørsformatet.

Læs mere og her (betalingssite)

27/3: Legends skifter til .eu-site

I kølvandet på flere beslaglæggelser af .com-sportsbooks i den seneste tid har Legends valgt at skifte domænenavn fra BetLegends.com til .eu - flere operatører har allerede gjort noget tilsvarende.

Læs mere

27/3: 132 domæner beslaglagt i Kentucky

For nylig blev bl.a. Bodog.com beslaglagt i Maryland, og nu følger en anden amerikansk stat, Kentucky, op, med en beslaglæggelse af hele 132 sider, der ifølge anklagemyndigheden overtræder statens spillelove. De mange beslaglæggelser i den senere tid har - apropos den ovenstående nyhed - ført til spørgsmålet om hvorvidt spillesider i fremtiden bør køres fra amerikanske servere under .com-domænenavne.

Læs mere

27/3: Sportingbet overvejer igen USA efter kæmpebøde

Efter Sportingbet i den forgangne uge betalte 6 mio. dollars til det amerikanske justitsministerium, som sidste udbetaling i en kæmpebøde firmaet gik med til at betale i et forlig i 2010 for ulovligt at udbyde væddemål online, er bookmakeren nu ved at gøre sig tanker om atter at gøre sit indtog på det amerikanske marked.

Læs mere

28/3: Sportingbet svarer igen på spansk afgørelse

I de seneste måneder har den landbaserede casinogruppe, Codere, forsøgt at blokere for flere bookmakeres mulighed for at opnå licens i Spanien. Det er bl.a. gået ud over Sportingbet, der af en domstol i Madrid blev pålagt et forbud på at operere i landet. Sportingbet mener dog at have retten på sin side, da flere andre spanske domstole ikke gav Codere medhold, og har derfor valgt at appellere dommen i Madrid og forventer at få tildelt en licens inden udgangen af maj.

Læs mere

28/3: Bulgarien slår ned på illegal betting-ring

Bulgarien har for nylig lanceret en restriktiv spillelovgivning, og at landet er seriøs med opretholdelsen af loven blev tydeligt i weekenden, hvor over 120 politifolk nedlagde en illegal betting-ring. Betting-ringen brugte udenlandske ikke-licenserede bookmakere til at facilitere deres spil og det menes at ringen tjente omtrent $3000 dagligt og havde bånd til flere bulgarske fodboldklubber.

Læs mere

28/3: Græsk spillemonopol delvist til salg

Den græske regering planlægger at sætte 29% af sin andel af landets spillemonopol, OPAP, til salg i et forsøg på, at skrabe penge sammen til at afbetale på landets store gæld. Budrunden skulle angiveligt være igangsat denne uge og det menes, at regeringen vil beholde en andel på 5% af virksomheden.

Læs mere (betalingssite)

29/3: bwin*.Party på vej med "Rush Poker"-variant

Ifølge co-CEO Jim Ryan har bwin*.Party en hurtig form for poker, som kendes fra Full Tilt og for nyligt PokerStars, under udvikling. Firmaet har dog ikke en lanceringsdato klar og det er uklart hvorvidt det bliver før eller efter bwin-spillerne migreres til Party Poker-platformen.

Læs mere (betalingssite)

29/3: FIFA kræver større indsats fra regeringer

Der skal gøres en større indsats på regeringsniveau for at komme kriminalitet indenfor sport til livs. Det mener den snart afgående sikkerhedschef for FIFA, Chris Eaton, der især mener at hans advarsler mod ikke-reguleret gamgling i det sydøstlige Asien er blevet ignoreret.

Læs mere

Tidligere har også FIFAs præsident Sepp Blatter gjort det klart at problemet med match-fixing er blevet værre.

Læs mere

30/3: Italiensk spillemarked åbner yderligere op

Den italienske spillelovgivning fik for nyligt en reprimande af EU-domstolen for at være for restriktiv og for, uden et reelt grundlag, at udelukke aktører der ville have licens. Det ser ud til at have hjulpet, da der i øjeblikket er hundredevis af bookmakere der ønsker en licens i støvelandet. Seneste navn på listen er Interwetten, der med nyligt indgåede sponsoraftaler med fem Serie A-klubber, har rettet stor fokus mod Italien.

Læs mere

30/3: Den danske pokerlov ændret

Pr. 1. april er der foretaget ændringer i den danske pokerlov, oplyser Spillemyndigheden. Ændringerne vedrører betaling for deltagelse samt klagebestemmelser.

Læs mere