NFL 2015/16 - optakt til AFC: Patriots ser giftige ud

NFL 2015/16 - optakt til AFC: Patriots ser giftige ud
Emne: Optakter
Af , Ons. 7. sep. 2016, 08:00
Denne side indeholder henvisnings-links.
+2
Du skal være logget ind for at stemme på artikler

Fakta

NFL 2016/17 - AFC-optakt

- begynder natten til fredag 9. september kl. 02.30

Gennemgang af alle 16 hold
AFC East
AFC North
AFC South
AFC West

Relaterede emner, ordbog

Linje

Kommentarer (2) Til kommentarer

Der findes en nyere og mere relevant artikel om dette emne: NFL 2017/18 - optakt til AFC: Los Angeles Chargers kan overraske

Så skal vi til det igen! Den nye sæson i NFL 2016/17 begynder fredag nat, og vi har optakten klar her.

Eksperttipper Peter Jensen har sat luppen på AFC-konferencen og gennemgår her alle holdene, analyserer odds og strør om sig med spiltanker.

 

Denver Broncos - Carolina Panthers kickstarter sæsonen fredag nat. Og vi glæder os!

 

Eksperttipper Peter Jensen har store forventninger til den nye sæson.

 

Læs hans minutiøse optakt her, hvor han vurderer alle holdene, har fokus på odds og spiltanker - og så kommer han ikke mindst med sit bud på en slutstilling.

 

Læs også optakten til NFC-konferencen her

 

AFC EAST

Bud på slutstilling

1. New England Patriots (11-5)

2. New York Jets (7-9)

3. Buffalo Bills (6-10)

4. Miami Dolphins (5-11)

 

New England Patriots

Patriots ligner stadig i allerhøjeste grad “the team to beat” i AFC East, og i en AFC-konference, hvor der er nogle klare spørgsmålstegn hos alle hold, bør de atter kunne blande sig i kampen om en plads i Super Bowl.

QB Tom Brady åbner sæsonen med fire spilledages karantæne og RB Dion Lewis er ude på ubestemt tid, så starten på sæsonen kan blive svær for Patriots. Med en god trænerstab og Bradys forestående tilbagevenden bør de dog stadig vise sig stærke nok til at tage divisionen.

 

New York Jets

Det var lige-ved-og-næsten for Jets sidste år, men efter fem sejre på stribe faldt de på skuffende vis i sæsonens sidste kamp og missede slutspillet.

Ved første øjekast burde man forvente at Jets igen i år kan kæmpe med til det sidste, men jeg føler lidt at der var en del ting der gik op i en højere enhed for dem sidste år, som man ikke kan føle sig overbevist om vil gøre det igen i år - bl.a. at QB Ryan Fitzpatrick leverede én af sine bedste sæsoner i karrieren. Jeg tror Jets kan få det sværere end som så og ser dem ende lige omkring otte sejre.

 

Buffalo Bills

Der er masser af ting at kunne lide ved Bills. De har en spændende offensiv med masser af upside og har flere stærke brikker på forsvaret, og med head coach Rex Ryan skal de i hvert fald nok altid være motiverede i kampene mod ærkerivalerne Patriots og Ryans tidligere klub, Jets.

Skader har dog gjort sit indtog på defensiven og svækker holdets pass rush gevaldigt, og mens Ryan til tider kan være genial, kan han også til tider blive en hæmsko for sine hold. Går alt op i en højere enhed for Bills kan de presse på for en slutspilsplads, men det hele kan også let ende med at smuldre mellem fingrene på Ryan og kulminere i en skuffende sæson og potentiel fyring af Ryan.

 

Miami Dolphins

Adam Gase er kommet til som head coach for Dolphins, og mens jeg har stor tiltro til hans evner når det kommer til at få det meste ud af quarterbacks, så har jeg store tvivl om han kan gøre nok for QB Ryan Tannehill til at Dolphins undgår en skuffende sæson.

Den defensive linje er spændende, men derudover lader forsvaret meget tilbage at ønske, og selvom angrebet har nogle gode brikker - ikke mindst i kraft af nogle dygtige receiers - så mangler Tannehill for alvor at løfte sit niveau, og et løbeangreb anført af to running backs, der begge har en markant skadeshistorik, gør ikke optimismen større hos mig.

Spiltanker: Patriots når slutspillet: 1,33 (888sport/Unibet)


1,33 er ikke alverden, men med tanke på at Patriots har vundet divisionen 12 af de seneste 13 år, og endte med samme sejrstotal som divisionsvinderne Dolphins i 2008, hvor Tom Brady blev skadet og røg ud for sæsonen i første runde, taler historikken i hvert fald klart for at de skal nå dertil igen.

Får et af de andre hold det hele til at gå op, kan Patriots få problemer, især hvis de kommer skidt fra land uden Brady i de første fire kampe, men Brady og head coach Bill Belichick vil stadig have tolv kampe til at rette op på det, og de øvrige hold har også svære kampe i de uger Brady er ude, så det virker ikke realistisk at de kommer til at have et stort forspring.

Skulle Patriots misse divisionstitlen vil de stadig være i spil til et wild card. Unibet og 888sport har 1,50 på Patriots til at vinde divisionen, men jeg vil foretrække den ekstra sikkerhed i 1,33 hvor et wild card også giver gevinst. 

Odds på vinder af AFC East

Bedste odds Bookmaker
New England Patriots 1,50
Danske Spil
New York Jets  6,50
Bet365
Buffalo Bills 7,00
888sport
Miami Dolphins 9,50 Jetbull

AFC North

Bud på slutstilling

1. Pittsburgh Steelers (12-4)

2. Cincinnati Bengals (11-5)*

3. Baltimore Ravens (8-8)

4. Cleveland Browns (2-14)

 

Pittsburgh Steelers

RB Le’Veon Bell åbner sæsonen med tre spilledages karantæne, den unge og lovende WR Martavis Bryant er ude med karantæne hele året og TE Ladarius Green, der er kommet til i free agency, er ude med en skade i mindst seks uger. Alligevel er de favoritter til divisionstitlen i kraft af en god offensiv linje, én af ligaens bedste WRs i Antonio Brown og QB Ben Roethlisberger.

Det kan blive en tæt kamp med Bengals og det første møde falder mens Bell er ude med karantæne, hvilket taler imod Steelers, men kombinationen af Bell, Brown og Roethlisberger er så stærk at jeg, trods skader (OLB Bud Dupree er også skadet - og ude for sæsonen) og karantæner har mest fidus til de Steelers.

 

Cincinnati Bengals

Fem år på stribe har Bengals fundet vej til slutspillet. Fem år på stribe er de røget ud i første forsøg. Denne offseason har budt på en afsked med nogle profiler på begge sider af bolden, samt den stærke offensive koordinator Hue Jackson, og det dæmper mine forventninger til holdet en smule.

Holdet er dog stadig stærkt nok besat til at de bør kæmpe med om en plads i slutspillet - og også om divisionen.

 

Baltimore Ravens

Få hold var ligeså hårdt ramt af skader i sidste sæson som Ravens, der stort set smed et helt hold på injured reserve. Nu er spillerne tilbage, og kan de vende tilbage til fuld styrke, ser Ravens stærke ud.

Det er dog yderst tvivlsomt om alle de spillere - flere af dem et godt stykke på den forkerte side af 30 år - kan genfinde tidligere tiders niveau, og på den baggrund ser jeg dem et stykke efter Steelers og Bengals i toppen, og relativt solidt placeret som det tredjebedste hold i divisionen.

Der er kvalitet nok på holdet til at de bør kunne ende omkring otte sejre, men usikkerhederne omkring skader, alder og niveau gør også at det kan gå helt galt for Ravens i år, om end jeg tvivler på at det går så galt.

 

Cleveland Browns

Moneyball har gjort sit officielle indtog i NFL, hvor ligaens største genopbygningsprojekt i nyere tid er sat i gang i Cleveland. Paul DePodesta, der var med til Moneyball-projektet hos Oakland Athletics (Jonah Hills karakter i filmen), er én af de nyankomne folk, der skal stå i spidsen for projektet.

Hue Jackson er kommet ind som head coach og samtlige 14 rookies, som Browns valgte i årets draft, er at finde på holdets endelige roster. Der skal bygges op fra bunden. Helt fra bunden. Ny kultur. Store navne er forsvundet i free agency, uden at blive forsøgt re-signet, og ind er kommet folk der kan hjælpe til med at skabe den nye kultur der skal til. 2016 ligner en svær sæson for Browns, hvor det vil være holdånd mere end individuelle præstationer, der skal bære holdet.

Det kan måske få dem til at overraske i nogle kampe, men der er ingen vej uden om erkendelsen af at Browns er favorit til at ende med 2017-draftens topvalg som 2016-sæsonens dårligste mandskab - også selvom der er et hold eller to, der kan presse på for den tvivlsomme ære.

 

Spiltanker: Cleveland Browns under 4,5 sejre: 2,23 (888sport/Unibet)

Kan Browns få angrebet til at klikke - og der er nogle dygtige spillere, der kan hjælpe det på vej - kan de godt overraske positivt og presse på for 5+ sejre, men jeg har særdeles svært ved at se hvordan fem eller flere sejre skal være favorit her.

Der er sagt farvel til en håndfuld profiler og erstatningerne holder ganske enkelt ikke samme niveau, så det hænger på en bedre holdånd og bedre coaching under Hue Jackson. Men er det virkelig nok? Jeg tvivler.

De på papiret letteste modstandere skal Browns møde på udebane, og selvom hverken AFC East eller NFC East - som AFC North er parret med - er skræmmende stærke, er det svært at udpege én eneste kamp i løbet af sæsonen hvor Browns skal holdes som favoritter.

Odds på vinder af AFC North

Bedste odds Bookmaker
Pittsburgh Steelers 2,00
Jetbull
Cincinnati Bengals 2,75 Bet365
Baltimore Ravens 4,50
Danske Spil
Cleveland Browns 31,00 Bet365

AFC SOUTH

Bud på slutstilling

1. Indianapolis Colts (9-7)

2. Jacksonville Jaguars (9-7)

3. Houston Texans (7-9)

4. Tennessee Titans (4-12)

 

Indianapolis Colts

Trods middelmådigt spil af QB Andrew Luck inden han - i to omgange - gik ned med en skade (den anden sendte ham ud for sæsonen) var Colts med i kampen om divisionstitlen helt til det sidste.

 

Nu er Luck skadesfri, og mens Colts kommer med flere spørgsmålstegn - en tvivlsom offensiv linje, en defensiv hvor skader og niveau begge bekymrer og ikke mindst en head coach, der år for år virker mere og mere ude hvor han ikke kan bunde - er de klart med i kampen om AFC South i år.

 

Kan Luck genfinde sit 2014-niveau har han en så solid gruppe af pass catchers at modstanderne kan få svært ved at følge med. Stabiliteten uge for uge har længe været Colts’ store problem, og det kan igen i år blive et problem, og hvis ikke holdet er sin opgave voksen, kan de få problemer i den division jeg umiddelbart anser for at være NFLs tætteste.

 

Jacksonville Jaguars

Bookmakerne holder Texans som andenfavorit i AFC South, men jeg følger mig umiddelbart ganske tryg ved at lade den ære tilfalde Jaguars.

 

Holdet har over de seneste år stille og roligt fået opbygget et uhyre spændende roster, og i år skal det hele så forløses. At det over de seneste tre år - hvor man, i hvert fald sidste år, har haft fidus til at de kunne overraske - kun er blevet til samlet 12 sejre, giver anledning til bekymring, for er head coach Gus Bradley manden der kan få holdet til at indfri sit store potentiale?

 

Skal det være, skal det være i år. Jeg ser Colts og Jaguars i en tæt kamp om divisionen og det kan meget vel blive en kamp om én slutspilsplads når holdene mødes i Week 17 i Indianapolis.

 

Houston Texans

De forsvarende AFC South-mestre kun som det tredjebedste hold i divisionen? Jeg skal ikke afvise at jeg undervurderer Texans, men de har i min bog divisionens dårligste QB-situation - selvom free agent-signingen Brock Osweiler bør være en opgradering over sidste års svingdør på positionen, og titlen sidste år var i højere grad et spørgsmål om de øvrige holds manglende evner end Texans’ høje niveau.

 

J.J. Watt er fortsat formidabel på et forsvar, der stadig ser stærkt ud, og RB Lamar Millers ankomst fra Dolphins styrker et løbeangreb, der lod meget tilbage at ønske sidste år, men jeg kan ikke slippe fornemmelsen af at Texans tager et skridt tilbage i år. Men de skal på ingen måde dømmes ude i kampen om divisionen.

 

Tennessee Titans

Trods et roster med masser af spændende spillere, skuffede Titans sidste år, og fyringen af head coach Ken Whisenhunt var ikke nok til at forhindre Titans i at få den tvivlsomme ære af at være ligaens dårligste hold. Mike Mularkey overtog fra Whisenhunt, og af uransagelige årsager har Titans valgt at holde fast i ham til denne sæson.

 

Der er ingen head coach i ligaen jeg har mindre fidus til en Mularkey, og selvom Titans igen i år har masser af spændende spillere og langt hen af vejen er stærkt nok besat til at kunne udfordre de øvrige hold i divisionen, har jeg svært ved at se det ske under ledelse af Mularkey.

 

Spiltanker: Jacksonville Jaguars over 7,5 sejre: 1,85 (Tipico)


Fem år på stribe har Jaguars samlet max. fem sejre sammen, men det bør ændre sig i år. Jeg kan have mine tvivl om hvorvidt Gus Bradley er manden der kan få det meste ud af holdet, men han har et roster, der i hvert fald blandt starterne er så stærkt besat, at det vil overraske mig hvis ikke de kommer over fem sejre i år.

Der er hentet stærke spillere ind i de seneste offseasons - både i free agency og draft - og kampprogrammet virker overkommeligt nok til at otte sejre eller flere bør holdes som relativt pæn favorit. Odds 4,15 (Jetbull) på Jaguars til at vinde divisionen ligner også et pænt værdispil.

Odds på vinder af AFC South

Bedste odds Bookmaker
Indianapolis Colts 2,50 Bet365
Houston Texans 3,15 Danske Spil
Jacksonville Jaguars 4,15 Jetbull
Tennessee Titans 11,00 888sport

AFC WEST

Bud på slutstilling

1. Oakland Raiders (11-5)

2. Kansas City Chiefs (11-5)

3. San Diego Chargers (6-10)

4. Denver Broncos (5-11)

 

Oakland Raiders

Ikke siden Raiders tabte Super Bowl i 2002-sæsonen har de været at finde i slutspillet, men tiden kan være kommet i år. Ligesom Jaguars i AFC South har Raiders leveret nogle gode offseasons på stribe undervejs i genopbygningen af deres roster, men Raiders virker længere fremme end Jaguars, og bør stå med bedre kort på hånden i jagten på en slutspilsplads.

 

Jeg er ikke vild med head coach Jack Del Rio, men han leverede et solidt stykke arbejde i sin første sæson hos klubben sidste år, og med endnu en stærk offseason, hvor bl.a. All-Pro-guard Kelechi Osemelo, safety Reggie Nelson og cornerback Sean Smith er kommet til, står Raiders nu med et hold, der er stærkt nok til at kæmpe med i januar.

 

Kansas City Chiefs

I 2012 sluttede Chiefs som ligaens dårligste mandskab. Hver af de tre sæsoner siden har budt på ni eller flere sejre, og både i 2013 og 2015 nåede holdet slutspillet.

 

Hvert år er de dog endt på andenpladsen, og mens det også er mit bud, kan jeg sagtens se dem udnytte Raiders’ manglende erfaring i de afgørende kampe, og kæmpe sig op på førstepladsen. Chiefs må klare sig uden OLB Justin Houston i en del af sæsonen, og der er ingen garanti for at han overhovedet bliver klar i løbet af i år, og RB Jamaal Charles er på vej tilbage fra den korsbåndsskade, der afsluttede hans sæson før tid i 2015.

 

Chiefs er dog tilpas stærke på running back-positionen til at de bør kunne overkomme det, og mens jeg ikke er stor fan af QB Alex Smith, udfører han sin opgave som game manager på glimrende vis, og det kan - med et godt løbeangreb og et stærkt forsvar - være nok til at tage divisionen.

 

San Diego Chargers

Jeg er generelt af den holdning at den bedste quarterback i sidste ende vil trumfe igennem når man skal gøre boet op for et hold, så på den baggrund kan det være lidt overraskende at jeg har Chargers nede som treer i divisionen, når de i Philip Rivers har divisionens bedste - og en af ligaens mest undervurderede - spillere på footballs vigtigste position. Holdet rundt om Chargers er dog så fyldt med usikkerheder, at jeg har svært ved at se Chargers blive en alvorlig trussel.

 

Kan RB Melvin Gordon efter sin middelmådige rookiesæson træde i karakter, vil angrebet se stærkt ud, og forsvaret har nogle fine brikker, men dybden er papirtynd og fyldt med no-names, der ganske vist kan overraske positivt, men nu engang også er svære at have store forventninger til.

 

Så længe de få store profiler på holdet undgår skader, bør det blive til mere end de blot fire sejre fra sidste sæson, men 9-7 som Chargers nåede i head coach Mike McCoys første to sæsoner, har jeg til gengæld lidt svært ved at se.

 

Denver Broncos

Sjældent har jeg haft så lave forventninger til en forsvarende Super Bowl-mester som jeg har til Broncos i år, og mens det er muligt at jeg undervurderer holdet, har jeg virkelig svært ved at se dem leve op til de forventninger bookmakerne virker til at have til dem.

 

Logikken må være, at Broncos gik hele vejen sidste år på trods af at Peyton Manning kastede 9 touchdowns og 17 interceptions i sin sidste sæson i karrieren, takket være et fremragende forsvar, og til denne sæson ser forsvaret fortsat stærk ud, mens løbeangebet bør vise sig bedre og selvom QB Trevor Siemian er et aldeles ukendt kort, så kan han næppe levere meget dårligere spil end Manning gjorde.

 

Men… Mannings betydning for holdet var større end hvad han leverede på banen. Hans evne til at læse et forsvar og få holdet ind/ud af spil og i den rette situation var ikke forduftet sammen med hans armstyrke, og hans lederevner er heller ikke lige at erstatte. Siemian - der kastede 9 touchdowns og 11 interceptions i sin seniorsæson i college i 2014 - kan måske levere kast Manning ikke kunne, men derudover bør han halte langt efter.

 

Samtidig har forsvaret mistet nogle profiler i Malik Jackson og Danny Trevathan, mens Jacksons erstatning, Vance Walker, er ude for sæsonen med en skade. Det var the perfect storm for Broncos sidste år - og den bliver svær at gentage. Og dét uanset om det er Siemian eller førsterundevalget Paxton Lynch der er under center.

 

Spiltanker: Denver Broncos under 9,5 sejre: 1,66 (Bet365)

Ja, Broncos’ forsvar er stærkt, men det er svækket i forhold til sidste år, og mens de gik 12-4 i 2015, så var det hjulpet godt på vej af en 7-0-start. Raiders er på vej frem, Chiefs ser fortsat stærke ud og Chargers bør også være bedre end i sidste sæson, så allerede indenfor divisionen ser det sværere ud end sidste år.

I samme ombæring skal det bemærkes, at fem af Broncos’ første syv sejre i 2015 var indenfor blot én scoring. Det var altså et hold, der havde marginalerne med sig gennem en stor del af sæsonen. Med et roster, der ikke er helt så stærkt, bør de gå tilbage i år. Jeg har ualmindelig svært ved at se hvor Broncos skal finde ti sejre i denne sæson, og ville selv nærmere have sat linjen omkring 7,5. Måske undervurderer jeg forsvaret og måske overrasker Siemian, men jeg ser værdi i stort set alle spil mod Broncos.

Alternativt holder Betsafe og NordicBet odds 1,99 på under 9 sejre - altså, med indskuddet betalt tilbage i tilfælde af at Broncos vinder præcis 9 kampe, mens der er fuld gevinst ved max. 8 sejre.

 

Spiltanker: Oakland Raiders eller Kansas City Chiefs vinder AFC West: 1,73 (Cashpoint)

Broncos bliver af bookmakerne holdt som favorit til divisionstitlen, men jeg ser det simpelthen slet ikke. Cashpoint tilbyder odds 3 på Chiefs til at vinde divisionen og 4,10 på Raiders.

De indeholder hver især værdi (nok bedst værdi på Raiders), men kombinationen til odds 1,73 kommer med mindre risiko og holder også umiddelbart pæn værdi. Jeg ser primært kampen om AFC West som et opgør mellem netop disse to mandskaber.

Odds på vinder af AFC West

Bedste odds Bookmaker
Denver Broncos 2,80 888sport
Kansas City Chiefs 3,80
Cashpoint
Oakland Raiders 4,10 Cashpoint
San Diego Chargers 7,50 888sport

Bookmaker anmeldelser