BetXperts ekspertpanel udvides med "Tastylicious" - Rasmus Schmidt-Hansen - der skal rådgive om Superligaen og Premier League - samt evt E-sports. Se hans første eksperttip:

Fodboldinteresse

Jeg er vokset op med at spille fodbold nærmest før jeg kunne gå. Jeg har fulgt med i så mange sportsgrene (og ligaer) som muligt, men fodbold er og bliver favoritten. Her har jeg til trods for opvækst i Nordsjælland valgt at holde med FC Midtjylland. Dette har jeg gjort siden klubben blev dannet og derfor følger jeg dem en anelse tættere end de andre klubber. Udenfor Danmark er det Tottenham der bliver fulgt, men generelt er jeg bare fan af fodbold. Hvis jeg skal udpege en yndlings-fodboldspiller, så må det være Francesco Totti, men Andre Pirlo er også en sej herre. Hvad disse to kan/har kunnet med en fodbold er intet mindre end fantastisk.

Søndag kl 16: Aston Villa - Burnley: 1 

(Bemærk: Der er ret kort tid til kampstart, men Rasmus er desuden på vej med et tip eller to til mandagens Superliga-opgør).

Bag det smagfulde brugernavn "Tastylicious" gemmer sig den 24-årige lærervikar Rasmus Schmidt-Hansen der må siges at være temmelig altædende hvad sport angår:

Jeg interesserer mig for en meget bred vifte af sport og forsøger at se så mange sportsbegivenheder, som tiden tillader. Jeg tjekker resultater dagligt og følger med i så meget som muligt. Primært fodbold (alle større ligaer og i de større nationer også et par sekunda rækker), NFL, lidt NBA og så E-sports (league of legends). Jeg følger også med i Tennis og til dels Håndbold, men det er mest ved internationale slutrunder.

Her på BetXpert ska Rasmus i første omgang komme med eksperttips til den danske Superliga og den engelske Premier League. På et tidspunkt vil hans spilforslag til E-sports nok også blive føjet til ekspertporteføljen.

Hans brugertips (og statistik) kan ses på denne side: http://www.betxpert.com/bruger/tastylicious (hvor der lige nu er et søndags-Superligatip skrevet før han blev hevet ind i ekspertpanelet).

Hans eksperttips kan følges her: http://www.betxpert.com/ekspert/rasmus-schmidt-hansen


Rasmus er bevidst om at han er ny og grøn ekspert, og han er derfor meget villig til at lytte til gode råd og konstruktiv kritik af hans analyser og tips. Så gå gerne i sving i forum - han skal nok melde tilbage.

Bettingtanker

Jeg er til dagligt godt opdateret på skader/karantæner/nuværende form igennem min interesse for sporten. Dernæst syntes jeg det er vigtigt at bringe statistik ind over, men man må ej lade sig forblænde af statistikken. Mine forslag er udelukkende baseret på spil jeg selv ville smide penge efter, det er primært kampspil, men kan også være bets på vinder af turneringer mm.