Ardennerklassikeren Liège-Bastogne-Liège køres denne søndag. Se oddsene (for vinder og top3) og læs cykelekspert Jesper Sørensens gennemgang af favoritternes og outsidernes chancer.


Liège-Bastogne-Liège er forårets sidste ”monument” og det næstsidste i hele sæsonen. Det belgiske storløb er de kuperede klassikeres dronning, og de 262 kilometer fra Liège til Ans er nogle af de hårdeste rytterne kan komme ud for.

Modsat Amstel Gold Race og Fleche Wallonne er der ikke på samme måde én stigning i LBL, som man venter hele dagen på. Der er ingen Cauberg, og der er ingen Mur de Huy – til gengæld er der 10 kategoriserede stigninger i løbet af dagen.

Tips og odds

Pt er det ret småt med odds på søndagens løb, men der skal nok komme flere spil på markedet. Hold øje med vinderspil og h2h-tips fra BetXperts cykeleksperter:

Jacob Nordestgaard 

Søren Knudstorp 

Jesper Sørensen (ramte odds 8 for Dan Martin i top3 i Fleche Wallone)

Vinder

Bedste odds Bookmaker
Valverde 4,75
Danske Spil
Gilbert 5,75 Danske Spil
Martin 8,00
Unibet
Rodriguez 12,00 Unibet
Nibali 16,00 Unibet
Kwiatkowski 17,00
Bet365
... ... ...
Fuglsang 40,00 Danske Spil
... ... ...

Top 3

Bedste odds Bookmaker
Valverde 1,75 Unibet
Gilbert 2,20 Unibet
Martin 2,80 Danske Spil
Rodriguez 3,75 Unibet
Kwiatkowski 4,25 Unibet
Nibali 4,50 Danske Spil
... ... ...
Fuglsang 10,00

Unibet

Danske Spil

... ... ...

Rute

Efter et års fravær er Côte de La Roche-aux-Faucons tilbage i den belgiske forårsklassiker. For et år siden var der vejarbejde på stigningen, og derfor var den ikke med i løbet – det bør gøre løbet en lille smule hårdere i forhold til sidste år. De kategoriserede stigninger er som følger: 

  • Km 70.0 - Côte de La Roche-en-Ardenne?2.8 kim - 6.2%?

  • Km 123.0 - Côte de Saint-Roch?1 km - 11.1%?

  • Km 167.0 - Côte de Wanne?2.8 km - 7.2%?

  • Km 173.5 - Côte de Stockeu?1 km - 12.4%?

  • Km 179.0 - Côte de la Haute-Levée?3.6 km - 5.6%?

  • Km 201.0 - Côte de la Vecquée?3.1 km - 6.4%?

  • Km 218.5 - Côte de La Redoute?2 km - 8.9%?

  • Km 231.5 - Côte des Forges?1.9 km - 5.9%?

  • Km 243.5 - Côte de La Roche-aux-Faucons?1.5 km - 9.3%?

  • Km 257.5 - Côte de Saint-Nicolas?1.2 km - 8.6% 

Løbet slutter efter præcis 262,9 kilometer i Ans med en lille opadgående bakke. Allerede på Côte de La redoute kan man forvente, at de klatrestærke ryttere vil begynde at splitte løbet, således at man får sat de lidt tungere, men hurtigere ryttere ud af billedet. Her kan man formentligt forvente, at Nibali/Rodriguez-typerne vil begynde at spille ud på den ene eller anden art. 

Første udgave af Liège-Bastogne-Liège blev kørt i 1892.

Løbet hører til blandt "Monumenterne" - fem klassiske og traditionsrige forårs-cykelløb. De fire andre er Milan-Sanremo, Flandern Rundt, Paris-Roubaix og Lombardiet Rundt (sidstnævnte køres i oktober).

Det næste nøglepunkt er Côte de La Roche-aux-Faucons, hvor løbet før er blevet vundet og tabt. Med 9,3 % over 1,5 km minder den om Mur de Huy (1,3 km og 9,3 %), så det er ikke en ligegyldig stigning overhovedet – og så er det ikke engang målstigningen. For lidt efter venter Côte de Saint-Nicolas på 1,2 kilometer, der med sine 8,6 % heller ikke er ligegyldige. Efter denne er der stadig 5,4 kilometer til målstregen, så for specialisterne uden de store klatreevner, så skal der angribes på disse stigninger.

Løbet kan ende i flere forskellige scenarier, og adskiller sig derfor fra fx Fleche Wallonne, hvor løbet for det meste er givet på forhånd. Her er det derimod rytterne, der afgør om løbet bliver let eller hårdt.

Fem favoritter

Søndagens LBL er i min optik ret lige. Jeg ser fire-fem ryttere, der er meget på niveau med hinanden, samt et par særdeles formstærke outsidere.

Alejandro Valverde, Movistar

Chancevurdering: 16-17 %

Alejandro Valverde lavede en ’typisk Valverde’ i Amstel Gold Race. På en rute, der burde passe ham optimalt, var han ikke helt kølig nok i finalen og kunne kun se på, da Gilbert kørte af sted på Cauberg. Til gengæld var han noget mere kølig i Fleche Wallonne, hvor han spurtede sig til sæsonens største sejr.

Valverde elsker LBL: Tre gange (2006, 2008 og 2010, selvom sidstnævnte er blevet streget) har han vundet løbet og yderligere to gange er han endt på podiet (2 i 2007 og 3 i 2013). Han skal være favoritten på denne rute, for den passer ham simpelthen så godt, og hans hurtige spurt giver ham altså en fordel over mange andre.

Men Valverde er som nævnt Valverde: Han har godt nok fejlet i mange finaler siden han vendte tilbage fra sin dopingkarantæne. Han er ikke altid kølig nok, og han træffer ikke altid de rette beslutninger, og det er den primære grund til at jeg er lidt nærig med procenterne.

Men når det er sagt, så er det svært at se, hvem der skal kunne slå Valverde i spurten på den lille opadgående finale, hvis favoritterne kommer hjem i en gruppe.

Spil ikke på Valverde som vinder

Til de nuværende odds (4,75 hos Danske Spil) er der absolut ikke værdi i Valverde, selv om han både kan klatre og spurte.

Philippe Gilbert, BMC

Chancevurdering: 12-13 %

Philippe Gilbert skal man ikke undervurdere, blot fordi han blev nummer 10 i Fleche Wallonne. Det løb er ikke hans kop te, og han var ikke forrygende placeret før Mur de Huy, men hans form er bestemt til stede – det beviste han jo så tydeligt i Amstel Gold Race.

Gilbert har vundet LBL én gang før (2011), mens han var i sit livs form. I 2010 endte han på en tredjeplads, men ellers er det ikke de største resultater, han har i løbet. I bund og grund synes jeg heller ikke, at løbet er optimalt for Gilbert: Stigningerne er lange og hårde, og overordnet set er LBL et ret hårdt løb.

Men på en god dag kan Gilbert godt være med i finalen, det har han bevist før. Meget afhænger af dagsformen og hvordan løbet bliver kørt.

LBL er den klassiker, der passer ham næstbedst i denne uge. Der mangler lige en stigning som Cauberg i finalen, hvor Gilbert kan gøre forskellen, men han er ikke uden chancer – jeg synes bare ikke, hans chancer er så store igen, som nogle bookies vurderer.

Daniel Martin, Garmin-Sharp

Chancevurdering: 11-12 %

Den forsvarende vinder, Dan Martin, trådte sig for alvor ind som en contender i årets udgave, da han kørte en andenplads hjem i onsdagens Fleche Wallonne. Dermed begynder han for alvor at ligne en af favoritterne til LBL.

Dan Martin vandt løbet sidste år, men det gør ham ikke nødvendigvis til en af favoritterne: Han er stærk, og han er god på denne rute, men sidste års sejr var en kulmination af flere ting, og i princippet er der ryttere, med mere passende evner (som fx Valverde). Så et stempel som den største favorit får han ikke – også fordi han i denne sæson indtil videre kun har vist noget på de sidste to kilometer af Fleche Wallonne. Misforstår ikke – det kræver gode ben at vise noget, men Liège-Bastogne-Liège er et hårdt løb i over en længere distance.

Sidste år vandt Dan Martin efter at hans holdkammerat, Ryder Hesjedal, kørte forrygende og var med til at slide konkurrenterne op. Han satte angrebet ind på det rigtige tidspunkt, og kunne så køre fra Joaquim Rodriguez i finalen og hente karrierens største triumf. Det bliver svært at gentage for Martin, men en 5. plads i 2012 og en sejr i 2013 vidner om at løbet passer ham.

Joaquim Rodriguez, Katusha

Chancevurdering: 8-9 %

De fleste ryttere ville være lykkelige, hvis de havde halvdelen af Joaquim Rodriguez’ resultater, men Rodriguez selv er ikke tilfreds. Han mangler fortsat to-tre store sejre: En GrandTour-triumf, VM-striber og LBL.

Rodriguez har vundet Fleche Wallonne, og nu drømmer han bare om at vinde storebror-løbet i denne uge. Han var tæt på sidste sæson, hvor han dog blev sat før målstregen af Dan Martin og måtte nøjes med andenpladsen. Også i 2009 blev det til en andenplads for Rodriguez.

Hans problem i år, er at han styrtede i Amstel Gold Race, og der er uvist, hvor han står. Fleche Wallonne gav ingen svar, da et uheld satte ham ud af finalen, men han var ikke særlig optimistisk angående et resultat før løbet.

Rodriguez er en klasserytter, men hvis Valverde har problemer med at ’afslutte’ et løb med en sejr, så har Rodriguez det samme problem, blot af en anden årsag: Han er endt på podiet i samtlige Grand Tours, han blev to’er til VM 2013, og to gange er han blevet to’er i LBL. Han mangler en spurt, og det gør at han er tvunget til at angribe lidt udefra.

Joaquim Rodriguez som vinder til odds 12 hos Unibet*

Med en vinderchance på 8-9% er det lige på vippen om der er værdi i et vinderspil på dem klatrestærke spanier der blev 2er sidste år. Hvad mener du om hans chancer?

Michal Kwiatkowski, Omega Pharma-Quick Step

Chancevurdering: 5 %

Det polske vidunderbarn, Michal Kwiatkowski fortsætter sin imponerende karriere. Onsdag hentede han en tredjeplads og kom således endelig på podiet i et stort løb. Han så ganske ubesværet ud, da feltet kørte over Mur de Huy næstsidste gang, og noget kunne tyde på, at han stadig er frisk.

Sidste år kørte han også godt i Amstel Gold Race og Fleche Wallonne, for derefter at gå helt ned i LBL, hvilket også markerede afslutningen på hans forår i 2013. Spørgsmålet er så om løbet bare ikke passer ham eller om han var træt – jeg hælder mest til det sidste. Han har det dog med at gå ned af og til, når han bliver presset som vi fx så det i Tirreno-Adriatico.

Hvis han kommer med i finalen, så er det væsentligt at huske på, at han har sin hurtige spurt, der kan køre et resultat hjem. Hele 14 gange i denne sæson er Kwiatkowski endt i top3 i et løb (etape eller samlet klassement), og det kunne godt ligne et nyt resultat omkring top3 – talentet er til det. Oddset er bare ikke så interessant i skrivende stund.

Stærke outsidere

Vincenzo Nibali, Astana

Chancevurdering: 4 %

Vincenzo Nibali vil meget gerne vinde LBL, og han har mange af kvaliteterne til at gøre det. Men har han formen?

Tilbage i 2012 blev han nummer 2, men blev i finalen snydt af hans nuværende holdkammerat, Iglinskiy. Sidste år blev han nummer 23 og spillede ikke nogen stor rolle. Meget lig hans sæson indtil videre. Det har nemlig ikke været prangende, det Nibali indtil videre har vist, men alt er centreret om Tour de France i år for Nibali.

Han vil dog køre efter sejren i søndagens løb, og opskriften er ret klar – der skal angribes udefra. Et spil på Nibali er dog i min optik ikke interessant, medmindre vi kommer over odds 25, for selv om der var lille formfremgang at spore i Fleche Wallonne, så har han ikke vist noget i år, der gør at jeg tror synderligt meget på ham her.

Rui Costa, Lampre-Merida

Chancevurdering: 3-4 %

Verdensmesteren Rui Costa har ikke været heldig i klassikersæsonen indtil videre, men formen ser – synes jeg – ganske fornuftig ud. Sidste år blev han nummer 9, og Rui Costa har faktisk kun kørt løbet to gange.

I det hele taget har Lampre ikke været heldige, så hvis de kan få alt til at fungere denne søndag, så har man også et taktisk kort i form af formstærke Damiano Cunego. Rui Costa er dog deres bedste bud, synes jeg. Han er god til sådan en rute, hvilket han beviste med sejren i VM sidste sæson. Samtidigt er han småhurtig på målstregen, så der vil han ikke være helt uden chance.

Hans styrke er at han godt kan lide at være offensiv og komme tingene i forkøbet. I 2013 havde han en fantastisk sæson, og det er de ben, han skal finde frem denne søndag, hvis han vil køre med om sejren.

Bauke Mollema, Belkin

Chancevurdering: 2-3 %

Hollandske Bauke Mollema har vist udmærket form i de kuperede klassikere indtil videre. Jeg må indrømme, at jeg tvivler meget på ham som vinder, men i en taktisk afgørelse kan han sagtens være en af dem, der kan få en stor fordel. I 2012 blev han nummer 6 i løbet, så han kan godt være med her i det belgiske.

Han kan klare stigningerne fornuftigt, hvilket han beviste med fjerdepladsen på drønhårde Mur de Huy. Samtidigt er han ikke helt langsom i en mindre gruppe, så forudsætningerne for en fornuftig placering er til stede, men som udgangspunkt skal meget gå hans vej, hvis han skal vinde løbet – der er bedre klatrere, bedre sprintere og mere udholdende ryttere end ham i dette felt.

Roman Kreuziger, Tinkoff-Saxo

Chancevurdering: 2-3 %

Roman Kreuziger er Tinkoff-Saxos bedste bud på en topplacering, og som nævnt i både Amstel Gold Race- og Fleche Wallonne-optakterne, så er LBL også det bedste løb for ham – men det ser svært ud. Han skal angribe udefra sammen med Nibali – faktisk kunne det godt være et meget realistisk scenarie.

I 2011 blev han nummer fire i løbet. Dengang kom han dog direkte fra en etapesejr i Giro del Trentino, og jeg tror ikke, at den optakt til løbet er helt tosset – i år kommer han fra AGR og FW, og det er ikke altid, at det er positivt, at rytterne har kørt sig fuldt ud på Mur de Huy få dage forinden Liège-Bastogne-Liège. I det hele taget var Kreuziger en meget stærk rytter i 2011, hvor han blev nummer fem i Giro d’Italia (6 hvis man medtager Contadors resultat).

Kreuziger skal ud og angribe. Det ser svært ud, men hvis han rammer dagen, så er chancen der.

Hold også øje med

Simon Gerrans (Orica-GreenEDGE) sprang Fleche Wallonne over for at være klar til LBL. Personligt er jeg ikke så optimistisk overfor hans chancer i løbet. Det synes simpelthen at være lidt for hårdt for ham.

Belgiske Jelle Vanendert (Lotto-Belisol) kørte en andenplads hjem i sidste søndags Amstel Gold Race, men styrtede også undervejs og slog knæet. Det hæmmede ham ikke rigtigt onsdag (nr. 6), så han burde være fin til søndagens løb. Formen er der, men jeg tror ikke løbet er optimalt for ham.

Chris Froome (Sky) stiller op i LBL, men det ville være svært optimistisk at forvente for meget af ham. Han har ikke kørt siden Katalonien Rundt, og han har aldrig været med fremme i Liège-Bastogne-Liège. Sky har haft det miserabelt i de kuperede klassikere.

Det har heller ikke været optimalt for Lampre som nævnt, men både Damiano Cunego og Diego Ulissi havde på forhånd store ambitioner i årets klassikere. Indtil videre har de ikke fået meget ud af det, men det er Cunego, der ser stærkest ud af dem.

Danskerne

Det er ikke helt utopi at tro på et godt dansk resultat. Jakob Fuglsang (Astana) har ikke ligefrem været låst i årets sæson indtil videre, skønt han har kørt meget med Nibali. Han kan blive et vigtigt kort for Nibali i et taktisk udbrud – og måske får han lov at køre sin egen chance, hvis italieneren ikke er helt klar.

Chris Anker Sørensen (Tinkoff-Saxo) har nok også en lidt fri rolle. Kaptajnen er Roman Kreuziger, men under Fleche Wallonne angreb Chris Anker i finalen. Det blev ikke til det store, men det vidner om at formen er der, og at han får lov at køre – men i første omgang handler det om Kreuziger.