En ny rapport peger på, at legaliseret sportsbetting vil øge NFLs indtægter såvel som ratings, der har lidt i denne sæson. Læs ugens bettingnyheder...

En ny rapport fra MoffettNathanson Research fastslår, at legalisering af sportsbetting i USA vil kunne hjælpe den amerikanske footballliga, NFL. NFL er en af de mest populære sportsligaer i landet, men led lidt i 2016-17 rent ratingsmæssigt. 

Rapporten anslår nemlig, at NFL ville kunne få mere interesse og øget omsætning. Ligaens formand, Roger Godell, har dog gentagende gange afvist interesse i at legalisere sportsbetting, mens NBA og MLB er mere åbne for muligheden.

"Denne rapport fra ledende medieanalytikere på Wall Street viser tv-partnere, hvorfor legalisering af sportsbetting vil booste seertal og øge reklameomsætningen," udtaler Sara Slane fra American Gaming Association.

Læs mere

Andre nyheder fra uge 7

13/2 Illegal betting trækker tråde til Hollywood

Inden jul blev en illegal bettingring - angiveligt drevet af den italienske mafia - afsløret i New York. I forbindelse med afsløringen blev 13 personer anholdt, og nu forlyder det, at flere kendte navne placerede bets hos denne bettingring. Blandt de prominente navne er Charlie Sheen, der ellers i et interview i 2012 meddelte, at han var stoppet med betting.
Læs mere

13/2 Dansker overvejer at sælge ud af William Hill

Med danske Mads Eg Gensmann, som en af partnerne, ejer hedgefonden Parvus Asset Management 14% af aktierne i William Hill, og fonden er dermed den største aktionær. Mens konkurrenterne er begyndt at slå sig sammen på kryds og tværs, så afslog William Hill sidste år at slå sig sammen med Amaya, og nu overvejer Parvus at sælge sine ejerandele i William Hill.

Læs mere

13/2 Online gaming når nye højder i Spanien

Der er blevet offentliggjort tal fra spansk online gaming for 2016, og her bliver der slået rekorder. Omsætningen landede på rekordhøje 10,9 milliarder euro. Samtidig var der et overskud på 429 mio. euro i branchen, hvilket er en stigning på 34% i forhold til året før.

Læs mere (betalingsside)

13/2 Betsson* udvider sine markeder

Den svenske bookmaker Betsson* er i gang med at udvide sine markeder, så det breder sig udover Skandinavien, som tidligere har været kerneområdet. I løbet af de seneste 6 måneder har de opkøbt RaceBets, der tilbyder betting indenfor hestesport, mens de også har opkøbt den litauiske del af TonyBet. Og senest har Betsson* købt sig ind i NetPlay TV for 26,4 mio. pund. Samtidig udtaler CEO Ulrik Bengtsson, at Betsson* ikke er færdige med denne strategi endnu.

Læs mere (betalingsside)

16/2 Rusland med nye mål mod illegal gambling

Det russiske finansministerium har fremlagt et forslag til bekæmpelsen af illegal gambling, der gør de muligt for bankerne at blokere ind- og udbetalinger mellem operatørerne og den enkelte spiller. Det vil ske gennem en blacklist over spillere, der gambler illegalt, og som vil blive delt med landets banker. Ifølge Russian Gambling News omsættes for over 2,8 mia. € illegalt i landet hvert år.

Læs mere

16/2 Australsk bookmaker får rekordstor bøde

Den australske bookmaker Tabcorp har modtaget en rekordstor bøde på 45 mio. australske $ efter fejl i virksomhedens anti-hvidvaskningsprogram. Det er landets finansielle efterretningstjeneste, der har rejst bekymringer over virksomhedens strategi i forbindelse med bekæmpelse af hvidvaskning af penge og terrorisme. Tabcorp indrømmer, at der har været en række mangler.

Læs mere